EUD (og HG) 1. år
Indholdsfortegnelse
Indledning: Side 3
Udførelse: Side 3
Starten Side 3
Værktøjsliste Side 3
Skjult installation Side 4
Synlig installation Side 4
Tegninger: Side 4
Lysgruppe 1 og 2 Side 4
Lampesteder i loft Side 5
Kraft (motor styring) Side 5
Motor styring (Hovedstrøm) Side 6
Motor styring (Styrestrøm) Side 6
Gruppetavle Side 7
Kiptænding Side 7
Korrespondance Side 8
Afbryder: Side 8
Valg af korrespondance Side 8
Korrespondance A Side 8
Korrespondance B Side 9
Korrespondance C Side 9
Krydsafbryder Side 10
Krone afbryder Side 10
En-polet afbryder Side 10
Kontrollys og ledelys: Side 10
Kontrollys Side 10
Ledelys Side 11
Glimlampe Side 11
Gruppetavlen: Side 12
HPFI-afbryder Side 12
Sådan fungere Side 12
Sumstrømstransformer Side 13
Lysgruppe 1 Side 13
Lysgruppe 2 Side 13
Terifsikringer Side 13
Kip-relæ Side 13
Kraft-afbryder Side 13
Jordklemrække Side 14
Motorstyring: Side 14
Gensidig spærring Side 14
Holde kreds Side 14
Bryde kreds Side 14
Termo-relæ Side 14
Fjernbetjening Side 15
Sikkerheds-afbryder Side 15
Nødstop Side 15
Stjerne start Side 15
Trekant start Side 15
Andet: Side 16
IP-koder Side 16
__________________________________________________________________________
Indledning
Dette er mit af, på grundforløbet på CEU Kolding, som elektrikere hvor jeg
fortæller om de installationer jeg har lavet, og andre forskellige forbindelser.
__________________________________________________________________________
Udførelse
Starten
I starten fik jeg teori og en seddel over installationer jeg skulle lave, på sedlen blev der både
tilføjet og fjernet pga. ændringer. Efter dette skulle jeg lave arbejdstegninger
(installationsdiagrammer), som først blev lavet på tegning, men da det blev noget rod,
lavede jeg are tegningerne på pc, fik hurtigt godkendt tegningerne, (tegningerne kommer
senere i rapporten), hvorfor efter jeg straks begyndte at måle og regne, efterfuldt af
optegninger af linjer hvor underlag, måler, styreboks o.s.v. skulle sættes
Værktøjsliste
Værktøj
Brugt til at
Skævbider
Klippe ledninger
Afisoleringstang
Afisolere ledninger
Sav
Save pvc rør, fleksrør gipsplader
Stor ligekavet skruetrækker
Ligekavet skruer
Lille ligekavet skruetrækker
Mindre ligekavet skruetrækker
Stor stjerne skruetrækker
Stjerne skruetrækker
Lille stjerne skruetrækker
Mindre stjerne skruetrækker
Blyant
Optagning af streger
Viskelæder
Til fjernelse af forkerte streger
Syl
Gøre det nemmere at skrue skruerne
Værktøj
Brugt til at
Tomstok
Måle med
Waterpas
Gøre vandrette og lodrette linjer lige
Polsøger
Finde fasen (+)
Boremaskine
Bore med
16mm spadebor
Lave huller til pvc rør og fleksrør
56mm hulbor
Lave huller i væggen til dåser til skjult
installation
72mm hulbor
Lave huller i loftet til de to lampesteder
Kniv
Afisolere kabler
Magger
Isolerings test
Trækfjeder
Trække ledninger gennem fleksrør
Skjult installation
Den skjulte installation omfatter mine installationer bag gipsvæggen, hvori jeg har brugt
fleksrør, rundt til fuga dåserne, hvorfra der går fleksrør til hver sit lampested i loftet.
Ledningerne har jeg trukket gennem fleksrørene med en trækfjeder, som jeg stikker ind i
fleksrøret og helt igennem, i den anden ende har jeg de ledninger, som skal igennem, tager
ledningerne op en efter en og afisolere dem, hvor efter jeg bukker det afisoleret styk og hægter på
i enden af trækfjederen.
Synlig installation
I den synlige installation, er de kabler der er monteret med bøjler, ned til underlagene og så
er der den synlige rør installation en del af korrespondance.
__________________________________________________________________________
Tegninger
Lysgruppe 1 og 2
Lampesteder
Kraft (motorstyring)
Motorstyring (hovedstrøm)
Motorstyring (styrestrøm)
Gruppetavle
Kiptænding
Korrespondance
__________________________________________________________________________
Afbryder
Valg af korrespondance
Når man skal vælge enten A- eller B-korrespondance i en stærkstrømsinstallation (C-
korrespondancen bruges ikke til stærkstrøm), kan man prøve at skitsere varianterne i et
ledningsdiagram for at se, hvilken løsning der kræver færrest ledninger i forhold til, hvordan
man har tænkt sig at føre kablerne mellem de forskellige komponenter. Færrest mulige
ledninger på de længste stræk kunne også være et argument for at vælge den ene frem for
den anden. Eventuelle stikkontakter, der placeres sammen med afbryderne, kan spille ind i
regnskabet.
Bemærk, at der i alle nedenstående varianter kan indskydes et ubegrænset antal
krydsningsafbrydere mellem de to korrespondanceafbrydere, alt efter hvor mange
tændingssteder der er brug for. Er der kun brug for to tændingssteder ses der helt bort
fra krydsningsafbryderen i diagrammerne og ledningerne går blot direkte fra de to frie
klemmer på den ene korrespondanceafbryder til de to ledige klemmer på den anden.
Korrespondance A
A-korrespondance. Fasen er ført til den ene korrespondanceafbryder. Her kunne derfor
yderligere placeres en stikkontakt, hvis der også trækkes en nul- og evt en beskyttelsesleder.
Er der kun brug for to tændingssteder, ses der bort fra krydsningsafbryderen i midten og
ledningerne mellem de frie klemmer i korrespondanceafbryderne forbindes ubrudt med
hinanden. I afbrydernes aktuelle position ville der ikke være lys i lampen - der er ikke nogen
strømvej fra fasen (L) gennem lampen og tilbage til nul. Ændring af en vilkårlig afbryder af
de 3 viste ville bringe lys i lampen.
Korrespondance B
B-korrespondance. Bemærk at den faste fase føres mellem to afbrydere. Kunne måske vise
sig fordelagtigt, når der skal vælges mellem A- eller B-metode, hvis der alligevel skulle
installeres en stikkontakt i kombination med 2 af afbryderne. For korrekt virkemåde, skal
lampeledningen og fasen monteres i samme side når antallet af tryk fordrer en
krydsningsafbryder. Prøv evt selv at undersøge, om samtlige afbrydere kan tænde og slukke
ved alle kombinationer, hvis lampeledningen blev monteret til den højre
korrespondanceafbryder i stedet for. Der er en ubrudt strømvej fra fase, gennem afbryderne
og videre gennem lampen og tilbage til nul: der er lys i lampen.
Korrespondance C
C-korrespondancen kan man støde på i ældre lysinstallationer, men den bruges ikke til
stærkstrøm nu om dage. Problemet er bla, at nullen ikke nødvendigvis forbindes til gevindet
i fatningen sådan som den bør. Lampen er monteret mellem korrespondanceafbrydernes
skinne-klemmer. Med afbrydernes øjeblikkelige position ville der være lys i lampen.
Krydsafbryder
Det er med at holde tungen lige i munden når der kigges på diagrammet til denne
krydsningsafbryder. Den har ikke mindre end 6 terminaler (en enkelt terminal kan iøvrigt
sagtens bestå af to "huller" af hensyn til at kunne forbinde to ledninger til samme terminal).
Ser man rigtig godt efter opdager man, at den kan bruges både som 1-polet afbryder,
korrespondanceafbryder og krydsningsafbryder. Skal den anvendes som krydsningsafbryder
skal der monteres to ledningsstumper ("lus") mellem terminalerne som det er markeret med
de tynde streger i yderkanten af diagrammet. De to ankommende ledninger fra den ene
korrespondanceafbryder monteres til terminalerne med de to vinkler pegende mod venstre
og de 2 ledninger, der skal videre monteres til terminalerne med vinklerne pegende mod
højre (eller omvendt).
Krydsningsafbryder
4
Krone afbryder
Det gode ved en krone afbryder er at man på et sted kan tænde to lamper på engang eller
bare den ene af dem. Ned til krone afbryderen skal der kun 1 stk fase, 1 beskyttelsesleder, 1
stk nul, hvor nullen så bliver delt så den kommer ud til begge lampesteder, det samme sker
med beskyttelseslederen, som bliver delt og kommer ud til begge lampesteder, fasen bliver
monteret i selve krone afbryderen, hvor på der er to udgange et til hver lampested med en
fase.
En-polet afbryder
En en-polet afbryder er den mest simple afbryde, skal kun bruge to ledninger, 1 stk fase til
og 1 stk ledning fra kontakten til lampen.
__________________________________________________________________________
Ledelys
Kontrollys
Kontrollys bruges til at se om en brugsgenstand, et andet sted er tændt eller slukket f.eks.
om lyset oppe på loftet er tændt ved at sætte en kontrollampe parallelt over lampen oppe på
loftet, for når lampen bliver tændt, tænder kontrollampen (glimlampe).
Ledelys
Ledelys bruger man i rum hvor det er for mørkt til at se kontakterne, kan man sætte ledelys
på kontakterne så de kan ses. Ledelyset lyser både når lampen er tændt eller slukket, fordi
ledelyset sidder parallelt over kontakten, glimlampen har så stor en modstand at den trækker
nullen igennem lampen uden at lampen lyser.
Glimlampe
Glimlampen sidder på en en-polet afbryder, bruges til ledelys og kontrollys, glimlampen har
to ben der passer i den en-polet afbryder. Glimlampen kan sættes i serie med en pære uden
at pæren lyser pga. den store modstand i glimlampen.
__________________________________________________________________________
Gruppetavlen
HPFI-relæ
HPFI-relæet er en fejlstrøms-afbryder, en beskyttelseskomponent i det elektriske system,
som er påkrævet i fx boliginstallationer nu om dage.
Generelt er det sådan, at en el-installation er fuldt ud lovlig, hvis den var lovlig på det
tidspunkt, hvor den blev lavet. Det forklarer, hvorfor der ikke nødvendigvis er installeret et
HPFI-relæ i en bolig af ældre dato. Ved nyopsætning af en hel del forskellige
brugsgenstande skal der imidlertid sørges for en beskyttelse mod indirekte berøring
(indirekte berøring er fx berøring af en metalkapsling på en brugsgenstand, der ved en fejl er
blevet spændingsførende).
Sådan fungere HPFI-relæ'et
Den simple forklaring på et HPFI-relæ's virkemåde er, at det overvåger om strømmen, der
går ind i installationen, svarer til den strøm, der går ud igen. Mange elektriske fejlsituationer
vil skabe en ubalance i dette forhold, fx en person, der rører ved en spændingsførende del og
får elektrisk chok. En del af strømmen vil i dette tilfælde, istedet for at returnere gennem
ledningerne, blive afledt til jord. Et i installationen siddende HPFI-relæ vil koble
elektriciteten fra, såfremt fejlstrømmen er tilstrækkelig stor i relation til fejlstrømsrelæets
mærkeudløsestrøm.
Sumstrømstransformer
Det ses, at de spændingsførende ledninger går igennem en cylinder formentligt af jern. Der
er tale om, at de føres gennem en sumstrømstransformer, hvor de udgør primærviklingen.
Sumstrømstransformeren er den del af fejlstrømsafbryderen, der holder øje med en evt
fejlstrøm.
I et elektrisk kredsløb uden afledninger er det karakteristisk, at den vektorielle sum af
strømmene i de involverede forsyningsledninger, her 3 faser og nul, er lig nul. Det betyder i
praksis, at der i en fejlfri installation ikke induceres nogen spænding i
sumstrømstransformeren, hvorfor der i transformerens sekundærviklinger heller ikke er
nogen strøm at gøre godt med til at udløse udkoblingsmekanismen.
Det omvendte er tilfældet i en fejlramt installation, hvor fejlen består i en strømafledning.
Den vektorielle sum af strømmene gennem relæet vil i denne situation være forskellig fra
nul, og der vil induceres en spænding i sekundærviklingen (sumstrømstransformeren).
Afhængig af fejlstrømmens størrelse vil den inducerede spænding give tilstrækkelig energi
til at effektuere udkoblingsmekanismen og den tilsluttede strømkreds gøres strømløs.
Lysgruppe 1
I min installation har jeg to lysgrupper på hver 240 V/13 A, hvor i første jeg har min
korrespondance A med kryds, to korrespondancekontakter og en stikkontakt, den ene
korrespondancekontakt med stikkontakten får fasen.
Lysgruppe 2
I lysgruppe 2 har jeg min kiptænding, selve installationen ligger i den skjulte del over bag
gipspladen, og kiprelæet sidder i gruppetavlen.
Terifsikringer
Terifsikringer er der faktisk kun for at forhindre folk i bruge flere ampere end dem de har
betalt for, i almindelige bolig installationer bruges 25 A.
Kip-relæ
Hver gang et kip-relæ bliver tilført strøm (her a og b, styrestrømmen) skifter det position. På
dette relæ kan kontaktstillingen også ændres ved at trykke på den orange knap. Anvendes
typisk, hvor lamper skal kunne tændes og slukkes fra flere kontakter (lige så mange det skal
være). Dette kip-relæ er en-polet (en større belastning, hovedstrømmen, ville kunne fordeles
på 1 fase) og kontaktbestykningen består af 1 skifterelæe.
Kraftafbryder
I kraftafbryderen til 400 V/16 A gruppen bliver alle tre faser og nul lukket, hvis afbryderen
deaktiveres, herfra udgår kablet til min motorstyring.
Jordklemrække
Jordklemrækken er til montering jordledningen (Leder fra jordklemrækken til jord) og
montering af beskyttelsesledere (ledere fra hver del af husinstallation).
Maks modstanden i jordledningen må være 1666 ohm, dette tal fås ved hjælp af denne
udregning:
Rj=U/I = 50V/0,03A = 1666 Ohm
U = 50V Maks berørings spænding
I = 0,03A Udløserstrøm for sikkerhedsudtyr, i dette tilfælde HPFI relæ
Fejlstrømmen som render ned i jorden, kommer ofte til den nærmeste transformaterstation,
hvor nullen er jordet.
__________________________________________________________________________
Motorstyring
Motorstyring er en måde at styre en 3 faset asynkronmotor, der kan startes enten i stjerne
eller trekant eller retnings skifter. I min stand er motoren startet op i trekant, selv om
strømmen er stiger under start, men da motoren ikke er større er ikke nødvendigt at starte
den i stjerne.
Gensidig spærring
Den gensidige spærring sidder oppe i min styreboks, som består af to kontakter på hver af
disse to kontaktor sidder der to hjælpekontakter en sluttekontakt og en brydekontakt,
sluttekontakten er til holdekredsen, og brydekontakten er til at blokke den anden spole, for
på denne måde forhindrer at motoren prøver på at køre begge veje, og derved vil brænde
sammen.
Holdekreds
Holdekredsen er til at holde kontaktspolen i gang efter at der er blevet trykket på den fjeder
påvirkede startkontakt
Brydekreds
Brydekredsen er til for at, når kontaktspole 1 er aktiv, så er kontaktspole 2 deaktiveret, og
omvendt.
Termorelæ
Termorelæet er anbragt i strømkredsen af hensyn til at kunne koble motoren fra ved evt
overbelastning. I en overbelastningssituation vil motoren trække mere strøm end ved normal
drift. sikringer fremstilles i størrelser med store spring mellem hver værdi. De er derfor ikke
velegnede til overbelastningsbeskyttelse af en motor. Et termorelæ har en trinløs indstilling
inden for et givet område, og kan således stilles helt præcist i henhold til motorens
mærkeplade.
Termorelæet består bla af nogle bimetaller, som vrider sig ved varmepåvirkning fra de
gennemførte faser til motoren. Jo større strømmen er, jo mere varme udvikles der. Vrider
bimetallerne sig ud over den indstillede grænse påvirkes en styrestrømskontakt. Det er altså
ikke kontaktsæt i selve termorelæet, der afbryder hovedstrømmen. Termorelæets
styrestrømskontakt indgår i styringen på en sådan måde, at kontaktorerne hovedrelæet
kobler ud, hvis termorelæet registrerer en overbelastning.
Fjernbetjening
Er den eksterne betjening med en stop og to start, start 1 er til at få motoren til at køre den
ene vej, start 2 er til få motoren til at køre den anden vej.
Sikkerhedsafbryder
Sikkerhedsafbryder er til for at hindrer utilsigtet start af maskineriet ved reparetion, det
specielle ved sikkerhedsafbryderen er at der kan sættes en lås på, denne afbryder må ikke
bruges til start og stop, udelukkende til service brug.
Nødstop
Nødstoppet er udelukkende til hurtig stop af maskineriet, hvis noget eller nogen sidder fast.
Stjerne start
Motoren med den nedenfor afbillede mærkeplade ville i Danmark skulle kobles i stjerne.
Hvis man koblede den i trekant, ville motorens viklinger brænde sammen. Viklingerne kan
nemlig ikke tåle den strømstyrke, der ville blive resultatet af en spændingsforskel på 400 V
mellem hver ende af en enkelt vikling.
Trekant start
Motoren med nedenstående mærkeplade ville i Danmark typisk skulle forbindes i trekant.
De nominelle værdier for de ovennævnte to spændinger er nu om dage snarere 400 V og
690 V. Nedenfor ses en skitse over klemkassen på sådan en motor. Endvidere ses, hvordan
såkaldte lasker (kortslutningsbøjler) ville skulle placeres mellem terminalerne for at danne
en Δ-kobling. Ved 3-kant-kobling anvendes 3 lasker.
__________________________________________________________________________
Andet
IP-kode, første ciffer (pillesikkert)
Første cifre
Kort beskrivelse
Krav til udførelse
Første cifre
Kort beskrivelse
Krav til udførelse
0
Ubeskyttet
Ingen særlig beskyttelse
1
Beskyttet mod faste genstande
med en diameter på 50 mm
eller mere
Beskyttet mod berøring af
farlige dele med bagsiden af en
hånd
En kugle med en diameter på
50 mm må ikke trænge ind i
materiellet
Kuglen skal forblive i
tilstrækkelig afstand fra farlige
dele
2
Beskyttet mod faste genstande
med en diameter på 12,5 mm
eller mere
Beskyttet mod berøring af
farlige dele med en finger
En kugle med en diameter på
12,5 mm må ikke kunne trænge
inde i materiellet
En leddelt prøvefinger med en
diameter på 12 mm og en
længde på 80 mm skal forblive
i tilstrækkelig afstand fra farlige
dele
3
Beskyttet mod faste genstande
med en diameter på 2,5 mm
eller mere
Beskyttet mod berøring af
farlige dele med et stykke
værktøj
En prøvepind med en diameter
på 2,5 mm må ikke kunne
trænge ind i materiellet
Prøvepinden skal forblive i
tilstrækkelig afstand fra farlige
dele
4
Beskyttet mod faste genstande
med en diameter på 1,0 mm
eller mere
Beskyttet mod berøring af
farlige dele med tråde o.l
En stiv prøvepind med en
diameter på 1,0 mm må ikke
kunne trænge ind i materiellet
Prøvepinden skal forblive i
tilstrækkelig afstand fra farlige
dele
5
Støvskærmet
Indtrængen af støv er ikke helt
forhindret, men støv må ikke
trænge ind i en sådan mængde,
at det påvirker materiellets
funktion eller sikkerhed
6
Støvtæt
Der må ikke kunne trænge støv
ind i materiellet
Ip kode, anden cifre (stængtæthed)
Anden cifre
Kort beskrivelse
Krav til udførelse
0
Ubeskyttet
Ingen særlig beskyttelse
1
Beskyttet mod vanddråber
Lodret faldende vanddråber må
ikke have nogen skadelig
virkning
2
Beskyttet mod vanddråber ved
hældning på maksimalt 15°
Lodret faldende vanddråber må
ikke have nogen skadelig
virkning, når kapslingen hælder
med en vinkel på 15° i forhold
til sin normale stilling
3
Beskyttet mod regn
Vand, der falder som regn med
en vinkel på op til 60° med
lodret plan, må ikke have nogen
skadelig virkning
4
Beskyttet mod oversprøjtning
Vand der sprøjter mod
kapslingen fra enhver retning,
må ikke have nogen skadelig
virkning
5
Beskyttet mod vandstråler
Vand fra et strålerør rettet mod
kapslingen fra enhver retning
må ikke have nogen skadelig
virkning
6
Beskyttet mod kraftige
vandstråler
Kraftige vandstråler rettet mod
kapslingen fra enhver retning
må ikke have nogen skadelig
virkning
7
Beskyttet mod følgerne af
forbigående nedsænkning i
vand
Det må ikke være muliget for
vand at trænge ind i skadelige
mængder, når kapslingen er
nedsænket i vand under
definerede betingelser med
hensyn til tryk og tid
8
Beskyttet mod følgerne af
langvarig nedsænkning i vand
Det må ikke være muligt for
vand at trænge ind i skadelige
mængder, når kapslingen
langvarigt er nedsænket i vand