A Fortune af Joy Monica Sakaguchi

Study guide til essay om ”A Fortune”

VORES FORTOLKNINGER ...................................................................... 1

NOTEPAPIRET .............................................................................................. 1

TRIN FOR TRIN VEJLEDNING ............................................................................ 1

OPGAVEN ”A FORTUNE” ....................................................................... 2

OPGAVEFORMULERINGEN .............................................................................. 2

FAKTA OM TEKSTEN ...................................................................................... 2

Resumé af teksten ............................................................................... 2

INDGANGSVINKLER ....................................................................................... 3

Lykke .................................................................................................... 3

THE TITLE (TITLEN) ............................................................................... 4

Lykke-kagerne ...................................................................................... 4

Titlens betydning for hele novellen ...................................................... 5

THE STYLE AND POINT OF VIEW (STILEN OG SYNSVINKLEN) ................... 6

SYNSVINKELPOSITIONEN ................................................................................ 6

Synsvinkel- og fortællerpositionens betydning .................................... 6

STILEN ........................................................................................................ 6

Den talesprogsprægede stil ................................................................. 6

Opsummering af synsvinklen og stilen ................................................. 7

A CHARACTERIZATION OF THE NARRATOR

(EN KARAKTERISTIK AF FORTÆLLEREN) ................................................. 8

HOVEDPERSONENS FAMILIEMÆSSIGE BAGGRUND ............................................... 8

Hovedpersonens relation til faren ........................................................ 8

Hovedpersonens relation til moren ...................................................... 9

Identitetsforvirring ............................................................................... 9

Opsummering af fortællerens baggrund ............................................ 10

FORTÆLLERENS FORHOLD TIL DRENGEN JEREMY ............................................... 10

Drengen Jeremy som et billede på fortælleren .................................. 10

Vil give Jeremy det, han ikke selv fik .................................................. 11

Opsummering af jegfortællerens forhold til Jeremy .......................... 12

THE MAIN THEME ............................................................................... 13

(HOVEDTEMAET) ................................................................................ 13

Temaer ............................................................................................... 13

Hovedtemaet: Lykke ........................................................................... 13

Tip: For at springe til et afsnit i vejledningen, klik da

på overskriften i indholdsfortegnelsen.

Vores fortolkninger

Når du bruger vores study guide, er det ikke sikkert, at du finder lige

præcis det, du søger. Det kan være, at vi har lagt vægt på helt andre ting,

end du har, eller at vi har tillagt noget stor værdi, som du har forkastet

som ligegyl-digt. Lige præcis det, at vi har fokuseret på andre ting end dig

kan dog være informationer, som kan være lige så nyttige, som dem du

startede ud med at lede efter, så lad være med straks at forkaste dem

eller værre: straks at forkaste dine egne noter! Overvej i stedet hvorfor vi

har et andet syn på den givne tekst end dig. Det kan nemlig hjælpe dig til

at uddybe din analyse, så den bliver bedre og mere sammenhængende.

Vores fortolkninger vil i de fleste tilfælde være efterfulgt af citater, der

understøtter dem. (Denne teknik skal du for øvrigt også bruge citaterne i

din endelige opgave). Du kan på den måde hele tiden orientere dig i, hvad

vi mener og tage stilling til, om du er enig.

Notepapiret

Notepapiret er altså en indsamling af alle de situationer, elementer, cita-

ter og temaer vi finder, det kunne være relevant at komme ind på i en

analyse og fortolkning af teksten/teksterne. Du kan umuligt fylde alle no-

taterne og citaterne ned i din opgave, og dette er heller ikke

meningen. Du skal derimod bruge noterne og citaterne som en hjælp til at

komme i gang med din egen opgave og til at pege dig i retningen af netop

din analyse og fortolkning.

NB: Husk, at du til eksamen selv skal være i stand til at lave analysen og

fortolkningen uden hjælp fra vores notepapir. En god idé er derfor selv at

prøve at lave analysen af teksten/teksterne, inden du anvender noterne

herunder. På den måde kan du også finde ud af, hvad du finder svært og

arbejde ekstra grundigt med dette.

Trin for trin vejledning

Til at guide dig igennem teksten har vi lavet en trin for trin vejledning, der

viser dig, hvordan du selv får taget hul på analysen og fortolkningen. Vil

du selv prøve først, inden du kigger på vores vejledning, brug da

vejledningen til essay.

Opgaven ”A Fortune”

Opgaveformuleringen

I din analyse og fortolkning bliver du bedt om at inkludere:

 Titlen

 Stilen og synsvinklen

 En karakteristik af fortælleren

 Hovedtemaet

Det er disse punkter, du skal fokusere på, men det betyder ikke, at du ikke

må inddrage andre iagttagelser og fortolkninger. Nedenfor analyserer vi

novellen ud fra de punkter, du skal ind på. Vi inddrager dog også andre

aspekter, vi finder centrale for novellen.

Fakta om teksten

 Genre: Short story

 Forfatter: Joy Monica T. Sakaguchi

 Udgivelsesår: 2000

Resumé af teksten

Novellen handler om en unavngiven hovedperson, der har taget det som

sit erhverv at være lommetyv. Det har han været siden, hans far første

gang viste ham, hvordan man gjorde, da han var fem år. Moren har for-

søgt at oplære ham til ikke at blive som sin far, men han har ikke haft an-

dre forbilleder, da det eneste andet job, han har stiftet bekendtskab med

ud over lommetyveriet, er hans onkels job som fordrukken julemand.

Tidligt i hans liv forlod faren hans mor og ham uden så meget som at ef-

terlade et brev eller at ringe, men jegfortælleren har endnu ikke grædt

over det. I stedet er han fortsat som lommetyv og venter spændt på den

dag, hans far vil komme tilbage, og han kan give nogle af penge til ham,

som han altid plejede at gøre det, da han var dreng. Sædvanligvis arbejder

han ikke om søndagen, men den søndag, hvor novellen udspiller sig, får

han øje på en dreng, der går med sin far med en enorm tegnebog i lom-

men og bliver derfor fristet. Mens drengen, der hedder Jeremy, kommer

til at tabe nogle fisk og får skæld ud af sin far, stjæler jegfortælleren teg-

nebogen. Han vender dog tilbage for at lægge selve tegnebogen med ID

og andre kort tilbage, fordi han har fået ondt af drengen. Da han kommer

tilbage, ser han imidlertid Jeremy stå helt alene og spørger uden videre,

om han er faret vild og, om han vil med ham hjem. Jeremy indvilliger i at

tage med hjem, og efter jegfortælleren har lavet mad til dem, sidder de

en halv nat og kigger på de profetier fra lykke-kagerne, som jeg fortælle-

ren har samlet fra alle de gange, han har været på en kinesisk restaurant,

der udleverer dem til maden. Jeremy er lige så optaget af profetierne på

sedlerne som fortælleren selv, og det får ham til at blive så glad, at han

bryder ud i begejstrede udsagn om, hvor fantastisk Jeremy er og endda

bliver så rørt, at han begynder at græde. Det skræmmer Jeremy, men han

synes at have glemt det dagen efter, hvor jegfortælleren lader ham få alle

profetierne med hjem og hjælper ham til at blive fulgt helt hjem. Til sidst

smider han farens pung ud og tænker, at han ikke ved, hvor heldig, han er.

NB: Et resumé kan være en god hjælp til at skabe overblik over novellen,

men husk, at du ikke skal inkludere det direkte i dit essay.

Indgangsvinkler

Når du skriver et engelsk essay er det en god idé at vælge en indgangsvin-

kel fra start. Der kan være mange forskellige måder at fastholde den røde

tråd i dit essay, men vi giver dig her nogle idéer til, hvordan du kunne gri-

be opgaven an. Du kan vælge en indgangsvinkel der fokuserer på:

 Lykke

 Opvækst og opdragelse

 Social baggrund

Lykke

Du kan i dit essay vælge at fokusere på lykke. Det er også det, vi angiver

som hovedtemaet i novellen, og det er derfor meget passende at vælge

det som dit udgangspunkt for at skrive opgaven og som det, der skal være

den røde tråd hele vejen igennem den. Vælger du dette, er der nedenfor

to forslag til, hvordan du kunne indlede dit essay:

Indledningsforslag 1

What is happiness? Is it money, fame or something completely different?

In the short story “A Fortune” written by Joy Monica T. Sakaguchi, the

reader is confronted with this question. The main character and narrator

of the short story is collecting an enormous amount of fortunes from for-

tune cookies, but in the end, he decides to give them all away because…

Indledningsforslag 2

“He didn’t know what a fortune he had anyway” (p. 10, l. 160). This is the

end of the short story “A Fortune” written by Joy Monica T. Sakaguichi.

The main character was raised in a family where his father did not take

care of him, and he has experienced how it is like to be living in a place,

where he is not appreciated. When he sees the same thing happening to

another boy, he feels an urge to change his life before it is too late…

The title

(Titlen)

Du bliver i opgaveformuleringen bedt om at inkludere en læsning af no-

vellens titel ”A Fortune”. Ordet ”Fortune” indgår mange gange i novellen,

og det er derfor relevant at se på de steder, hvor det optræder.

Lykke-kagerne

Fortælleren tager på restaurant for at få lykke-kager

Novellens titel “A Fortune” går direkte igen flere steder. Den går igen idet,

fortælleren spiser lykke-kager, der på engelsk hedder ”Fortune cookies”.

Fortælleren tager hen på en kinesisk restaurant for at spise, selvom ma-

den ikke er ret god. Han tager derhen kun, fordi han så kan få lykke-kager

tildelt til maden. Det betyder, at det er vigtigere for ham at få lykke-kager

end at få god mad:

“The food there sucks but they’re pretty generous with their fortune

cookies.” (p. 7, ll. 35-36)

Lykke-kagernes profetier

Fortælleren elsker lykke-kagerne, fordi de giver ham positive profetier.

Det, at det er vigtigere for ham at få disse positive udsagn om livet end at

han får ordentlig mad, kan tolkes på den måde, at han prioriterer det psy-

kiske over det fysiske, og at han ”hungrer” efter at få noget positivt at

vide. Det kommer derfor til at spille en større rolle for ham end maden,

der skal opretholde hans fysiske levestandard. Han lærer sig selv profeti-

erne uden ad og gemmer på dem:

“I love those stupid fortune cookies. Today mine read, ‘A change in

your daily routine will lead you to treasure’. I memorize it and shoved

it in the back packet of my faded camouflage pants” (p. 8, ll. 38-40).

Vil gerne dele sin lykke

Fortælleren læser de profetier, han får fra lykke-kagerne, højt for sin mor.

Hun misforstår det og tror, det er en måde, han forsøger at fortælle hen-

de på, at hun har været en dårlig mor. Men i virkeligheden vil han bare

gerne dele sin lykke med hende. Dette siger noget om hele den måde,

fortælleren er på. Han bliver misforstået, men i virkeligheden vil han bare

gerne dele sin lykke med andre mennesker:

“She always thinks I’m trying to tell her she was a bad mother. I don’t

know where she gets ideas like that. I just want to share my fortune”

(p. 8, ll. 41-43)

Lykke-kagernes profetier

Der er mange forskellige lykke-profetier fra lykke-kagerne, der nævnes i

novellen:

 ”A change in your daily routine will lead you to treasure” (p. 8, l.

39)

 “Love and happiness will be yours in abundance” (P. 9, ll. 101-102)

 “Time is es-es-esence, use it wi-se-lee” (p. 9, ll. 103-104)

 “Long life will be yours” (p. 9, l. 118)

Profetierne er alle meget generelle og overordnede og vil derfor kunne

passe til enhver person, men for jegfortælleren betyder de noget særligt,

fordi han vælger at tolke dem som noget, der er rettet direkte mod ham.

Det viser, at det er den måde, han fortolker lykken på og ikke nødvendig-

vis om profetierne i virkeligheden passer, der er det centrale.

Titlens betydning for hele novellen

Titlens flertydighed

Novellens titel ”A Fortune” kan betyde mange ting. Det kan både betyde

lykke, formue og profeti. Dermed kan titlen tolkes på mange forskellige

måder. Da fortælleren i slutningen af novellen siger, at Jeremys far ikke

ved, hvilken ”fortune”, han har, bliver det dermed tvetydigt. Det kan både

betyde, at han ikke ved, hvilken lykke og hvilken formue, han har, men

han hentyder formodentlig til, at drengen er både hans lykke og hans

formue.

Titlen ”A Fortune”

Titlen på novellen er ”A Fortune”, dvs. en lykke og ikke lykken. Novellen

handler om, hvorvidt man er i stand til at værdsætte den lykke, man har

fået, og det passer dermed til titlen. Det handler ikke om at finde lykken,

men at værdsætte den lykke, man har og de gode ting, man i forvejen er

blevet givet.

Titlen forbundet med slutningen

I slutningen af novellen bestemmer fortælleren sig for alligevel at smide

Jeremys fars tegnebog ud. Han konkluderer, at faren ikke ved, hvilken

formue, han har. Dette kan man tolke på flere måder, men da fortælleren

netop har været meget i kontakt med drengen, er det formegentlig ham,

han hentyder til. Faren ved ikke, hvilken lykke, han har i drengen, ligesom

hans egen far heller ikke vidste det. Titlen kan på den måde fortolkes

sammen med slutningen:

“He didn’t know what a fortune he had anyway” (p. 10, l. 160)

The style and point of view

(Stilen og synsvinklen)

Stilen i novellen er meget speciel, og den hænger sammen med synsvink-

len. Novellen er skildret fra hovedpersonens synsvinkel, der er en unavn-

given fortæller, hvis hårde miljø og meget direkte væremåde afspejler sig i

novellens stil.

Synsvinkelpositionen

Synsvinkel- og fortællerpositionens betydning

Førstepersonsfortæller

I novellen er brugt en førstepersonsfortæller (first person narrator), og

den er derfor personlig og vedkommende for læseren. Læseren fatter

mere sympati for hovedpersonen og føler med ham.

Synsvinkelpositionen

Novellen ses ud fra jegfortællerens perspektiv, hvilket betyder, at det er

gennem hans tanker og refleksioner, at læseren får adgang til alt det, der

sker i novellen.

Fortællerkommentarer

Der er fortællerkommentarer i novellen. Jegfortælleren starter med at

introducere til en søndag, derefter begynder han at uddybe andre ting, og

så igen springer han tilbage til denne søndag. Den måde, han igen sprin-

ger tilbage til det, der skete den pågældende søndag, er ved at påpege, at

han i forvejen har nævnt det. På den måde gør fortælleren opmærksom

på selve fortællerprocessen:

“Like I said, it was a Sunday *…+” (p. 7, l. 34)

Stilen

Den talesprogsprægede stil

Slang

Der er brugt slang flere steder i novellen, hvilket understreger, at det er

hovedpersonen, der taler på en helt bestemt måde, der er betinget af det

miljø, han kommer fra:

 ”Pop” (p. 7, l. 4)

 ”Boy would he yell at me” (p. 7, l. 8)

 “My ma” (p. 7, l. 15)

Sproget, hovedpersonen er vokset op med

Det sprog, hovedpersonen er vokset op med, er præget af slang, bande-

ord og hårde tiltaleformer. Det har smittet af på den måde, han fortæller

historien på. Det er et udtryk for, at det er hans talesprog, den er skrevet

i. De udtryk, de bruger over for hinanden i familien er grove og meget

nedladende, og det er der, han har sit sprog fra:

 ”Hey, stupid” (p. 7, l. 9)

 ”She’s this ugly lady who wears a black curly wig and cries con-

stantly” (P. 7, l. 6)

 “stinking, rotting, lout-of-a-father” (P. 7, l. 20)

Humor

Der er flere steder i novellen humoristiske indslag. Når fortælleren siger,

at han følger drengen Jeremy og hans far til trods for, at det er søndag, er

det udtryk for en humoristisk tone, fordi det virker paradoksalt, at han har

stillet reglen op for sig selv med ikke at arbejde om søndagen, selvom han

er lommetyv. Han lader sig friste af udsigten til de mange penge og bryder

derfor sine egne lidt latterlige regler. Stilen er på den måde præget af

humor:

“His back pocket was bulging with the promise of greens, so even

thought it was Sunday, I followed them” (p. 8, ll. 49-50)

Fortæller om den måde, han fremstår på

Fortælleren fortæller også selv om den måde, han fremstår på, så det

bliver humoristisk. Han siger, at han sværger, at han lød som en kidnap-

per, da han først tiltalte drengen Jeremy og spurgte, om han ville med

ham hjem. Det viser, at han er selvbevidst og opmærksom på sin egen

fremtræden. Det gør stilen meget direkte og ligefrem, at han står så åben-

lyst frem og er ærlig selvom han er klar over, at han fremtræder på en

negativ måde:

”I swear I sounded like a striking kidnapper” (p. 9, l. 81)

Overraskelse

Et andet virkemiddel, der er brugt i novellen, er overraskelsesmomentet.

Det er først langsomt, læseren bliver indviet i, hvordan fortællerens far

egentlig har været, og at det er ham, der har oplært ham til at blive lom-

metyv så tidligt i tilværelsen. Overraskelsen spiller på den måde sammen

med humoren og skaber en helt speciel stil.

Opsummering af synsvinklen og stilen

Synsvinklen er fortællerens, og hans sprog smitter af på selve historien.

Den bliver derfor både humoristisk og fyldt med slang og hårde udtryk,

fordi det er den måde, han er blevet opdraget til at tale på. På den måde

får læseren også gennem stilen et indblik i fortællerens væremåde og

hans opvækst.

A characterization of the narrator

(En karakteristik af fortælleren)

Det centrale i novellen er hovedpersonen, og derfor fylder dette punkt

om ham meget i analysen af novellen.

Hovedpersonens familiemæssige baggrund

Hovedpersonens relation til faren

Er blevet oplært som lommetyv af sin far

Det er hovedpersonens egen far, der har oplært ham til at blive lommetyv

siden, han var fem. Det viser, at hans far fra starten har haft negativ ind-

flydelse på ham og været en meget ansvarsløs opdrager:

“I started pickpocketing when I was only five. That’s when Pop first

showed me how easy it is for a small kid to get his tiny hand inside a

man’s coat” (p. 7, ll. 4-5)

Faren har været meget fraværende

Faren har været meget fraværende i jegfortællerens barndom. Som dreng

så han kun sin far en gang om måneden, hvor han skulle aflevere en andel

af de penge, han havde stjålet, og senere forsvandt faren helt ud af hans

liv uden så meget som at ringe eller skrive til sin eneste søn:

 ”I used to save the wallets until I saw my pop once a month and

then shove them in his hands. “ (p. 7, ll. 7-8)

 “my old man skipped town without so much as a damn note or

phone call for his only son” (p. 7, ll. 27-28)

Hungrer efter farens anerkendelse

Til trods for, at faren har været utrolig fraværende under hele jegfortælle-

rens barndom, er jegfortælleren alligevel fuldstændig opslugt af at få hans

anerkendelse. Han turde aldrig se, hvor mange penge, hans far gav ham

tilbage, efter han afleverede det, han havde stjålet. Grunden til, at han

ikke så efter, hvor mange penge han fik, var, at han så det som en måle-

stok for, hvor meget, faren syntes, han var værd. Han turde ikke se, hvor

meget, det var, fordi det betød så meget for ham:

“Of course I should have counted the money. I just didn’t want to

know how much Pop thought I was worth” (p. 7, ll. 12-14)

Håber at faren kommer tilbage

Hovedpersonen gemmer alle sine penge, som han tjener ved tyveri, fordi

han håber på, at hans far på et tidspunkt vil komme tilbage igen, så han

kan give ham det, han anser som hans andel. Han har gemt pengene væk

uden at tælle dem præcis på samme måde, som han gjorde, da han var

barn. Dette kan tolkes på den måde, at han, trods hans dårlige opdragel-

se, ønsker sig tilbage til dengang, hvor hans far var der:

“I don’t know how much is in there, but it’s a helluva lot. One day

Pop will show up again. I’ll hand him the boxful of money, he will

throw me some bills, and then I’ll just stow them away without

counting them. That’s what I think” (p. 7, ll. 20-33)

Hovedpersonens relation til moren

Moren forsøgte at opdrage ham godt

Hovedpersonen siger, at hans mor forsøgte at opdrage ham godt og, at

hun var bange for, at han ville ende som faren:

 “My ma tried to raise me well. I have to give her credit for trying

to make me an honest boy” (p. 7, ll. 15-16)

 “I remember she cried a lot because she was always worried that I

would turn out like my ‘stinking, rotting, lout-of-a-father’” (p. 7, ll.

19-20)

Identitetsforvirring

Ingen forbilleder

Hovedpersonen har ikke haft nogen forbilleder i sin barndom eller nogen

at se op til. Han overvejer, om hans mor kan have tænkt, at han skulle

blive som sin onkel, men indser, at han heller ikke er noget godt forbille-

de. Onklen er en fordrukken mand, hvis eneste arbejde har været sæson-

arbejde som julemand:

“I never could figure out who she wanted me to turn out like. Uncle

Barney? The only job that I ever knew he had was working as Santa

Clause once a year. It’s not like he was any good at it either” (p. 7, ll.

20-22)

Forsøger at få en normal hverdag

Jegfortælleren laver sine egne regler for sig selv. Selvom han arbejder som

lommetyv og derfor officielt ikke har nogle faste arbejdstider, har han

bestemt sig for at holde søndagen fri, fordi han har behov for en hviledag

ligesom alle andre. Dette viser, at han forsøger på at få en normal hverdag

ligesom alle andre, selvom han reelt er meget anderledes på grund af sit

uofficielle og ulovlige job. Dette tegner på, at han er forvirret omkring sig

selv. Han står imellem på den ene side gerne at ville have en normal hver-

dag og på den anden side ikke at være i stand til det, fordi han har været

lommetyv hele sit liv og er blevet oplært i det fra barnsben:

“I remember because Sunday was usually the only day that I don’t

work. Not for religious reasons… well, maybe it is. I don’t go to

church, but I do need a day of rest just like everyone else” (p.7, ll. 1-

Følsom side

Fortælleren afslører, at han har en følsom side og en svaghed over for

drengen Jeremy. Selvom han ved, det er risikabelt at gå tilbage til ger-

ningsstedet igen, går han alligevel tilbage for at lægge tegnebogen dér.

Han gør det, fordi han er bange for, at Jeremy vil møde mere kritik fra sin

far, hvis han finder ud af, at pungen er væk, og fordi han derfor gerne vil

skåne drengen. Det viser, at han har en følsom side over for drengen og

endda vil ofre sin egen sikkerhed og risikere at blive opdaget bare for, at

drengen ikke skal blive skældt mere ud:

“It’s risky, but I was kind of worried that the kid would get more flack

once the father found out his wallet was missing” (p. 8, ll. 67-69)

Fortælleren følger også drengen helt hjem, selvom han ved, at det ikke er

smart, men han vil sikre sig, at han kommer godt hjem:

“It probably wasn’t a smart idea to take him home myself, but I

wanted to make sure he got there all right.” (p. 10, ll. 148-149)

Opsummering af fortællerens baggrund

Sidder fast i barndommens forsømmelser

Jegfortælleren er blevet meget forsømt i sin barndom. Han har haft en far,

der har lært ham at stjæle, fra han var helt lille, og han har ikke haft andre

rollemodeller end ham at se op til. Det gør, at han som voksen er i en

krise, hvor han forsøger at skabe sig en normal hverdag og i virkeligheden

har en meget følsom side, til trods for, at han arbejder som lommetyv.

Han håber stadig på, at hans far engang kommer tilbage. Det viser, at han

har meget svært ved at lægge barndommen fra sig til trods for, at den har

været fyldt med ubehagelige oplevelser.

Fortællerens forhold til drengen Jeremy

Drengen Jeremy som et billede på fortælleren

Fortælleren synes, drengen virker bekendt

Den syvårige dreng Jeremy, som fortælleren får øje på, virker fra første

øjekast, bekendt for ham. At han synes, han virker bekendt, kan tolkes på

den måde, at fortælleren genkender noget af sig selv i ham. Han ser ham

første gang stå helt stille ved siden af sin far og udvise en overdreven re-

spekt for ham, selvom han skælder ham ud, hvilket er præcis det samme,

som fortælleren også selv gjorde som barn:

“He followed his dad quietly. Almost too quietly for a kid his age.

From the moment I saw him I felt that there was something familiar

about him” (p. 8, ll. 45-47)

Samme respekt over for faren

Jeremy udviser den samme ærbødighed og respekt over for sin far, som

fortælleren også gjorde, da han var barn. Han gør bare det, hans far beder

ham om, hvilket fortælleren også helt ukritisk gjorde. Derfor minder Jer-

emy om ham som barn:

“The kid just kept his eyes down and did as his father asked” (p. 8, l.

55)

Faren kalder ham for dum

Jeremys far kalder ham for dum, ligesom også fortælleren blev kaldt for

dum af sin far. Der er dermed en klar parallel mellem dem på den måde,

de begge lader sig underkue af deres fædre og bare tager imod, selvom de

bliver offer for uretfærdige beskyldninger:

 Fortællerens far kaldte ham dum: ”Hey, stupid, how many times I

gotta tell you not to keep the wallets?” (p. 7, l. 9)

 Jeremys far kalder ham dum: ”The father bent over and pinched

the boy’s arm ’You stupid, clumsy-!’” (P. 8, ll. 57-58)

Hører ikke til nogen steder

Fortælleren ser Jeremy stå ganske alene som om, han ikke hører til noget

sted eller hos nogen. Den samme følelse har fortælleren. Han har ikke

haft nogen at identificere sig med eller se op til som barn, og har ikke haft

noget egentligt tilhørsforhold. Derfor ligner de to hinanden:

“he was just hanging out as if he didn’t belong anywhere or to any-

one” (p. 8, ll. 74-75)

Jeremy er tålmodig ligesom fortælleren

Fortælleren sammenligner sin egen tålmodighed og optagethed af lykke-

kagernes profetier med drengens. Han siger direkte, at Jeremys måde at

betragte det på, svarer til hans egen:

“Like me, he seemed to enjoy reading them out loud, and was even

eager to see what the next one said” (p. 9, ll. 107-108)

Vil give Jeremy det, han ikke selv fik

Ville gerne selv ”findes”

Fortælleren siger, at det må være dejligt at blive fundet. Dette kan fortol-

kes på den måde, at han selv mangler ”at blive fundet”. Han mangler et

fast ståsted og nogen til at bekræfte ham i, at han er det rigtige sted. Han

mangler nogen til at ”finde ham”:

“It’s just that, it must be nice, you know, to be found” (p. 9, ll. 82-83)

Giver ”lykken” til Jeremy

Fortællerne beslutter sig for at give alle sine lykke-profetier videre til Je-

remy. Han siger til ham, at han har fortjent at få dem. Det er et billede på

den værdsættelse, han aldrig selv mødte som dreng. Som dreng var det

eneste positive, fortælleren fik fra sin far, nogle skillinger af de penge, han

selv havde stjålet til ham. Han fik aldrig noget positivt at vide, men det vil

han nu råde bod på gennem at give drengen det, han aldrig selv fik:

“’I mean it, kid. I want you to have my fortunes. You know why? You

deserve it, kid, you earned it.’” (p. 9, ll. 116-117)

Fortælleren vil have drengen til at vide, hvad han er værd

Det er meget vigtigt for fortælleren, at Jeremy skal forstå, hvad han er

værd. Det var noget, han aldrig selv fik at vide, så nu vil han give det vide-

re. Han bliver helt overdreven i den måde, han overdynger Jeremy med

ros på, hvilket er et udtryk for, at han meget længe har ønsket selv at få

anerkendelse. At han begynder at græde viser også, at alt det, han tidlige-

re har fortrængt, pludselig kommer op til overfladen:

 “I didn’t mean to scare him, I just wanted him to know what he

was worth” (p. 9, ll. 120-121)

 “I know you think you don’t deserve these, but you do. I know

what you are, kid. You’re tremendous” (p. 10, ll. 123-124)

 “You’re tremendous, kid. You have to believe that.’ I don’t know if

he understood me because I was crying so hard” (p. 10, ll. 130-

131)

Opsummering af jegfortællerens forhold til Jeremy

Forskellen på jegfortælleren og Jeremys sociale status

Selvom jegfortælleren og drengen Jeremy ligner hinanden meget, kom-

mer de fra to forskellige sociale lag. Mens fortællerens far har oplært ham

til at være lommetyv, er Jeremys far, som fortælleren siger, yuppie-agtig:

“His dad was one of those really yuppie-looking guys with thin hair

covering his head” (p. 8, ll. 47-48)

I modsætning til hovedpersonen kommer Jeremy fra et rigt socialt lag:

“I wasn’t surprised to see that he lived in the good part of town” (p.

10, l. 148)

Det sociale lag betyder ikke noget for lykken

Til trods for, at jegfortælleren og drengen Jeremy kommer fra to meget

forskellige sociale lag, er den oplevelse, de har med deres fædre, meget

ens. Ingen af dem bliver værdsat, og de får begge at vide, at de er dum-

me. Det er netop dette, fortælleren vil rette op på i forhold til Jeremy.

Hans egen far er allerede stukket af fra ham, og det er for sent i hans til-

fælde, men han vil i stedet hjælpe drengen som et billede på den hjælp,

han aldrig selv fik som barn. De er begge blevet udsat for uretmæssig

kritik og ingen af dem bliver værdsat. Det sociale lag er derfor ikke det,

der afgør lykken, men det er i stedet de sociale forbindelser og det, man

får at vide af dem, man omgås med.

The main theme

(Hovedtemaet)

Der er mange centrale temaer i novellen, og du kan nævne flere af dem,

før du kommer ind på det, du mener, er hovedtemaet.

Temaer

Der er mange temaer i novellen, men nogen af dem er:

 Lykke

 Forældre-børn relationer

 Socialt miljø

 Opvækst

 Personlig udvikling

 Fortid over for nutid

 Livsværdier

 Anerkendelse

Hovedtemaet: Lykke

Der er ikke ét hovedtema i novellen, du absolut skal se som det centrale,

men der er mange af de andre temaer, der falder ind under det overord-

nede tema ”lykke”. Derfor har vi valgt at se det som hovedtemaet også

fordi, det indgår i novellens titel.

Lykken

Novellens hovedtema kan siges at være lykke. Jegfortælleren søger hele

tiden efter lykke-profetier, der fortæller ham, hvor gode udsigter til lykke,

han har. Han virker, trods sin hårde opvækst, meget positiv og lykkelig,

selvom han savner en faderfigur og nogen at se op til. Han har forsøgt at

skabe sig den største lykke ud fra de vilkår, han har haft. På samme måde

bliver det ham meget magtpåliggende at fortælle drengen Jeremy, at han

fortjener alt godt og, at han er fantastisk. Det er vigtigt for ham at give

ham de muligheder for at se sig selv som et godt menneske, som han al-

drig selv fik som barn. Da han giver lykkekagernes profetier videre, er det

derfor et tegn på, at han vil give lykken videre til drengen.