
Dansk [navn fjernet]
Litterær artikel 3q Øregård Gymnasium
Mark sørger for det huslige samt tager til Los Angeles for at forberede sig på et nyt liv, hvis
Sushmita skulle finde en kur. Mark er nemlig bange for, at hun vil forlade ham, så snart der er
mere attraktive mænd at vælge mellem. Bogen ender med, at Sushmita finder den helt rigtige
frekvens, som kan få alle looperne til at blive normale igen. Denne kur kræver dog et offer, og
dette offer er Mark.
Romanen har en klassisk kronologisk opbygning, der bevæger sig frem i tiden i takt med, at
dagene går. Der ses kun få korte flashbacks, der forklarer loop-hændelsen "Det var et særdeles
usandsynligt tilfælde som indtraf dagen før, i Danmark, et lille land langt væk, i regionen
Midtjylland. En solsort kom flyvende inde fra tågen, satte sig i en våd bjergfyr og sang en trille"
(side 6, linje 7-12) og tiden før loop-hændelsen "Han har også vænnet sig til ensomheden, men
det er heller ikke så forskelligt fra tiden før katastrofen. Også dengang boede han på Budget Inn
på Sunset Boulevar, midt i fucking Hollywood" (side 10, linje 7-12). Den første lange del af
historien beskriver Marks liv efter loop-hændelsen. Umiddelbart ikke en
spændingsudviklende del - det er først, da han ser den flyvende helikopter, at historien
begynder at arbejde sig mod 'point of no return'. Det egentlige 'point of no return' er da han
for første gang kommer i kontakt med Sushmita på den forladte militærbase.
Fortælleren i historien er alvidende. Dette ses blandt andet ved, at fortælleren har kendskab
til både Marks og Sushmitas liv og tanker og ikke mindst årsagen til loop-hændelsen, som
hverken Mark eller Sushmita har kendskab til. Generelt foregår historien gennem den
alvidende fortællers beretninger og gennem Marks indre tanker. Der er dog få replikker fra
Mark, hvor han taler med sig selv.
Peter Adolphsen er kendt for sine minimalistiske romaner og novellesamlinger. "År 9 efter
loopet" er endnu et eksempel på dette med dens kun 87 sider lange historie. Historien foregår
hovedsageligt i Los Angeles; i hvert fald for Marks vedkommende. Sushmitas historie starter i
Indien, hvor hun er i militæret. Da loopet ramte verden, begyndte hun at rejse Jorden rundt
for at finde andre "overlevende". De to ikke-loopede personer er altså komplet modsætninger.
Mens Sushmita er en pige med orden, målsætninger og håb, er Mark en halvfed fyr med måne,
som har accepteret situationen og fordriver tiden med hamp, sex og drab "Mark tog kun
sjældent coke, men det var meget godt at have i reserve til en kedelig eftermiddag. Han