HHX 2. år
Klasse: HH2A
Fag: Danskprojekt HH2
1
Ægtestand
HHX 2. år
1
I denne analyse af ”Ægtestand” vil jeg beskæftige mig med hvordan teksten er opbygget
Hvordan personerne udvikler sig igennem historien og jeg vil især sætte fokus på de
symboler der gør det muligt, at se at historien er skrevet omkring Denne
periode kaldes ”Biedermeier” og her var romantikken mest brugt. Dette kan gøres ved at
se på alle de klassiske kendetegn der er i Biedermeier genren. Derudover vil jeg
sammenligne forfatterens liv med historien. Til sidst vil jeg komme med min egen
mening om historien og undersøge om man også kan lære noget af den i dag.
Thomasine Gyllembourg har skrevet romanen Ægtestand, der handler om kravene til
kvinderne under datidens normer. Teksten handler om Sofie, som snakker med sin
søster Anette om Sofies ægteskab. Sofie har nogle bekymringer omkring sit ægteskab.
Hun er bl.a.ked af at Lindal ikke viser hende den opmærksomhed som han gjorde i
starten. Sofie er gift med Lindal, men der opstår konflikter og de er tæt ved at gå fra
hinanden. Rent faktisk overvejer Sofie at gå til en anden mand ved navn Carl Sardes,
der kan værsætte hende mere.
Teksten er indelt i 3 dele: en indledning, en første del og en anden del. Dette er med til
at markere et skift i tid og sted. Indledningen går fra side 13 til cirka midt på side 14
hvor der er en lille indrykning. I indledningen får læseren lov at kigge ned gennem taget
i major Lindals stue. På den måde kommer man ligesom ind i huset og følger den
familie man kommer til at følge resten af historien. Første del går fra midten af side 14
til og med side 66. Her er det vinter og man følger Lindal, Sofie og resten af familien
primært i deres hus men også til diverse selvskaber og lignende. I anden del, der går fra
og side 67 til side 124, er det forår/sommer. Familien er flyttet ud på deres gods
”Havslunde”. Handlingen foregår også på ”Havslunde” og omegnen. Der er et
1
HHX 2. år
1912 og ikke på grundlag af originaludagaven fra 1835. Denne er dog undersøgt med henblik på at
kontrollere overensstemmelsen. Der er ikke i 1912-udgaven set eksempler på sproglige omskrivninger i
forhold til originaludgaven(men nok ændringer i stavemåde og ordform)
Klasse: HH2A
Fag: Danskprojekt HH2
2
flashforward imellem første og anden del, da handlingen brydes og en ny handling
begynder.
Da Carl Sardes kommer ind i familiens liv
2
er dette helt klart et vendepunkt for
familiens rolige og måske meget vaneprægede hverdag. De får ofte besøg af Sardes og
stedfaderen, grev Adalbert. Sardes falder for Sofies skønhed og både Anette og Sofie
bliver betaget af Sardes. Dette giver selvfølgelig problemer i det ellers så idylliske hjem.
Et andet vendepunkt sker da Sardes direkte erklærer sin kærlighed til Sofie ”Med tårer,
men afbrudte ord talte han om sin længsel, voved at tilstå sin kærlighed...”
3
. Endnu et
vendepunkt opstår da Sardes beder Sofie om at råde over hans skæbne. Hun må tage
stilling til om hvor vidt han skal blive i Danmark eller rejse tilbage til Frankrig med
hans stedfader
4
”En rejsebeskrivelse og Ovids forvandlinger. Dersom de dømmer mig
til at rejse, så send mig rejsebeskrivelsen, men dersom De ikke forviser Deres ven, så
send mig den forelskede sanger...”. Klimaks er da Sofie siger at Sardes skal rejse. Det
ender lykkeligt da hun bliver hos Lindal og det hele ender i harmoni og lyksagelighed.
Parret står på balkonen og ”Solen stod op og kastede smilende sine stråler på det
lykkelige par...”
5
.
Fortælleren er en alvidende, 3. person. At fortælleren er alvidende ses tydeligt allerede i
indledningen hvor man flyver hen over huset, ned til familien og følger dem. Dette ses
også i anden del, hvor man er med Sardes og Ferdinand ude at ride. Fortælleren er med
dér hvor det sker og er ikke låst fast til nogen bestemt person. Men fortælleren følger
Sofies handlinger og tanker en del.
Fortællingen foregår i de højere samfundslag i København og et andet sted på Sjælland.
Dette bemærkes bl.a. ved at Lindal er tidligere Major og nu godsejer. Lindal holder en
kæmpestor pinse fest på sit gods, ikke så langt fra deres hjem i København. I starten af
anden del, kommer alle folkene fra den nærliggende landsby og en masse finere herrer
er også inviteret. Dette gilde koster mange penge men det ”betyder ikke noget” for
2
side 38 linie 10
3
side 73 nederst
4
side 93, nederst
5
side 122, sidste afsnit
Klasse: HH2A
Fag: Danskprojekt HH2
3
Lindal. Derudover er meget af omgangskredsen også fra de højere sociale lag, som for
eksempel grev Adalbert.
Historien foregår sidst i 1820’erne eller først i 1830’erne. Dette vides da
originaludgaven af romanen er skrevet i 1835. Derudover kan det også ses på den
litterære stil. Den er skrevet i Romantikken, mere præcist i Biedermeier perioden, fra
Biedermeier perioden var sentimentale og idylliserende beskrivelser af den
hjemlige verden. Det er familien, det nære miljø og de daglige gøremål der er i centrum.
Disse ting går tydeligt igen i historien: Fortællingen drejer sig om Lindal og Sofie.
Deres nærmeste som Sofies søster Anette, sønnen Anton, Lindals bror, Anettes
forlovede Ferdinand og de 2 gode venner grev Adalbert og Carl Sardes er bipersoner.
Man læser også om andre, men det er kun disse få mennesker, man får et nærmere
kendskab til, da det er det nære Miljø, man beskæftiger sig med i Biedermeier perioden.
Der bliver også gjort meget ud af beskrivelsen af godsets have flere stede i fortællingen.
Det er ofte her at Sofie søger til for at være lidt alene, og det er også i haven at Sardes
erklærer sin kærlighed til Sofie. Haveidyller er også en typisk ting for Biedermeier
perioden. Man kan sige at Sofie tager afstand fra alt dette hjemlige og idylliske: når hun
”flygter” ud i haven, slipper hun fri fra husets rammer. I haven er Sardes fri til at sige
hvad han føler, og her fortæller Sofie, at hun gengælder disse følelser. Et andet vigtigt
symbol er balkonen: her kan de stå og beskue verdenen udenfor, uden fare for at blive
en del af den. Det kan nævnes bl.a. i slutningen, hvor de kigger udover balkonen, solen
skinner på dem og de går en lysere fremtid i møde. Et specielt kendetegn for
biedermeier perioden er vinduet, dette symboliserer, ofte, at man tager afstand fra
verdenen udenfor. Det er beskrevet, hvordan Sardes kan stå og kigge på vinduet i flere
timer og vente på, at små ting som at lyset bliver slukket, eller gardinerne bliver trukket
til side sker
6
. Dette symboliserer Sardes længsel efter at blive lukket ind i Sofies verden.
En anden ting der er værd at bemærke, er at vejret følger Sofies tanker, hendes situation
og humør. Dette ses blandt andet da Lindal og Sardes, som tidligere nævnt, står på
balkonen, da alt er ved at gå bedre og samtidig kommer solen frem. Lige før denne
scene har Sofie været igennem et uvejr, da hun møder Sardes for sidste gang, og han
desperat forsøger at få hende til at ændre sin beslutning, og bagefter står der ”Hendes
6
side 53
Klasse: HH2A
Fag: Danskprojekt HH2
4
kærlighed til Sardes var som bortblæst i stormen…”
7
. Dette passer, da hun har været
ude i et forfærdeligt storm vejr, som nu har lagt sig, da hun er på vej tilbage til Lindal på
godset.
Lindal er tidligere major og nu godsejer. Han har en broder ved navn Ferdinand og er
gift med Sofie. Med Sofie har Lindal en søn ved navn Anton. Sofie beskriver Lindal
som en elskværdig, fornuftig, klog, retskaffen, kæk og ærbødig mand. Han har
problemer med at udtrykke sin kærlighed, da han tidligere har været gift med en kvinde
som han elskede. Lindals første hustru døde og af frygt for igen at miste en han elsker,
giver han sig ikke 100 % hen til Sofie. I starten påskønner han ikke sin kone, han virker
som at han tager hende for givet. Men i takt med at han er tættere og tættere på at miste
Sofie, udvikler han sig hurtigere. I starten er der ikke nogen der bemærker hans
forandring ”således var vinteren hengået, for hvert fremmede øje uden forandring i
Lindals hus, medens der i det væsentlige var foregået store ændringer, men som ingen,
ikke engang de pågældende selv gjorde sig klart”
8
men da Sardes kommer tættere på
Sofie, bliver Lindal ked af det. Han fortryder den manglende omsorg og kontakt til
Sofie. Han kryber til korset, hvor han tilstår, at han altid har elsket hende, men ikke har
turdet nærme sig hende.
Sofie er ung, kun 23 år og lever sammen sin mand, Lindal. Sofies søster Anette,
beskriver Sofie som en god og from kvinde med et godt hjerte. Ferdinand siger til
Sardes” Tilgiv mig, men jeg kan ikke lade være at glæde mig over det, som du kalder
din ulykke, thi dersom jeg havde tabt mine høje tanker om Sofie, så ville dette tab
næsten have været mig endnu smerteligere end tabet af min forlovede”
9
. Det Sardes
mener, er at han ser Sofie som uskylden og renheden selv. I starten er hun meget
usikker på sig selv og hun har faktisk ingen selvtillid. Hun håber på, at hun en dag vil
prøve, hvad det vil sige, at være elsket og leve resten af livet med en mand som ikke
bare er tilfreds med hende, men som virkelig elsker hende. Sofie møder så Sardes og
hun oplever en lidenskab og en lyst hun aldrig har oplevet før. Hun er tæt på at vælge
Sardes, men hun har lovet Lindal at elske og ære ham, til døden dem skiller - og dette
7
side 121, midterst
8
side 55, øverst
9
øverst på side 120
Klasse: HH2A
Fag: Danskprojekt HH2
5
holder hun. Hun ender med at blive mere selvsikker og hendes selvmedlidenhed
forsvinder. Hun bliver så sikker, at hun faktisk stiller krav til Lindal. Han skal blandt
andet hjælpe sin bror økonomisk
10
, hvilket han afviste i begyndelsen men til sidst
adlyder.
Sardes er 23år. Han var tretten da hans fader døde, så han blev adopteret af grev
Adalbert, som havde været en god ven af faderen. Sardes fremstår nærmest som en helt
i starten: Ferdinand forklarer hvordan Sardes, grev Adalbert, en læge og tre franske
officerer faldt i klørene på Merinos bande i Spanien. Takket være Sardes sang og
musiske talent, slap de for at blive halshugget og fik lov til at forlade Spanien i fred
11
.
Sardes er beskrevet som en mand, der ikke virker smuk ved første øjekast, men jo mere
man betragter ham, jo mere interessant finder man hans udseende
12
. I Sardes tale, i sin
stemme, i sine bevægelser er der noget uforklarligt medrivende. Han bejler til Sofie og
udtrykker sig gennem sange og digte. De to synger sammen, og de er begge meget
betaget af hinanden. Sardes værdsætter Sofie, som ingen har gjort det før. Men til sidst i
fortællingen, da han bliver afvist, ændrer han karakter, bliver sur og voldsom. Han er
beskrevet ”med blussende kinder, med et af raseri fortukket ansigt, holdt han fast på den
ulykkelige Sofie…”
13
. Det er en helt anden person, end ham vi mødte først i historien
hvor han var ydmyg, afventende og forstående.
Historiens hovedproblem, er problemet ved valget mellem, hvad man har lyst til at gøre
og hvad man bør gøre. Det er helt tydeligt at denne historie er en fortælling om
Thomasine Gyllembourgs eget liv overført til nogle andre personer. Hun dele sin egen
personlighed ud til to personer nemlig Sofie og Anette. Dette ses, ved at problemet med
at Sofie ikke føler sig elsket af sin mand, og at han ikke udtrykke hvad han føler for
hende, dette problem havde Thomasine også i sit første ægteskab med Peter Andreas
Heiberg. Han fortalte aldrig at han elskede hende, tværtimod virkede han ligeglad med
de bejlere der var til Thomasine, hun ender med at ”stikke af” med en bejler ved navn
Carl Gyllembourg. Dette er måden forholdet mellem Anette og Ferdinand slutter, hvor
10
side 122
11
side 28
12
side 38
13
side 117
Klasse: HH2A
Fag: Danskprojekt HH2
6
Anette stikker af og på sin vej møder hr. v. Ruth, den tidligere bejler til Anette. Den
lykkelige afslutning på Sofies forhold, er måske den måde Thomasine drømte hendes
forhold skulle ende, i stedet for den ret turbulente skilsmisse, hun var igennem. Så
hendes opfordring til læseren, er at man skal leve det trofaste liv, som Sofie for det vil
ende lykkeligt, selvom man måske ikke umiddelbart kan se det og ikke begå den fejl
hun gjorde, og vælge Anettes vej, da dette giver mange problemer.
Op igennem årene har synet på, hvordan kvinder skal være i et ægteskab taget mange
drejninger. Thomasine Gyllembourg var en af de forfattere der skrev om dette emne. I
dag er den generelle holdning, at mænd og kvinder skal være ligestillede, det er dog
ikke alle der mener dette. Førhen var kvinderne hjemmegående. De passede børnene og
sørgede for at der var pænt og rent, til når mændene kom hjem. Dengang var der kun en
lille del af befolkningen, der var bevidste om, at kvinderne var undertrykte. De fleste så
mandens højerestående placering i samfundet, såvel som i hjemmet, som naturlig.
Ligestillingsbegrebet udbredtes først for alvor i 1960’erne og 1970’erne, da det blev en
officiel politisk målsætning og det var der kvinderne slog igennem på arbejdsmarkedet.
Historien er også brugbar i dag, hvor statistikkerne siger, at halvdelen af de par som
bliver gift også bliver skilt. I dag er kvinden ikke økonomisk afhængig af manden, som
hun var dengang. Samtidig ser samfundet ikke skævt på folk, hvis de bliver skilt - det er
gået hen og blevet en hverdagsting at folk skilles. Men vi kunne måske alle sammen
lære noget af historien: nemlig at parforholdet ikke altid er en dans på roser, men at
begge engang imellem må ofre sig. Hvis begge partnere er villige til at kæmpe, vil jeg
tro, at de fleste ægteskaber kan holde. Når man siger ja til hinanden i kirken bliver der
sagt ”i lyst og nød”. Man må tage det sure med det søde, for overvinder man
problemerne sammen, udvikler forholdet sig positivt.
Klasse: HH2A
Fag: Danskprojekt HH2
7
Litteraturliste:
Bøger:
Ægtestand af Thomasine Gyllembourg, med forord og efterskrift af Sten Hansen. 1
udgave, 1. oplag 1996, Sten Hansen Forlag.
Hjemmesider:
Arkiv for Dansk Litteratur – Thomasine Gyllembourg – Forfatterportræt
http://www.adl.dk/adl_pub/fportraet/cv/ShowFpItem.xsql?nnoc=adl_pub&ff_id=56&p_
fpkat_id=biog
dato: 19/10 2004
Studieportalen.dk – notater omkring Biedermeier (vedlagt som bilag)
http://www.studieportalen.dk/opg/ungdomsopg.php?o=1711
dato: 20/10 2004