Studiekompasset.dkKlasse: STX 3.g · Fag: SRP, Historie A, Samfundsfag A
[navn fjernet] Studieretningsprojekt Egå gymnasium
3.c 2010
1
Abstract
The study examines the economic and financial crisis in Denmark in the 1930’s and now. Through
an analysis of two speeches from the 1930’s the paper analyses the arguments behind how the
politicians handled the crisis in the 1930’s in Denmark. The speeches are respectively from two
politicians, who are each other’s opponents, which give the paper two perspectives on the best
solution of a crisis. The background of the crisis today is investigated and explained with economic
terms and hereafter follows an analysis of the policy the Danish government has pursued from 2008
until today, which lead up to a discussion of the differences and similarities between the two world
crises, and in continuation of this, it also discusses the political reactions on the crises. The study
indicated that the crisis was being used as an argument for a more entering role of the state in the
1930’s and a smaller role today with the Danish Liberal government. The overall conclusion is that
the two crises have both differences and similarities, and some of these are a difference in the
argumentation, in the possibilities for controlling the economy and a similarity in the policy pursued
by the governments. The main difference is the economic situation now and then.
[navn fjernet] Studieretningsprojekt Egå gymnasium
3.c 2010
2
Indholdsfortegnelse
Abstract ............................................................................................................................................................. 1
Indledning ......................................................................................................................................................... 3
Den internationale økonomiske krise i 1930’erne.......................................................................................... 3
De politiske tiltag i Danmark i 1930’erne ...................................................................................................... 5
Staunings redegørelse for regeringens holdning til krisen, 1931 .................................................................... 7
Madsen-Mygdals løsningsforlag til landbrugskrisen, 1931 .......................................................................... 10
Den nuværende økonomiske krise ................................................................................................................ 12
Finanskrisens effekt på Danmark ............................................................................................................. 13
Den økonomiske politik i Danmark siden 2008 ........................................................................................... 15
Forskelle og ligheder imellem de to kriser ................................................................................................... 17
Vurdering af den førte politik ....................................................................................................................... 20
Konklusion ...................................................................................................................................................... 21
Litteraturliste .................................................................................................................................................. 23
Bilag ................................................................................................................................................................. 24
Bilag 1 .......................................................................................................................................................... 24
Bilag 2 .......................................................................................................................................................... 26
Bilag 3 .......................................................................................................................................................... 27
Bilag 4 .......................................................................................................................................................... 28
Bilag 5 .......................................................................................................................................................... 29
Bilag 6 .......................................................................................................................................................... 30
Bilag 7 .......................................................................................................................................................... 31
Bilag 8 .......................................................................................................................................................... 32
[navn fjernet] Studieretningsprojekt Egå gymnasium
3.c 2010
3
Indledning
Jeg har valgt fagkombinationen historie-samfundsfag med emnet ’den økonomiske krise i
1930’erne og nu’. Baggrunden for mit emnevalg er, at de to kriser er nogle af historiens store
begivenheder, og da emnet også er relevant i dag, da vi står i en global finanskrise, var
kombinationen af fagene åbenlys. Samfundsfag kan belyse det helt aktuelle, og det
økonomiske/teoretiske aspekt i kriserne, og historiefaget kan i en dybere grad gå ind og forklare
baggrundene, og tilsammen kan det give opgaven den rette nuance.
I forbindelse hermed vil jeg først redegøre for baggrunden for 1930’ernes økonomiske krise, og
derefter analysere den politiske argumentation bag de politiske tiltag i perioden ud fra to selvvalgte
kilder; ’Statens assistance er påkrævet’ af Thorvald Stauning og ’Debat om landbrugskrisen 1931,
sp.52-55’ af Thomas Madsen-Mygdal. Kilderne har jeg valgt på baggrund af de to politiske
modsætninger, og derudfra vil det være interessant at se de forskellige argumenter, og det kan give
opgaven et mere nuanceret billede. Herefter vil jeg redegøre for den nuværende globale økonomiske
krise og undersøge dens effekt på Danmark, og i forlængelse heraf vil jeg undersøge den
økonomiske politik, der er blevet ført fra dansk side af siden 2008 og argumentationen bag. Med
afsæt i mine to analyser vil jeg diskutere lighederne og forskellene mellem de to kriser, hvorefter
jeg vil vurdere, af hvilke hensyn den førte økonomiske politik har været drevet.
Den internationale økonomiske krise i 1930’erne
Den økonomiske krise i 1930’erne i Danmark startede i USA med børskrakket i 1929 på Wall
Street. Børskrakket skete torsdag d. 24. oktober, og dagen fik deraf navnet ’Den sorte torsdag’. Hele
perioden ’erne bliver kaldt den store depression, fordi krisen var en af de mest
omfattende og dybeste af slagsen, man hidtil havde set, og var dermed også et klart signal om
kapitalismens pris. Der er uenigheder om krisens egentlige grund, men mange peger på de risikable
lån og afbetalingssystemer, man oprettede i starten af 1920’erne i USA. Det gav mange købelyst, og
da man spåede, at kursen på aktierne var på vej ned, ville alle sælge, hvilket resulterede i et samlet
aktiefald for perioden på ca. 90 %
1
. 1920’erne havde også været præget af voldsomme
konjunktursvingninger og akutte kriser, og krisen i 1929 kan derfor ses som kulminationen af dette.
Krisen bredte sig hurtigt til Europa, hvor særligt Danmark blev hårdt ramt på grund af den store
hovedeksport af landbrugsvarer til Tyskland og England. Mere end 75 % af danske eksportvarer
1
Schrøder, Casper Fruergaard: Fakta: Sådan så børskrakket i 1929 ud, Borsen.dk
[navn fjernet] Studieretningsprojekt Egå gymnasium
3.c 2010
4
blev afsat til Tyskland og England, og importen herfra var ca. 50 %, dvs. alt i alt var den danske
udenrigshandel næsten 1/3 af Danmarks nationalprodukt
2
. På grund af denne store andel var
Danmark stærkt økonomisk afhængig af de to lande, og det medførte, at den danske lovgivning på
dette tidspunkt blev meget afhængig af de to store eksportlandes økonomiske politik. Danmark var
altså mere eller mindre nødt til at føre en tilpasningspolitik, for ikke at blive endnu hårdere ramt af
krisen, særligt med henblik på landbruget.
Selvom krisen ramte hårdt, var der et positivt overskud hos både landbrugene og de øvrige
industrier et år efter krisen havde sat ind i Danmark, og det skyldtes, at det først var importvarer,
særligt råvarer, prisen faldt kraftigst på. Hen imod slutningen af 1930 vendte dette sig dog til et
underskud for de danske erhverv, da der skete ændringer i de internationale prisforhold. Denne
ændring betød, at blandt andet Tyskland lavede toldforhøjelser og importbegrænsninger, hvilke
havde store negative konsekvenser for den massive danske eksport, som nu også havde en
faretruende lockout fra de store markeder hængende over hovedet. Prisfaldet på landbrugsvarer og
spærreforanstaltningerne i udlandet resulterede i, at landbrugets førende position blev svækket.
Gårdmændene forsøgte at producere sig ud af krisen, hvilket resulterede i en overproduktion, der til
sidst gjorde, at priserne på animalske produkter faldt med ca. 50 % i perioden
3
.
Krisen sendte mange landbrug på tvangsauktion, da udgifterne blev større end indtægterne, og dette
smittede af på byerhvervene, herunder særligt byggeri, transport og visse industribrancher. Det
resulterede i en rekordhøj arbejdsløshed som i 1932 var hele 32 % og nåede de 43 % i 1933
4
.
En del af industrien profiterede dog i 1930’erne og årsagen hertil var særligt oprettelsen af
Valutacentralen. Valutacentralen styrede blandt andet importen af råvarer og fabriksfremstillede
varer. Centralen blev en effektiv beskyttelse mod udenlandsk konkurrence, og sørgede således for,
at industrien igen voksede hen i mod 1934. En sidste faktor, der var medvirkende til at industrien
klarede kriseårene, var en større mulighed for at afskedige medarbejdere og dermed nedbringe
produktionen, hvis efterspørgslen faldt. En mulighed, der var svære for den store landbrugssektor.
5
2
Møller, Iver Hornemann: Velfærdsstatens udbygning – den anden socialreform 1933. 1. udgave. Samfundslitteratur,
1994, s. 111.
3
Møller, Iver Hornemann: Velfærdsstatens udbygning – den anden socialreform 1933, s. 112.
4
Madsen, Peter (red.): Krisetider. 1. udgave, 1. oplag. Forfatterne og Systime A/S, 2010, s. 78.
5
På baggrund af Møller, Iver Hornemann: Velfærdsstatens udbygning – den anden socialreform 1933, s. 111-113.
[navn fjernet] Studieretningsprojekt Egå gymnasium
3.c 2010
5
De politiske tiltag i Danmark i 1930’erne
De erhvervsmæssige konsekvenser den internationale krise havde for Danmark var et svækket
landbrug med stor nedgang i eksporten og dermed væksten. Den politiske scene skulle naturligvis i
brug for at redde Danmarks kriseramte økonomi, og det kom den ved valget i 1929, hvor den
liberalistiske ventrestyrede Madsen-Mygdal-regering blev afløst af den socialistiske Stauning-
regering med de Radikale som støtteparti, og hermed havde den nye regering et flertal i Folketinget,
men ikke i Landstinget. Partiet havde to store projekter på dagsordenen, som indebar en
socialreform, arbejdsløshedsunderstøttelse og beskæftigelse. Projekterne skulle indebære
iværksættelse af offentlige arbejder, udbygning af sociale og kulturelle institutioner, samt en
anstændig arbejdsløshedsunderstøttelse. Da Venstre og Konservative sad på flertallet i Landstinget,
var det ikke muligt at få opbakning til arbejdsløshedsunderstøttelsesprojektet i 1931, og i stedet
bragte Konservative landbrugsstøtte på banen. Forslaget gik bl.a. ud på at fritage landbruget for
ejendomsskatter i perioden , begrænse landbrugsproduktionen og rentesænkning mv.,
men dette blev afvist af både regeringen og Venstre. Det endte i et politisk dødvande, hvor hverken
regeringen eller Konservative kunne få deres projekter igennem ved et flertal. Da krisen bredte sig
til alle erhverv og arbejdsløsheden fortsat steg måned for måned, krævede den konservative presse
toldbeskyttelse, og den venstreorienterede presse krævede devaluering. Det første kriseforlig kom
til at omhandle landbrugsstøtten, og regeringen fremlagde sit forslag til forliget, men det var svært
at nå til enighed. Regeringen lavede til sidst et forlig i 1931, med Konservative, som havde samme
interesser i forhold til landbrugsstøtten. Ved gennemførelsen af forliget gik de to partier uden om
Venstre, som havde isoleret sig politisk med en stærk liberalisme. Forliget kom til at betyde, at de
hårdest ramte bønder, herunder mest husmænd og de arbejdsløse kunne få hjælp, men de
Konservative fik ikke deres toldforhøjelser og projektet om en socialreform kom heller ikke med i
det første forlig.
6
I alt blev der lavet 3 kriseforlig i perioden
Det andet kriseforlig blev til i forbindelse med, at den internationale økonomiske krise eskalerede.
De økonomiske strukturers ændring førte til, at pundets værdi faldt drastisk på grund af suspension
af pundets guldindløselighed. Dette havde betydning for dansk eksport, da indtægterne herfra ville
falde. Det resulterede i et krav fra Venstre om en devaluering af kronens værdi. Regeringen valgte
at følge den engelske devaluering, som var en del af denne tilpasningspolitik. Devalueringen var
som sådan ikke forliget, men blot en udbygning af det forrige projekt om landbrugsstøtten, og et
signal om, at Danmark ved egen devaluering kunne være medskabende i forhold til en ny handels-
6
På baggrund af Møller, Iver Hornemann: Velfærdsstatens udbygning – den anden socialreform 1933, s. 118-126.
[navn fjernet] Studieretningsprojekt Egå gymnasium
3.c 2010
6
og finansieringsstruktur ved hjælp af tilpasningsdygtige valutakurser. Under dette forlig lavede man
valutaværnsloven, som skulle beskytte den danske krone ved at fastholde de danske valutareserver,
altså skulle valutaen hverken revalueres eller devalueres yderligere. Et andet vigtigt punkt i det
andet kriseforlig var forslaget fra Venstre om oprettelsen af Valutacentralen jf. ovenstående, som
skete på baggrund af, at Tyskland hævede sin told, og England proklamerede en
selvforsyningspolitik. Modspillet fra Konservative var effektive toldforanstaltninger, men det endte
med, at alle fire partier stemte for forslaget om Valutacentralen, som blev et udtryk for en
protektionistisk politik. I juni 1932 var det andet kriseforlig helt på plads, og det indeholdte rente-
og skattesænkelser til landbruget og mulighed for et års ekstraordinært understøttelse til de
arbejdsløse, og i forbindelse hermed kom den første af 4 love i projekt socialreform. Denne del af
socialreformen var en arbejdsløshedsforsikring, som ville forbedre de arbejdsløses kår.
7
Det tredje kriseforlig er kaldt Kanslergadeforliget, og forinden dette forlig udskrev regeringen valg
før tid, nemlig i november 1932, og den socialistiske-radikale regering vandt valget igen, og det
betød, at Valutacentralen fortsat skulle bestå som en beskytter for den danske krone og som en
politibetjent overfor importen. Da arbejdsløsheden i vintermånederne var nået de 40 %, måtte
regeringen tænke hurtigt, og de kom med et udspil, der gik på en forlængelse af overenskomsterne
og et forbud mod lockout og strejke, men kun Venstre lagde op til et nyt forlig. Forliget blev
vedtaget på Staunings bopæl i Kanslergade, og behandlede forlængelsen af
overenskomstforhandlingerne, lockout-loven og en lang række støttetiltag for de tiltrængte
gårdmænd, husmænd, arbejdere og arbejdsløse. Dette var de resterende love i socialreformen, som
udbyggede og forenklede det gamle fattigsystem. Forliget var det største kriseforlig hidtil, og på
denne måde fik socialreformen en central plads, trods den underordnede rolle i forhold til
landbrugsstøtten. Socialreformen indebar bl.a. nedsættelse af aldersrenten, statsstøtte til
boligbyggeriet, højere og længere arbejdsløshedsunderstøttelse og lavere invaliderente.
8
Krisen bredte sig fra USA i 1929 til Europa, herunder Danmark, hvor den fik fatale konsekvenser
for landbruget grundet den store eksport til Tyskland og England. Den politiske scene spillede ud
med de 3 ovenfornævnte kriseforlig.
7
På baggrund af Møller, Iver Hornemann: Velfærdsstatens udbygning – den anden socialreform 1933, s. 126-134.
8
På baggrund af Møller, Iver Hornemann: Velfærdsstatens udbygning – den anden socialreform 1933, s. 134-141.
[navn fjernet] Studieretningsprojekt Egå gymnasium
3.c 2010
7
Staunings redegørelse for regeringens holdning til krisen, 1931
Den første kilde, ’Statens assistance er påkrævet’
9
, er et uddrag af Thorvald Staunings redegørelse
for regeringens holdning til krisen, og dermed er afsenderen også den socialistiske statsminister
Thorvald Stauning. Stauning er repræsentativ for en gruppe, regeringen, og derfor udtrykker kilden
i større grad overordnede politiske holdninger. Kilden er fra 1931, hvor svaret blev fremlagt i
Folketinget. Da det er et svar i Folketinget, er modtagerne til talen Folketingets medlemmer og
herunder særligt oppositionen, da svaret er skrevet på baggrund af en efterspørgsel af regeringens
foretagende i forbindelse med krisen, hvilket også gør kilden offentlig. Kilden er en beretning, da
det er en tale, og da det er Staunings udlæggelse af krisen, vi får. Kilden er en primær tekst, en 1.
håndskilde, og samtidig, hvilket dog øger kildens troværdighed. Formålet med kilden er således, at
redegøre for regeringens krisepolitik, og det har påvirket indholdet til at handle om argumenter for
den politik, regeringen har tænkt sig at føre under krisen.
I svaret starter Stauning ud med at erkende, at Danmark er i økonomisk krise, og at forklaringen
hertil må være et resultat af første verdenskrig. I samme afsnit siger han, at hvis man ser sig
omkring, er der krise og arbejdsløshed i alle lande uden en relation til regeringen i landet,
arbejdslønnen og uden hensyn til den erhvervs- og handelspolitik, man har ført op til krisen. Dette
siger Stauning som en gendrivelse, da dette højst sandsynligvis vil være de områder oppositionen
vil kritisere regeringen på, hvor man kunne forestille sig, at de ville fremhæve, at regeringen ikke
har været opmærksom nok på forvarslerne til en krise, og ikke har ført den korrekte politik til gavn
for landet, siden de kom til magten i 1929. Dette leder også op til det næste, nemlig denne
forbavselse han omtaler, som han ikke håber har været ægte i visse kredse, hvor han hentyder til
den forrige regering, da man så har vist, at man ikke har tænkt over samfundsforholdene. Herefter
fastslår han også, at krisen ikke har været en overraskelse for nogen indenfor hans egne
partirammer. I dette korte stykke kritiserer Stauning indirekte oppositionspartierne for at have været
uansvarlige og uden kendskab og øje for samfundsforholdene. Efterfølgende stiller han sig selv og
sit eget parti i et godt lys, ved at fastlå, at ingen i hans rækker har været overraskede over krisen.
Herefter styrker han også sin ethos ved at fremhæve Karl Marx, som er anerkendt, og faktummet, at
han også havde set sådanne kriser komme som følge af det kapitalitiske system. Hermed siger
Stauning ikke, at Danmark skal være kommunistisk ledet, men nærmere at måden, hvorpå det
kapitalitiske system ikke er blevet styret, er kritisabel. Stauning erkender også i sit svar, at
9
Findes i Friisberg, Claus: Kilder til det ny Danmark 2. udgave. Munksgaard, 1993. s. 54-56. Vedlagt som
bilag 1.
[navn fjernet] Studieretningsprojekt Egå gymnasium
3.c 2010
8
Danmarks underigspolitiske rolle er lille, og at vi som land ikke kan rykke noget i forhold til
verdensøkonomien, hvortil han siger: ’men vi har aldrig påstået og tror ikke på, at dette lille land
alene kan øve indflydelse på de verdensøkonomiske forhold. Vi kan gøre et og andet inden for vore
egne grænser til mildnelse og til afhjælpning [..] vi kan sætte de midler ind, som vi råder over, til
mildnelse af de vanskeligheder, der er opstået …’
10
. I citatet argumenterer han, med belægget at
Danmark ikke har en stor udenrigspolitisk rolle, for at der skal ses indad, og vi skal afhjælpe krisen
inden for vore egne grænser. Dette er et af Staunings hovedargumenter, som følges op af idéen om,
at vi skal bruge de midler, der er tilstede til at mildne og mindske krisen i Danmark, som vi ser i
citatet. Disse midler skal gives gennem staten, og her siger Stauning, at han mener, at statens støtte
er påkrævet, hvis Danmark skal ud af krisen. Denne holdning er klart et udtryk for socialismen,
hvor staten går ind og regulerer markedet, og som en modsætning til de liberales fritmarkedssyn.
Herefter ligger han den politiske dagsorden på bordet, og siger, at der vil komme sociale reformer,
når Socialdemokratiet og Radikale både har flertal i Folketinget og Landstinget, og det netop nu er
en tid til at forsøge sig med reformer, da der skal radikale ændringer til for at få økonomien i gang
igen. Herunder nævner Stauning en del af den senere socialreform: ’og som bl.a. kan give sig
udslag i forskellige støtteforanstaltninger under erhvervskrisen til fremme af produktion og
erhvervsliv for derigennem at bidrage til forøget beskæftigelse. Ganske særlig må vi bestandig have
vor opmærksomhed henvendt på den handel udadtil, som måtte være mulig.’
11
. I citatet udtrykker
han altså, at fokus stadig skal være på den udenrigshandel, der måtte være. Disse institutioner som
skal yde disse hjælpeordninger er naturligvis staten og dermed det offentlige, og regeringen har
siden 1929 arbejdet på at få fremmet disse processer for at kunne afværge krisen. Citatet kan også
ses som et oplæg til socialreformen i 1933.
Stauning argumenterer også for, at en øget købelyst for de danske produkter på det danske marked
vil give en øget beskæftigelse, da han siger følgende: ’Når jeg nævner nye produkter, kommer jeg
ganske naturligt til at tænke på formålstjenligheden af at benytte sig af dansk produktion i videst
mulig udstrækning [..] Det er jo en selvfølge, at den danske befolkning kunne forøge
beskæftigelsesgraden med mange tusinde arbejdere, hvis befolkningen købte danske varer, som er
til rådighed …’
12
. Dette er ikke kun for at øge beskæftigelsen, men muligvis også et forsøg på en
selvforsyningspolitik, som England kørte. Under projektet med øget beskæftigelse taler Stauning
10
Friisberg, Claus: Kilder til det ny Danmark s. 55, ll. 23-29.
11
Friisberg, Claus: Kilder til det ny Danmark s. 55-56, ll. 40-45.
12
Friisberg, Claus: Kilder til det ny Danmark s. 56, ll. 52-59.
[navn fjernet] Studieretningsprojekt Egå gymnasium
3.c 2010
9
også, om den rationalisering, der er sket i forbindelse med teknologiens udvikling. Herunder
pointerer han, at hvis beskæftigelsen skal øges, må der også forefindes en menneskelig
rationalisering, da maskinerne og teknologien er ved at blive verdens ulykke. For at løse dette skal
arbejdstiderne sættes ned, så der er arbejde til alle, og vi skal ikke sidde roligt og se på denne
udvikling, som vil resultere i en mere økonomisk stærk overklasse, og en større undertrykt
underklasse. Stauning slutter således af: ’Skal disse forhold ændres både på det industrielle og
andre områder, så det betyder noget, må der naturligvis før eller senere skrides til ændringer i de
gældende systemer’
13
, som er en fastslåelse/gentagelse af argumentet om statens regulering af
markedet.
Kilden udtrykker nogle klare tendenser, hvoraf en af dem kunne være et modangreb i forbindelse
opfordringen fra oppositionen om, at regeringen har været for passiv siden den kom til, og her går
Stauning ind og forklarer krisen som et affaldsprodukt af krigen, som har omvæltet hele det
økonomiske system, og det er denne gendrivelse, som også er omtalt i det ovenstående afsnit. En
vigtig del af gendrivelsen er hans påstand om, at det intet har med regeringerne i landene at gøre, og
derfor kan det, ifølge Staunings argumentation, ikke have noget at gøre med den politik, man har
ført – altså kan det ikke have været regerings skyld, og dette hænger også sammen med en anden
tendens, nemlig at bibeholde stemmer i en krisetid, og herunder tager Stauning også fat i
underklassen/overklassen, hvor man tydeligt ser, at han sympatiserer med underklassen, da han
siger, at han ikke vil lade nogle sulte, og viser antipati overfor overklassens dominans. Det viser
også hans politiske ståsted, hvor Socialdemokratiet er kendt for at være arbejdernes parti, og derfor
går Stauning og resten af regeringen også meget stærk ind for disse støtteforanstaltninger, der er en
del af løsningen til krisen. Generelt udtrykker hans argumenter denne socialdemokratiske tendens,
og her er det vigtigt at huske, at Stauning er repræsentativ for regeringen og dermed skal forsvare
gruppen og gruppens holdninger, hvilket han bl.a. gør gennem hovedargumentet for statens
indgriben, som er det klareste eksempel på den socialdemokratiske tendens. I hans kritik af
oppositionen og deres forbavselse over krisen ser vi også en skjult hensigt, nemlig at sætte sig selv
og regeringen i et bedre lys, hvilket også hænger sammen med at bibeholde folkets opbakning i en
svær tid.
Udover disse tendenser i kilden, kan man også se afsnittet om sociale reformer, som en forvarsel til
Venstre og Konservative om, at der kommer til at ske noget på dette område, og hermed er det også
13
Friisberg, Claus: Kilder til det ny Danmark s. 56, ll. 77-80.
[navn fjernet] Studieretningsprojekt Egå gymnasium
3.c 2010
10
en optakt til en kompromispolitik fra oppositionen, da det jo krævede flertal i både Landstinget og
Folketinget. Man kan altså også se talen som en optakt til de tre kriseforlig. Den sidste og åbenlyse
hensigt med kilden er at forklare, hvad regeringen agter at gøre for at afhjælpe krisen, og her er det,
at Stauning nævner de ekstraordinære støtteforanstaltninger, nedbringelse af arbejdsløsheden, fokus
på indenrigshandel og radikale ændringer i de gældende systemer, som er en del af socialreformen
fra 1933.
Kilden kan ikke kun bruges til at sige noget om, hvad statsmagtens politiske hensigt med krisen var,
men man kan også bruge kilden til at se på, hvordan Stauning bruger krisen for at understrege, at
statens indgriben i markedet er nødvendig. Kilden kan dog ikke bruges til at sige noget faktisk om
krisen, da der er, som tidligere nævnt, tale om en beretning og ikke en faktatekst med reelle tal.
Kilden er et udtryk for et ideologisk og opinions hensyn i forhold til håndteringen af krisen, da det
er klart socialistiske midler regeringen vil løse krisen med, og et udtryk for et opinions hensyn, fordi
partiet skal repræsentere arbejderne.
Madsen-Mygdals løsningsforlag til landbrugskrisen, 1931
Den anden valgte kilde, ’Debat om landbrugskrisen 1931, sp.52-55’
14
, er også et uddrag fra en
folketingsdebat fra d. 5. september 1931. Kildens forfatter er venstremanden Thomas Madsen-
Mygdal, tidligere statsminister og medlem af de Radikale, og på tidspunktet kilden er skrevet, var
han folketingsmedlem for Venstre. Kilden er, som den forrige kilde, en førstehåndskilde, samtidig
med begivenhederne og en primær tekst. Dog er denne kilde også en beretning, hvilket gør, at vi
ikke med sikkerhed kan stole på alle udsagnene, og vi er nødt til at have Madsen-Mygdals politiske
baggrund for øje, da denne formodentlig har farvet det billede, han tegner. Denne kilde er også en
offentlig kilde, og modtagerne er igen Folketinget, og hertil særligt regeringen, som han står i
modspil til.
Han starter ud med at understrege, at landbrugskrisen er blevet værre og værre, og i forbindelse
hermed har smittet af på de øvrige erhverv, og derfor nærer hans parti ikke tillid til, at
statsunderstøttelserne kan nytte til en forbedring af situationen. Hertil siger han: ’at vi ikke nærer
mindste tillid til, at det nytter at tage sin tilflugt til en almindelig uddeling af statsunderstøttelser
efter det enkle, men overordentlig farlige og uretfærdige system, at jo mere gæld en mand har
14
Fulde tekst findes i Folketingstidende , sp. 52-55, uddraget findes i Kaasted, Tage og Ole Samuelsen:
Kilder til Danmarks politiske historie , 6. oplag, Gyldendal, Danmark, 1973, s. 87. Vedlagt som bilag 2.
[navn fjernet] Studieretningsprojekt Egå gymnasium
3.c 2010
11
stiftet, desto større understøttelse får han af staten’
15
. Heri ligger der en kritik af statens
overbevisning om, at staten kan løse krisen med understøttelse. Han kalder også systemet direkte
farligt og uretfærdigt, og det viser hans liberale politiske ståsted. Herefter argumenterer Madsen-
Mygdal for, at understøttelserne vil forlænge og forværre krisen, da han siger: ’Det er vor bestemte
opfattelse, at en stadig udvidelse af den offentlige understøttelsespolitik så langt fra at modvirke
krisen tværtimod vil bidrage til en forlængelse af den varighed og forøge de ødelæggelser, den
anretter’
16
. Efterfølgende kommer den tydelige tendens i kilden, nemlig de liberales overbevisning,
til udtryk, hvor Madsen-Mygdal erklærer sin holdning om, at det er statens første opgave, at spare
på de alt for store offentlige udgiftsbudgetter for at opnå en nedsættelse af skattebyrderne, som
befolkningen er ude af stand til at bære, og dette er hans hovedargument, hvor han sammensætter
besparelser på det offentlige område med skattelettelser, som efter hans mening, vil mildne krisen.
Her ses den tydelige liberale holdning igen, som også er kendt i dag fra regeringens side af.
Dette ønske om skattelettelser kommer til udtryk i det andet kriseforlig i 1932 jf. afsnittet ’De
politiske tiltag i Danmark i 1930’erne’. En pudsig ting ved denne kilde er Madsen-Mygdals
holdning til støtteforanstaltningerne, hvilket kan synes lidt mærkeligt, da det tredje kriseforlig
mellem Venstre og Socialdemokratiet/Radikale, netop omhandlede disse støtteforanstaltninger til
særligt landmændene, som Venstre var med til at vedtage.
Tendensen i kilden er, som tidligere nævnt, en redegørelse for en liberalistisk løsning på krisen, som
ifølge Madsen-Mygdal skal ske gennem skattelettelser og et mindre udgiftsbudget for den offentlige
sektor, og hermed også et signal til regeringen vedrørende Venstres krisepolitik i forhold til
eventuelle forlig i fremtiden. Herudover kan man også tale om et angreb på regeringen, og dens
opfattelse af statens rolle i forhold til markedet, hvor Venstre står i direkte kontrast hertil, når han
siger, at systemet med statens uddeling af støtte er direkte farligt og uretfærdigt, og at hans parti
ikke nærer den mindste tillid til dette løsningsforslag. Kilden er altså en klar liberalistisk stemme i
debatten, og udtrykker således et ideologisk syn.
Vi kan bruge kilden til at se den liberale oppositions modspil til regeringen, og til at belyse, hvordan
de evt. havde grebet krisen an. Denne kilde kan, ligesom den forrige kilde, heller ikke bruges til
faktiske data omkring krisen, men selvom det er en beretning er den yderst brugbar, især til at se på
argumenter for og imod de forskellige ideologiske løsningsforslag.
15
Kaasted, Tage og Ole Samuelsen: Kilder til Danmarks politiske historie , s. 87, ll. 4-8.
16
Kaasted, Tage og Ole Samuelsen: Kilder til Danmarks politiske historie , s. 87, ll. 8-12.
[navn fjernet] Studieretningsprojekt Egå gymnasium
3.c 2010
12
Den nuværende økonomiske krise
For at forstå den nuværende økonomiske krise, samt hvilken effekt krisen direkte har haft på
Danmark, er vi nødt til at forstå de økonomiske sammenhænge, herunder konjunkturer og
indikatorer for en økonomi.
Vækst dækker over, at den økonomiske aktivitet stiger fra år til år. Vi kan måle væksten i
bruttonationalproduktet (BNP), og se at produktionen pr. beskæftiget er vokset. Udover vækst
skelner man mellem lavkonjunktur og højkonjunktur. Lavkonjunkturperioder er ofte kendetegnet
ved lav BNP-vækst og nogle gange endda negativ vækst, mens højkonjunkturperioderne er
kendetegnet ved høj BNP-vækst og ’gode tider’. Det er helt naturligt, at konjunkturerne svinger, og
disse svingninger kaldes konjunkturcyklerne. Konjunkturcyklerne ses ofte meget tydeligt i
beskæftigelsen, hvor der i lavkonjunktur vil være stigende arbejdsløshed. Hertil kommer kriterierne
for en god økonomi, som er en høj BNP-vækst, højt BNP-niveau, høj beskæftigelse/lav
arbejdsløshed og en ligelig fordeling af velstanden. Herudover er der nogle bikriterier som f.eks. lav
inflation, balance på betalingsbalancen, balance på de offentlige finanser og lav statsgæld
17
.
Den nuværende økonomiske krise kaldes finanskrisen, da den har sit udspring i den finansielle
sektor, herunder pengeinstitutter, pensionskasser, forsikringsselskaber m.m.. Mange er enige om, at
baggrunden for den nuværende krise er boligmarkedet i USA, hvor man har oprettet nye risikable
muligheder for lån til boligkøb uden en stor udbetaling, hvilket gjorde boligejerne skrøbelige
overfor rentefald og arbejdsløshed. Lånene skete på baggrund af en højkonjunktur, hvor mange
havde set en mulighed for afkast, når priserne ville stige yderligere. I 2007 steg renten i USA, og
mange boligejere var nødt til at sælge, og da der var meget få købere faldt boligpriserne, og det
betød store tab for de finansielle institutioner, som havde givet denne type lån. Her ses et eksempel
på konjunkturcyklerne. Dog kan man ikke kun pege på det amerikanske boligmarked som
baggrund, selvom der var tale om store tab, men en anden medvirkende faktor var også
boligmarkeder i mange andre lande, hvor priserne op til krisen også var steget. I Danmark steg
boligpriserne fra år 2005 til 2007 med 25 %
18
. En lignende udvikling sås på aktiemarkedet, hvor
aktiekurserne inden krisen var steget betydeligt, og i Danmark og USA blev aktiekurserne tredoblet
fra år 2003 til 2008
19
. Finanskrisen har betydet faldende vækst, stigende arbejdsløshed og en
17
På baggrund af Clemmensen, Kåre og Per Henriksen: Økonomi – principper, praksis og perspektiver. 1. udgave, 1.
oplag. Columbus og forfatterne, 2007, kapitel 2 og 3.
18
Madsen, Peter (red.): Krisetider, s. 93.
19
Madsen, Peter (red.): Krisetider, s. 93.
[navn fjernet] Studieretningsprojekt Egå gymnasium
3.c 2010
13
forringelse af de offentlige finanser for alle de ramte lande, inklusiv Danmark, altså en periode med
lavkonjunktur og typisk faldende/negativ vækst
20
.
Finanskrisen kan forklares ud fra et globaliseringsperspektiv, hvor der i stigende grad har været en
økonomisk globalisering, som har betydet en øget gensidig afhængighed landene imellem. Det har
medført, at de forskellige landes økonomier er blevet tættere integreret, og dermed har krisen kunne
’smitte’, så den er gået hen og er blevet global. Herunder kommer der også, at der de seneste år er
sket en stigning i den globale varehandel, og dermed bliver markederne også afhængige af hinanden
via. import/eksportbalancen. På baggrund af den stigende globale varehandel, sker der også en
globalisering af vareproduktionen, det vi kender som outsourcing, hvor en virksomhed flytter
hovedproduktionen til et land med lavere lønninger og lavere virksomhedsskat. Dette giver også
flere transnationale selskaber, som i dag i højere grad er med til at påvirke hele det økonomiske
system. Til sidst er der sket en udvikling i retning mod et globalt finansmarked i form af øget
handel med valuta og værdipapirer, og globaliseringen kan forklare, at krisen bredte sig så hurtigt
og er så dyb
21
.
Finanskrisens effekt på Danmark
Hvis vi starter med at se på figur 4
22
, som afspejler den årlige realvækst i BNP for Euro-området og
Danmark i perioden , ser vi, at den årlige vækst i BNP er for Danmarks vedkommende
faldet fra ca. 3 % af BNP i år 2006 til en negativ vækst på ca. -2 % af BNP i mellem år 2008 og
2009, hvor finanskrisen satte ind. Tallene for år er prognoser. Vi ser, at de to kurver
følges pænt ad, også selvom Danmark ikke er med i eurosamarbejdet, hvilket så skyldes, at
Danmark i høj grad justerer sin pengepolitik efter Den Europæiske Centralbank, for at undgå en
ustabil inflation. Figuren viser en klar periode med lavkonjunktur og dermed negativ vækst for både
Danmark og Euro-området, og det er tydeligt at aflæse ud fra figuren, hvornår finanskrisen har ramt
(år 2008).
Figur 5 hænger sammen med figur 4, da en lavere vækst ofte er ensbetydende med en stigende
arbejdsløshed, da der er brug for mindre arbejdskraft pga. den faldende produktion. Figur 5 viser
arbejdsløshedsraten fra Euro-området og Danmark i perioden 2000-08
23
. Her ser vi en betydelig
20
På baggrund af Madsen, Peter (red.): Krisetider, s. 91-98.
21
På baggrund af Madsen, Peter (red.): Krisetider, s. 11-18.
22
Madsen, Peter (red.): Krisetider, s. 96. Figuren er vedlagt som bilag 3.
23
Madsen, Peter (red.): Krisetider, s. 97. Fejl i figuren: Prognose for 2009-10 skulle have været angivet, hvilket er en
mangel på figuren. Vedlagt som bilag 4.
[navn fjernet] Studieretningsprojekt Egå gymnasium
3.c 2010
14
forskel på de to rater, da Euro-områdets rate er næsten dobbelt så høj som Danmarks, og det har kun
været positivt for Danmark at gå til krisen med en rekordlav arbejdsløshed på ca. 3 %. Det har været
med til at styrke Danmarks position i krisen, også selvom arbejdsløsheden er steget i Danmark siden
finanskrisen. Danmarks bedre udgangspunkt har muligvis ført til, at problemerne ikke er blevet
mere alvorlige end de er, hvilket kun er positivt. Arbejdsløshed er et væsentligt økonomisk
problem, da arbejdsløshed ofte betyder store sociale og økonomiske omkostninger for samfundet. I
tabel 1
24
ser vi, at arbejdsløsheden er steget i Danmark, og særligt for personer i aldersgruppen 25-
29 år, hvor arbejdsløsheden er steget fra 2,6 % i år 2008 til 5,0 % i år 2009. Herudover er der også
aldersgruppen 30-34 år, hvor ledigheden er steget med 2 % fra år Alle tallene viser en
stigning i ledigheden for alle aldersgrupper, hvorudfra at vi kan konkludere, at krisen har resulteret i
en stigende arbejdsløshed i Danmark, hvilket tabel 2
25
også bekræfter, hvor arbejdsløsheden er
steget fra år med 1,7 % for hele arbejdsstyrken, og tabellen viser også Danmarks bedre
position inden krisen med en arbejdsløshed i 2008 på 1,9 %, hvilket er utrolig lavt og bekræfter den
højkonjunktur krisen afløste.
I en lavkonjunktur falder skatteindtægterne, da lønningerne ikke stiger, og derfor bliver krisens
konsekvenser lette at aflæse på de offentlige finanser. I krisetider er der ikke kun faldene indtægter,
men også stigende udgifter bl.a. pga. politikkernes udgiftskrævende kriseindgreb, men også pga. en
større del, der er arbejdsløse og skal have arbejdsløshedsdagpenge. Figur 6
26
viser både den
offentlige budgetsaldo i % af BNP og den offentlige gæld i % af BNP, og igen er de to områder vist
for Euro-området og Danmark. Hvis vi ser på den offentlige budgetsaldo, ser vi igen, at Danmark
har en fordel inden krisen med en saldo i plus, altså et overskud, imens Euro-området inden krisen
allerede ligger med et underskud på denne saldo. Vi kan særligt se denne højkonjunktur i form af
den kraftigt voksende kurve fra midten af år 2003-06. Danmarks kurve begynder at dykke i
slutningen af år 2006, og dykker endnu mere i de kommende år herfra, hvilket kan forklares ved et
højere udgiftsniveau i lavkonjunktur.
Det samme er tilfældet for den anden del af figur 6, hvor den offentlige gæld er skitseret. Her er
Danmarks offentlige gæld også mindre, hvilket her skyldes at Euro-området dækker over flere og
større lande og højst sandsynligvis er udregnet som et gennemsnit her i figuren. I denne del af
24
Fra www.danmarksstatistik.dk. Vedlagt som bilag 5.
25
Fra www.danmarksstatistik.dk. Vedlagt som bilag 6.
26
Madsen, Peter (red.): Krisetider, s. 98. Figuren er vedlagt som bilag 7.
[navn fjernet] Studieretningsprojekt Egå gymnasium
3.c 2010
15
figuren kan vi se, at Danmarks offentlige gæld er faldet i perioden , hvor den i midten af
2007 begynder at stige igen, hvilket Euro-områdets kurve også gør.
Alt i alt kan vi konkludere, at krisen har haft følgende konsekvenser for Danmark; en faldende
vækst i BNP pr. år, hvilket leder til en stigende arbejdsløshed, og den stigende arbejdsløshed leder
til større udgifter og den faldende vækst leder til færre indtægter, hvilket resulterer i en forværring
af de offentlige finanser.
Den økonomiske politik i Danmark siden 2008
Inden for den økonomiske politik har de offentlige myndigheder en lang række økonomisk-politiske
instrumenter til rådighed. Disse midler bruges inden for makropolitik for at sikre en jævn
økonomisk udvikling, og på den måde styrer man de økonomiske balancestørrelser jf. afsnittet ’Den
nuværende økonomiske krise’ - kriterierne for en god økonomi. Makropolitikken bruges også til at
undgå konjunkturudsving, og områderne inden for makropolitikken er finanspolitik, pengepolitik,
valutapolitik og indkomst politik. Udover makropolitik findes også strukturpolitik, hvor områderne
arbejdsmarkedspolitik, erhvervspolitik, skattepolitik, uddannelsespolitik, forskningspolitik,
fordelingspolitik, offentlig udgiftspolitik og regionalpolitik hører under. Tilhørende til de to
overordnede politiske områder kan man føre en ekspansiv eller kontraktiv politik, hvor ekspansiv er
en udvidende og kontraktiv politik er en mere tilbagetrækkende politik/stramningspolitik.
27
Det første, man fra dansk side af gjorde for at afhjælpe krisen, var at bruge bankpakker til at sikre
de mange finansielle institutioners fortsatte beståen og samtidig sørge for, at en panik ikke spredte
sig i befolkningen. Finanskrisen resulterede også i, at bankerne nedsatte renten markant, for at
forsøge at afhjælpe eller mindske krisens omfang
28
. Bankpakkerne var ikke nok, da arbejdsløsheden
steg, væksten faldt og de offentlige finanser blev forværret jf. forrige afsnit. Derfor satte man ind
med en vækstpakke i Danmark med især den nye finanslov fra 2010. Vækstpakken dækker over, at
det offentlige sætter gang i økonomien og dermed nedbringer arbejdsløsheden. Indenfor det
finanspolitiske område, har man ført en ekspansiv eller lempende politik, hvor man i finansloven for
2009 aftalte øgede udgifter til offentligt forbrug og nedsættelser af beskatningen ifølge aftalen
’Lavere skat på arbejde’ fra 2007. Hertil var også fremrykning af investeringer og andre tiltag i en
grøn transportpolitik fra januar, som indebar 5 mia. kr. til 2009 og 2010. Den ekspansive
finanspolitik er også afspejlet i en skattereform, der sænker skatten på arbejde, og styrker
27
Clemmensen, Kåre og Per Henriksen: Økonomi – principper, praksis og perspektiver, s. 85-87.
28
På baggrund af Madsen, Peter (red.): Krisetider, s. 99-100.
[navn fjernet] Studieretningsprojekt Egå gymnasium
3.c 2010
16
finansieringsgrundlaget for de offentlige udgifter på lang sigt. Skattereformen skal indfases i 2010
og 2011, men hævelsen af topskattegrænsen er udskudt. Dette er et eksempel på brugen af
skattepolitik. Herudover er der finansloven for 2010, som har ligheder med finansloven for 2009,
hvor der også er større offentlige investeringer, 5 mia. i sundhedsområdet i
29
, og her
kommer første indfasning af skattereformen 2009 også ind. Finanspolitikken for 2010 er skønnet til
at øge den økonomiske aktivitet med 0,7 % af BNP, og BNP-niveauet forventes at stige med ca. 2
%.
I Danmarks vækstpakke/bankpakke har man altså fremrykket offentlige investeringer i f.eks.
sundhedsområdet på 5 mia. kr. og infrastruktur, givet lavere skatter, sænket renten og givet
bankerne kapitalindskud. Det er altså et eksempel på den ekspansive finanspolitik og skattepolitik
Danmark har ført siden 2008.
Denne genopretningsaftale/vækstpakke mellem regeringen og Dansk Folkeparti forbedrer de
offentlige finanser med 24 milliarder i 2013 og 26 mia. i 2015, og man forventer at få en henstilling
fra EU, om at BNP skal forbedres med min. ½ % pr. år. For at kunne overholde dette budget skal
der holdes nulvækst i det offentlige, så man fastfryser udgiftsniveauet. Aftalen vil også føre til en
væsentlig styrkelse af beskæftigelsen på længere sigt, da der d. 1. juli 2010 trådte en
dagpengereform i kraft, som halverede dagpengeperioden fra 4 til 2 år. Regeringen kommenterer
også i dette udspil, at der vil komme reformer vedrørende førtidspension og SU, hvilket skal hjælpe
med at indfri målet, som er at overholde EU’s konvergenskrav
30
. Her ses et klart eksempel på en
ændring inden for strukturpolitikken, og derunder arbejdsmarkedspolitikken, når man går ind og
ændrer i dagpengesystemet. Her kunne det tænkes, at regeringen forsøger at fremme beskæftigelsen
ved at øge incitamentet til at komme på arbejdsmarkedet. SU-reformen hører også under
strukturpolitik, men som en del af uddannelsespolitikken, og her er der tale om et forsøg på, at få
den studerende hurtigere ud på arbejdsmarkedet, så denne kan give indtægter bl.a. i form af skat. I
forbindelse med finansloven skal der ske målrettede besparelser i staten på i alt 3 mia. kr.
31
.
29
Fra http://www.venstre.dk/fokusomraader/oekonomi/
30
En del af konvergenskravene er, at det årlige offentlige underskud ikke må overstige 3 % af BNP, hvilket det gør i
øjeblikket.
31
På baggrund af
http://www.fm.dk/Publikationer/2010/~/media/Publikationer/Imported/2010/Aftale%20om%20genopretning%20af%20
dansk%20oekonomi/Aftale_om_genopretning_af_dansk_oekonomi_web.ashx og
http://www.fm.dk/Publikationer/2009/1849-
Danmarks%20nationale%20reformprogram/Bilag%201%20Centrale%20initiativer%20imod%20den%20oekonomiske
%20krise.aspx
[navn fjernet] Studieretningsprojekt Egå gymnasium
3.c 2010
17
I forhold til pengepolitikken har Danmark valgt at følge den Europæiske Centralbanks valutakurs
og rente, og dette hedder derfor fastkurspolitikken, så her har Danmark ikke så mange muligheder
for at føre en anderledes politik end der er fastlagt fra EU’s side.
Selvom ovenstående er regeringens klare politik er der dog uenigheder blandt de to partier.
Konservative vil gerne have en efterlønsreform, hvilket Venstre ikke mener, er nødvendigt som
sådan. I ’Deadline’ torsdag d. 9. december 2010
32
argumenterede økonomi- og erhvervsminister
Brian Mikkelsen for, at efterlønsreformen var nødvendig, pga. det demografiske pres, der ligger på
velfærdsstaten. Brian Mikkelsen pegede i udsendelsen på, at reformen af SU sammen med reformen
af efterlønnen ville resultere i, at danskerne blev længere tid på arbejdsmarkedet, hvilket ville kunne
finansiere den velfærd, som også skal bestå i fremtiden. Herunder pointerede Brian Mikkelsen også,
at der stadig mangler 4 mia. kr. i konvergensprogrammet (ovenstående), og at en efterlønsreform
ville kunne løse dette. Kristian Jensen, gruppeformand for Venstre, pointerede, at der ikke er plads
til mere velfærd, hvis man også vil have skattelettelser, og hvis man vil have en lavere skat, kan det
betyde en efterlønsreform, men det behøver det ikke. Kristian Jensen argumenterede i indslaget for,
at en længere tid på arbejdsmarkedet, evt. i form af en efterlønsreform, ville give vækst og velstand,
hvilket ville give en bedre konkurrenceevne for det danske marked, som ville resultere i at man ville
have råd til skattelettelser på sigt. Forslagene viser ikke kun regeringens hensigter med reformer,
men reformer på særlige områder – nemlig de offentlige udgifter til f.eks. SU og efterløn, som er
noget partier ikke just celebrerer. Derfor viser forslagene også deres partipolitiske ståsted ved netop
at bruge krisen som et argument for at indskrænke og indsnævre statens rolle og ikke mindst den
offentlige sektor.
Forskelle og ligheder imellem de to kriser
Sammenligningen af de to kriser burde være indlysende, men fakta er, at der næsten er flere
forskelle end ligheder. Nogle af de åbenlyse ligheder er faldet i vækst og produktion i begge
perioder, men springet i tid mellem kriserne gør det svært at sammenligne dem, da man i dag har
andre muligheder, og da de økonomiske systemer ikke ser ligesådan ud som i 1930’erne.
Hvis vi starter med arbejdsløsheden, som har præget begge kriser, har den haft forskellige
konsekvenser. I 1930’erne talte man om direkte fattigdom og sult jf. kilden ’Statens assistance er
32
http://www.dr.dk/odp/player.aspx?uniqueid=382811&mt=newstab&st=news_TVAvisen&furl=http%3A//www.dr.dk/
odp/default.aspx%3Ftemplate%3Dnyhed%26guid%3DDR92230%26autoplay%3D0%26back%3Ddefault.asp
x%253ftemplate%253dnyheder%2526day%253d0
[navn fjernet] Studieretningsprojekt Egå gymnasium
3.c 2010
18
påkrævet’, og hvis man blev arbejdsløs, var der ikke de store muligheder for at få en ordentlig hjælp
fra systemet. Her er en forskel fra det system, som vi har i dag i nutidens velfærdssamfund, hvor
ingen i Danmark lever under fattigdomsgrænsen, og hvor vi har et stort udbygget socialt system,
som griber dig, hvis du falder. I dag er der altså en anden mulighed for understøttelse, som man
dengang i 1930’erne startede med at opbygge og udvide. Derfor har arbejdsløsheden i dag ikke
skabt de samme voldsomme og alvorlige økonomiske problemer, som dengang, så her er altså en
klar forskel pga. tid og udviklingen af det sociale sikkerhedsnet. På den anden side stiger de
offentlige udgifter mere i dag pga. arbejdsløshedsunderstøttelsen i dag, som kan være medvirkende
til at krisen forlænges og forværres.
Den økonomiske situation dengang var i 1920’erne præget af konjunktursvingninger og akutte
kriser, og derfor ramte krisen i 1929 også hårdere. Man var ikke som sådan forberedt på en så dyb
og vedvarende krise, og pga. Danmarks hovedeksport til England og Tyskland ramte krisen hårdt,
fordi disse også blev hårdt ramt. Situationen før den nuværende økonomiske krise var, som tidligere
nævnt, god for Danmark pga. den rekord lave arbejdsløshed, overskud på de offentlige finanser og
høj vækst, og god ifølge kriterierne for en god økonomi. Derfor har krisen i dag ikke ramt i samme
omfang som i samfundet dengang. Denne forskel kan dog modargumenteres, hvis man ser på
globaliseringsperspektivet. På baggrund af dette kan man argumentere for, at man i højere grad i
dag lever i et globalt finanssystem, og grundet de mange multinationale selskaber, outsourcing,
gensidig afhængighed og stigende kapitalbevægelser landene imellem er krisen i dag værre end i
1930’erne. Dengang var man ikke ligeså stærkt afhængig, selvom Danmarks vækst næsten
udelukkende var pga. landbruget, så har den økonomiske integration i dag medført, at krisen er
dybere, og har ramt flere lande hårdere. En anden forskel hertil kan også være, at den
socialdemokratiske regering kom til efter krisen var brudt ud i 1929, og i dag har den liberale
regering siddet på magten siden 2001. Dette kan muligvis have haft betydning, da regeringen selv
har ført politikken op til krisen. Det havde man ikke mulighed for i 1929, hvor man overtog roret fra
en liberal regering.
I forhold til globaliseringsperspektivet ligger der også en klar forskel imellem den protektionistiske
politik som regeringen førte i 1930’erne med Valutacentralen og forsøget på selvforsyning og den
politik, man har ført i dag. Denne protektionistiske linje tog mange år at komme ud af, da
handelspartnerne, Tyskland og England førte samme politik, og derfor kom der ikke rigtig gang i
importen/eksporten. Et lignende forsøg ville man aldrig se i dag pga. af globaliseringen, da et sådan
[navn fjernet] Studieretningsprojekt Egå gymnasium
3.c 2010
19
forsøg ville give endnu større tab og en direkte udelukkelse fra markedet. Protektionistisk politik vil
altså ikke kunne betale sig i dag pga. et ændret verdensmarked, hvor økonomierne er tæt integrerede
og globaliserede.
Et andet aspekt, som kan være både en forskel og en lighed, er den ekspansive valutapolitik. I
1930’erne førte man denne ekspansive valutapolitik ved at devaluere kronen, men samtidig førte
man denne tilpasningspolitik, da man jo devaluerede, fordi England gjorde det. I dag er vi medlem
af EU, som sætter nogle krav til vores valuta, selvom vi ikke er fuldt med i eurosamarbejdet, men i
dag fører vi også denne tilpasningspolitik, hvor kronekursen ikke svinger stort i forhold til euroen,
så en forskel må her være, at man i 1930’erne havde et større frirum til at føre en selvstændig
valutapolitik, men ligheden er, at man ikke som sådan gjorde det, men at man valgte at følge
handelspartnerens valutakurs. I dag har Nationalbanken sænket renten betydeligt, fordi Den
Europæiske Centralbank gjorde det. En lighed i den politik, der er blevet gennemført ved de to
kriser er den ekspansive finanspolitik, hvor man i begge tilfælde er gået ind og har investeret i det
offentlige og skænket skatterne og udskudt kreditfristerne. En anden forskel kan her være de
muligheder man har for at styre økonomien, som måske er mere udbyggede og velkendte i dag,
hvor der er økonomer hele verden over som overvåger økonomien. I dag kender man måske også i
højere grad konsekvensen af de forskellige økonomiske indgreb, fordi man har oplevet flere kriser,
f.eks. 1970’ernes oliekrise, så man på en måde har ’lært af historien’. Man har derfor flere
økonomiske instrumenter, som man kender konsekvensen af, som man ikke havde i 1930’erne,
hvilket gjorde situationen dengang mere ustabil og kompliceret. Det kan på den anden side også
lede til, at man i dag måske har for mange områder, man kan lave tiltag vedrørende, som vil
modarbejde hinanden og derfor ikke løse de økonomiske problemer, så man let kan spille på den
forkerte hest, fordi der er så mange muligheder.
En anden forskel er reaktionstiden på krisen, hvor man i dag har reageret langt hurtigere end i
1930’erne. Allerede i 2008 kom de første bankpakker, hvor man i 1930’erne først havde forhandlet
det første kriseforlig på plads efter 2 år. Reaktionen i dag har også været en mere konsekvent
økonomisk politisk reaktion, hvilket kan have været medspillende i forhold til at milde krisens
omfang. Hertil skal man dog huske, at man i 1930’erne havde dette tokammersystem, hvor
regeringen skulle have flertal i både Folketinget og Landtinget, og på det givne tidspunkt havde
regeringen kun flertal i Folketinget, hvilke gjorde beslutningsprocessen langsommere og mere
[navn fjernet] Studieretningsprojekt Egå gymnasium
3.c 2010
20
besværlig for regeringen. I dag har regeringen flertal i Folketinget og kan lettere og hurtigere
vedtage love og forslag, hvilket altså er en forskel i forhold til det politiske system i 1930’erne.
En klar forskel mellem de to kriser ligger i argumentationen for de statslige indgreb. I 1930’erne var
regering socialdemokratisk ledet, hvor Stauning i sin tale proklamerer en åbenlys demokratisk
politik, hvor staten får en større rolle, og det var starten på ’Big mother’ tendensen, som er
kendetegnet ved vores tids velfærdssystem, hvor staten redder dig uanset hvad. I 1930’erne gik
oppositionen, Venstre, ind og argumenterede imod statens indgriben pga. en tro på
markedskræfterne, skattelettelser og en minimalstat med mindre offentlige udgifter ifølge Madsen-
Mygdal kilden. I dag argumenterer regeringen mod den store offentlige sektor og for en mindre
statsindgriben, men erkender dog, at staten er nødvendig og løsningen på nogle problemer på nogle
områder. Brian Mikkelsen går i udsendelsen fra DR også ind og argumenterer for reformer, som
indskrænker velfærdsstaten og nedbringer de offentlige udgifter, men som er udført af staten. I dag
er det oppositionen, der kræver mere velfærd i form af en stor stat med højere offentlige udgifter og
mere velfærd. Altså er her igen en lighed i forhold til partipolitisk ståsted, men en forskel, da
regeringen i 1930 var socialdemokratisk og regeringen i dag er liberal. Forskellen er dermed også
hhv. en større stat og en mindre stat iflg. argumenterne.
Vurdering af den førte politik
Politikken der er gennemført i dag har været mindre parlamentarisk end den i 1930’erne, da man i
dag har en regering, hvor alle 3 partier trods alt ligger på samme side af den politiske skala. I
1930’erne var man nødt til at lave sammenslutninger hen over midten af den politiske skillelinje,
hvilket må have medført, at man ikke kunne føre en ren socialistisk politik pga. denne
kompromispolitik. I dag har det i højere grad været muligt at føre en mere ren liberalistisk politik,
men der er undtagelser, nemlig at politikken i dag derimod nok har været styret mere af en
opinionsfaktor, da man jo f.eks. ikke har gennemført denne efterlønsreform, som ellers er
liberalistisk, muligvis fordi man forventer, at der følger mange negative reaktioner herpå, hvilket
også har kunnet ses på udspillet til SU-reformen, da danskerne ikke er tilfredse med, at der bliver
skåret ned på velfærden i samfundet. Hertil har man i dag givet skattelettelser, hvilket både kan ses
som et forsøg på at beholde nogle vælgere, altså ud fra opinions hensyn, men også som en
ideologisk faktor, hvor skatten er lavere, og den offentlige sektor mindre, så markedet er mere frit.
Det ideologiske aspekt i 1930’erne var særligt statens større medspillende rolle, som i høj grad kom
til at påvirke politikken. Politikken i 1930’erne blev også delvist ført af opinionshensyn, da
[navn fjernet] Studieretningsprojekt Egå gymnasium
3.c 2010
21
Socialdemokratiet var arbejdernes parti, og de arbejdede på at fremme arbejdernes vilkår, men dette
træder dog i baggrunden i forhold til de parlamentariske og ideologiske faktorer, også fordi
arbejderne var en del af ideologien om lighed.
Uffe Ellemann-Jensen peger i artiklen ’Ellemann forstærker sin kritik af Fogh’
33
fra Berlingske
Tidende også på, at regeringen med Anders Fogh Rasmussen har ført en politik med fokus på
opinionsfaktoren, da denne har ladet den offentlige sektor vokset helt urimeligt. Han anbefaler i
stedet den nuværende regering at føre en mere klar ideologisk politik med reformer og dermed
mindskelse af den offentlige sektor.
Det vurderes, at politikken i dag i høj grad har været ført af opinions og delvist ideologiske hensyn,
hvorimod politikken i 1930’erne i højere grad blev ført på baggrund af de parlamentariske faktorer,
dog også med ideologien i baghovedet.
Konklusion
Overordnet kan man konkludere, at baggrunden for den økonomiske krise i 1930’erne i Danmark
var børskrattet på Wall Street, som udløste krisen, og herudover ramte krisen Danmark særlig hårdt
pga. den satsende eksport til Tyskland og England. For at afhjælpe krisen førte man en
protektionistisk politik fra den socialistiske regerings side af, og hertil argumenterede Stauning i sin
tale til Folketinget for statens større rolle i forbindelse med løsningen af krisen, hvorimod hans
modstander Madsen-Mygdal argumenterede imod, og argumenterede for en mindre stat og lavere
offentlige udgifter.
Man kan også konkludere, at baggrunden for den nuværende økonomiske krise delvist var
boligmarkedet og aktiemarkedet i USA, men også markederne i de øvrige lande, som var løbet
løbsk pga. en lang højkonjunkturperiode. Krisen kan ses på Danmark vækst, som er forventet til at
blive negativ ifølge figur 4, Danmarks arbejdsløshed, som er steget og en forværring på de
offentlige finanser. For at afhjælpe krisen har man primært satset på en ekspansiv finanspolitik med
bl.a. fremrykning af offentlige investeringer. Argumenterne bag politikken er bl.a., at Danmark ikke
har råd til både skattelettelser og mere velfærd jf. Kristian Jensen, og derfor har flere reformer været
nødvendige.
33
Fra Berlingske Tidende d. Artiklen er vedlagt som bilag 8.
[navn fjernet] Studieretningsprojekt Egå gymnasium
3.c 2010
22
Den største forskel mellem krisen dengang og nu er den økonomiske situation og i den forbindelse
de mulige politiske instrumenter. Politikken i 1930’erne har primært været på baggrund af
parlamentariske hensyn, hvorimod politikken i dag har været ført af primært opinions hensyn,
hvilket Uffe Ellemann-Jensen bakker op.
[navn fjernet] Studieretningsprojekt Egå gymnasium
3.c 2010
23
Litteraturliste
Casper Fruergaard Schrøder: Fakta: Sådan så børskrakket i 1929 ud.
Borsen.dk, d. 22. januar 2008.
http://borsen.dk/nyheder/investor/artikel/1/124420/fakta_saadan_saa_boerskrakket_i_1929_ud.htm
().
Clemmensen, Kåre og Per Henriksen: Økonomi – principper, praksis og perspektiver. 1. udgave, 1.
oplag. Columbus og forfatterne, Danmark, 2007.
Friisberg, Claus: Kilder til det ny Danmark 2. udgave. Munksgaard, 1993.
Kaasted, Taage og Ole Samuelsen: Kilder til Danmarks politiske historie , 6. oplag,
Gyldendal, Danmark, 1973.
Madsen, Peter (red.): Krisetider. 1. udgave, 1. oplag. Forfatterne og Systime A/S, 2010.
Møller, Iver Hornemann: Velfærdsstatens udbygning – den anden socialreform 1933. 1. udgave.
Samfundslitteratur, 1994.
[navn fjernet] Studieretningsprojekt Egå gymnasium
3.c 2010
24
Bilag
Bilag 1: Statens assistance er påkrævet. Uddrag fra Th. Staunings redegørelse for regeringens holdning
til krisen. 1931.
Friisberg, Claus: Kilder til det ny Danmark 2. udgave. Munksgaard, 1993, s. 54-55
(kilde 16).
[navn fjernet] Studieretningsprojekt Egå gymnasium
3.c 2010
25
[navn fjernet] Studieretningsprojekt Egå gymnasium
3.c 2010
26
Bilag 2: Landbrugskrisen 1931. Uddrag af Folketingsdebatten 5. september 1931, Folketingstidende
1931-32, sp. 52-55.
Kaasted, Taage og Ole Samuelsen: Kilder til Danmarks politiske historie , 6. oplag,
Gyldendal, Danmark, 1973, s. 87.
[navn fjernet] Studieretningsprojekt Egå gymnasium
3.c 2010
27
Bilag 3: Figur 4: Årlig real vækst i bruttonationalproduktet – Euro området og Danmark: Faktisk
udvikling (2000-08) og prognose ().
Madsen, Peter (red.): Krisetider. 1. udgave, 1. oplag. Forfatterne og Systime A/S, 2010, s. 96.
Kilde: Prognose for Danmark: Det Økonomiske Råd (2009), prognose for Euro-området: European
Commission (2009).
[navn fjernet] Studieretningsprojekt Egå gymnasium
3.c 2010
28
Bilag 4: Figur 5: Arbejdsløshed – Euro området og Danmark: Faktisk udvikling () og prognose
().
[navn fjernet] Studieretningsprojekt Egå gymnasium
3.c 2010
29
Bilag 5: Tabel 1 , antal fuldtidsledige efter alder og år. Fra www.danmarksstatistisk.dk.
Besøgt d. Tabellen er fra statiskbanken.
Tabel 1: Antal fuldtidsledige efter alder og år. Opgivet i % af arbejdsstyrken.
2006
2007
2008
2009
I alt
Hele landet
16-24 år
2,1
1,4
1,2
2,5
25-29 år
4,5
3,4
2,6
5,0
30-34 år
4,7
3,5
2,4
4,4
35-39 år
4,1
3,1
2,1
3,9
40-44 år
3,6
2,6
1,8
3,5
45-49 år
3,2
2,3
1,6
3,5
50-54 år
3,2
2,2
1,6
3,3
55-59 år
5,8
3,7
2,0
3,7
60 år og derover
5,2
3,7
1,9
2,7
[navn fjernet] Studieretningsprojekt Egå gymnasium
3.c 2010
30
Bilag 6: Tabel 2, antal fuldtidsledige efter år. Fra www.danmarksstatistisk.dk.
Besøgt d. Tabellen er fra statistikbanken.
Tabel 2: Antal fuldtidsledige efter år. Opgivet i % af arbejdsstyrken.
2001
2002
2004
2005
2006
2007
2008
2009
I alt
Hele landet
4,7
4,8
5,8
5,1
3,9
2,7
1,9
3,6
[navn fjernet] Studieretningsprojekt Egå gymnasium
3.c 2010
31
Bilag 7: Figur 6: Offentlige finanser – Euro området og Danmark: Faktisk udvikling () og
prognose (2009-10).
[navn fjernet] Studieretningsprojekt Egå gymnasium
3.c 2010
32
Bilag 8: ’Ellemann forstærker sin kritik af Fogh’, Berlingske Tidende d.
[navn fjernet] Studieretningsprojekt Egå gymnasium
3.c 2010
33