Studiekompasset.dkKlasse: STX 3.g · Fag: SRP, Dansk A, Musik A
3k SRP
Aurehøj Gymnasium DA/MU
1
Aurehøj Gymnasium Studieretningsprojekt 2026
STX 3.g
Klasse: 3k
Fag og niveau: Dansk A / Musik A
Vejleder(e): Jonas Hansen (Dansk) / Jonas Vincent (Musik)
Kontaktinfo til vejledere (arbejdsmail): /
Opgavens omfang skal svare til 15-20 sider af 2400 enheder (antal anslag inklusive mellemrum)
jf. ”Læreplan Studieretningsprojektet (SRP)”. Eleven bekræfter ved at aflevere opgaven, at
omfanget af opgaven er inden for det angivne antal sider.
Angående omfang: Forside, indholdsfortegnelse, noter, litteraturliste, figurer, tabeller og lignende materialer medregnes
ikke i omfanget af opgaven. Eventuelle bilag betragtes ikke som en del af det skriftlige produkt, der indgår i den samlede
bedømmelse. Det dansksprogede resumé derimod indgår i de 15-20 sider.
Såfremt teksten indeholder større mængder symbolsprog, f.eks. matematiske ligninger og formler, kan disse dele af
besvarelsen opgøres ud fra deres omfang på de givne sider uden at tælle antal enheder.
STX 3.g
plagieret – heller ikke ved brug af kunstig intelligens (AI).
Emneområde for SRP-projektet:
Korværket Jeg skriver som vinden (Inger Christensen 1981 og Phillip Faber 2023)
Opgaveformulering for SRP-projektet:
Hvordan fungerer de alfabetiske og matematiske systemer i Inger Christensens Alfabet og hvordan
kan disse remedieres til en musikalsk komposition?
Redegør for systemdigtningen i Inger Christensens forfatterskab samt den litteraturhistoriske
placering af Alfabet (1981). Redegør derudover kort for Arvo Pärts kompositionsteknikker, der har
relation til Jeg skriver som vinden.
Foretag en socialhistorisk analyse af Alfabet (1981) som samlet værk og lav derefter en næranalyse
STX 3.g
sprog og tematikker.
Lav en musikfaglig analyse af Jeg skriver som vinden (Phillip Faber 2023) herunder med fokus på
samspillet mellem lyrik og musik.
3k SRP
Aurehøj Gymnasium DA/MU
2
Vurder på baggrund af redegørelse og analyser, hvordan Fabers remediering forholder sig til og
nyfortolker Inger Christensens originale værk. Diskuter i den forbindelse hvilken betydning Alfabets
overførsel fra et medie til et andet har for dets samlede kunstneriske udtryk.
Anvend det vedlagte bilag i den forbindelse.
3k SRP
Aurehøj Gymnasium DA/MU
4
Resumé
I dette SRP undersøges, hvordan Inger Christensens alfabetiske og matematiske systemer fungerer i
hendes digtsamling Alfabet, og hvordan disse kan remedieres til musik i Phillip Fabers værk Jeg
skriver som vinden.
Først undersøges modernismens tre faser, skrifttematik og systemdigtning generelt, og derefter
hvordan disse fungerer hos Inger Christensen. Derudover redegøres der for Arvo Pärts Tintinnabulli-
satsteknik. Herefter foretages der en danskfaglig analyse af ”alfabeterne”, ”brintbomben” og
”kærligheden” samt en samlet værkanalyse af Alfabet med særligt fokus på digtenes sprog,
komposition og tematikker. Derefter foretages der en musikfaglig analyse af Phillip Fabers værk Jeg
skriver som vinden med fokus på samspil mellem musik og lyrik. I en vurdering og diskussion
undersøges det, hvordan Faber nyfortolker det originale værk, og hvilken betydning værkets
overførsel fra ét medie til et andet har for værkets samlede kunstneriske udtryk.
Det konkluderes, at Faber har lavet en vellykket remediering i form af benyttelse af Inger
Christensens systematiske principper og ydermere, at Jeg skriver som vinden tilføjer en ekstra
dimension til det originale værk.
3k SRP
Aurehøj Gymnasium DA/MU
5
Indholdsfortegnelse
Resumé ..................................................................................................
4
Indledning .............................................................................................
6
Redegørelse ............................................................................................
7
Modernismens tre faser ...........................................................................................................
7
Inger Christensens systemdigtning ...........................................................................................
8
Tintinnabulli ...........................................................................................................................
9
Analyse af Alfabet .................................................................................
10
”alfabeterne” ........................................................................................................................
12
”brintbomben” ......................................................................................................................
14
”kærligheden” ......................................................................................................................
16
Samlet analyse af Alfabet .......................................................................................................
17
Analyse af Jeg skriver som vinden ............................................................
19
Vurdering og diskussion ........................................................................
24
Konklusion ...........................................................................................
28
Litteraturliste .......................................................................................
29
Bilag ....................................................................................................
31
Bilag 1 ..................................................................................................................................
31
Bilag 2 ..................................................................................................................................
33
Bilag 3 ..................................................................................................................................
35
Bilag 4 ..................................................................................................................................
37
6
Indledning
”jeg skriver som vinden / der skriver med skyernes / rolige skrift // eller hurtigt over himlen / i
forsvindende strøg / som med svaler”. Sådan indleder Phillip Faber sin tonesætning af Inger
Christensens Alfabet. At remediere lyrik til musik er en kompleks proces, hvor der må tænkes,
tolkes og omfortolkes, for at et litterært værk kan fungere i egen ret i et nyt medie. I musikken
smelter toner og tekst sammen og skaber et nyt æstetisk hele, hvor betydninger og nuancer
forskydes.
Det er ikke overraskende, at Alfabet har tiltrukket en komponist som Faber. Christensens
systemdigtning – med dens stramme benspænd, Fibonacci-talrækken og alfabetets struktur –
deler træk med den regelbundne kompositoriske proces i musik. Det organiske men
systematiske udtryk i Alfabet giver et særligt potentiale for musikalsk fortolkning, da de mange
systemer og strukturer også kan benyttes musikalsk.
I dette SRP redegøres der for Inger Christensens systemdigtning, den litteraturhistoriske
kontekst og Arvo Pärts Tintinnabulli-teknik, som danner grundlag for Fabers tonesætning af
”alfabeterne”. Dernæst analyseres tre selvvalgte digte samt Alfabet som helhed med fokus på
komposition, sprog og tematikker. I musikanalysen af Fabers værk Jeg skriver som vinden
undersøges hans kompositionsmetoder og samspillet mellem lyrik og musik. Afslutningsvis
vurderes det, hvordan Fabers remediering forholder sig til og nyfortolker Christensens originale
værk, og hvilken betydning overførslen fra tekst til musik har for det samlede kunstneriske
udtryk.
3k SRP
Aurehøj Gymnasium DA/MU
7
Redegørelse
Modernismens tre faser
Efter Anden Verdenskrig søgte samtidens forfattere mod eksistentielle spørgsmål. Denne
litterære strømning, som strækker sig fra ca. 1945 til 1980, betegnes som modernismen og kan
opdeles i tre faser. Den første fase opstod som reaktion på krigens ødelæggelser og den
efterfølgende europæiske kulturkrise. Krisen bragte meningsløshed og derudover den moderne
eksistentialisme
1
. I Danmark blev den spæde start af modernismen hjulpet på vej af tidsskriftet
Heretica, som udkom fra Heretica-digterne valgte at se bort fra samtidslitteraturen
og i stedet søge tilbage til klassiske digtformer som sonetten og elegien. Med disse digtformer,
som har rødder i romantikken og symbolismen, betegnes digterne stadig som modernister, fordi
de undersøger menneskets eksistens og forsøger at skabe mening i en verden præget af krise.
Denne fase kaldes derfor for Heretica-modernismen og sensymbolismen
2
.
Den næste fase, har rod i Klaus Rifbjergs digtsamling Konfrontation
3
og betegnes derfor
konfrontationsmodernisme. Her var forfatterne i opposition til Heretica-digtningens
indadvendte eksistentialisme og søgte konfrontation med den moderne virkelighed. Litteraturen
inddrog motiver fra hverdagen, samfundet og teknologi
4
. Et centralt tema i
konfrontationsmodernisme var fremmedgørelse, som gennemsyrede litteratur og kunst;
oplevelsen af at stå uden for fællesskabet.
Ud af konfrontationsmodernismen udsprang den sidste modernistiske strømning kaldet
skrifttematik, som blandt andet dækker over systemdigtning og konkretisme. Denne strømning
undersøger sproget i sproget selv. Altså selve det at skrive og dets relation til verden omkring.
Denne metapoetiske tilgang til litteraturen undersøger forholdet mellem digterjeg, teksten og
miljøet, hvori teksten opstår. De skrifttematiske tekster er meget varierede og nogle af de mest
prominente skrifttematiske forfattere er Per Højholt, Hans-Jørgen Nielsen og ikke mindst Inger
Christensen. Udover relationen mellem digt og digter, dækker skrifttematik også over
systemdigtningen. Præmissen for systemdigtningen er, at digtet er fast bundet op på et system;
disse systemer kan, ligesom digtene selv, variere. Det kan blandt andre være matematiske,
1
(Bødtcher-Hansen & Carlsen, 2012)
2
(Muhlmann, 2016)
3
(Rifbjerg, 1960)
4
(Bødtcher-Hansen & Carlsen, 2012, s. 277)
3k SRP
Aurehøj Gymnasium DA/MU
8
litterære, grafiske eller lydmæssige systemer
5
. Systemerne giver læseren en slags forforståelse
for, hvordan lyrikken skal læses. Derfor bliver formen og systemerne næsten overlegen i forhold
til semantikken og symbolismen. Litteraturen selv bliver en autonom størrelse, og jegets
suverænitet bliver afskrevet
6
.
Systemdigtningen er generelt gennemsyret af både system- og samfundskritik. Denne kritik
udfolder sig som en metapoetisk strategi, hvor digtene undersøger og udfordrer de strukturer,
de selv er bygget op omkring. Ved at være systemer, der reflekterer over systemer, kommenterer
de på den orden – politisk, sproglig og kulturel – som former menneskets virkelighed. Denne
dobbelte bevægelse mellem form og kritik kommer særligt tydeligt til udtryk i Inger
Christensens digtning.
Inger Christensens systemdigtning
”Det. Det var det. Så er det begyndt. Det er. Det bliver ved. Bevæger sig. Videre. Bliver til.
Bliver til det og det og det.”
7
Med disse sætninger begynder Inger Christensen sin digtsamling Det
8
, der cementerer hende i
dansk skrifttematik og systemdigtning. Hendes tre hovedværker Det (1969), Alfabet (1981) og
Sommerfugledalen (1991) benytter alle tre stramt opsatte systemer, hvori sproget udfolder sig.
I Det er det tredelingen med PROLOGOS, LOGOS og EPILOGOS. I Alfabet er det Fibonacci-
talrækken og alfabetet, der danner rammerne for digtsamlingens systematik og endelig i
Sommerfugledalen, er det den traditionelle sonetkrans, der, med rødder fra renæssancen
9
, er
både traditionel og samtidigt nytænkende. Inger Christensen var en af de førende systemdigtere,
der næsten definerede genren,
10
og selvom hendes poesi på nogle punkter minder om de andre
systemdigtere, som Højholts og Nielsens, adskiller den sig også en del. Hendes fokus på
naturen, hvori jeget ofte befinder sig, er en af dem; hun benytter sig af kemiske betegnelser og
biologiske begreber til at beskrive følelser og stemninger. Hendes måde at skrive på er dermed
unik. En skriveproces som hun selv beretter om i sit essay Den naive læser: ”Når jeg skriver
digte, kan jeg finde på at lade som, det ikke er mig men sproget selv, der skriver. […] Som om
5
(Knudsen, 2026)
6
(Pape, 1995)
7
(Christensen, Det, 1969)
8
(Christensen, Det, 1969)
9
(Bødtcher-Hansen & Carlsen, 2012, s. 77)
10
(Bødtcher-Hansen & Carlsen, 2012, s. 293)
3k SRP
Aurehøj Gymnasium DA/MU
9
de enkelte ord, uden om mig, har direkte berøring med de fænomener, de henviser til. Så det
bliver muligt for verden at finde mening i sig selv. En mening, som er der i forvejen.”
11
Ifølge hende er det altså ikke hende selv, der skriver digtene; men digtene selv, som digter
igennem Christensen. Dette forhold mellem digt og digterjeget undersøges flere gange i
Christensens digte - mest af alt i Alfabet og Det. I 2006 blev Sommerfugledalen optaget i
Kulturministeriets Kulturkanon, og i september 2025 blev Inger Christensens forfatterskab
reaktualiseret, da det blev optaget i den nye litteraturkanon
12
.
Tintinnabulli
Den estiske komponist Arvo Pärt bliver anset som den hyppigst opførte nulevende komponist
13
.
Pärt studerede på Tallinn Musikkonservatorium, hvorefter han først komponerede i neoklassisk
stil og derefter begyndte at eksperimentere med serialisme, dodekafoni og kollage teknikker
14
.
Pärt blev hurtigt anerkendt, og hans værker blev opført mange steder i Sovjetunionen og en
smule i den vestlige verden. I 1968 oplever han dog en musikalsk krise og går under jorden i
flere år. Disse år bruger han på at finde en ny stemme i musikken, som kan udtrykke hans
følelser. Det finder han ved at studere Gregoriansk sangtradition og tidlig polyfoni
15
, og efter
en flerårig pause fra kompositionen opfinder Pärt kompositionsteknikken Tintinnabulli.
Tintinnabulli er latin og betyder ”små klokker”, hvilket henviser til den klokkelignende klang,
der opstår ved komposition efter Tintinnabullis principper. Tintinnabulli består i sin
grundlæggende form af to stemmer. Den ene stemme bevæger sig trinvist enten opad eller
nedad. Denne stemme omtales melodistemmen eller M-stemmen. Den anden stemme bevæger
sig i treklangens toner. Denne stemme kaldes Tintinnabulli-stemmen eller forkortet til T-
stemmen. Musikkens omdrejningspunkt er centraltonen, som også kaldes pitch centre. M-
stemmen kan (i sin simpleste form) blive opbygget på fire måder: opadgående startende i pitch
centre, nedadgående fra pitch centre, nedadgående mod pitch centre og til sidst opadgående til
pitch centre. Disse kaldes for henholdsvis 1st mode, 2nd mode, 3rd mode og 4th mode:
11
(Christensen, Hemmelighedstilstanden, s. 12, 2000)
12
(Emu, 2025)
13
(Palsmar, 2026)
14
(Hillier, 1997, s.32)
15
(ibid. s. 87)
3k SRP
Aurehøj Gymnasium DA/MU
10
Figur 1: Illustration af de fire M-stemmers opbygning. Her med pitch centre i c’.
Udover M-stemmens opbygning er der også bestemte regler for opbygning af T-stemmen.
Denne stemme har lidt friere muligheder – her beskrives de væsentligste: T-stemmen har
forskellige navne alt efter om den er under eller over melodistemmen, og derudover om den er
den tætteste treklangstone på melodien eller den næst tætteste.
Hvis T-stemmen ligger over melodien i den tættest mulige beliggenhed på M-stemmen i den
givne treklang, kaldes denne 1st position superior. Hvis den derimod er den næst tætteste i
treklangens toner over melodien, kaldes den 2nd position superior. T-stemmen kan naturligvis
også være en understemme. I så fald kaldes den (med samme principper som i overstemmen)
enten 1st eller 2nd position inferior
16
.
Figur 2: Illustration af de fire T-stemmers opbygning. Hhv. 1st pos. superior, 2nd pos. superior, 1st pos. inferior og 2nd
pos. inferior. T-stemmen er farvet rød i eksemplet.
Udover disse fire basale T-stemmer kan den også skifte mellem superior og inferior; dog skal
T-stemmen altid forblive indenfor den givne treklang. Denne måde at komponere skaber to
simple stemmer, som grundet sammenfaldet mellem treklangen og den diatoniske trinvise
stemme skaber dissonans, når M-stemmen er på en akkordfremmed tone.
Analyse af Alfabet
Alfabet er en digtsamling bestående af 14 digte, som underinddeles i 33 digte. Digtsamlingen
er opbygget efter to uafhængige systemer: alfabetet og Fibonacci-talrækken. Fibonacci-tal er
en talrække, hvor næste tal i rækken findes ved at lægge de to foregående tal sammen:
1,1,2,3,5,8,13,21 osv. Digtsamlingen indledes med ”abrikostræerne”, der består af ét vers,
hvorefter længden vokser efter talrækkens princip. Det næstsidste digt, m-digtet, når op på 377
vers. Systemet brydes i det afsluttende n-digt, som kun består af 321 vers frem for de forventede
610 vers.
16
(Hillier, 1997)
3k SRP
Aurehøj Gymnasium DA/MU
11
Udover at digtenes længder er forudbestemt af Fibonacci, følger digtene også alfabetets egen
opbygning. Hvert digt indledes med ord, der begynder med det tilsvarende bogstav. Et eksempel
kan være digt nummer 4: ”duerne findes; drømmerne, dukkerne / dræberne findes; duerne,
duerne; / dis, dioxin og dagene; dagene / findes […]”
17
. Fordi det er det fjerde digt, er det
bogstavet d, som fremhæves. Denne allitterære opremsningskæde benyttes til at fortælle, hvad
der findes. Indtil digt 9, ”istiderne”, består digtene stort set kun af konstateringer om, hvad der
findes, men fra digt 10-14 skifter digtene karakter. De starter stadig med at fortælle, hvad der
findes, men begynder derefter at nævne nogle af de fænomener, der i tidligere digte fra
samlingen findes: ”Jorden med / bevidsthedens kystlinje blå og med reder hvor / fiskehejren
findes […]”
18
. Her nævnes fiskehejren, der allerede fandtes i digt 6
19
. Udover Fibonacci-
talrækken og alfabetet har hvert enkelt digt sine egne strukturelle regler; digte på over 13 vers
opdeles i flere strofer, hvor strofernes længder igen følger Fibonacci-talrækken internt i digtet.
Derudover bliver digtene fra og med digt 10 opdelt i mindre digte.
Alfabet er igennem hele digtsamlingen præget af Inger Christensens samtid. Hendes
beskrivelser og bekymringer omkring Den kolde krig og specielt atombomben har en massiv
betydning for digtenes udtryk. Netop Den kolde krig og atombombens ødelæggelse beskriver
Christensen i sit essay Som øjet der ikke kan se sin egen nethinde: ”Hvorfor arbejde med digte?
Hvorfor i det hele taget arbejde. Atomvåbnene og andre mere eller mindre nærværende ulykker
var til diskussion. […] Men dengang levede jeg altså i en kritisk tilstand, som, hvis den skulle
besvares af mig, kun havde poesien at afkræve et svar.”
20
Denne samfundskritik kommer direkte
til udtryk i hendes fire bombedigte: ”atombomben”, ”brintbomben”, ”cobaltbomben” og
”defolianterne” men også i naturdigte som ”istiderne”: ”isbjørnen findes, stemplet som en pels
med personnummer findes den, idømt sit liv”
21
. Her reduceres isbjørnen til en administrativ
kategori — ikke som levende væsen, men som “pels med personnummer”. Denne
objektivisering fungerer som en skarp kritik af den menneskelige magtudøvelse, hvor naturen
behandles som en ressource frem for et levende individ.
17
(Christensen, alfabet, 1981, s. 10, l. 1-4)
18
(ibid. s. 20, l. 15-17)
19
(ibid. s. 12, l. 1)
20
(Christensen, Hemmelighedstilstanden, 2000, s. 130)
21
(Christensen, Alfabet, 1981, s. 17, l. 6-7)
3k SRP
Aurehøj Gymnasium DA/MU
12
”alfabeterne”
”alfabeterne” er det 28. digt (i den underopdelte optælling), og finder sin plads i m-digtet. Dette
digt er, ligesom mange af de andre, struktureret efter Fibonacci-talrækken. Det ses ved
mængden af verselinjer i hver strofe. Strofernes længder er på hhv. et, to, tre og fem vers, hvilket
er de første fire cifre i Fibonacci. Udover den stramme struktur benytter Christensen sig
konsekvent af minuskler og udeladelse af tegnsætning.
Digtet er efterfølger til det foregående ”defolianterne”, som er det sidste af de fire bombedigte.
Dets struktur ligner begyndelsen af hele digtsamlingen. Stroferne består af ét vers og starter
derudover med bogstavet a. ”alfabeterne” kan ses som en slags skabelsesberetning efter a-, b-,
c- og d-bomberne har raset i digtsamlingen, og dette bruges som en begyndelse til en ny epoke
præget af ukuelighed.
Digtet starter med at konstatere hele grundlaget for digtsamlingen; nemlig, at ”alfabeterne
findes” og bagefter ”alfabeternes regn”
22
. Alfabetets klare symbolik bliver her markant.
Alfabetet er et symbol på sproget. Og her hvordan sproget og naturen (regnen) hænger uløseligt
sammen. Men ordet er, ifølge Christensen, ikke udelukkende menneskelige handlinger: ”Men
også myrerne læser. Også træerne læser, og ved på sekunder, hvornår de skal hænge med
bladene, hvis deres blomstring er i fare.”
23
Træer og myrer læser naturen, og svarer tilbage med
at skrive med bladene.
Igennem digtet undersøger digterjeget, hvordan det skriver: ”jeg skriver som vinden / der
skriver med skyernes / rolige skrift”
24
. Her forklarer digterjeget, at det skriver som vinden –
men ikke bare som vinden. Jeget skriver som ”vinden, der skriver med skyernes rolige skrift”
25
.
Denne metapoesi forklarer det sammenvævede forhold mellem poesi og natur. I digtet er det
som om, det er de naturlige fænomener, som selv digter om deres forhold til andre
naturfænomener. Naturen bliver besjælet ved dets evne til at skrive: naturen og poesien smelter
sammen, hvilket kan sættes i endnu større perspektiv; for uden naturen kunne poesien ikke
bestå, og uden poesien kunne naturen ikke forklares og dermed bestå. Deres afhængighed af
hinanden bliver gjort tydeligt – som om skriften er en videreførelse af naturen.
22
(Christensen, Alfabet, 1981, s. 56, l. 1-2)
23
(Christensen, Hemmelighedstilstanden, 2000, s. 14)
24
(Bilag 1, s. 57, l. 7-9)
25
(ibid. s. 57, l. 7-9)
3k SRP
Aurehøj Gymnasium DA/MU
13
Hele digtet er opbygget ved en tredeling. Fra strofe 1-12 sker der en konstatering af naturen
som i en næsten romantiseret idyl. Christensen begynder med en astronomisk forklaring af
stjerner og lyset og derefter en konkretisering af direkte fænomener som ”dyrenes spor”
26
og
”den vilde kamille / ved husenes dørtrin”
27
. Denne bevægelse, fra det kosmiske til det
menneskelige, former en skabelsesberetning, der har rod i alfabeterne. Efter dette grundlag
forklarer digterjeget, hvordan det skriver fra strofe 13-20. Mens jeget beskriver sin digterfærd,
benytter det en række ord, som kredser om det centrale nodalpunkt om det at skrive: rolige
skrift, forsvindende strøg, alfabet, prikker og tråde. Dermed viser denne del af digtet, hvordan
naturens fænomener forbindes gennem det samme skriftlige princip, som udgør digtets centrale
nodalpunkt.
Christensen benytter sig af besjæling i strofe 21-23. Her bliver årstiderne ændret til ”det tidlige
efterår”, ”den barnlige sommer” og ”et dødsmærket efterår”
28
, hvilket giver naturen, og her
årstiderne, sjæl, og understreger naturens levende karakter. Denne besjæling bliver ydermere
understøttet af ordet skriver: ”jeg skriver som det tidlige / forår der skriver / anemonernes og
skovsyrens / fælles alfabet”
29
. Udover besjælingen forklarer jeget, hvordan foråret digter; dens
digte er ikke med bogstaver men digte med (og om) anemoner, skovsyre og andre forårsprægede
naturfænomener. Det fælles alfabet, som strofe 21 slutter med, understøtter yderligere dette
alfabet, som mennesker og naturen besidder; og at digtningen og poesien uundgåeligt vil finde
sted – et sted midt imellem dette sammenvævede natur og menneskesyn.
De sidste fire strofer kan forstås som en indsnævring, hvor digterjeget bevæger sig fra kraniet
og skelettet til cellerne og blodet. Denne næsten anatomiske dissektion viser, hvordan jeget
opløses til biologiske bestanddele. Anaforen, som bruges i de sidste fire strofer, giver derudover
en rytme og puls til digtet. Næsten som om digtet selv er ”hjertet der banker”. Derudover
forekommer der også et lydmæssigt crescendo frem mod sidste strofe. Fra kraniets tavshed, til
kønnets hvisken, til nervernes lyde og til tungens råb. Dette kan tolkes som digterjeget, der
beretter om menneskets evne til at skrive; ”blodets og cellernes / synernes grådens / og tungens
råb”
30
. Denne sidste strofe virker kontrastfuld, idet det slutter med hele digtets klimaks: råbet.
26
(ibid. s. 56, l. 9)
27
(ibid. s. 57, l. 3-4)
28
(ibid. s. 58, l. 4,9 & 14)
29
(ibid. s. 58, l. 4-8)
30
(ibid. s. 59, l. 13-15)
3k SRP
Aurehøj Gymnasium DA/MU
14
Men råbet efterfølges ikke – det ringer næsten ud i ingenting; bliver blot til alfabeter endnu
engang.
”brintbomben”
”brintbomben” er det 15. digt i digtsamlingen og det andet ud af fire bombedigte. Det er
opbygget efter Fibonacci-talrækken ved strofernes længde, som er enten to, tre, fem eller otte
vers. Det starter, som de fleste andre, med en konstatering: ”brintbomben findes”
31
.
Digtet har i starten intet digterjeg, men bruger i stedet det fællesgørende pronomen ”man”.
Denne upersonlige pronominalbrug gør fortællingen almengyldig og ophæver individet, så
mennesket fremstår anonymt over for brintbombens ødelæggelseskraft. Denne almengyldighed
i døden understreges yderligere: ”hvad enten man / ved man skal dø / eller ingenting ved”
32
.
Her bliver det til et manifest, der omfatter alle; uanset om man er bevidst om sin dødelighed
eller ej, vil brintbomben have betydning.
Christensen benytter sig af flere gentagelsesfigurer som anaforer, epiforer og polysyndetoner.
Disse skaber en rytmik og puls i digtet og bruges endvidere til at understrege den hverdagslige
og profane tilstand, digtet emmer af. Det hverdagslige bliver beskrevet: ”en dag / man måske
som sædvanlig / har glemt man skal dø, / en lidt blæsende dag i november måske, / mens man
går i sit køkken”
33
. Brugen af både ”måske” og ”man” skaber en slags fremdrift i digtet. Dette
understøttes også af brugen af enjambement. Sprogets hverdagslige karakter bliver specielt
tydeligt ved polysyndetoner, som forekommer i strofe 5-9 ved brugen af ”og” som konjunktion
mellem sætninger.
I begyndelsen af digtet sker der en sidestilling mellem døden og kartoflerne. Kartoflerne
repræsenterer det hverdagslige og trygge, hvilket gør truslen fra atombomber, brintbomber og
koboltbomber endnu mere foruroligende; deres katastrofe og udslettelse kan ske under noget så
almindeligt som madlavning. På den måde viser Christensen, hvordan atomtruslen under Den
kolde krig ikke blot er en fjern politisk realitet, men en konstant eksistentiel uro, som griber ind
31
(Bilag 2, s. 27, l. 1)
32
(ibid. s. 27, l. 5-7)
33
(ibid. s. 27, l. 7-12)
3k SRP
Aurehøj Gymnasium DA/MU
15
i menneskets mest almindelige øjeblikke. Kartoflerne bliver derfor et symbol på den skrøbelige
normalitet, som konstant er til stede under truslen om ødelæggelse.
I strofe 11-13 benytter Christensen sig af en realhistorisk reference til både Eniwetok-atollen
34
og Novaja Zemlja
35
, der under den kolde krig fungerede som prøvesprængningsområde for
atombomber for USA og Sovjetunionen. Disse strofer er næsten identiske udover skiftet mellem
Eniwetok-atollen og Novaja Zemlja og deres have: Stillehavet og Ishavet, der begge ”har raset
i vrede”
36
. Dette understreger, hvordan supermagterne spejler hinanden i deres destruktive
handlinger. Gentagelsen skaber også en følelse af, at historien gentager sig. Derudover er denne
besjæling en slags spejling af, hvad digterjeget selv mener om atom-, brint- og kobolt-bomber
og ydermere, hvordan naturen er vidne til menneskets destruktive handlinger.
Besjælingen står i kontrast til digtets sidste strofer, hvor digterjeget træder til og tager ned til
Øresund. Øresund bliver, ligesom de andre have, besjælet, men i stedet for havets rasen står den
i kontrast: ”det stille, / det aftenligt blanke / Øresunds blå, kaster / en sten ud i vandet, / ser
hvordan ringene / breder sig, når selv / de fjerneste kyster”
37
. Her bliver vandet beskrevet som
roligt og fredfyldt, hvilket skaber en kontrast mellem den globale udslettelse og ødelæggelse
og den nære danske virkelighed. Samtidig viser ringene i vandet, hvordan selv små bevægelser
spreder sig ukontrolleret, ligesom konsekvenserne af atombombernes trussel når langt ud over
de steder, hvor bomberne sprænges.
I strofe 13 bliver flere lande indblandet, og der benyttes epizeuxis og allitteration ”virkelig
virkelig- / gøres her hvor vi / stadigvæk bor i en / virkelig virkelig / verden i forhold / til Novaja
Semljas / og Eniwetok-atollens / uvirkelighed […]”
38
. Gentagelsen skaber en rytmisk insisteren,
hvor noget fortsat er virkeligt i digtet, selvom det beskrives uvirkeligt. Denne spænding mellem
det virkelige og det uvirkelige afspejler hele digtets grundkonflikt: at mennesket lever i en
konkret, hverdagslig verden, mens truslen fra brintbomben samtidig gør virkeligheden
skrøbelig og næsten surrealistisk. På den måde bliver epizeuxis ikke blot en lydlig figur, men
et sprogligt ekko af den eksistentielle usikkerhed, som præger både digtet og den historiske
kontekst.
34
(Folke, 2016)
35
(Kulavig, 2026)
36
(Bilag 2, s. 28, l. 25-27 & s. 29 l. 5)
37
(ibid. s. 29, l. 19-25)
38
(ibid. s. 29, l. 10-14)
3k SRP
Aurehøj Gymnasium DA/MU
16
”kærligheden”
”kærligheden” er det første digt i k-digtet, og består af 3 strofer på henholdsvis otte, tretten og
tretten vers, som, ligesom de foregående digte, følger Fibonacci-talrækken.
Digtet åbner med et billede af kærlighed gennem to mennesker, der holder i hånden, og ”døden
der er umulig at huske”
39
. Næsten som om døden er ubegribelig og fremmed i en tid med
kærlighed. Denne livsnære åbning står i kontrast til det, i digtsamlingen, gennemsyrende findes,
ved ordet forsvinder. Det viser, at alt som har fandtes uundgåeligt vil forsvinde og blive opløst.
Igennem strofe et og to bliver der opremset, hvad der forsvinder som i en efterladt dystopi:
”mens jordbunden støver af kvalme, et pulver / af blade og bær”
40
. Jorden er i gang med at blive
opløst og nedbrudt. Brugen af ordet kvalme giver en billedlig repræsentation af digtets
forgængelighed; at naturen opløses og blot bliver til jord igen og derudover, hvordan jeget ser
nedbrydningen. Dette markerer første tegn på en fremtidsfortælling; et slags fremtidssyn på,
hvordan jorden vil se ud efter a-, b-, c- og d-bomber har hærget jordens frugtbarhed. Ordet
kvalme giver læseren en følelsesmæssig tilknytning, da man næsten kan mærke, hvordan
jordens kvalme har effekt på digterjeget.
Christensen tegner billedligt en fortælling om en middag med brød, fisk og ”vand der med kløgt
er forvandlet til vand”
41
. Denne formulering fungerer som en tydelig bibelsk reference til den
sidste nadver, men i stedet for miraklet, hvor vand bliver til vin, forvandles vand blot til vand.
Dermed udebliver ethvert religiøst mirakel, og scenen fremstår i stedet som et profant
hverdagsbillede. Kontrasten mellem den bibelske reference og miraklets udebleven skaber en
afmystificeret fortælling, hvor selv ikke Gud kan frelse. Dette kan imidlertid også være en slags
fremtidsforestilling; fisk uden bylder er en sjældenhed, og vandet skal forvandles til vand, inden
det bliver drikkeligt, fordi menneskene har ødelagt jorden ”som med en kemisk bevægelse”
42
.
Middagen bliver dog brat afbrudt: ”går en / af de tusind historiske krigsstier pludselig / tværs
gennem stuen, du rejser dig […]”
43
. De ”historiske krigsstier” er en metafor for, at krig og
ødelæggelse er allestedsnærværende og altomfattende; selv i hjemmets trygge rammer trænger
verdens og historiens konflikter sig på. Krigen griber derfor direkte ind i menneskets hverdag.
39
(Bilag 3, s. 23, l. 3)
40
(ibid. s. 23, l. 12-13)
41
(ibid. s. 23, l. 17-18
42
(ibid. s. 23, l. 5)
43
(ibid. s. 23, l. 18-20)
3k SRP
Aurehøj Gymnasium DA/MU
17
Christensen bruger også Narcissus (Narcissos) som et symbol på digtets titel: kærligheden.
Narcissus bliver brugt som et eksempel, sammen med de syge og døde, på menneskets
selvoptagethed og egoisme: ”de døde / vil bæres, de syge vil bæres, de nedbrudte / blege
soldater der ligner Narcissos vil / bæres”
44
. Denne sammenligning mellem de døde, de syge og
soldaterne skaber næsten en ironisk tone i form af, at selv de døde tænker så meget på sig selv,
at de også vil bæres. Derudover også hvordan soldater og krig er en egocentrisk affære.
Narcissus er derfor ikke blot et symbol på kærlighed men selvkærlighed og narcissisme
45
.
I digtets sidste strofe bliver duet fortalt - hvordan duets skjulested ikke nærmer sig
46
. Dette
skjulested kan tolkes som et symbol på det hvilested, duet bevæger sig mod efter døden. Der
forekommer derefter en anakron tidsstruktur, hvor digterduet befinder sig i en kålhave. Denne
kålhave kan tolkes som en stærk kontrast til forestillingen om Paradishaven, som venter efter
døden. Kålhaven har ikke været passet i flere århundreder og er blevet forsømt, men Christensen
nævner den stadig som en have; som et sted, der med pleje igen kan vokse og gro til storhed og
dejlighed. I denne kålhave tænker duet på ”ord som kromosomer, kimærer / og på
kærlighedsfrugtens fejlslagne vækst”
47
. Kromosomer og kimærer er ord, som hører til indenfor
genetikken
48
. Derfor tænker duet på, hvordan det kan genetablere denne kålhave og skabe liv.
Kærlighedsfrugternes fejlslagne vækst er et symbol på menneskeheden der, ligesom med
kålhaven, har forsømt dyrkelsen af kærligheden – at mennesket kun tænker på sig selv. Kimærer
er også navnet på et oldgræsk mytologisk uhyre
49
; derfor virker kålhaven både som et
tilbageblik på fortiden og som et fremtidsscenarie. Dette understøtter yderligere digtets og
menneskets cyklicitet – selvom vi bliver ved med at lave de samme fejl, bliver vi ikke klogere.
Samlet analyse af Alfabet
Fibonacci-talrækken har en afgørende betydning i Alfabet, og fungerer ikke blot som
digtsamlingens grundlæggende struktur, men også som et bærende motiv. Fibonacci er, som
44
(Bilag 3, s. 24, l. 3-6
45
(Tortzen, 2024)
46
(Bilag 3. s. 24, l. 1)
47
(ibid. s. 24, l. 12-13)
48
(Det Etiske Råd, u.d.)
49
(Ordbog Over Det Danske Sprog, 1928)
3k SRP
Aurehøj Gymnasium DA/MU
18
tidligere nævnt, en talrække, der stiger eksponentielt og efterligner naturens forhold. Fibonacci
bliver dermed et symbol på den orden, der eksisterer i verden og naturens evige forankring.
Atombomben kan derimod ses som et kontrasterende motiv til Fibonacci; atombombens
fissionsspaltning frigiver neutroner, som igen skaber nye spaltninger i en eksponentielt
voksende proces
50
. Atombomben fremstår som en menneskeskabt modstruktur til naturens
organiske orden, der ligesom Fibonacci-talrækken stiger eksponentielt. Atombomben er dog
ikke dybt forankret i naturen og er, i modsætning til Fibonacci, symbol på menneskets
destruktive skaberkraft – som et hybrismotiv, der truer med at opløse den verden, som
digtsamlingen forsøger at fastholde. Det er ikke blot en kritik af samtiden, men en kritik af hele
den antropocæne tidsalder.
At systemet til sidst går i stykker og brydes, er et tegn på systemkritik; at alle de
menneskeskabte systemer, blot ødelægger mere end de fastholder. Hvis Christensens
digtsamling skulle have været gjort færdig, ville det sidste digt have haft 832.040 vers, for at
systemet blev overholdt. Hun vælger derfor at slutte digtsamlingen efter n-digtet.
Christensen giver i værkets sidste digt, ”nu går drømmerne”, et indblik i den kreative proces
bag Alfabet: ”et sted i min lejlighed nærmest / apatisk i hvert fald alene // femten kilo hvidt
papir / mens den elvte august langsomt // men sikkert forsvinder […]”. De femten kilo hvidt
papir symboliserer den enorme mængde tekst, der mangler at blive skrevet, hvis systemerne
skulle føres hele alfabetet igennem. Hun ved, at projektet ikke kan fuldendes. Samtidig viser
datoen, hvordan erindringen om atombomben langsomt forsvinder fra vores kollektive
bevidsthed – et centralt tema i værket.
Alfabet er gennemsyret af en grundlæggende dualisme mellem skabelse og udslettelse - liv og
død. Disse to fænomener bliver berørt i de fleste af digtene, ligesom digtsamlingens opbygning
bærer præg af denne opdeling: ”atombomben” bliver efterfulgt af digtet ”kærligheden” og
”brintbomben” bliver efterfulgt af digtet ”livet”. Den kolde krigs effekt på Alfabet er tydelig,
og motivet findes fungerer som et slags manifest – en måde for Christensen at holde fast i alle
de ting og fænomener, som findes og fortsat skal findes. Et forhold hun selv beskriver i sit essay
Som øjet der ikke kan se sin egen nethinde: ” […] idet det gik op for mig, at jeg samlede på ord
50
(United States Regulatory Commision, 2021)
3k SRP
Aurehøj Gymnasium DA/MU
19
for at minde mig selv om, at de tilsvarende ting eksisterede og for at påkalde mig håbet om
deres fortsatte eksistens.”
51
Hendes egen skriveproces fungerer dermed også dualistisk – som
en blanding mellem håb og frygt.
Analyse af Jeg skriver som vinden
Inger Christensens digtsamling Alfabet blev i 2023 nyfortolket, da komponist og dirigent Phillip
Faber satte musik til værket. Det blev til en tonesætning med navnet Jeg skriver som vinden, et
otte minutter langt værk, som består af teksten fra strofe 13-24 i ”alfabeterne” skrevet til DR
Pigekoret. Værket er for ligestemmigt kor og består af fem stemmer (SSSAA). Værket er
systematisk opbygget, hvilket specielt ses i værkets store brug af Arvo Pärts Tintinnabulli-
satsteknik.
Værket kan inddeles i to dele – et A og et B stykke, der musikalsk følger digtets tekstmæssige
opbygning. Værket er opbygget efter en bueform; ABA. Her fungerer A-stykket som den del,
hvor Christensen beskriver, hvordan jeget digter. Dette efterfølges af B-stykket, hvor
Christensen beskriver, hvordan årstiderne digter. Derefter gentages A-stykket med en helt ny
stemme, der bliver tilføjet. Værkets form kan inddeles i nedenstående storformskema:
B
A’
Takt 37-56
Takt 57-92
Det gyldne snit, som udregnes ved hjælp af Fibonacci-talrækken, er ca. 1,618
52
, hvilket værket
også underordner sig efter. Denne stræben efter det gyldne snit kan ses i forhold til værkets
inddeling ved at dividere værkets samlede antal takter med A og B stykkernes samlede
taktlængde:
92/57 = 1,614
Faber gør altså, ligesom Inger Christensen, direkte brug af Fibonacci-talrækken som et bærende
system, der præger værkets opdeling og udformning. Brugen af det gyldne snit skaber dermed
også de ”perfekte” proportioner og benyttes, specielt i A og A’, ydermere til at beskrive naturen,
der selv er udformet efter netop disse talproportioner.
51
(Christensen, Hemmelighedstilstanden, 2000, 131)
52
(Felsager, Taisbak, Lutzen, & Gotfredsen, 2025)
3k SRP
Aurehøj Gymnasium DA/MU
20
Fabers komposition er skrevet efter digtets sproglige metrik og enjambement, som han også
beskriver i indledningen til værket: ”Étslagene skal således kun sjældent betones, men ordene
og fraserne gå på tværs af takternes hovedslag.”
53
Faber forsøger altså gennem skiftende
taktarter at lade værket følge digtets naturlige betoninger og rytme. Det ses specielt i
udformningen af værket, hvor Faber udelukkende benytter sig af 4.-delsnoder og halvnoder,
hvor hver fjerdedel har én stavelse hver. Igennem værket benyttes der også mange pauser
mellem de forskellige fraser. Disse pauser er med til at få værket til at følge digtets
enjambement.
Fjerdedelsnodernes orden brydes dog i A’, idet der introduceres en ny stemmegruppe fra takt
81-91. Denne gruppe synger den samme tekst som de øvrige stemmegrupper, men i nye rytmer
ved brug af sekstoler, trioler og fjerdedele. Denne nye rytmik giver en yderligere organisk
fornemmelse og understøtter teksten fra digtet, da rytmikken næsten minder om strandens
bølgen og vindens susen, som teksten beskriver. Dette sammenspil mellem lyrik og musik er
interessant, da musikken prøver at efterligne naturen.
Fra takt 87-91 bliver det rytmiske motiv rykket op til 1. sopranstemmen, og ligeledes skiftes
orgelpunktets tone fra f’ til g’. Denne ændring skaber en slags naturligt crescendo, som ender i
værkets klimaks i takt 92. Dette crescendo understøttes også af, at der i A’ er langt færre pauser.
I stedet for tre slags pause, som vi har set flere gange i værket tidligere, bliver flere fraser bundet
sammen, så værket flyder mere. Eksempler på dette kan ses i takt 79 i forhold til takt 23-24:
Bilag 4: Takt 22-24
Bilag 4: Takt 78-80
53
(Bilag 4, s. 2)
3k SRP
Aurehøj Gymnasium DA/MU
21
Jeg skriver som vinden går i Bb-dur og er generelt harmonisk stabil; derudover er det
overvejende modalharmonisk med kun få funktionsharmoniske træk. Hele værket bliver noteret
i Bb-dur, og der er igennem hele værket ingen brug af løse fortegn. I A-delen ses der ingen
modulationer og akkorderne skifter mellem Bb-dur og tonikaparallellen Gm. Denne stabilitet
ses også ved, at A-stykket næsten udelukkende består af to motiver. Motiv a er en trinvis opgang
fra Bb’ til d’’, og motiv b laver et kvartspring fra Bb’ til Eb’’, hvorefter der sker en trinvis
nedgang til d’’.
Specielt i motiv b forekommer der ofte akkorder med små dissonanser på grund af
understemmernes principper. Derudover ses der tit kvintstabler som følge af den ofte trinvise
stemmeføring kvintstabler. Et eksempel på dette kan ses i takt 9, slag 2:
Bilag 4: t. 7-9
Her er der på slag 1 en Bb; på slag 2 en Bbsus2, der skaber en åbenhed med sine rene kvinter,
som i modsætning til dur og moltonalitet, ikke skaber en følelsesmæssig farvning til akkordens
udtryk og giver en mere svævende karakter. Til slut, på slag 3, ender akkorden på en blanding
af de to med en Bb(add9) akkord.
I B-delen moduleres der en kvint op til F-dur, hvor der skiftes mellem Cm og F
54
. Her ændres
centraltonen fra det foregående Bb’ til c’’. I B-stykket skiftes der akkord mellem hver takt
udover hver 4., hvor der forekommer to takter à F6/C. Der forekommer i disse akkorder megen
fællestoneaffinitet, hvilket er endnu et modalharmonisk træk. Sidste takt i B-stykket bryder dog
54
Akkordlæsningen er foretaget ud fra understemmerne, som udelukkende befinder sig inden for
treklangen jf. Tintinnabulli
3k SRP
Aurehøj Gymnasium DA/MU
22
modalharmonikken ved at have en dominant-tonikaforbindelse, hvilket er et klart
funktionsharmonisk træk
55
.
Disse fire akkorder kan analyseres modalharmonisk med absolutte trinbecifringer. Grundet
moduleringen fra Bb til F, er Bb og Gm analyseret i Bb-dur, og Cm og F er analyseret i F-dur.
Bb
Gm
F
Cm
I
VIm
I
Vm
Modulationsdelen går, grundet Eb, i F mixolydisk, hvorimod A og A’ går i Bb ionisk. F og Cm
er fundet ud fra T-stemmerne, der udelukkende befinder sig i treklangens toner. Derfor er der
ofte udvidelser på akkorderne, men de analyseres stadig som Cm og F. Specielt Cm er vigtig,
da Vm-akkorden også er et tydeligt modalharmonisk træk.
Akkorderne i slutningen af B-stykket er anderledes i forhold til resten af B-stykket, da der
tidligere har været udvidelser på akkorderne. På grund af udvidelserne, er det derfor ofte F6/C
og Cm(add11). I takt 57 er der dog ingen udvidelser, og der forekommer værkets eneste
dominant-tonikaforbindelse mellem F-dur og Bb-dur i takt 57-58.
Værket er komponeret systematisk efter Arvo Pärts Tintinnabulli-satsteknik. Som tidligere
nævnt er hele A-stykket bygget op på motiv a og motiv b. De to motiver kan varieres i forhold
til, hvor mange gentagelser hver tone får, men de bruger alle samme opbygning. Igennem A og
A’ er disse to motiver med få undtagelser de eneste motiver, der benyttes.
Faber gør brug af ledemotiver i form af, at motiv a beskriver jegets skrivefærd: jeg skriver, i
forsvindende strøg, tunge alfabet, i cirkler, med prikker. Motiv b beskriver derimod naturen:
som vinden, over himlen, som med svaler, med bølgernes og som planterne skriver.
Ledemotiverne bruges til at give lytteren en sammenkobling mellem musik og lyrik ved at
knytte digtets fortælling til musikalske motiver.
I A stykket har 1. og 2. sopranstemmen skiftevist M-stemmen. Når 1. sopran synger M-
stemmen, synger 2. sopran en forsimplet M-stemme. Et eksempel på dette kan ses i takt 1-3:
55
(Bilag 4, t. 56-57)
3k SRP
Aurehøj Gymnasium DA/MU
23
Her synger 1. sopran motiv a og b, og 2. sopran stopper på de to motivers anden tone med en
halvnode. Disse halvnoder skaber dissonans i form af, at 2. sopran gør holdt ved en
akkordfremmed tone. 3. sopran, 1. alt og 2. alt benyttes alle som T-stemmer. 3. sopran er i A-
stykket 1st position inferior, og 1. eller 2. alt synger 2nd position inferior. Igennem hele A og
A’ er der et orgelpunkt i skiftevist 1. og 2. alt på Bb på slag 1 i hver takt. Orgelpunktet mellem
1. og 2. alt skifter alt efter hvilken akkord, der synges. Hvis det er Bb-dur, er det 2. alt, der har
orgelpunktet, og ved Gm er det 1. alt.
I B-stykket sker der et betydeligt skift i både harmonikken og i Tintinnabulli-teknikkens
udformning. Her får 2. sopran melodien, M-stemmen, og 1. sopran får i stedet en
diskantlignende overstemme i form af lange nodeværdier, som laver en nedgang og følger 3rd
mode. 1. og 2. soprans to stemmer går i modbevægelse og laver stemmekryds ved 2. sopranens
opgang og 1. sopranens nedgang.
I B-stykket introduceres der, som tidligere nævnt, nye motiver, der benytter sig af pitch centre
i c’’:
Disse to nye motiver kan kaldes for motiv c og d, og er de eneste motiver, som bruges i melodien
i B-stykket. De kan ligesom motiv a og b variere i form af, hvor mange tonegentagelser der er,
så melodien hele tiden er underordnet Christensens tekst. Motiv c følger 4th mode, og motiv d
benytter sig af 3rd mode.
I B-stykket bliver der, i forhold til A-stykket, byttet om på stemmernes indbyrdes forhold. Der
forekommer, ligesom i A, et orgelpunkt, men her er det 3. sopran, der igennem hele perioden
holder et orgelpunkt på f’. Grundet dette skift er det 1. og 2. alt, der har de to T-stemmer; 1. alt
synger 1st position inferior, og 2. alt synger 2nd position inferior.
3k SRP
Aurehøj Gymnasium DA/MU
24
I A’ forekommer der et nyt rytmisk motiv. Dette motiv starter med at være hos en ny
stemmegruppe, som betegnes ”lille gruppe”. Motivet synges hos lille gruppe på f’ fra takt 81-
86 og skifter derefter til 1. sopran fra takt 87-91, hvor tonen stiger til g’.
Efter den rytmiske variation i A’ slutter værket cyklisk med de samme to takter, der indledte det
8 minutter lange værk med teksten: ”jeg skriver / som vinden”
56
. Denne afslutning lader tonerne
ringe ud og giver ro efter den rytmiske variation i lille grp. og 1. sopranstemmen. Det skaber
en klar åbenhed i værket, og Faber ender præcis som det hele startede på en Bb-dur. Det fungerer
derfor som en lukket afslutning.
Vurdering og diskussion
Remediering defineres som ”det at overføre en genre eller et indhold fra et medie til et andet”
57
.
Når en tekst overføres fra et medie til et andet, skaber det nye muligheder for afsenderen; de
kan udelade noget, tilføje noget og ændre indhold, så det passer til lige netop deres remediering
og det, de forsøger at fortælle modtageren.
I denne sammenhæng er begreberne immediacy og hypermediacy,
58
formuleret af Bolter og
Grusin, centrale for forståelsen af en remediering. Immediacy er, når mediet, der benyttes til at
remediere en tekst,
59
så vidt muligt, virker usynligt for modtageren, så modtageren helt
glemmer, at der er tale om en remediering. Det modsatte finder sted ved begrebet hypermediacy,
der betegner en remediering, hvor mediet, der benyttes, gør opmærksom på sig selv ved en
tydelig bearbejdning og fremhævelse af remedieringens nye mediefacet, og derfor også en
tydelig bearbejdning af den originale tekst. I Fabers remediering af Alfabet bliver hans
56
(Bilag 4, takt 91-92)
57
(Malmberg & Christiansen, 2024)
58
(Bolter & Grusin, 2000)
59
Her benyttes der det udvidede tekstbegreb; ikke blot litteratur, men film, musik, skuespil osv.
3k SRP
Aurehøj Gymnasium DA/MU
25
overførsel fra lyrik til musik et hypermedialt greb, der direkte gør opmærksom på værket
igennem klang, rytme og toner. Remedieringer er derfor altid præget af afsenderes egen
fortolkning af værket og kan ikke betragtes som objektive i forhold til originalen.
Når man taler om remediering, har der været tradition for at vurdere, hvor vellykket en
remediering er ud fra det, som kaldes troskabsdiskursen, som vurderer, hvor tro den er mod
originalen. Det er dog senere blevet afskaffet, da det gav mange film negative anmeldelser,
fordi det blev vurderet på baggrund af mangler fremfor de aktive kunstneriske valg, der er blevet
foretaget i overførslen
60
. Remedieringer skal derfor vurderes som deres eget værk med en
relation til originalen fremfor en gennemarbejdning af originalen.
Overførslen fra lyrik til musik ændrer værkets receptionsform. Hvor læseren af et digt kan
stoppe op, genlæse og dvæle ved sproget, er musikken et tidsbundet medie, der ikke giver
samme plads til spørgsmål og undren, som litteraturen lægger op til. Her kan man hverken
stoppe op eller lægge digtet fra sig, men blot lytte til sammensmeltningen af toner og lyrik.
Dette betyder, at Fabers remediering ikke blot oversætter digtet, men også styrer og farver dets
betydning. Denne overførsel skaber en mere kollektiv forståelse af teksten, hvor musikkens
tonale farver styrer fortolkningen af digtet.
Fabers tonesætning adskiller sig fra Christensens originale digt, idet han kun benytter sig af
strofe 13-24, og ved at lade strofe 13-20 gentage sig, hvilket bryder digtets originale Fibonacci-
prægede struktur. Igennem musikkens tonesætning kan det ses, at Inger Christensens
systemprægede skabelsesprincipper havde stor betydning for Faber. Udover at remediere
digtets tekst til toner, remedierede han også hendes bærende systemer ved at benytte sig af Arvo
Pärts stramme og minimalistiske kompositoriske udtryk og Fibonacci-talrækken, hvilket
fungerer som en slags hommage til Christensen. Udover blot at være et system, har
Tintinnabulli, for Arvo Pärt, også en dualistisk kvalitet:
”Pärt described […] that the M-voice always signifies the subjective world, the daily egoistic
life of sin and suffering; the T-voice, meanwhile, is the objective realm of forgiveness. The M-
voice may appear to wander, but is always held firmly by the T-voice. This can be likened to
60
(Kjældgaard, et al., 2012)
3k SRP
Aurehøj Gymnasium DA/MU
26
the eternal dualism of body and spirit, earth and heaven; but the two voices are in reality one
voice, a twofold single entity
61
.
Den dualisme, der ses som grundlaget for Tintinnabulli, benyttes af Faber selv til at understrege
digtsamlingens og ”alfabeternes” egen dualisme i de gennemgående tematiske spændingsfelter
mellem liv og død; natur og ødelæggelse; atombombe og Fibonacci. At de to stemmer, for Pärt,
egentlig er en stemme, kan også bruges til fortolkning af digtet; uden det ene ville det andet
ikke findes. Der skal være død, for at der er liv. Faber benytter derfor ikke blot Tintinnabulli
som et kompositorisk princip, men som en æstetisk parallel til digtets indre struktur.
Derudover har Faber, ligesom Christensen, benyttet sig af Fibonacci-talrækken i udformningen
af korværkets opbygning. At han direkte bruger det gyldne snit, er derfor et dogme for værkets
udformning og noget, som har vægtet højt for Faber at have med i sin remediering af det
ikoniske værk Alfabet.
Et aktivt valg Faber har taget, er at ændre musikkens tonalitet og harmonik i strofe 21-25, hvor
digtet også ændrer litterær karakter. Stroferne starter med forår fyldt med liv og ”anemonernes
bøgens / violen og skovsyrens / fælles alfabet”
62
, og går derefter til vinterens ”mørket og
døden”
63
. Disse årstids-strofer understreger han i kompositionen ved det tydelige harmoniske
skift fra Bb-dur med pitch centre i Bb’ til F mixolydisk med pitch centre i c’’. I A og A’
understreger Faber med sin komposition naturen både i form af ledemotiver men også med dets
harmonik. Som tidligere nævnt giver Bb(add9), med dets kvintstabel, en åbenhed og
åndelighed, hvilket spiller sammen med digtets tekst.
I forbindelse med værket Jeg skriver som vindens uropførelse til DR Pigekoret + koncert udtalte
Faber sig om værket:
” Det er mine sidste koncerter med koret, og jeg har skrevet et nyt værk til lejligheden med
titlen 'Jeg skriver som vinden'. Teksten er af Inger Christensen, og jeg har med musikken forsøgt
at ramme en ukuelighed og en udadvendt og afklaret tone, der ikke udelukkende er et trist farvel,
61
(Hillier, 1997, s. 96)
62
(Bilag 4, s. 58, l. 6-8)
63
(Bilag 4, s. 58, l. 22)
3k SRP
Aurehøj Gymnasium DA/MU
27
men også en hilsen til det skønne og stærke musikalske kor, jeg er så stolt af. Det bliver nogle
koncerter, der kommer til at betyde meget for mig.”
64
Faber fremstiller selv tonesætningen som en måde at reaktualisere Alfabet og Inger Christensen
på, men de musikalske valg gør, at værket får nye betydninger. Selvom det ikke virker, som om
han ønsker at omfortolke værket, er det stadig Fabers subjektive læsning, som danner grundlag
for korværket. At gøre det med DR Pigekoret er også et aktivt valg, når man taler om
remediering. At unge kvinder synger et værk, der handler om liv og død, om natur og
ødelæggelse benyttes i korværket som en kontrast.
Det at remediere et litterært værk til musik er med til at skabe en mere kollektiv oplevelse af
digtet, hvor tonesætnings følelsesmæssige farver hjælper lytteren igennem digtets betydning,
som, tidligere nævnt, er Fabers egen tolkning af værket.
Ydermere har tiden Faber skrev værket i betydning for remedieringen. Alle de katastrofer, som
nævnes i digtsamlingen med dets bombedigte, blev aldrig en realitet. Den kolde krig gik over,
og den til tider dystopisk prægede fremtid, som Christensen beskriver, skete aldrig. Dette
retrospektive tilbageblik skaber, i modsætning til digtsamlingen, en verden fyldt med håb, natur
og kærlighed.
Om Fabers remediering af det ikoniske værk er vellykket, er op til egen fortolkning, men ud fra
de givne remedieringsprincipper, er det muligt at lave en vurdering. En remediering lykkes kun,
hvis det tilføjer noget nyt til værket. Digtet ”alfabeterne” er et håbefuldt værk, der prøver at
finde lys i en mørk tid samtidig med at være realistisk. Som min analyse påpeger, fungerer
digtet i digtsamlingen som en ny begyndelse, efter bomberne har raset i verden – et positivt syn
på verden. Med disse ting i mente kan Fabers remediering forstås som et værk, der både
viderefører og nyfortolker Inger Christensens poetiske univers. Gennem musikalske og
kunstneriske valg bliver der tilføjet nye betydninger, og værket fungerer som en selvstændig
subjektiv fortolkning, der står i tæt dialog med Christensens originale værk. Samtidig fungerer
korværket som et værk i sin egen ret.
64
(Rosenmeier, 2023)
3k SRP
Aurehøj Gymnasium DA/MU
28
Konklusion
Fabers værk Jeg skriver som vinden er et eksempel på, hvordan Inger Christensens alfabetiske
og matematiske systemer kan remedieres til et nyt medie samtidig med at beholde deres
grundlæggende betydning. I Alfabet fungerer systemer både som strukturelle samt tematiske
principper, der forbinder natur orden med samtidens politiske uro i form af Den kolde krig.
Faber overfører i sit korværk disse litterære systemer fra poesi til musik. Det ses i benyttelsen
af Fibonacci-talrækken og at han remedierer Christensens systemer ved hjælp af Arvo Pärts
Tintinnabulli-satsteknik. Dermed remedierer han ikke blot teksten til toner, men også tekstens
indhold, som specielt ses i form af ledemotiver og Tintinnabullis dualistiske karakter; natur og
ødelæggelse; håb og katastrofe; kærlighed og had. Igennem alt dette tilføjer han et nyt medie,
hvor lyrik, klang og toner smelter sammen til et nyt hele.
Remedieringen tilføjer unægteligt nye betydninger, der er baseret på Fabers fortolkning af
værket. Lytteren bliver holdt i hånden og hjulpet gennem værket ved musikkens tidsbundethed,
stemninger og dynamikker. Selvom Fabers værk bærer præg af hans egen tolkning, formår han
stadig at bevare og forstærke den ukuelighed og det håb, der netop ses i digtet ”alfabeterne”.
En frisk start - igen fyldt med abrikostræer, bregner, cikader og duer, der findes i vores fælles
alfabet. Dermed fremstår Jeg skriver som vinden som en selvstændig, men trofast
nyfortolkning, der både bevarer og fornyer Alfabets kunstneriske udtryk.
3k SRP
Aurehøj Gymnasium DA/MU
29
Litteraturliste
Andersen, L. T. (). Danmarkshistorien. Hentet fra danmarkshistorien.lex.dk:
https://danmarkshistorien.lex.dk/Inger_Christensen,_1935–2009
Bødtcher-Hansen, M., & Carlsen, M. S. (2012). Med tiden - en litteraturhistorisk arbejdsbog.
Gyldendal.
Bolter, J. D., & Grusin, R. (2000). Remediation - understanding new media.
Brostrøm, T. (21. 8 2025). Lex. Hentet fra lex.dk: https://lex.dk/centrallyrik
Christensen, I. (1969). Det. Gyldendal.
Christensen, I. (1981). Alfabet. Gyldendal.
Christensen, I. (2000). Hemmelighedstilstanden. Nordisk Forlag.
Det Etiske Råd. (u.d.). Hentet fra etiskraad.dk:
https://www.etiskraad.dk/undervisning/grundskolen/kimaerer
Emu. (9 2025). Hentet fra emu.dk: https://www.emu.dk/stx/dansk/kernestof/den-nye-
litteraturkanon-er-klar
Felsager, B., Taisbak, M. C., Lutzen, J., & Gotfredsen, L. (). Lex. Hentet fra
lex.dk: https://lex.dk/gyldne_snit
Folke, H. (17. 2 2016). Lex. Hentet fra lex.dk: https://lex.dk/Eniwetok
Hillier, P. (1997). Arvo Pärt. Oxford University Press.
Kjældgaard, L. H., Møller, L., Ringgaard, D., Rosing, L. M., Simonsen, P., & Thomsen, R. M.
(2012). Litteratur - introduktion til teori og analyse. Aarhus Universitetsforlag.
Knudsen, J. I. (2026). Dansk Lex. Hentet fra dansklex.dk:
https://dansklex.dk/index.php?id=8767
Kulavig, E. (23. 1 2026). Lex. Hentet fra lex.dk: https://lex.dk/Novaja_Zemlja
Litteratursiden. (30. 6 2024). Litteratursiden. Hentet fra litteratursiden.dk:
https://litteratursiden.dk/forfattere/inger-christensen
Malmberg, M., & Christiansen, J. M. (2024). Remediering. Dansklærerforeningens Forlag.
Muhlmann, G. (2016). Dansksiderne. Hentet fra dansksiderne.dk:
https://dansksiderne.dk/index.php?id=5242
Ordbog Over Det Danske Sprog. (1928). Hentet fra ordnet.dk:
https://ordnet.dk/ods/ordbog?query=kimære
Palsmar, H. (26. Januar 2026). Arvo Pärt. Hentet fra Lex: https://lex.dk/Arvo_P%C3%A4rt
Pape, L. W. (1995). System-verden. Synsvinkler.
Rex, J. (Instruktør). (1998). Inger Christensen - Cikaderne findes : en portrætfilm [Film].
3k SRP
Aurehøj Gymnasium DA/MU
30
Rifbjerg, K. (1960). Konfrontation. Gyldendal.
Rosenmeier, C. (8. 5 2023). Dr. Hentet fra dr.dk: https://www.dr.dk/presse/presse-kor-og-
orkestre/dr-pigekoret-afslutter-saesonen-med-musikalske-og-kongelige-gaester
Tortzen, C. G. (5. 11 2024). Lex. Hentet fra lex.dk:
https://lex.dk/Narkissos#:~:text=Narkissos%20var%20i%20græsk%20mytologi%20en
%20smuk,at%20blive%20forvandlet%20til%20en%20lilje%20(narcis).
United States Regulatory Commision. (9. 3 2021). Hentet fra nrc.gov:
https://www.nrc.gov/reading-rm/basic-ref/glossary/chain-reaction