0
Abstract
The influence and revolution of young people in the 60s were outrageous. American youth
revolved against the capitalistic system, the Vietnam War and alienation. How did they get
to feel this way and what was done to achieve their goal of freedom? Are there any left of
the thoughts and ideas in the 21
st
century? The assignment will examine the 60s and 70s
with a focus on the youth rebellion. Through analyses of six songs from the 60s and 70s
and the movie “Easy Rider” a greater understanding of the youth rebellion will be
achieved. The analyses of the songs will include an interpretation of the feelings and
believes of the young people in the two aforementioned decades. A comparison of songs
and the movie will furthermore assist on getting a full picture of the trends in the American
society in the 60s and 70s. In the light of the analyses of both songs and the movie it
occurs that youth dissociated itself from the elder generation in a new counterculture and
thereby rejected the values, traditions and norms of their parents. Psychedelic rock music,
drugs, alienation, protests, peace, love and harmony were all central themes in the rebellion
and the foundation of the counterculture. Finally it is clear that the revolution of the youth
contributed to a further development on rebellions on the Internet. Additionally
psychedelic rock music, festivals and drugs are all elements in the 21
st
centuries worldwide
society.
Indledning
”The youth rebellion is a worldwide phenomenon that has not been seen before in
history (…) Millions of young people all over the world are fed up with shallow unworthy
authority running on a platform of bullshit”.
- William Burroughs, ”Esquire”, 1968
1
1
http://www.antiqillum.org/pdf/purple_better_one.pdf
1
Denne opgave er vigtig på grund af overstående citat. 1960ernes og 1970ernes unge
var trætte af ’hykleriske uværdige myndigheder’ som ikke fungerede. De unge var
trætte af Vietnam-krigen. De ville have ’peace, love and harmony’ i et samfund, som
de langsomt overtog fra den ’ældre’ generation. De var den ’nye’ generation – de var
babyboomet efter 2.verdenskrig – de var oprørske, og de ville ikke finde sig i ’bullshit’
længere. Kløften mellem de unge og de ældre voksede i takt med, at de unge ikke
længere imødekom de gamle værdier og normer, som tidligere have været
traditionelle værdier i Amerika.
De unge råbte meget. De råbte højt, og deres stemmer giver stadig genklang i det 21.
århundrede. Hvis man undersøger hvilke samfundsmæssige og kulturelle elementer
der herskede i denne tid, hvilket kunstnerisk udtryk der blev givet udtryk for og med
hvilket budskab, bliver de unge stemmers genklang måske endnu tydeligere. Hvis vi
nu lytter rigtig godt efter, finder vi måske ud af, at denne opgave har relevans, fordi
ungdomsoprøret stadig har betydning for samfundet i dag. 1960’erne og 1970’erne er
årtier, der for altid vil være markeret med stor, fed, gul markør i historiebøgerne. Det
er årtier, de fleste aldersgrupper kender til. Det er årtier, der ændrede hele verden.
Det er årtier, der revolutionerede musikken, kulturen og samfundet. Kan I høre
råbene nu? Det kan jeg.
I min opgave vil jeg, ved hjælp af blandt andet den litteraturhistoriske
metode, den nykritiske metode og hermeneutiske cirkel, finde ud af hvilke
samfundsmæssige og kulturelle elementer, som seks sange fra 1960erne og 1970erne
giver udtryk for. Derefter vil jeg behandle filmen ”Easy Rider” med en overordnet
analyse, men jeg vil også lave en shot-to-shot analyse af en valgt sekvens på 3-5
minutter. Herefter vil jeg sammenligne sange og film for at få et klart overblik over,
hvilke kunstneriske udtryk der er, og hvilket formål/budskab der findes. Ydermere
vil jeg diskutere og vurdere hvordan ungdomsoprøret har påvirket det moderne
samfund med henblik på de temaer, der tidligere i opgaven vil blive nævnt.
2
Indholdsfortegnelse
ABSTRACT .................................................................................................................................................. 0
INDLEDNING ................................................................................................................................................ 0
1960ERNES OG 1970ERNES UNGDOMSOPRØR ........................................................................... 3
En ny tid .......................................................................................................................................................................... 4
’Udskuddene’ og de unges løsrivelse.................................................................................................................. 5
Illusionen om ’peace, love and harmony’ ......................................................................................................... 7
’Born to be Wild’ ......................................................................................................................................................... 9
Stoffer ............................................................................................................................................................................... 9
Ungdomsoprørets kulmination ........................................................................................................................... 11
EASY RIDER ............................................................................................................................................. 11
”New Hollywood” ..................................................................................................................................................... 11
Overordnet analyse af ”Easy Rider” ................................................................................................................ 12
Analyse af sekvens................................................................................................................................................... 15
SAMMENHOLD AF SANG- OG FILMANALYSE ......................................................................... 19
UNGDOMSOPRØRET I DAG? ............................................................................................................ 20
Det senmoderne samfunds nye muligheder for aktivisme ....................................................................... 21
Festivaler, stoffer og musikken ........................................................................................................................... 23
KONKLUSION .......................................................................................................................................... 25
LITTERATURLISTE .............................................................................................................................. 26
Litteratur: ................................................................................................................................................................... 26
Links: ............................................................................................................................................................................. 27
Bilag: ............................................................................................................................................................................. 27
3
1960ernes og 1970ernes ungdomsoprør
Der har aldrig været et årti som 60erne. Især 1968 er uforglemmelig. Selvom lande og
nationer var splittet og meget forskellige, fandtes der revolutionerende strømninger overalt.
Folk verden over gjorde oprør, og selvom det skyldtes forskelligartede problematikker i
samfundet så, fandtes der nogle fællesnævnere: trangen til at gøre oprør, fælles ideer og
strategier, følelsen af fremmedgjorthed og deres afsky overfor de autoritære magtforhold
2
.
I kommunistiske lande gjorde man oprør mod kommunisme, og i kapitalistiske lande
gjorde man oprør mod kapitalisme. Man vendte ryggen til institutioner, politiske ledere og
partier
3
.
San Francisco, USA. Her kulminerede hippiekulturen og bredte sig som ringe
i vandet til resten af den vestlige verden. Uroligheder på universiteter, demonstrationer
mod Vietnam-krigen og rockmusikken var med til at ændre unges opfattelse, af hvordan
verden skulle hænge sammen
4
. Den Kolde Krig, kapitalisme og frygten for atombombens
udslettelse af al liv på jord var også medvirkende, til at de unge meldte sig ind i sociale
fællesskaber – de dannede en ny kultur. Herunder dannedes en masse subkulturer. Der var
hippierne, som dannede sloganet ”Make Love - not War”, og som forkastede alle
materielle goder og et 8-16 job. De var ikke-voldelige og antimilitarister. Udover
ungdomsoprøret fandtes også studenteroprøret, som minder en del om ungdomsoprøret. De
protesterede over dårligere og forringede forhold på universiteterne. Derudover fandtes der
’syrerhovederne’, som eksperimenterede med stoffer. LSD og hash var med til at udvide de
unges bevidsthed, og en anden subkultur blev skabt. Mange af dem, der tog stoffer,
praktiserede mystik og østens religioner. Der fandtes mange forskellige subkulturer, men
fælles for mange af dem var, at tilhængerne forkastede tilvante normer, kastede sig ud i en
2
1968 The Year That Rockec The World, s.11
3
1968 The Year That Rockec The World, s.11
4
Rebel & Remix, s. 87
4
udfordrende livsstil og mange meldte sig ud af samfundet. De gik imod traditionelle
amerikanske værdier og skabte en social revolution mod kapitalisme. De var fredselskere
og flippede ud til Jefferson Airplane, The Doors, The Beatles, Bob Dylan, Jimi Hendrix
og o.m.a. De følte at rockmusikken kunne ændre hele verden.
Der opstod også en seksuel frigørelse i 60erne og 70erne. Accepten af sex
uden for traditionelle rammer voksede. Med prævention, p-piller, nøgenhed, normalisering
af homoseksualitet, alternative sex-metoder og abort blev det muligt at udføre denne frie
seksualitet. Det var især hippierne, der dyrkede denne ’frie kærlighed’, hvor de studerede
kønnets og kærlighedens mange ansigter
5
.
Der opstod en kultur, som var meget alternativ i forhold til den ældre
generations. Et andet kulturelt tabu dukkede op i 60erne og 70erne: åbenhed overfor
døden. Der skabtes en følelse af, at når man døde, ville man blive set i planter, dyr og børn.
De troede på, at de var en del af en stor universelle livscyklus. Derfor så de deres død som
meningsfuld
6
. En kløft mellem den ældre og nye generation voksede stødt gennem 60erne
og 70erne. Rocken var central i denne kultur, og mange bands udviklede en hel speciel lyd,
som blandede mange forskellige genre. Elektrisk guitar kom i fokus, og genren kaldtes
psykedelisk rock. Musikken var mere rettet til bevidstheden end til bentøjet. 60erne var
også festivalernes årti, hvor bl.a. Woodstock senere hen har været inspiration til de
nutidige festivaler. Rockmusikken var og er stadig et kraftigt udtryksmiddel, og man kan
ud fra en analyse af sange, bedre forstå de tanker der blev gjort i 60erne og 70erne.
En ny tid
Med udgangspunkt i en ny generation, de mange oprør, fredsbevægelsen og skiftet i
musikken blev 60erne grundlaget for et revolutionerende årti. Dylan skrev i 1964 sangen
“The Times They are A-changing”
7
. Han fornemmede hvordan tiderne ændrede sig, og
selvom sangen bedst kan kategoriseres under borgerrettighedsbevægelsen i USA, så sætter
den 60erne i perspektiv på en måde hvorpå den sagtens kan forstås som en forløber for de
ændringer, der rent faktisk skete senere hen, især omkring 1967-68. Dylan bruger, i første
vers, vandets udbredelse som metafor for den ændrede verden: ”Come gather 'round people
5
http://wapedia.mobi/en/Sexual_revolution
6
The Closing of Frontiers at Home and Abroad New Visions, New Ethics, s.378-79
7
Bilag 1
5
(….) and admit that the waters have grown” (l.1-4). Vi skal ’hoppe’ med på bølgen, for
ellers vil vi forsvinde med de gamle værdier og normer. Dylan opfodrer journalister og
kritikere til at være klar med deres kuglepenne, men de skal ikke være for hurtigt ude, for
tiderne ændrer sig hele tiden – og det er bestemt ikke enden på det: ”Keep your eyes wide
(…) don’t speak to soon, for the wheel’s still in spin” (l. 14-17). Her er det tydeligt at
Dylan ser, hvordan samfundet konstant forandrer sig. Politikerne skal ikke se passivt til:
”Come senators, congressmen (…) Don’t stand in the doorway” (l.21-23). Hvis de ser
passivt til, vil det i sidste ende ramme dem selv”: It’ll soon shake our windows and rattle
your walls” (l.28). Derudover skal forældre også vide, at de ikke skal være kritiske overfor
det, de ikke forstår. Man kan derfra udlede, at der på dette tidspunkt allerede har været en
uoverensstemmelse mellem den nye og ældre generation (se ’Udskuddene’ og de unges
løsrivelse s.3 ). Til sidst konkluderer han, at der ingen vej er tilbage: ”The line is drawn,
the curse is cast” (l.39-40).
Vejen er nu banet for det Amerikanske ungdomsoprør.
’Udskuddene’ og de unges løsrivelse
Den moderne ungdomskultur revolutionerede i 50erne. Med betegnelsen ’teenager’ blev de
unge synlige i samfundet. Op gennem 50erne og 60erne udviklede unge en ny
selvbevidsthed, de skabte deres egen identitet og frembragte en masse nye ideer om livet.
Dette var med til at skabe en kløft til det ’gamle samfund’, som havde nogle helt andre
værdier og normer
8
. Rockmusikken blev et vigtigt udtryksmiddel for de unge. Mange unge
følte sig underligt placeret i samfundet, og gennem musik fik de givet udtryk for, hvordan
det var at føle sig som et ’udskud’ i samfundet. At de unge følte sig anderledes og
misforstået førte til problemer på hjemmefronten. Nye tanker og ideer om alkohol, regler,
sex og arbejde skabte store konflikter. Forældrene kunne ikke sætte sig ind i de unges
tankegang, og det gjorde blot generationskløften endnu bredere
9
. De nye værdier førte til
en vis løsrivelse, som der også er skrevet meget musik om. The Bealtes var indtil 1967
blevet set som de ’søde drenge’, men med albummet ”Sgt. Peppers Lonely Heart Club
Band” havde de pludselig forstået, at de kunne skabe en musik, der kunne ændre på folks
8
Fead Your Head With…., s.8
9
Feed Your Head With…., s. 24
6
indre såvel som ydre
10
. ”She’s Leaving Home”
11
fra netop dette album handler om en pige,
som forlader hendes forældre. Samtidig symboliserer sangen også de unges frigørelse,
løsrivelse, men også hvordan de unge følte sig som ’misfits’ i samfundet. . ”Leaving the
note that she hoped would say more” (l.3) fortæller, at hun ikke har et godt forhold til sine
forældre. De vil ikke forstå, hvis hun taler med dem, og derfor ligger hun en seddel til dem.
Hun er fri, da hun låser døren og træder udenfor huset: ”(…) turning the backdoor key,
stepping outside she is free” (l. 5-6). Omkvædet fortæller os, at forældrene ikke forstår,
hvad de har gjort ’forkert’, for de har givet hende alt: ”Sacrificed most of our lives (…) We
gave her everything that money could buy” (l.7-8). Pigen søger bare ikke materielle goder,
hun søger kærlighed fra forældrene: ”She’s leaving home after living alone” (l.9). I 60erne
tog mange unge afstand fra materielle goder og søgte mere ind i sig. De afviste deres
stereotype forældre og deres forældede kultur
12
. I andet omkvæd bliver der ændret lidt i
teksten, og det lyder nu således: ”We never thought of ourselves, never a thought for
ourselves, we struggled hard all our lives to get by” (l.19-21). Her ser vi igen, hvordan
forældrene føler og hvilken forargelse og utilfredshed, de giver udtryk for. De tre linjer
hentyder til, at pigen er utaknemmelig overfor alt, hvad de har givet hende, og at de har
kæmpet hårdt for at nå dertil, hvor de er nu. I virkeligheden har de kun givet hende
”everything money could buy” (l.9) og hun leder efter et nyt liv i nye tider. Det nye liv får
hun med ”a man from the motor trade” (l.26).’ Motortrade’ kan være et symbol på ’sex,
drugs and rock n’ roll’, et liv med fart på, som også indeholder en masse sjov: ”She (…) Is
(…) Having (…) Fun” (l.27-29). ’Sjov’ kan ikke købes for penge, og det er noget familien
indadtil altid har benægtet. Her ser man forskellen mellem den ældre og nye generation.
Den ældre generation er født i materialismens og forbrugets tegns, hvorimod den nye
generation har værdier, som ikke kan købes for penge f.eks. kærlighed og sjov. De unge
var imod alle former for traditionelle værdier for middel-klasse-samfundet
13
, som jo nok
må siges, at være sådan et pigen fra sangen lever i.
10
Fantasien til Magten, s.87-88
11
Bilag 2
12
The closing of Frontiers….,s.379
13
http://library.thinkquest.org/27942/counter.htm
7
Illusionen om ’peace, love and harmony’
I 60erne var der mange ting at gøre oprør mod. I USA var der sat gang i rigtig mange
bevægelser på dette tidspunkt. Det var bl.a. om fredsbevægelsen, kvindebevægelsen,
miljø/forbrugerbevægelsen, borgerrettighedsbevægelsen osv. De unge begyndte at stille
spørgsmålstegn ved samfundet og dets funktionalitet. De var ufrivillige vidner til
undertrykkelse, fremmedgørelse og svigt
14
, og så kom tiden, hvor de på den ene eller
anden måde måtte udtrykke deres raseri og frustrationer over disse forhold. Med
forskellige bevægelser, fik de unge givet udtryk for deres holdning til diverse
problematikker ved samfundet. Dette afsnit vil primært indeholde tekster, der omhandler
tanker om Vietnam-krigen og hele ’Peace-love-and-harmony’-begrebet. På dette tidspunkt,
under Den Kolde Krig var USA i krig i Vietnam. Dette skabte store protester i verden og
især i Amerika. Ud fra de to tekster kan man få et indblik i de fredsbevarende tanker, der
fandtes under Vietnam-krigen (1955-75
15
).
Contry Joe & The Fish lavede i 1965 et nummer der hedder ”I-Feel-Like-
I’m-Fixing-To-Die Rag”
16
. Det er en protestsang, der handler om Vietnam-krigen. Sangen
er meget sarkastisk og udtrykker en klar opposition mod krigen. Grundet den sarkastiske
tone bliver sangen også morsom, men giver samtidig et tydeligt billede af, at Vietnam-
krigen anses for værende latterlig og fuldstændig unødvendig. I første vers ’opfordres’ der
til krig. ”Uncle Sam needs your help again” (l.2) betyder, at USA (=Uncle Sam) har brug
for hjælp til krigen i Vietnam. Alt andet er ligegyldigt, for nu skal de have det sjovt, og at
kæmpe for sit fædreland er det eneste vigtige: ”So put down your books and pick up a gun,
we’re gonna have a whole lotta fun” (l.5-6). I omkvædet stilles der spørgsmålstegn ved,
hvilket formål krigen har. Der hentydes til, at hvis man deltager i krigen, kommer man i
himlen: ”Open up the Pearly Gates” (l.13). Det kan samtidig også være en latterliggørelse
af hele systemet, som er så naiv at tro, at unge vil dø i en krig, som er fuldstændig moralsk
forkastelig. I næste vers bliver der sunget om kommunister, som skal udryddes af de store
generaler. Her kan man udlede, hvordan Den Kolde Krig, kapitalisme vs. kommunisme, er
et meget aktuelt emne i denne tid. I 3. vers ser vi hvordan Country Joe & The Fish skyder
skylden for krigen på politikerne og industrien: ”There’s plenty good money to be made by
supplying the Army with the tools of the trade” (l.25-26). Industrien og systemet tjener
14
Feed your head….., s. 32
15
http://en.wikipedia.org/wiki/Vietnam_War
16
Bilag 3
8
penge på, at deres soldater dør. Det ser man også i det sidste vers, hvor der ’opfordres’ til,
at man sender sin familie i krig: ”Be the first in your block to have your boy home in a
box” (l.34-35). ”Well there ain’t no time to wonder why. Whoopee! We’re all gonna die”
(l.14-15) understreger pointen med sangen: der er ikke nogen mening med krigen. Linje
15 fortæller os, at vi alle skal dø. Det er en henvisning til den specielle værnepligt, der var
under Vietnam-krigen. Under krigen blev de unge tvunget ind i militæret, og hvis de
nægtede kom de i fængsel
17
. Da så mange blev dræbt under krigen, og nye ansigter hele
tiden blev indkaldt til krigen, var det, ifølge Country Joe & the Fish, som om at alle skulle
dø.
”Imagine”
18
af John Lennon er også en protestsang blot af anden kalibre.
Lennon ønskede verdensfred, og i sangen nævner han alle grunde til, at krig eksisterer.
Han drømmer om, hvordan vi som én stor nation kan finde verdensfred, hvor alle kan elske
hinanden. I 1. vers snakker Lennon til dels om religion: ”Imagine there’s no heaven (…)
No hell below us” (l.1-3). Hvis man ikke troede på Himmel og Helvede, ville alle leve i
nu’et og ikke bekymre sig om de ting, der skal ske med en når man dør. I 2. vers er
religionsaspektet endnu tydeligere: ”(…) No religion too” (l.10). Derudover snakker
Lennon også om én stor nation, som kunne leve sammen på kryds og tværs. Han mener
altså, at religion, kultur og nationalitet er en af grundene til krig. John Lennon ved godt, at
hans Utopia er en drøm, men han er ikke den eneste, der tror på drømmen kan gå i
opfyldelse: ”You may say I'm a dreamer, but I'm not the only one” (l.13-14). Her er et tegn
på fredsbevægelserne, der fandtes rundt om i landet, og han opfordrer samtidig til, at alle
vil følge hans fodspor, så alle kan leve i ’peace, love and harmony’. I sidste vers får vi hans
mening om de klasseforskelle, der hersker i samfundet: ”Imagine no possessions, I wonder
if you can. No need for greed or hunger” (l.18-20). Her ser vi den tvivl, der eksisterer hos
Lennon. Selvom han højst sandsynligt troede på denne verdensfred, er han i tvivl om folk
vil følge ham og kan forestille sig en verden uden ejendomme, grådighed og hungersnød.
Linjen om ”possessions” (l.18) sætter igen fokus på denne anti-materialisme, der fandtes
blandt de unge i 60erne. Det er klart at se, hvordan Lennon sætter fokus på at alle kan leve
samen i et stort fællesskab og dele alting. Det er et af nøgleordene for 60ernes unge
hippier, som bl.a. levede i kollektiver og tog afstand til materialisme. ” Imagine all the
17
http://countryjoe.com/howrag.htm
18
Bilag 4
9
people, sharing all the world” (l.22-23) afslutter sangen med en forestilling til lytterne: kan
vi sammen dele hele verden? Kan vi virkelig opnå fred, og er det virkelig så simpelt?
’Born to be Wild’
De unge ville være frie og uafhængige af det kapitalistiske og liberalistiske system. De
oprettede kollektiver, gik ind for fri sex og ’hvad-der-er-mit-er-dit’. Deres sociale
revolution og deres modkultur skabte en følelse af frihed og uafhængighed. Steppenwolf
og deres ’Born To Be Wild’
19
er et godt eksempel på, hvordan man kan føle sig fri og
ubegrænset. Nummeret er fra 1967 og er lavet i forbindelse med filmen ”Easy Rider”, som
jeg senere vil analysere. Teksten handler om et godt ’roadtrip’ på de amerikanske
landeveje. Frihed er et af nøgleordene: ”Looking for adventure and whatever comes our
way” (l.3-4). Linjen er et udtryk for, at man søger oplevelser, eventyr og nye fællesskaber,
og man møder samtidig en åbenhed overfor de ting, der vil møde en på vejen. Den sidste
linje i vers 1: ”explode into space” (l.8) kan være et udtryk for, at man finder en bedre
verden, end den man allerede lever i. Det kan være en illusion om et sted, hvor man
ukontrolleret kan leve i fred og ro, uden nogen regering eller stat, som konstant
kontrollerer og begrænser mennesket. At tage på roadtrip er oftest ens betydende med, at
man er fri og uhæmmet, det er noget vildt og for nogle en dannelse eller ’genfødsel’. Det
bekræftes af: ”like a true nature’s child, we were born, born to be wild” (l.17-18), at vi ikke
vil kontrolleres eller underlægges nogen autoritet. At være født som ’naturens barn’ leder
os tilbage til indianerne i Amerika. Det er livet som fri, uafhængig, vild og ukontrollerbar.
Stoffer
Unge søger ofte bevidsthedsudvidelse, hvorfor de gør det, kan der være mange bud på. Det
kan være for at få et nyt syn på livet, for at eksperimentere eller for at komme væk fra
hverdagen og livets store og små problemer. Mange finder en inspiration ved stoffer, og
det gjorde man bestemt også i 60erne. Flirten med forbudte stoffer i 60erne kendetegnes
typisk ved ’Acid Tests’ i San Francisco. Her delte man gratis LSD ud
20
. Senere hen blev
stoffet gjort ulovligt, da man fandt ud af, hvilke (bi)virkninger et sådan stofmisbrug havde.
19
Bilag 5
20
Feed Your Head….. s.52
10
Mange store stjerner fra denne tid var ofre for stoffernes forfærdelige følger, bl.a. Jim
Morrison, Jimi Hendrix, Brian Jones osv. Tekster, der er skrevet under påvirkning af
stoffer, er tit meget abstrakte. I 60erne lagde man ikke skjul på, at man tog stoffer. Det skal
i den forbindelse siges, at det ikke var særlig mange, der tog stoffer. Det drejede sig om en
lille procentdel af generationen. Tal fra ’68 viser, at ud af 16-20 årige amerikanere, var der
17%, der havde prøvet at ryge hash, og heraf var det kun 3,5%, der røg mere end én gang
om måneden
21
.
Der findes dog stadig mange tekster fra denne tid, som indirekte indikerer indtagelse af
stoffer. En af disse tekster er ”White Rabbit”
22
af Jefferson Airplane. Figurerne i sangen er
taget fra det kendte eventyr ’Alice i Eventyrland’. Første vers handler om, hvordan en pille
enten kan gøre en glad, ked eller deprimeret: ”one pill makes you larger, and one pill
makes you small” (l.1-2). Næste linje fortæller os, at de piller, vi får af mor, ikke
medvirker til noget ’positivt’. Her får man først rigtig en fornemmelse af, hvilke piller der
virkelig er tale om. ”Go ask Alice, when she’s ten feet tall” (l.5) er en henvisning til
eventyret ’Alice i Eventyrland’ og den scene, hvor hun spiser svampe og bliver høj. I
’Alice i Eventyrland’ er der ikke tale om en psykisk følelse af at være’høj’, men en fysisk.
Her er ordet ”tall” positivt ladet, hvorimod der i linje 10 står: ”Call, Alice, when she was
small” – her er det den negative side af stoffernes påvirkning, der refereres til. Man kan
føle sig stor, føle at alt er overskueligt og føle, at livet er som en varm sommerdag på
stranden, men man kan også føle sig lille, deprimeret og føle at livet er sort som kul.
Jefferson Airplane overfører det, at hun er fysisk høj til noget psykisk. Jefferson Airplane
har fortolket filmen sådan, at Alice hallucinerer, fordi hun har taget stoffer, og derfor
træder hun ind i denne nye syrede verden, hvor hun bl.a. møder kålormen, den Hvide
Kanin, syvsover-musen og den Røde Dronning. I sangen går disse figurer igen. Gennem
’Alice i Eventyrland’ indikerer Jefferson Airplane, at de tager stoffer: ”you’ve had some
kind of mushroom and your mind is moving low” (l.13-14). Samtidig berettes der også om,
hvilke bivirkninger stofferne giver: ”When logic and proportion have fallen sloppy dead”
(l.16). Til sidst følger der en opfordring til at tage stoffer: ”Feed your head” (l.20).
21
Fantasien til…, s. 87
22
Bilag 6
11
Ungdomsoprørets kulmination
I 1967 fandt ”Summer of Love” sted i San Francisco. Det var en af de sidste smukke
begivenheder, inden ungdomsoprørets drøm blev til et mareridt. I 1966 var LSD blevet
ulovliggjort, og ungdommens miljø delte sig. Nogle forblev ved revolutionen, andre holdte
fast i religionen, nogle oprettede storkollektiver på landet, hvor de udlevede det vilde,
primitive og naturlige liv.
23
Mange demonstrationer fandt sted, og ungdomspolitiske
bevægelser oprettedes. Myndighederne slog hårdt ned på demonstranterne, og mange blev
ofre for disse. Der skabtes spændinger mellem aktivister og lovens lange arm og de
fredelige, men alvorlige demonstrationer førte til sammenstød mellem regeringen og de
demonstrerende. Den sidste egentlige lykkelige begivenhed var Woodstock festivalen i
1969. Festivalen samlede 400.000 fredelige mennesker og fik stor symbolsk værdi senere
hen. Da man ville gentage succesen senere på året med ’Altamont Free Concert’, gik det
grueligt galt: alt for mange var samlet på samme sted - mange blev sårede og flere døde.
Kunsterne bemærkede de negative vibrationer og reagerede ved at udsende nye albums. I
1970 blev det meddelt, at The Beatles var gået i opløsning. Jimi Hendrix, Janis Joplin
døde samme år, og samme skæbne led Jim Morrison året efter.
Easy Rider
”New Hollywood”
”Easy Rider” er en af de vigtigste film fra 60erne. Den er en del af den store forandring,
der fandt sted på denne tid, og den er vigtig, hvis man vil forstå hvilke temaer, der var
centrale i denne periode. Filmen i sig selv er et oprør og er skælsættende for Hollywood
fordi den samler essentielle realiteter fra 60erne og bruger en masse kontroversielle
effekter og klipninger. Den rystede studierne med sin skæve historie og fortællerform.
Filmen var lavet på et meget småt budget, men fik alligevel kæmpe succes, især hos de
unge. Hollywood var på dette tidspunkt meget traditionstro og brød sig ikke om denne
måde at lave film på. Det var meget provokerende, både indholdsmæssigt såvel som
udtryksmæssigt. Ud over realisme, var politik og seksuel frihed også nyskabende temaer i
Hollywood
24
. På dette tidspunkt begyndte den nye og unge generation at søge mod nye
23
Rebel &…., s.94
24
http://en.wikipedia.org/wiki/New_Hollywood
12
værdier. Som sagt tidligere tog de udgangspunkt i dem selv, og deres kerneværdier var
basale nødvendigheder, tilfredsstillelse og i stedet for de materielle værdier, var det
opnåelsen af personlig tilfredsstillelse, der var målet med tilværelsen
25
. Det var også på
dette tidspunkt, at folk havde et meget åbent forhold til stoffer, især marihuana og LSD.
De unge valgte at slappe af, nyde og at gennemsøge Amerika efter deres identitet. Her
kommer ”Easy Rider” ind i billedet, da den netop handler om hvordan to hovedpersoner,
Wyatt og Billy, søger efter identitet og frihed i Amerika. Filmen gjorde op med gamle
amerikanske værdier og filmgenre, såsom ’Westerns’ og revolutionerede filmverdenen på
en hel ny måde.
Overordnet analyse af ”Easy Rider”
”Easy Rider” er fra 1969, og er instrueret af Dennis Hopper, der sammen med Peter Fonda
også producerede og spillede de to hovedroller i filmen. På rollelisten findes også Jack
Nicholson (George) og Luke Askew (’Tomleren’). Dennis Hopper er kendt for at være
noget af en rebel. Han var skuespiller og instruktør (Easy Rider) og introducerede
Hollywood for stoffer
26
, da han indspillede ”Easy Rider”. Han var typen, der sagde hvad
han ville og var ikke bange for at spille dårlige roller bare for at tjene penge. Han led af
vrangforestillinger og levede generelt et meget hårdt liv fyldt med stoffer og alkohol
27
.
Filmen er en blanding af forskellige genrer, bl.a. ’Road movie’, ’New
Hollywood’, eksistentialisme, eventyr, drama, indie osv.
”Easy Rider” udspiller sig i det vestlige Amerika, og de to hovedpersoner Billy (Dennis
Hopper) og Wyatt (Peter Fonda) er moderne western-figurer. De er på en dannelsesrejse
med deres motorcykler, joints og en bunke penge gemt i et rør i benzintanken. De søger
efter den amerikanske drøm, efter frihed og identitet, men i stedet opdager de det tabte
Amerika. Dette fører til bristede illusioner og uopfyldte drømme. De finder hurtigt ud af,
at friheden koster penge. Dette er også præmissen i filmen, og den underbygges af filmens
temaer.
25
Camera and Action, s.80
26
http://politiken.dk/kultur/film/ECE982870/hopper-var-hollywoods-rebel/
27
http://politiken.dk/kultur/film/ECE982870/hopper-var-hollywoods-rebel/
13
Undervejs i filmen møder vi en masse forskellige temaer, kulturer og
strømninger i det amerikanske samfund. Først ser vi Wyatt og Billy købe og sælge kokain,
senere ser vi dem blive afvist af et motel, der rent faktisk har plads til sovende gæster, og
vi møder dem også i et landbrugssamfund. Derudover kommer de to hovedpersoner også
tæt på det kollektive miljø. Senere i filmen kommer de til Louisiana, hvor de møder
George, der tager med dem på roadtrip. Da George bliver slået ihjel af nogle hadefulde og
traditionstro lokale fra det sydlige USA, tager de to videre til Mardi Gras, hvor de hænger
ud med to prostituerede og tager stoffer. Det ender med at de indser, at de ikke har fået
opfyldt deres drømme om frihed, og i den sidste scene ser man de to blive slået ihjel af de
fordomsfulde ’rednecks’ fra syden, som ikke kan lide det, de to står for – nemlig frihed.
”Easy Rider” er opstået i kølvandet på 1960ernes ungdomsoprør, fredsbevægelsen og
Vietnam-krigen. Man mærker den amerikansk-kritiske ånd i både film og sange, hvor de
utilpassede unges søgen efter frihed konstant møder en ubrydelig defensiv.
De to hovedpersoner i ”Easy Rider” har de samme drømme, men er i
princippet ret forskellige. Wyatt kører på motorcyklen med det amerikanske flag malet på
tanken og har tilsvarende også en jakke og en hjelm med samme motiv. På den måde
bliver det amerikanske flag genskabt og genfødt på en ny patriotisk måde – han er alt det,
som mange amerikanske borgere ikke kan lide, men han stolt det amerikanske flag. Wyatt
er typen, der ikke lader sig distrahere af tiden, derfor smider han også sit ur i starten af
filmen (6:52). Men det betyder ikke, at han ikke har travlt. Da tomleren og han diskuterer,
om Wyatt skal blive i kollektivet eller ej, snakker tomleren om, at hans tid er ved at løbe
ud, så han skal snart beslutte sig, hvor han vil slå sig ned (40:58).
Wyatt er meget betænksom, nede på jorden, håbefuld og optimistisk. At han bliver kaldt
”Captain America” betyder, at han er en form for helt – han repræsenterer nemlig frihed
og individualisme, noget som man dengang ikke var, men noget man snakkede om
(1:07:47). I forhold til Billy, som bærer et ’vintage’ cowboy-outfit, er han den, som
gennemgår den største udvikling i filmen. Han ser med helt nye øjne, hvordan samfundet
fungerer og opdager en masse nye værdier ved de subkulturer, de møder på deres vej. Det
er også ham, der til sidst indser, at deres mål om frihed ikke kan opnås. Billy er derimod
mere snæversynet overfor nye ting, som f.eks. da de ankommer til kollektivet. Han er
meget pessimistisk da han ser, at de prøver at dyrke den tørre jord. Her ser man tydeligt
forskellen mellem Wyatt og Billy: Wyatt er optimistisk og tror på, at hippierne nok skal få
14
held med afgrøderne, hvorimod Billy ler af det og meget pessimistisk argumenterer for, at
det jo bare er sand, og derfor kan der intet gro der (31:35). Billy er mere skeptisk overfor,
hvem de møder, og hvilke valg de træffer, han er meget hysterisk (44:09) og meget opsat
på at nå sit mål om at komme til Mardi Gras, blive rig og blive pensioneret i Florida. Han
er utålmodig og kan ikke lide at blive forhindret eller forsinket. Hans lange hår
symboliserer noget anderledes i denne tid – mange kunne ikke lide folk, der skilte sig ud –
og det gør han i høj grad med sit tøj og sit hår. Langt hår betød dengang, at man var åben
over for det feminine og det ’frastødende’, men det betød også frihed
28
. Det var yderst
provokerende i 60erne overfor den ældre generation, og det er også derfor, man flere gange
i filmen ser, hvordan folk kommenterer og kigge efter Billy (og egentlig også Wyatt). Hvis
man kort skal kommentere Billys tøj, hænger det godt sammen med hans personlighed.
Med sit cowboy-indianer udseende formår han at forny Hollywood-western-figuren på sin
helt egen måde. Der er samtidig noget gammelt og urokkeligt ved ham – det gør ham lidt
konservativ at se på, og det passer jo ret godt til hans person, fordi han på nogle punkter er
ret snæversynet. Wyatt og Billy opdaterer de gamle amerikanske værdier og giver
publikum en hel ny måde at se tingene an på. De to repræsenterer tilsammen hårde,
atypiske rå og heroiske prototyper af den alternative subkultur, der blæser på samfundet og
så at sige ’dropper ud af samfundet’.
At de befinder sig i Vesten gør også filmen helt speciel. Western-genren er et
nationalsymbol for USA, men det symboliserer samtidig også manddom og frihed.
Westerns er et gammelt grundlag for vestens ekspansion af amerikanske værdier og
idealer, og en klassisk Western tog typisk udgangspunkt i en mandlig, hvid hovedrolle,
hvis heroiske identitet var bundet af grænserne (geografisk), da hans primære formål var at
’rydde op’ i Vesten
29
. Her er det omvendt, det er nemlig Billy og Wyatt, der i
virkeligheden skal ryddes af vejen (ifølge den almindelig amerikanske borger). Det åbne
landskab og den flotte, men nøgne natur giver dem en hvis udfoldelse, som kun mænd kan
få.
I Louisiana bliver publikum præsenteret for George, som er en veluddannet
advokat med et alkoholproblem. Da de bliver anholdt i Louisiana for ”optog uden
tilladelse”, møder de George, som sover sin brandert ud i samme celle som dem. Han
28
Camera and…, s.87
29
Camera and…, s. 79
15
forklarer dem hurtigt, at det er heldigt, at de har mødt hinanden, fordi de i syden ”har en
saksegal mani for at forskønne Amerika” (46:29), dvs. at de slår dem ihjel, som ikke er
som de almindelige amerikanske borgere. George er nødvendig for at forstå forholdet i
syden og hvilke værdier, der findes der – derfor er George et symbol på syden. Derudover
symboliserer han også håb for et nyt samfund. I den scene der er, før overfaldet finder sted,
bliver samtalen dyb ved hjælp af George. Han er klog, smart og har gennemskuet, hvad det
er folk ikke kan lide ved Billy og Wyatt. Samfundet er ikke så godt som det har været, og
folk er bange for dét, Billy og Wyatt repræsenterer: frihed. Hans død symboliserer
ligeledes, at håbet om et nyt samfund ikke eksisterer.
Analyse af sekvens
Jeg har valgt at næranalysere fra 1:19:40 - 1:23:06, da klipningen og effekterne på denne
tid var virkelig nyskabende og provokerende. Der er virkelig mange elementer i denne
sekvens, så jeg har derfor valgt nogle bestemte steder ud. Det er samtidig en vigtig
forudsætning for, at kunne forstå de unges kultur, tanker og følelser. Sekvensen starter
med, at vi ser Wyatt, Billy og de to prostituerede sidde på en kirkegård efter en nat i byen.
De er tydeligvis påvirket af stoffer og/eller alkohol.
Wyatt finder nogle stoffer frem, som han fik, da de tidligere besøgte
kollektivet. Her fik han at vide, at han skulle dele det i fire, når han var på det rigtig sted
med de rigtige mennesker (40:50). Den følelse har han nu. Vi ser dem filmet i total
siddende på kirkegården, side om side. Wyatt kigger op mod himlen, man kan se, at han
spekulerer på noget – og da han kigger ned og åbner sin hånd, kan man se sølvpapiret, der
indeholder stofferne ligge i hans hånd. Det er et vigtig punkt for Wyatt, da han pludselig
ved, at han er det rette sted og tilmed med de rette mennesker. Er det et kald fra Gud?
Kirkegården og hans blik mod himlen kunne godt give os anledning til at tro dette. Da de
andre opdager stofferne, sætter Billy og den ene prostituerede sig ned på jorden. De danner
en slags rundkreds her, stadig filmet i en slags total, og det gør det hele lidt mere intenst,
og de giver klart udtryk for et lille fællesskab. At det er filmet i en slags total, medfører en
distance mellem publikum og de fire, det er noget de fire har sammen, som de ikke vil dele
med andre. De tager stofferne, kysser og pludselig sker der en parallelklipning
30
.
30
Levende billeder, s.31
16
Fra 1:20:36 parallelklippes der mellem de fire ’venner’ og en bygning på
kirkegården. Samtidig hører vi en pigestemme, der læser Trosbekendelsen op. Hver gang
bygningen vises, hører vi pigen læse op af Trosbekendelsen. Samtidig med dette sker der
en bevægelse i billedet: tilt, panorering og zoom. Først tiltes der op mod det øverste af
bygningen, hvor solen skinner ind i kameraet, derefter panoreres der fra toppen af
bygningen ud til højre mod himlen og lyset, og til sidst bliver der zoom’et op i himlen.
Lyset er hvidt. Det kan symboliserer døden og himlen. Samtidig med at vi ser den hvide
himmel og sollyset, er pigen nået til det punkt i trosbekendelsen, der lyder: ”På tredje dag
opstanden fra de døde, nedfaren til himmels, siddende ved Gud Fader, den almægtige højre
hånd (…)” (1:20:52). Billedet og trosbekendelsen hænger altså rigtig godt sammen. Efter
det hvide billede får vi et nærbillede af den unge piger, der læser trosbekendelsen op.
Denne close-up gør hendes oplæsning og hele den syrede stemning meget kraftig, og hun
ser meget udtryksfuld ud. Nu bliver det for alvor syret, og de næste minutter giver også en
klar følelse af, at de her stoffer virkelig påvirker de fire på kirkegården. Det stof de har
taget, kan muligvis være LSD. Det fremgår, at LSD er et stof, som udvider og forandrer
sanser, følelser, minder og tidsfornemmelse. Stoffet frembringer visuelle effekter, f.eks.
geometriske mønstrer, objekter og farver. Når man har taget det, oplever man dagdrøms
lignende fantasier og almindelige objekter kan påtage sig andet udseende
31
. Vi ser solen
gå ned bag nogle visne træer, hvorefter der bliver zoom’et ind på solen, så man kun ser den
gule farve (1:21:08) – det kan være et af disse visuelle effekter, man oplever, når man
indtager LSD. Med zoom’et bliver vi hevet med ind i LSD-universet.
De næste klip er igen pigen, der læser op, så ser vi Wyatt sidde hos en
kvindelig statue, der formentlig forestiller Jomfru Maria. Klippet varer mindre end et
sekund og er taget i en mellemting mellem normal- og frøperspektiv. Nu får vi nogle
skæve og kælkede vinkler, bl.a. af den ene prostituerede, en statue i frøperspektiv og Jesus
hængende på korset. Denne komposition skaber ubalance og et uharmonisk billede med en
masse forstyrrelser. Der bliver zoom’et ud fra Jesus hængende på korset, og det fører os
tilbage til solen. Ved 1:21:19 ser vi igen, i frøperspektiv, statuen af Jomfru Maria, men
denne gang har vi nøgne, visne grene i forgrunden. Det kan symboliserer, at religionen
’dør’, og heraf kan man udlede at de føler svigt og ensomhed – det forstærkes også senere
hen. Nu har vi et klip med den ene prostituerede sammen med Wyatt: de står mellem to
31
http://da.wikipedia.org/wiki/LSD
17
bygninger, der danner en meget smal korridor (1:21:22). Indstillingen er filmet i ¾-total og
virker meget klaustrofobisk, fordi linjerne er så lodrette. Igen er der en parallelklipning
mellem den prostituerede, en nøgen kvinde på kirkegården og de nøgne træer foran
statuen. Næste indstilling er filmet i frøperspektiv, hvor kameraet drejer rundt om sig selv,
og man ser op mod de nøgne og døde træer. Det giver et godt billede af, i hvor høj grad de
er påvirkede af stofferne.
I de næste indstillinger har vi noget zoom-in og zoom-out på Wyatt, som
sidder hos Jomfru Maria (1:21:33-1:21:36) – det giver et meget udtryksfuldt billede af
Wyatt, man kan se, at han er et helt andet sted. De hurtige klip til blomster og andre statuer
giver billedet en masse dynamik, turbulens og uorden. I 1:21:49 ser vi Wyatt filmet i
halvnær. Der er hele tiden nogle glimt af lys, der rammer ham. Det er igen et symbol på det
geometriske, man oplever, når man indtager LSD. Også i 1:22:09 ser vi geometriske
figurer, som leder os hen til hvilket stof, de har taget. Igen i 1:21:51 ser vi de lodrette linjer
den smalle korridor, og her er der skabt en forgrund, mellemgrund og baggrund: Billy og
den ene prostituerede sidder i forgrunden, Wyatt står op i mellemgrunden, og bagved ham
ser man den lysende åbning i korridoren. Det hele er gennemsyret af død og er meget
gudsforladt, og det bliver endnu tydeligere i 1:22:03, hvor der filmes i frøperspektiv op
mod en blå himmel, samtidig med at den ene prostituerede siger: ”I know you” . Det
forstærkes, da man i næste indstilling ser Billy ligge på en grav med et kors, samtidig med
at kvinden fortsætter sin bøn med: ”come back”, og senere hen da hun gentagne gange
siger ”I know you” til muren i den smalle korridor. Deres trip er meget religiøst, og de har
klart ikke en god oplevelse med dette – de har en ’nedtur’. De kan ikke finde Gud, og
pludselig bliver man lidt i tvivl, om de stadig er i live? Omkring 1:22:33 vader Billy ind
mellem pigen, der før læste trosbekendelsen op og en dreng, der står ved siden af hende.
De ligger ikke mærke til, at han går mellem de to. Man kan udlede heraf, at de befinder sig
et sted, hvor de hverken føler sig levende eller døde. Det bekræftes til sidst, da man følger
vejen hen langs en mur, som om man selv gik der, samtidig med at den ene kvinde siger, at
hun kan føle det ydre. Vi fortsætter med travelling langs med muren og mærker nærmest,
hvordan den føles, og når man i indstillingen til sidst når enden af muren, ser vi et kors. I
det sekund hører vi kvinden sige: ”but I can’t feel the inside” (1:23:06). Det er meget
tydeligt her, hvor forladte og fortabte de føler sig af denne her rus. De kan ikke finde Gud
og føler, at de skal dø.
18
Hele sekvensen er gennemsyret af en masse lyde, der er både asynkron lyd,
synkron lyd og lydbroer
32
. Et eksempel på asynkron lyd finder vi bl.a. i den scene, hvor
man ser Jesus Kristi hænge på korset samtidig med, at Trosbekendelsen bliver læst op
(1:21:16). Der er mange steder, hvor der bliver gjort brug af asynkron lyd. Den dunkende
lyd der kommer fra en damptromle, høres næsten under hele sekvensen. Nogle steder er
den lav, mens den andre steder blusser op. Den synkrone lyd, reallyden eller diegetisk lyd
er også at finde mange steder i sekvensen, bl.a. der hvor man ser et nærbillede af pigen, der
læser Trosbekendelsen op (1:21:05) og i den smalle korridor, hvor den ene prostituerede
snakker til Gud (1:22:26). De mange lyde gør det hele meget klaustrofobisk og det gør
seerne i stand til at forholde sig til trippet, de fire har. Man kan godt tolke de mange lyde,
som ’stemmer’ de hører. Lydbroerne er overalt, mange stemmer forskydes ind i næste
indstilling. Et eksempel kunne være en indstilling af Billy og en af kvinderne, der snakker:
her klippes der mellem de to snakkende og kvinden, der står alene på kirkegården (1:22:44
– 1:22:47). Lyden i sekvensen er et udtryk for hvor forvirrede og rundt-på-gulvet, de er.
Lyden har sammen med klippeteknikken en hel speciel funktion – de fremhæver filmens
indholdsside. Det er klart at se, at klipningen er meget usædvanlig og banebrydende. Det
gør klart filmen meget turbulent og en smule vildledende, men det er netop pointen med
det. Wyatt og Billy leder efter noget med en større sammenhænge, og klipningen illustrerer
hvor svært og forvirrende, det kan være at finde sig selv. Når klipningen og lyden er så
markant her, har det noget at gøre med, at vi skal få en klar fornemmelse for, hvilken
virkning stofferne har på deres forståelse af verdenen omkring dem på kirkegården.
Billederne i sekvensen er meget rå og kornede, og det virker ikke til, at der er
brugt mange lyskilder under sekvensen. De fleste steder i sekvensen er der gjort brug af
kamera på stativ, da billederne er meget rolige og ’kantede’. Der er dog nogle steder, hvor
man kan være lidt i tvivl, om der er blevet gjort brug af håndholdt eller steadcam (1:21:28).
På grund af den ekstremt hurtige klipning er det vigtigt, at billederne ikke er for rystede, da
det vil blive at for forvirrende for seeren. Farverne i filmen hænger meget godt sammen
med lyset. Generelt er det mørke farver som grå, brun, sort der går igen i sekvensen, men
der er også nogle steder, hvor man ser flotte farver som pink, gul og blå. Wyatt og den
mørkhårede kvinde har farvet tøj på, det kan godt være en henvisning til det univers, de
32
Levende Billeder, s.34-36
19
bevæger sig ind i vha. LSD. Også de farverige geometriske figurer vi ser flere steder i
filmen, fortæller os noget om, hvilket univers de befinder sig i.
Sammenhold af sang- og filmanalyse
Der er mange elementer af tiden, der betones både i filmen og i sangene. De mange
ligheder gør det klart hvilke samfundsmæssige og kulturelle strømninger, der fandtes i
denne tid. ”Easy Rider” og sangene betoner begge forskellige subkulturer, der fandtes i
samfundet i 60erne og 70erne. I filmen kører Wyatt og Billy rundt i Amerika og på deres
vej, møder de forskellige subkulturer: kollektivet, hippierne, stofferne. Musikken i filmen
spiller også en stor rolle. Filmen afspejler derudover forskellen mellem den nye og den
ældre generation.
Deres besøg på caféen er f.eks. et godt eksempel på, hvordan den ældre
generation ser på den nye generation. De er meget kritiske overfor det lange hår og deres
udstråling. Billy, Wyatt og George er jo selv et symbol på de subkulturer, der fandtes,
hvorimod sheriffen og de andre på caféen symboliserer den ældre generation. Også i
sangen ”She’s Leaving Home” af The Beatles fornemmer vi denne outsider-følelse, som de
unge i samfundet føler. Billy og Wyatt kan være et symbol for ”motortrade” i sangen, de er
jo netop indbegrebet af ’sex, drugs and rock n’ roll’, et liv med fart på, som også
indeholder en masse sjov og ballade.
En anden fællesnævner for filmen og sangene er anti-materialismen. I ”Easy
Rider” er Billy og Wyatt anti-materialistiske i den forstand, at de eneste ejendele de har, er
deres motorcykler, deres joints og de penge de har gemt i tanken. De behøver kun penge til
benzin og ’let’ forplejning. Det samme ser vi i ”She’s Leaving Home”, da pigen ikke kan
købes for penge, hun søger blot kærlighed, sjov og frihed. Hendes forældre tænker kun på
det materialistiske, dermed betegnes de som tilhørende den ældre generation.
I John Lennons ”Imagine” er det fællesskabet, der er i fokus. I kollektivet i
”Easy Rider” ser vi det fællesskab, som kan repræsentere det Lennon søger. Hippierne
symboliserer både det frie liv, det fredelige liv, men også det anti-materialistiske liv. Både
film og sange belyser frihed, det ukontrollerbare og uafhængighed.
”Born to be Wild” er endnu et glimrende eksempel på dette. Sangen findes
også i filmen, og den understøtter både roadtrip-konceptet, men fremhæver også den åbne
tilgang, Wyatt og Billy har overfor det, de møder på deres vej til Mardi Gras. De to søger,
20
ligesom i sangen, et nyt sted, et fundament for noget nyt og bedre sted. De to
hovedpersoner er også ”born to be wild” og man må sige, at de lever livet som ”nature’s
child” i Vestamerika, hvor de kan køre de brede landeveje tynde.
Et andet meget vigtig tema både i film og sange er selvfølgelig stofferne.
Temaet gennemsyrer især meget af filmen, først og fremmest i den sekvens, som tidligere
er blevet næranalyseret. Hvis man sammenholder Jefferson Airplanes ”White Rabbit” med
”Easy Rider”, kan man nemt se tendensen. Der fokuseres meget på det psykiske, følelsen
af at være ’høj’, føle at ”your mind is moving low” og at ”logic and proportion have fallen
sloppy dead”. I den analyserede sekvens er det tydeligt, at de også befinder sig på
overstående stadie.
Ydermere er Wyatt og Billy typiske oprørske typer, som ikke bukker under
for nogen autoritet. De gør oprør mod hele det kapitalistiske system, de gamle
amerikanske værdier, men ønsker samtidig ingen ballade. De er ikke-voldelige og har
ingen problemer med de folk, de møder. Det passer godt hvis man holder det op mod den
typiske hippie fra 60erne og 70erne. Denne anti-voldelige og fredelige adfærd var ret
gennemgående for denne tid, og det samme gælder Wyatt og Billy. De vil blot leve et frit
og fredeligt liv og som tidligere sagt, melder de sig ud af samfundet, ligesom mange andre
gjorde på dette tidspunkt. Deres lange hår, deres opsigtsvækkende tøj og udstråling er i sig
selv et oprør, men også deres tro på noget bedre, troen på frihed og uafhængighed ses som
et oprør i denne tid.
Det skal nævnes, at der selvfølgelig også fandtes andre temaer på denne tid,
men de overstående må være de mest relevante for opgaven. 1960erne og 1970erne var en
tid med radikale forandringer, men samtidig en meget forvirret og turbulent tid. Sangene
og filmen har alle elementer af disse. De unge følte sig misforstået, gjorde oprør, flygtede
fra den ustadige hverdag via stoffer, og ville ikke længere være en del af det ’gamle’ og
’vanedannende’ Amerika – de meldte sig ud af samfundet. Både film og sange indeholder
sociale og politiske budskaber, som alle gør oprør mod det forældede system, som de følte,
Amerika var på dette tidspunkt.
Ungdomsoprøret i dag?
Ungdomsoprøret har ført meget med sig siden det endte i starten af 70erne. Den unge
subkultur repræsenterede en afvigelse i amerikansk mainstream ved at stille
21
spørgsmålstegn ved det autoritære system. Subkulturen forsøgte at opnå essensen af den
menneskelige erfaring i sin forfølgelse af personlig frihed.
Før industrialiseringen omkring 1850erne havde individet en
forudbestemt identitet. Den enkelte vidste i store træk, hvordan livet ville udforme sig,
man var bundet af traditioner og geografi. Meget få brød mønstret, og det var stort set
umuligt at blive højt uddannet, hvis man var født i en bondefamilie. I takt med
industrialiseringen ændrede man menneskets opfattelse af livet. I 1960erne voksede de
unge op under helt nye omstændigheder, og som opgaven har beskrevet, fandt store
forandringer sted. Flere forhold skabte den nye, senmoderne verden efter 1970erne. Efter
ungdomsoprørets protester og aktioner mod køn, kapitalisme, krig osv. sammen med
1970ernes kapitalistiske krise skete der en omstrukturering i samfundet. Globaliseringen så
dagens lys, og den teknologiske udvikling tog også fart
33
.
Det senmoderne samfund må altså delvist være skabt af de forandringer, der skete i 60erne
og 70erne. Mens mange af de overbevisninger og temaer fra 1960ernes modkultur siden
hen er forsvundet, finder man stadig nogle elementer fra denne tid i det senmoderne
samfund.
Det senmoderne samfunds nye muligheder for aktivisme
Man har siden 60erne aldrig set ungdomsoprør af samme kalibrer, som det, der fandt sted
dengang. Med teknologiens udvikling synes et ’rigtigt’ oprør mindre sandsynligt – eller
gør det? Vi har med internettet fået oprettet et helt nyt fællesskab. Vores opfattelse af tid
og rum (Giddens teori om ’Adskillelse af Tid og Rum’) er i takt med globaliseringen
blevet ændret. Der kan opstå relationer mellem mennesker, der befinder sig fjernt fra
hinanden. Derfor kan sociale begivenheder også blive oprettet og udført på få sekunder. På
den måde er mennesker ikke længere bundet af geografisk placeringer eller tidsrummet
34
. I
60erne var det fjernsynet der revolutionerede, og det var noget helt særligt at eje sådan et.
Siden hen er der sket meget, og internettet spiller en større rolle end hidtil. På internettet
findes alverdens blogs
35
, hvor mennesker skriver deres tanker, følelser, ideer ned og
kæmper for en sag de tror på. De lægger forskellige artikler ud på deres blogs og de faste
33
Fantasien til…, s.118
34
http://www.e17.dk/inspiration/forfattere/anthony-giddens
35
http://www.emme.dk/hvader.html
22
læsere, som kan befinde sig på den anden side af jorden kan så følge med, kommentere og
kritisere det, der bliver lagt ud. Med en blog kan man skabe et fællesskab, der består af
folk fra hele verden. Man kan diskutere, om en blogger har mulighed for at skabe en
revolution, som minder om den i 60erne, eller om bloggeren og læserne kun kan holde
deres ’demonstrationer’ på cyberspace. Muligheden for at samle en bred folkeskare må jo
være rimelig stor da ca. 30% af verdens befolkning har adgang til internettet
36
. Det
betyder, at man kan opnå en stor og bred support fra hele verdens befolkning ved hjælp af
internettet. Ydermere ville man have muligheden for at demonstrere sammen, men hvor
mange vil rejse om på den anden side af jorden for at demonstrere? - så skal det da være
for noget de virkelig tror på. Der vil med internettet nok aldrig kunne skabes det samme
sociale fællesskab, som man havde i Amerika i 60erne og 70erne, for kan et virtuelt
fællesskab erstatte et virkeligt fællesskab? Man kan så overveje, om man inden for et lands
geografiske grænser ikke ville kunne skabe et oprør, af samme grad som ungdomsoprøret
ved hjælp af internettet? Et eksempel på dette kunne være Cindy Sheehan. Hun mistede sin
søn i Irak i 2004 og tog i 2005 op på George W. Bushs ranch i Texas for at spørge den
tidligere præsident, om hvilket nobelt grundlag der var for, at så mange amerikanere blev
slået ihjel i Irak og Afghanistan
37
. Hun har siden hen skrevet bøger, været kandidat i
kongressen og rejst rundt i Amerika for at udbrede hendes vision om, at krigene må
stoppes. Hun har massere af tilhængere, og det kan måske skyldes hendes aktivitet på
internettet. Hun har bl.a. en blog på internettet,
http://cindysheehanssoapbox.blogspot.com/, som hun ofte bruger til at udmelde sit
budskab. Bloggen er selvfølgelig rettet til det internationale samfund, men henvender sig
nok bedst til alle de amerikanere, som har pårørende i krigen. Hun kan ved hjælp af denne
blog få opbakning til hendes ’anti-war’-protester, og med dette eksempel kan det være
svært at se hvordan internettet ikke skulle være i stand til at udbrede budskaber,
synspunkter og opfordringer til protester, som ikke nødvendigvis er af samme karakter som
ungdomsoprøret i 60erne, men som har elementer af det.
36
http://www.ugeavisen.dk/esbjerg/snart-milliarder-internet-brugere
37
http://cindysheehanssoapbox.blogspot.com/
23
Festivaler, stoffer og musikken
Et andet element som stammer fra 1960erne, er musikfestivalerne. Woodstock festivalen i
1969 dannede et nyt symbol på amerikansk kultur, og Woodstock har siden hen været en
integreret del af det almindelige Amerikanske liv. Der var musik, stoffer og ’peace’ på
plakaten, og Woodstock har været en inspirationskilde til mange festivaler verden over.
Woodstock har blandt andet været en inspiration til ”Roskilde Festival”, der har eksisteret
siden 1971
38
. ”Bonnaroo Festival” og ”Wakarusa Festival” i Amerika er også gode
eksempler på festivaler, der genskaber ånden og karakteren ved 1960ernes subkultur
39
.
Deltagerne af disse festivaler har det tilfælles, at de deler en foragt overfor de amerikanske
love. Fri sex og ulovlige stoffer bliver ofte set på disse festivaler
40
. I Nevada bliver der
afholdt en anden atypisk festival, ”Burning Man”, hvor man dyrker en absolut følelse af at
være fri. Folk vælger deres egen, kreative måde, hvorpå de føler sig frie. Det kan være
nøgendans, brug af stoffer, at høre alternativ musik osv. Disse festivaler betyder, at man
stadig holder live i den alternative kultur, der opstod i 1960erne og 1970erne. Hvad er så
charmen ved at tage på festival, når det næsten altid ender i at man svømmer i mudder? Et
bud kunne være, at når man tager på festival, får man et afbræk fra ens travle og
ensformige hverdag. Hvorfor så mange tager på festival kan også skyldes det sociale
fællesskab, der dannes. Derudover er der selvfølgelig musikken og det mere kulturelle
element. Alt dette fører tilbage til festivalerne, der blev afholdt i 60erne og 70erne.
Festivalerne må have været et led i den søgen efter frihed, som mange unge dengang
praktiserede. Om det samme stadig gælder i dag, er svært at sige. Festivaler er blevet et
tegn på noget kulturelt, socialt og også økonomisk, men det er jo stadig et sted, hvor folk
er frie og skejer ud - hvorefter de fleste af os, iført mudrede gummistøvler og med hår
under armene, vender tilbage til hverdagen.
Ligesom i 60erne forsøger unge fra det senmorderne samfund at finde en
mening med livet. Noget der kunne give dem ’mening’, var de euforiserende stoffer. De er
stadig den dag i dag at finde blandt unge. Op gennem tiden har forskellige stoffer været
’populære’. I 60erne var det især LSD, der blev eksperimenteret med, i 1980erne var det
38
http://www.roskilde-festival.dk/uk/about_the_festival/
39
http://www.associatedcontent.com/article/85609/traces_of_the_1960s_countercul
ture_pg3.html?cat=0
40
http://www.associatedcontent.com/article/85609/traces_of_the_1960s_countercul
ture_pg3.html?cat=0
24
kokain, i 1990erne var det ecstasy og heroin
41
. Der har alle dage været en trang til at
eksperimentere med stoffer. Er det fordi, at man søger nye udfordringer, bliver hverdagen
for kedelig? I dag eksperimenterer man med marihuana, men også metamfetamin bliver
testet. En undersøgelse fra 2005
42
viser, at 12 millioner amerikaner har prøvet
metamfetamin, og at 1,5 million tager stoffet jævnligt. Alkohol har eksisteret længe før
60erne, men stofferne var relative nye påfund, og det har tydeligvis fundet sin faste plads i
det senmoderne samfund. Betyder brugen af stoffer så, at de unge stadig føler sig som
’misfits’ i samfundet, søger de tilflugt fra hverdagslivet eller er stofferne blot blevet en
inkarneret ’vane’ hos mennesket? Der findes mange bud på dette. Nogle vil mene, at det er
hårdt at vokse op i et senmoderne samfund, der konstant ændres, andre vil mene, at det blot
er en del af ’at vokse op’ og nogle helt tredje vil mene, at det skyldes miljø og den sociale
arv. De unge vil komme med tonsvis af svar, for det er forskelligt fra individ til individ,
men én ting er sikkert: 60ernes indføring af stoffer har ændret mange menneskers liv og
det vil det højst sandsynligt blive ved med at gøre.
Til sidst er der musikken! Musik vil for evigt være inspirationskilde for
mennesker verden over. De musikalske strømninger, der fandtes i 60erne og 70erne, har
siden hen haft stor betydning. Musikerne var helte og mange store kunstnere er mere
anerkendt og respekteret i dag, end de var dengang. 70erne ofrede nogle af de største
rockmusikere der nogensinde har eksisteret, og de vil altid være store forbilleder for andre
musikere, der senere hen har lagt verden ned. 60erne fødte store stjerner, og nogle af de
største bands eksisterer stadig, bl.a. Rolling Stones – de sælger stadig albums, spiller
fuldstændig udsolgte koncerter og har unge som gamle fans verden over. Man kan
diskutere hvorfor, at disse gamle og ’outdatede’ rockbands stadig formår at skabe
indflydelse i det 21. århundrede? Man skulle tro, at musik der er 50 år gammelt nok ikke er
ligeså godt og henrivende som det 21. århundredes elektro-pop, som i disse dage
dominerer dansegulvene. Hertil vil fleste musikelskere nok svare, at musik er tidløst. Som
mennesker vil vi altid gennemgå store og små forandringer gennem livet, og vi vil alle
sætte spørgsmålstegn ved, hvad meningen med livet er. Temaer som forelskelse, glæde,
sorg, savn og den førnævnte meningen med livet vil altid være aktuelt, uanset hvilken
41
http://www.associatedcontent.com/article/85609/traces_of_the_1960s_countercul
ture.html?cat=0
42
http://www.newsweek.com/2005/08/08/america-s-most-dangerous-drug.html
25
tidsalder vi befinder os i. Sangene, der i denne opgave er blevet analyseret, har alle
aktualitet uanset tid og sted. Der vil alle dage være revolutionære strømninger, stoffer i
samfundet, løsrivelse fra gamle normer og værdier og krige rundt om i verden. Hvem ved
om musikken kan fremelske et nyt oprør senere hen?
1960erne og 1970erne skabte en masse nye idealer, normer og traditioner – det sidste
spørgsmål man kan stille er så, om der er kommet noget godt eller dårligt ud af alt dette?
Lever vi i bedre tider, eller lever vi i dårligere tider? – det kan kun det enkelte individ svare
på, så hvad er dit bud?
Konklusion
På baggrund af den litterære analyse af seks sange fra 1960erne gives et indblik i de
samfundsmæssige og kulturelle elementer i den tid, ungdomsoprøret fandt sted. Temaer
som løsrivelse, fremmedgørelse, protester, fred, fællesskaber og stoffer var centrale i denne
tid, og disse skabte grundlag for filmen ”Easy Rider” fra 1967, som omhandlede søgen
efter frihed i det Amerikanske samfund. Filmens kunstneriske udtryk var skelsættende for
Hollywood og rystede studierne med sin skæve historie og fortællerform. I filmen møder
vi Wyatt og Billy på landevejene og følger deres vej til frihed. Undervejs møder vi mange
af de temaer, som også er aktuelle i sangene: det fredelige, kollektive fællesskab,
eksperimenter med stoffer og fremmedgørelse. Både film og sange bæger præg af, hvordan
de unge gang på gang møder modstand i deres kamp for frihed og uafhængighed. Selvom
deres frihed aldrig blev opnået, lever ungdomsoprørets ’ånd’ stadig i mange elementer i det
senmoderne samfund. Vi ser hvordan man revolutionere og gør oprør på internettet over
krigene Irak og Afghanistan, hvordan festivaler er blevet videreudviklet og spredt til resten
af verden, hvordan stoffer stadig har sit tag i de unge og hvordan musikken stadig lever i
bedste velgående her i det 21. århundrede.
26
Litteraturliste
Litteratur:
Aare, Jes m.fl.m: Feed your head with rock lyrics, Gylling 2001.
Bapis, Elaine M.: Camera and action – American film as agent of social change, 1965-
1975, North Carolina, 2008
Carroll, Peter N m.fl.: The closing of frontiers at home and abroad, 1920-86 – New
visions, new ethics, 1950-70, London 1977
Dahl, Anders m.fl.: Levende billeder, Århus 2007
Kurlansky, Mark: 1968 – The year that rocked the world, London 2004
Mikkelsen, Hanne Guldberg: Fantastien til magten?, Haslev 2002
Nielsen, Per Reinholdt: Rebel & remix – rockens historie, Gylling 2003
27
Links:
http://cindysheehanssoapbox.blogspot.com/
http://associatedcontent.com/article/85609/traces_of_the_1960s_counterculture.html?cat=9
http://countryjoe.com/howrag.htm
http://da.wikipedia.org/wiki/LSD
http://e17.dk/inspiration/forfattere/anthony-giddens
http://emme.dk/hvader.html
http://en.wikipedia.org/wiki/New_Hollywood
http://en.wikipedia.org/wiki/Vietnam_War
http://library.thinkquest.org/27942/counter.htm
http://newsweek.com/2005/08/08/america-s-most-dangerous-drug.html
http://politiken.dk/kultur/film/ECE982870/hopper-var-hollywoods-rebel/
http://roskilde-festival.dk/uk/about_the_festival/
http://ugeavisen.dk/esbjerg/snart-milliarder-internet-brugere
http://wapedia.mobi/en/Sexual_revolution
Bilag:
http://babaganoo.com/songs/white.html
http://sing365.com/music/lyric.nsf/Born-to-Be-Wild-lyrics-
Steppenwolf/F101096D10AC4C6748256DD700100BC0
http://sing365.com/music/Lyric.nsf/Imagine-lyrics-John-
Lennon/49604BC1C4A024AE48256BCA000779DD
http://sing365.com/music/lyric.nsf/She's-Leaving-Home-lyrics-The-
Beatles/0AE2B8BBC7B7BE2E48256BC20013F4D0
http://sing365.com/music/lyric.nsf/times-they-are-a-changing-lyrics-bob-
dylan/14b6157fbf2698f948256f6300071faa
http://well.com/~cjfish/game.htm