Dansk [navn fjernet]
Litterær artikel 3q Øregård Gymnasium
1
År 9 efter loopet
Forestil dig at du en dag er den eneste person tilbage i verden. Det er et scenarie, som de fleste
mennesker har fantaseret om, og som de fleste nok frygter. Hvordan ville man reagere? Hvad
ville være ens første handling? Det er i virkeligheden en skræmmende tanke at skulle mærke
ensomheden i et sådan opfang. Romanen "År 9 efter loopet", af Peter Adolphsen, kaster lys på
denne helt surrealistiske situation og udfordrer samtidigt læserens etik og grænser med dens
åbne tekst om sex med livsløse (loopede) kvinder, der i bogen fremstilles som ligegyldige
sexobjekter.
"År 9 efter loopet" handler om en fyr ved navn Mark, der bor i Los Angeles. En dag vågner han
op som på så mange andre dage. Forskellen er dog, at Mark nu er det sidste ikke-loopede
menneske i verden - det tror han i hvert fald. Mark vågner op til et Los Angeles, der er gået på
"repeat". Alle mennesker gentager de samme få sekunders handlinger, som de foretog sig
inden loopet gik i gang. Loopet skete ved et sært tilfælde, hvor en solsorts hjerne kom i
kontakt med et bestemt partikel, hvilket fik solsorten til at udsende en bestemt lydbølge, som
i harmoni med den rette temperatur, radiobølger og andre bølger i luften gik op i en større
enhed, hvilket fik alle mennesker på nær Mark til at gå i loop. Det underlige ved de mandlige
loopere er, at de alle har Marks ansigt, mens kvinderne alle bærer en ukendt kvindes ansigt.
Mark lever de næste 9 år i Los Angeles, hvor han primært fordriver tiden med at ryge pot og
bruge de loopede kvinder til seksuel tilfredsstillelse. Dette er dog kun indtil den dag, hvor han
på stranden får øje på en flyvende helikopter, som flyver næsten lige over hovedet på ham.
Mark beslutter sig for at opsøge helikopteren, da en flyvende helikopter nødvendigvis må
betyde, at der findes en anden ikke-loopet person. Efter en månedstid på cykelrejse ender
Mark endelig på Edwards Air Force Base, hvor han efter megen gennemsøgning pludselig
bliver mødt af en indisk kvinde ved navn Sushmita i uniform. Hun har præcis det samme
ansigt som de kvindelige loopere. Mark, som har levet et slumliv med dåsemad og uden
elektricitet i 9 år, føler sig hurtigt underlegen i forhold til den smukke gudinde, som han
kalder hende. Efter en kort introduktion flyver de begge til Area 51, hvor Sushmita har bosat
sig med have, elektricitet og laboratorium til forskning og forsøg. Sushmita forsøger nemlig at
kurere looperne. De næste mange måneder går med Sushmita, der er i laboratoriet, mens
Dansk [navn fjernet]
Litterær artikel 3q Øregård Gymnasium
2
Mark sørger for det huslige samt tager til Los Angeles for at forberede sig på et nyt liv, hvis
Sushmita skulle finde en kur. Mark er nemlig bange for, at hun vil forlade ham, så snart der er
mere attraktive mænd at vælge mellem. Bogen ender med, at Sushmita finder den helt rigtige
frekvens, som kan få alle looperne til at blive normale igen. Denne kur kræver dog et offer, og
dette offer er Mark.
Romanen har en klassisk kronologisk opbygning, der bevæger sig frem i tiden i takt med, at
dagene går. Der ses kun få korte flashbacks, der forklarer loop-hændelsen "Det var et særdeles
usandsynligt tilfælde som indtraf dagen før, i Danmark, et lille land langt væk, i regionen
Midtjylland. En solsort kom flyvende inde fra tågen, satte sig i en våd bjergfyr og sang en trille"
(side 6, linje 7-12) og tiden før loop-hændelsen "Han har også vænnet sig til ensomheden, men
det er heller ikke så forskelligt fra tiden før katastrofen. Også dengang boede han på Budget Inn
på Sunset Boulevar, midt i fucking Hollywood" (side 10, linje 7-12). Den første lange del af
historien beskriver Marks liv efter loop-hændelsen. Umiddelbart ikke en
spændingsudviklende del - det er først, da han ser den flyvende helikopter, at historien
begynder at arbejde sig mod 'point of no return'. Det egentlige 'point of no return' er da han
for første gang kommer i kontakt med Sushmita på den forladte militærbase.
Fortælleren i historien er alvidende. Dette ses blandt andet ved, at fortælleren har kendskab
til både Marks og Sushmitas liv og tanker og ikke mindst årsagen til loop-hændelsen, som
hverken Mark eller Sushmita har kendskab til. Generelt foregår historien gennem den
alvidende fortællers beretninger og gennem Marks indre tanker. Der er dog få replikker fra
Mark, hvor han taler med sig selv.
Peter Adolphsen er kendt for sine minimalistiske romaner og novellesamlinger. "År 9 efter
loopet" er endnu et eksempel på dette med dens kun 87 sider lange historie. Historien foregår
hovedsageligt i Los Angeles; i hvert fald for Marks vedkommende. Sushmitas historie starter i
Indien, hvor hun er i militæret. Da loopet ramte verden, begyndte hun at rejse Jorden rundt
for at finde andre "overlevende". De to ikke-loopede personer er altså komplet modsætninger.
Mens Sushmita er en pige med orden, målsætninger og håb, er Mark en halvfed fyr med måne,
som har accepteret situationen og fordriver tiden med hamp, sex og drab "Mark tog kun
sjældent coke, men det var meget godt at have i reserve til en kedelig eftermiddag. Han
Dansk [navn fjernet]
Litterær artikel 3q Øregård Gymnasium
3
gennemsøger også primært bilerne i søgen efter "looperetter": kvindelige loopere med yppig
kropsform. Som han bruger til en slags onani - voldtægt kan det næppe kaldes" (side 40, linje 7-
14). "Faktisk har han i lange perioder fordrevet tiden med at "nakke loops". Han kunne gå ned
ad en boulevard med M4A1'eren ved skulderen og to samuraisværd over kors på ryggen. Dels
poppede han huller i looperne på afstand med kikkertsigtet, dels havde han perfektioneret et
move hvor han trådte hen til looperen, trak begge sværd samtidig og - swoosh swoosh - skar den
over i to skrå hug" (side 18, linje 6-16). Mark har ingen samvittighed; han ser ikke længere
ikke-looperne som mennesker, og derved behandler han dem som ligegyldige objekter, der
skal underholde ham efter behov. Man kan vel sige, at Mark har noget den absolutte bund for,
hvad et menneske kan opnå, nemlig ligegyldig mord, voldtægt og stofmisbrug. Han har endda
forsøgt at tage sit eget liv, men var for stor en kujon til at trykke på aftrækkeren.
Mark ser Sushmita som en form for gudinde. Sushmita er derimod skuffet over hendes fund af
den sidste mand på Jorden ""Du hellige Brahman," tænkte hun ved sig selv på bhojpuri, "er det
menneskehedens fremtid? En ildelugtende halvgammel støder med topmave og måne? Nå ja, han
ventede ikke just gæster ... Men tror han at jeg er en gudinde? Er han psykotisk?"" (side 119,
linje 1-7). Deres indbyrdes forhold er også en smule underligt og akavet. Efter de er flyttet
sammen har de regelmæssigt sex, men de har ikke mange ting til fælles. Sushmita er en flittig
kvinde med mål om at kurere menneskeheden, mens Mark fortsætter sin levestil med joints
og meningsløs tidsfordriv. "Mark har hurtigt lagt to og to sammen: Der er ingen, til at
opretholde moralske begrænsninger. I den situation er der ingen grund til ikke at maltraktere de
loopede mennesker med seje våben. Der er heller ingen grund til ikke at bruge de loopede
kvinder, der uden videre ’lod sig kneppe’.
Sushmita, den kvindelige modpart, styrer omvendt direkte mod damage control: Hun hjælper så
mange loopere som muligt ud af ubehagelige situationer; hun indsamler brændstof; hun lærer at
flyve en helikopter og sætter alt ind på at finde den modpart, hun kan regne ud må være derude
et sted" (http://litteraturnu.dk/gaia-traekker-pa-skulderen/ - de sidste to afsnit)
Mark og Sushmita er det man kan kalde for et umage par. Men hvad er også alternativet? De er
nødt til at føre menneskeslægten videre. Det viser sig dog, at Marks sæd ikke kan befrugte
Sushmita, hvilket nok skyldes han mange år med slumlivet.
Dansk [navn fjernet]
Litterær artikel 3q Øregård Gymnasium
4
I historien kommer adskillige temaer til syne. Nogle af de vigtigste er kærlighed, livsstil,
ensomhed, sci-fi, sex, euforiserende stoffer. Historien er specielt inspireret af filmen "I Am
Legend", som er en Hollywood-film fra 2007. Denne film handler om en mand, som tror, at
han er den eneste tilbage i verden. Han lever livet om dagen, men om natten kommer nogle
zombielignende solsky væsener frem. Hovedpersonen forsøger imidlertid at finde en kur mod
denne sygdom, som har ramt verden. Hans hverdag er også rimeligt vanepræget indtil den
dag, hvor han møder en kvinde og hendes barn. Og ligesom i "År 9 efter loopet" dør
hovedpersonen i "I Am Legend" også i slutningen. Der kan altså trækkes nogle klare
paralleller mellem de to historier.
Man kan næsten betragte "År 9 efter loopet" som en voksenudgave af børnebogen "Palle alene
i verden". Forskellen på disse er dog, at Palle i sidste ende vågner op fra sin drøm, hvorimod
Mark går døden i møde.
Romanen er skrevet i hyperrealismen, som også er den tid, hvor historien foregår.
Hyperrealismen ses ofte i nymoderne filosofi, og den kendetegnes ved, at man sætter
virkeligheden op imod et fantasiscenarie.
"År 9 efter loopet" er en meget provokerende historie i forhold til både sprog og handlig. Pik,
sæd, knepperi og euforiserende stoffer bliver nævnt adskillige gange i historien, og mænd
udstilles som sexlystige grise, der uden kvinder lever i deres eget primitive skidt. Den åbner
op for debat omkring sprogbrug, men også hele sextemaet og forholdet mellem mænd og
kvinder står for skud. Det er altså en tekst, der fremprovokerer nogle tanker omkring
tilværelsen, og hvor afhængige mennesker er af forskellige dagligdags-ting, som vi normalt
tager for givet. Det gamle ordsprog "man ved ikke, hvad man har, før man har mistet det"
sætter sig som en rungende klang i hovedet, når man lægger bogen fra sig.
Derudover giver bogen indblik i menneskers evne til tilpasning. Selvom de fleste nok ville
begå selvmord eller i hvert fald gå ned med psykiske forstyrrelse, følger man alligevel en
mand, hvis liv ligger i ruiner, men som alligevel formår at skabe en nogenlunde regelmæssig
hverdag.
Dansk [navn fjernet]
Litterær artikel 3q Øregård Gymnasium
5
Overordnet set må det siges, at historien forgår i en verden, som ingen mennesker kan sætte
sig ind i. Mark er formentlig blot et eksempel på, hvordan de fleste mennesker ville reagere i
en verden med ensomhed og livløse mennesker.