SRP i DA/MU om Alfabet (Inger Christensen & Philip Faber)

3k SRP

Aurehøj Gymnasium DA/MU

Aurehøj Gymnasium Studieretningsprojekt 2026

STX 3.g

Klasse: 3k

Fag og niveau: Dansk A / Musik A

Vejleder(e): Jonas Hansen (Dansk) / Jonas Vincent (Musik)

Kontaktinfo til vejledere (arbejdsmail): /

Opgavens omfang skal svare til 15-20 sider af 2400 enheder (antal anslag inklusive mellemrum)

jf. ”Læreplan Studieretningsprojektet (SRP)”. Eleven bekræfter ved at aflevere opgaven, at

omfanget af opgaven er inden for det angivne antal sider.

Angående omfang: Forside, indholdsfortegnelse, noter, litteraturliste, figurer, tabeller og lignende materialer medregnes

ikke i omfanget af opgaven. Eventuelle bilag betragtes ikke som en del af det skriftlige produkt, der indgår i den samlede

bedømmelse. Det dansksprogede resumé derimod indgår i de 15-20 sider.

Såfremt teksten indeholder større mængder symbolsprog, f.eks. matematiske ligninger og formler, kan disse dele af

besvarelsen opgøres ud fra deres omfang på de givne sider uden at tælle antal enheder.

STX 3.g

plagieret – heller ikke ved brug af kunstig intelligens (AI).

Emneområde for SRP-projektet:

Korværket Jeg skriver som vinden (Inger Christensen 1981 og Phillip Faber 2023)

Opgaveformulering for SRP-projektet:

Hvordan fungerer de alfabetiske og matematiske systemer i Inger Christensens Alfabet og hvordan

kan disse remedieres til en musikalsk komposition?

Redegør for systemdigtningen i Inger Christensens forfatterskab samt den litteraturhistoriske

placering af Alfabet (1981). Redegør derudover kort for Arvo Pärts kompositionsteknikker, der har

relation til Jeg skriver som vinden.

Foretag en socialhistorisk analyse af Alfabet (1981) som samlet værk og lav derefter en næranalyse

STX 3.g

sprog og tematikker.

Lav en musikfaglig analyse af Jeg skriver som vinden (Phillip Faber 2023) herunder med fokus på

samspillet mellem lyrik og musik.

3k SRP

Aurehøj Gymnasium DA/MU

Vurder på baggrund af redegørelse og analyser, hvordan Fabers remediering forholder sig til og

nyfortolker Inger Christensens originale værk. Diskuter i den forbindelse hvilken betydning Alfabets

overførsel fra et medie til et andet har for dets samlede kunstneriske udtryk.

Anvend det vedlagte bilag i den forbindelse.

3k SRP

Aurehøj Gymnasium DA/MU

Resumé

I dette SRP undersøges, hvordan Inger Christensens alfabetiske og matematiske systemer fungerer i

hendes digtsamling Alfabet, og hvordan disse kan remedieres til musik i Phillip Fabers værk Jeg

skriver som vinden.

Først undersøges modernismens tre faser, skrifttematik og systemdigtning generelt, og derefter

hvordan disse fungerer hos Inger Christensen. Derudover redegøres der for Arvo Pärts Tintinnabulli-

satsteknik. Herefter foretages der en danskfaglig analyse af ”alfabeterne”, ”brintbomben” og

”kærligheden” samt en samlet værkanalyse af Alfabet med særligt fokus på digtenes sprog,

komposition og tematikker. Derefter foretages der en musikfaglig analyse af Phillip Fabers værk Jeg

skriver som vinden med fokus på samspil mellem musik og lyrik. I en vurdering og diskussion

undersøges det, hvordan Faber nyfortolker det originale værk, og hvilken betydning værkets

overførsel fra ét medie til et andet har for værkets samlede kunstneriske udtryk.

Det konkluderes, at Faber har lavet en vellykket remediering i form af benyttelse af Inger

Christensens systematiske principper og ydermere, at Jeg skriver som vinden tilføjer en ekstra

dimension til det originale værk.

3k SRP

Aurehøj Gymnasium DA/MU

Indholdsfortegnelse

Resumé ..................................................................................................

Indledning .............................................................................................

Redegørelse ............................................................................................

Modernismens tre faser ...........................................................................................................

Inger Christensens systemdigtning ...........................................................................................

Tintinnabulli ...........................................................................................................................

Analyse af Alfabet .................................................................................

”alfabeterne” ........................................................................................................................

”brintbomben” ......................................................................................................................

”kærligheden” ......................................................................................................................

Samlet analyse af Alfabet .......................................................................................................

Analyse af Jeg skriver som vinden ............................................................

Vurdering og diskussion ........................................................................

Konklusion ...........................................................................................

Litteraturliste .......................................................................................

Bilag ....................................................................................................

Bilag 1 ..................................................................................................................................

Bilag 2 ..................................................................................................................................

Bilag 3 ..................................................................................................................................

Bilag 4 ..................................................................................................................................

Indledning

”jeg skriver som vinden / der skriver med skyernes / rolige skrift // eller hurtigt over himlen / i

forsvindende strøg / som med svaler”. Sådan indleder Phillip Faber sin tonesætning af Inger

Christensens Alfabet. At remediere lyrik til musik er en kompleks proces, hvor der må tænkes,

tolkes og omfortolkes, for at et litterært værk kan fungere i egen ret i et nyt medie. I musikken

smelter toner og tekst sammen og skaber et nyt æstetisk hele, hvor betydninger og nuancer

forskydes.

Det er ikke overraskende, at Alfabet har tiltrukket en komponist som Faber. Christensens

systemdigtning – med dens stramme benspænd, Fibonacci-talrækken og alfabetets struktur –

deler træk med den regelbundne kompositoriske proces i musik. Det organiske men

systematiske udtryk i Alfabet giver et særligt potentiale for musikalsk fortolkning, da de mange

systemer og strukturer også kan benyttes musikalsk.

I dette SRP redegøres der for Inger Christensens systemdigtning, den litteraturhistoriske

kontekst og Arvo Pärts Tintinnabulli-teknik, som danner grundlag for Fabers tonesætning af

”alfabeterne”. Dernæst analyseres tre selvvalgte digte samt Alfabet som helhed med fokus på

komposition, sprog og tematikker. I musikanalysen af Fabers værk Jeg skriver som vinden

undersøges hans kompositionsmetoder og samspillet mellem lyrik og musik. Afslutningsvis

vurderes det, hvordan Fabers remediering forholder sig til og nyfortolker Christensens originale

værk, og hvilken betydning overførslen fra tekst til musik har for det samlede kunstneriske

udtryk.

3k SRP

Aurehøj Gymnasium DA/MU

Redegørelse

Modernismens tre faser

Efter Anden Verdenskrig søgte samtidens forfattere mod eksistentielle spørgsmål. Denne

litterære strømning, som strækker sig fra ca. 1945 til 1980, betegnes som modernismen og kan

opdeles i tre faser. Den første fase opstod som reaktion på krigens ødelæggelser og den

efterfølgende europæiske kulturkrise. Krisen bragte meningsløshed og derudover den moderne

eksistentialisme

. I Danmark blev den spæde start af modernismen hjulpet på vej af tidsskriftet

Heretica, som udkom fra Heretica-digterne valgte at se bort fra samtidslitteraturen

og i stedet søge tilbage til klassiske digtformer som sonetten og elegien. Med disse digtformer,

som har rødder i romantikken og symbolismen, betegnes digterne stadig som modernister, fordi

de undersøger menneskets eksistens og forsøger at skabe mening i en verden præget af krise.

Denne fase kaldes derfor for Heretica-modernismen og sensymbolismen

Den næste fase, har rod i Klaus Rifbjergs digtsamling Konfrontation

og betegnes derfor

konfrontationsmodernisme. Her var forfatterne i opposition til Heretica-digtningens

indadvendte eksistentialisme og søgte konfrontation med den moderne virkelighed. Litteraturen

inddrog motiver fra hverdagen, samfundet og teknologi

. Et centralt tema i

konfrontationsmodernisme var fremmedgørelse, som gennemsyrede litteratur og kunst;

oplevelsen af at stå uden for fællesskabet.

Ud af konfrontationsmodernismen udsprang den sidste modernistiske strømning kaldet

skrifttematik, som blandt andet dækker over systemdigtning og konkretisme. Denne strømning

undersøger sproget i sproget selv. Altså selve det at skrive og dets relation til verden omkring.

Denne metapoetiske tilgang til litteraturen undersøger forholdet mellem digterjeg, teksten og

miljøet, hvori teksten opstår. De skrifttematiske tekster er meget varierede og nogle af de mest

prominente skrifttematiske forfattere er Per Højholt, Hans-Jørgen Nielsen og ikke mindst Inger

Christensen. Udover relationen mellem digt og digter, dækker skrifttematik også over

systemdigtningen. Præmissen for systemdigtningen er, at digtet er fast bundet op på et system;

disse systemer kan, ligesom digtene selv, variere. Det kan blandt andre være matematiske,

(Bødtcher-Hansen & Carlsen, 2012)

(Muhlmann, 2016)

(Rifbjerg, 1960)

(Bødtcher-Hansen & Carlsen, 2012, s. 277)

3k SRP

Aurehøj Gymnasium DA/MU

litterære, grafiske eller lydmæssige systemer

. Systemerne giver læseren en slags forforståelse

for, hvordan lyrikken skal læses. Derfor bliver formen og systemerne næsten overlegen i forhold

til semantikken og symbolismen. Litteraturen selv bliver en autonom størrelse, og jegets

suverænitet bliver afskrevet

Systemdigtningen er generelt gennemsyret af både system- og samfundskritik. Denne kritik

udfolder sig som en metapoetisk strategi, hvor digtene undersøger og udfordrer de strukturer,

de selv er bygget op omkring. Ved at være systemer, der reflekterer over systemer, kommenterer

de på den orden – politisk, sproglig og kulturel – som former menneskets virkelighed. Denne

dobbelte bevægelse mellem form og kritik kommer særligt tydeligt til udtryk i Inger

Christensens digtning.

Inger Christensens systemdigtning

”Det. Det var det. Så er det begyndt. Det er. Det bliver ved. Bevæger sig. Videre. Bliver til.

Bliver til det og det og det.”

Med disse sætninger begynder Inger Christensen sin digtsamling Det

, der cementerer hende i

dansk skrifttematik og systemdigtning. Hendes tre hovedværker Det (1969), Alfabet (1981) og

Sommerfugledalen (1991) benytter alle tre stramt opsatte systemer, hvori sproget udfolder sig.

I Det er det tredelingen med PROLOGOS, LOGOS og EPILOGOS. I Alfabet er det Fibonacci-

talrækken og alfabetet, der danner rammerne for digtsamlingens systematik og endelig i

Sommerfugledalen, er det den traditionelle sonetkrans, der, med rødder fra renæssancen

, er

både traditionel og samtidigt nytænkende. Inger Christensen var en af de førende systemdigtere,

der næsten definerede genren,

og selvom hendes poesi på nogle punkter minder om de andre

systemdigtere, som Højholts og Nielsens, adskiller den sig også en del. Hendes fokus på

naturen, hvori jeget ofte befinder sig, er en af dem; hun benytter sig af kemiske betegnelser og

biologiske begreber til at beskrive følelser og stemninger. Hendes måde at skrive på er dermed

unik. En skriveproces som hun selv beretter om i sit essay Den naive læser: ”Når jeg skriver

digte, kan jeg finde på at lade som, det ikke er mig men sproget selv, der skriver. […] Som om

(Knudsen, 2026)

(Pape, 1995)

(Christensen, Det, 1969)

(Bødtcher-Hansen & Carlsen, 2012, s. 77)

(Bødtcher-Hansen & Carlsen, 2012, s. 293)

3k SRP

Aurehøj Gymnasium DA/MU

de enkelte ord, uden om mig, har direkte berøring med de fænomener, de henviser til. Så det

bliver muligt for verden at finde mening i sig selv. En mening, som er der i forvejen.”

Ifølge hende er det altså ikke hende selv, der skriver digtene; men digtene selv, som digter

igennem Christensen. Dette forhold mellem digt og digterjeget undersøges flere gange i

Christensens digte - mest af alt i Alfabet og Det. I 2006 blev Sommerfugledalen optaget i

Kulturministeriets Kulturkanon, og i september 2025 blev Inger Christensens forfatterskab

reaktualiseret, da det blev optaget i den nye litteraturkanon

Tintinnabulli

Den estiske komponist Arvo Pärt bliver anset som den hyppigst opførte nulevende komponist

Pärt studerede på Tallinn Musikkonservatorium, hvorefter han først komponerede i neoklassisk

stil og derefter begyndte at eksperimentere med serialisme, dodekafoni og kollage teknikker

Pärt blev hurtigt anerkendt, og hans værker blev opført mange steder i Sovjetunionen og en

smule i den vestlige verden. I 1968 oplever han dog en musikalsk krise og går under jorden i

flere år. Disse år bruger han på at finde en ny stemme i musikken, som kan udtrykke hans

følelser. Det finder han ved at studere Gregoriansk sangtradition og tidlig polyfoni

, og efter

en flerårig pause fra kompositionen opfinder Pärt kompositionsteknikken Tintinnabulli.

Tintinnabulli er latin og betyder ”små klokker”, hvilket henviser til den klokkelignende klang,

der opstår ved komposition efter Tintinnabullis principper. Tintinnabulli består i sin

grundlæggende form af to stemmer. Den ene stemme bevæger sig trinvist enten opad eller

nedad. Denne stemme omtales melodistemmen eller M-stemmen. Den anden stemme bevæger

sig i treklangens toner. Denne stemme kaldes Tintinnabulli-stemmen eller forkortet til T-

stemmen. Musikkens omdrejningspunkt er centraltonen, som også kaldes pitch centre. M-

stemmen kan (i sin simpleste form) blive opbygget på fire måder: opadgående startende i pitch

centre, nedadgående fra pitch centre, nedadgående mod pitch centre og til sidst opadgående til

pitch centre. Disse kaldes for henholdsvis 1st mode, 2nd mode, 3rd mode og 4th mode:

(Christensen, Hemmelighedstilstanden, s. 12, 2000)

(Emu, 2025)

(Palsmar, 2026)

(Hillier, 1997, s.32)

(ibid. s. 87)

3k SRP

Aurehøj Gymnasium DA/MU

Figur 1: Illustration af de ﬁre M-stemmers opbygning. Her med pitch centre i c’.

Udover M-stemmens opbygning er der også bestemte regler for opbygning af T-stemmen.

Denne stemme har lidt friere muligheder – her beskrives de væsentligste: T-stemmen har

forskellige navne alt efter om den er under eller over melodistemmen, og derudover om den er

den tætteste treklangstone på melodien eller den næst tætteste.

Hvis T-stemmen ligger over melodien i den tættest mulige beliggenhed på M-stemmen i den

givne treklang, kaldes denne 1st position superior. Hvis den derimod er den næst tætteste i

treklangens toner over melodien, kaldes den 2nd position superior. T-stemmen kan naturligvis

også være en understemme. I så fald kaldes den (med samme principper som i overstemmen)

enten 1st eller 2nd position inferior

Figur 2: Illustration af de ﬁre T-stemmers opbygning. Hhv. 1st pos. superior, 2nd pos. superior, 1st pos. inferior og 2nd

pos. inferior. T-stemmen er farvet rød i eksemplet.

Udover disse fire basale T-stemmer kan den også skifte mellem superior og inferior; dog skal

T-stemmen altid forblive indenfor den givne treklang. Denne måde at komponere skaber to

simple stemmer, som grundet sammenfaldet mellem treklangen og den diatoniske trinvise

stemme skaber dissonans, når M-stemmen er på en akkordfremmed tone.

Analyse af Alfabet

Alfabet er en digtsamling bestående af 14 digte, som underinddeles i 33 digte. Digtsamlingen

er opbygget efter to uafhængige systemer: alfabetet og Fibonacci-talrækken. Fibonacci-tal er

en talrække, hvor næste tal i rækken findes ved at lægge de to foregående tal sammen:

1,1,2,3,5,8,13,21 osv. Digtsamlingen indledes med ”abrikostræerne”, der består af ét vers,

hvorefter længden vokser efter talrækkens princip. Det næstsidste digt, m-digtet, når op på 377

vers. Systemet brydes i det afsluttende n-digt, som kun består af 321 vers frem for de forventede

610 vers.

(Hillier, 1997)

3k SRP

Aurehøj Gymnasium DA/MU

Udover at digtenes længder er forudbestemt af Fibonacci, følger digtene også alfabetets egen

opbygning. Hvert digt indledes med ord, der begynder med det tilsvarende bogstav. Et eksempel

kan være digt nummer 4: ”duerne findes; drømmerne, dukkerne / dræberne findes; duerne,

duerne; / dis, dioxin og dagene; dagene / findes […]”

. Fordi det er det fjerde digt, er det

bogstavet d, som fremhæves. Denne allitterære opremsningskæde benyttes til at fortælle, hvad

der findes. Indtil digt 9, ”istiderne”, består digtene stort set kun af konstateringer om, hvad der

findes, men fra digt 10-14 skifter digtene karakter. De starter stadig med at fortælle, hvad der

findes, men begynder derefter at nævne nogle af de fænomener, der i tidligere digte fra

samlingen findes: ”Jorden med / bevidsthedens kystlinje blå og med reder hvor / fiskehejren

findes […]”

. Her nævnes fiskehejren, der allerede fandtes i digt 6

. Udover Fibonacci-

talrækken og alfabetet har hvert enkelt digt sine egne strukturelle regler; digte på over 13 vers

opdeles i flere strofer, hvor strofernes længder igen følger Fibonacci-talrækken internt i digtet.

Derudover bliver digtene fra og med digt 10 opdelt i mindre digte.

Alfabet er igennem hele digtsamlingen præget af Inger Christensens samtid. Hendes

beskrivelser og bekymringer omkring Den kolde krig og specielt atombomben har en massiv

betydning for digtenes udtryk. Netop Den kolde krig og atombombens ødelæggelse beskriver

Christensen i sit essay Som øjet der ikke kan se sin egen nethinde: ”Hvorfor arbejde med digte?

Hvorfor i det hele taget arbejde. Atomvåbnene og andre mere eller mindre nærværende ulykker

var til diskussion. […] Men dengang levede jeg altså i en kritisk tilstand, som, hvis den skulle

besvares af mig, kun havde poesien at afkræve et svar.”

Denne samfundskritik kommer direkte

til udtryk i hendes fire bombedigte: ”atombomben”, ”brintbomben”, ”cobaltbomben” og

”defolianterne” men også i naturdigte som ”istiderne”: ”isbjørnen findes, stemplet som en pels

med personnummer findes den, idømt sit liv”

. Her reduceres isbjørnen til en administrativ

kategori — ikke som levende væsen, men som “pels med personnummer”. Denne

objektivisering fungerer som en skarp kritik af den menneskelige magtudøvelse, hvor naturen

behandles som en ressource frem for et levende individ.

(Christensen, alfabet, 1981, s. 10, l. 1-4)

(ibid. s. 20, l. 15-17)

(ibid. s. 12, l. 1)

(Christensen, Hemmelighedstilstanden, 2000, s. 130)

(Christensen, Alfabet, 1981, s. 17, l. 6-7)

3k SRP

Aurehøj Gymnasium DA/MU

”alfabeterne”

”alfabeterne” er det 28. digt (i den underopdelte optælling), og finder sin plads i m-digtet. Dette

digt er, ligesom mange af de andre, struktureret efter Fibonacci-talrækken. Det ses ved

mængden af verselinjer i hver strofe. Strofernes længder er på hhv. et, to, tre og fem vers, hvilket

er de første fire cifre i Fibonacci. Udover den stramme struktur benytter Christensen sig

konsekvent af minuskler og udeladelse af tegnsætning.

Digtet er efterfølger til det foregående ”defolianterne”, som er det sidste af de fire bombedigte.

Dets struktur ligner begyndelsen af hele digtsamlingen. Stroferne består af ét vers og starter

derudover med bogstavet a. ”alfabeterne” kan ses som en slags skabelsesberetning efter a-, b-,

c- og d-bomberne har raset i digtsamlingen, og dette bruges som en begyndelse til en ny epoke

præget af ukuelighed.

Digtet starter med at konstatere hele grundlaget for digtsamlingen; nemlig, at ”alfabeterne

findes” og bagefter ”alfabeternes regn”

. Alfabetets klare symbolik bliver her markant.

Alfabetet er et symbol på sproget. Og her hvordan sproget og naturen (regnen) hænger uløseligt

sammen. Men ordet er, ifølge Christensen, ikke udelukkende menneskelige handlinger: ”Men

også myrerne læser. Også træerne læser, og ved på sekunder, hvornår de skal hænge med

bladene, hvis deres blomstring er i fare.”

Træer og myrer læser naturen, og svarer tilbage med

at skrive med bladene.

Igennem digtet undersøger digterjeget, hvordan det skriver: ”jeg skriver som vinden / der

skriver med skyernes / rolige skrift”

. Her forklarer digterjeget, at det skriver som vinden –

men ikke bare som vinden. Jeget skriver som ”vinden, der skriver med skyernes rolige skrift”

Denne metapoesi forklarer det sammenvævede forhold mellem poesi og natur. I digtet er det

som om, det er de naturlige fænomener, som selv digter om deres forhold til andre

naturfænomener. Naturen bliver besjælet ved dets evne til at skrive: naturen og poesien smelter

sammen, hvilket kan sættes i endnu større perspektiv; for uden naturen kunne poesien ikke

bestå, og uden poesien kunne naturen ikke forklares og dermed bestå. Deres afhængighed af

hinanden bliver gjort tydeligt – som om skriften er en videreførelse af naturen.

(Christensen, Alfabet, 1981, s. 56, l. 1-2)

(Christensen, Hemmelighedstilstanden, 2000, s. 14)

(Bilag 1, s. 57, l. 7-9)

(ibid. s. 57, l. 7-9)

3k SRP

Aurehøj Gymnasium DA/MU

Hele digtet er opbygget ved en tredeling. Fra strofe 1-12 sker der en konstatering af naturen

som i en næsten romantiseret idyl. Christensen begynder med en astronomisk forklaring af

stjerner og lyset og derefter en konkretisering af direkte fænomener som ”dyrenes spor”

”den vilde kamille / ved husenes dørtrin”

. Denne bevægelse, fra det kosmiske til det

menneskelige, former en skabelsesberetning, der har rod i alfabeterne. Efter dette grundlag

forklarer digterjeget, hvordan det skriver fra strofe 13-20. Mens jeget beskriver sin digterfærd,

benytter det en række ord, som kredser om det centrale nodalpunkt om det at skrive: rolige

skrift, forsvindende strøg, alfabet, prikker og tråde. Dermed viser denne del af digtet, hvordan

naturens fænomener forbindes gennem det samme skriftlige princip, som udgør digtets centrale

nodalpunkt.

Christensen benytter sig af besjæling i strofe 21-23. Her bliver årstiderne ændret til ”det tidlige

efterår”, ”den barnlige sommer” og ”et dødsmærket efterår”

, hvilket giver naturen, og her

årstiderne, sjæl, og understreger naturens levende karakter. Denne besjæling bliver ydermere

understøttet af ordet skriver: ”jeg skriver som det tidlige / forår der skriver / anemonernes og

skovsyrens / fælles alfabet”

. Udover besjælingen forklarer jeget, hvordan foråret digter; dens

digte er ikke med bogstaver men digte med (og om) anemoner, skovsyre og andre forårsprægede

naturfænomener. Det fælles alfabet, som strofe 21 slutter med, understøtter yderligere dette

alfabet, som mennesker og naturen besidder; og at digtningen og poesien uundgåeligt vil finde

sted – et sted midt imellem dette sammenvævede natur og menneskesyn.

De sidste fire strofer kan forstås som en indsnævring, hvor digterjeget bevæger sig fra kraniet

og skelettet til cellerne og blodet. Denne næsten anatomiske dissektion viser, hvordan jeget

opløses til biologiske bestanddele. Anaforen, som bruges i de sidste fire strofer, giver derudover

en rytme og puls til digtet. Næsten som om digtet selv er ”hjertet der banker”. Derudover

forekommer der også et lydmæssigt crescendo frem mod sidste strofe. Fra kraniets tavshed, til

kønnets hvisken, til nervernes lyde og til tungens råb. Dette kan tolkes som digterjeget, der

beretter om menneskets evne til at skrive; ”blodets og cellernes / synernes grådens / og tungens

råb”

. Denne sidste strofe virker kontrastfuld, idet det slutter med hele digtets klimaks: råbet.

(ibid. s. 56, l. 9)

(ibid. s. 57, l. 3-4)

(ibid. s. 58, l. 4,9 & 14)

(ibid. s. 58, l. 4-8)

(ibid. s. 59, l. 13-15)

3k SRP

Aurehøj Gymnasium DA/MU

Men råbet efterfølges ikke – det ringer næsten ud i ingenting; bliver blot til alfabeter endnu

engang.

”brintbomben”

”brintbomben” er det 15. digt i digtsamlingen og det andet ud af fire bombedigte. Det er

opbygget efter Fibonacci-talrækken ved strofernes længde, som er enten to, tre, fem eller otte

vers. Det starter, som de fleste andre, med en konstatering: ”brintbomben findes”

Digtet har i starten intet digterjeg, men bruger i stedet det fællesgørende pronomen ”man”.

Denne upersonlige pronominalbrug gør fortællingen almengyldig og ophæver individet, så

mennesket fremstår anonymt over for brintbombens ødelæggelseskraft. Denne almengyldighed

i døden understreges yderligere: ”hvad enten man / ved man skal dø / eller ingenting ved”

Her bliver det til et manifest, der omfatter alle; uanset om man er bevidst om sin dødelighed

eller ej, vil brintbomben have betydning.

Christensen benytter sig af flere gentagelsesfigurer som anaforer, epiforer og polysyndetoner.

Disse skaber en rytmik og puls i digtet og bruges endvidere til at understrege den hverdagslige

og profane tilstand, digtet emmer af. Det hverdagslige bliver beskrevet: ”en dag / man måske

som sædvanlig / har glemt man skal dø, / en lidt blæsende dag i november måske, / mens man

går i sit køkken”

. Brugen af både ”måske” og ”man” skaber en slags fremdrift i digtet. Dette

understøttes også af brugen af enjambement. Sprogets hverdagslige karakter bliver specielt

tydeligt ved polysyndetoner, som forekommer i strofe 5-9 ved brugen af ”og” som konjunktion

mellem sætninger.

I begyndelsen af digtet sker der en sidestilling mellem døden og kartoflerne. Kartoflerne

repræsenterer det hverdagslige og trygge, hvilket gør truslen fra atombomber, brintbomber og

koboltbomber endnu mere foruroligende; deres katastrofe og udslettelse kan ske under noget så

almindeligt som madlavning. På den måde viser Christensen, hvordan atomtruslen under Den

kolde krig ikke blot er en fjern politisk realitet, men en konstant eksistentiel uro, som griber ind

(Bilag 2, s. 27, l. 1)

(ibid. s. 27, l. 5-7)

(ibid. s. 27, l. 7-12)

3k SRP

Aurehøj Gymnasium DA/MU

i menneskets mest almindelige øjeblikke. Kartoflerne bliver derfor et symbol på den skrøbelige

normalitet, som konstant er til stede under truslen om ødelæggelse.

I strofe 11-13 benytter Christensen sig af en realhistorisk reference til både Eniwetok-atollen

og Novaja Zemlja

, der under den kolde krig fungerede som prøvesprængningsområde for

atombomber for USA og Sovjetunionen. Disse strofer er næsten identiske udover skiftet mellem

Eniwetok-atollen og Novaja Zemlja og deres have: Stillehavet og Ishavet, der begge ”har raset

i vrede”

. Dette understreger, hvordan supermagterne spejler hinanden i deres destruktive

handlinger. Gentagelsen skaber også en følelse af, at historien gentager sig. Derudover er denne

besjæling en slags spejling af, hvad digterjeget selv mener om atom-, brint- og kobolt-bomber

og ydermere, hvordan naturen er vidne til menneskets destruktive handlinger.

Besjælingen står i kontrast til digtets sidste strofer, hvor digterjeget træder til og tager ned til

Øresund. Øresund bliver, ligesom de andre have, besjælet, men i stedet for havets rasen står den

i kontrast: ”det stille, / det aftenligt blanke / Øresunds blå, kaster / en sten ud i vandet, / ser

hvordan ringene / breder sig, når selv / de fjerneste kyster”

. Her bliver vandet beskrevet som

roligt og fredfyldt, hvilket skaber en kontrast mellem den globale udslettelse og ødelæggelse

og den nære danske virkelighed. Samtidig viser ringene i vandet, hvordan selv små bevægelser

spreder sig ukontrolleret, ligesom konsekvenserne af atombombernes trussel når langt ud over

de steder, hvor bomberne sprænges.

I strofe 13 bliver flere lande indblandet, og der benyttes epizeuxis og allitteration ”virkelig

virkelig- / gøres her hvor vi / stadigvæk bor i en / virkelig virkelig / verden i forhold / til Novaja

Semljas / og Eniwetok-atollens / uvirkelighed […]”

. Gentagelsen skaber en rytmisk insisteren,

hvor noget fortsat er virkeligt i digtet, selvom det beskrives uvirkeligt. Denne spænding mellem

det virkelige og det uvirkelige afspejler hele digtets grundkonflikt: at mennesket lever i en

konkret, hverdagslig verden, mens truslen fra brintbomben samtidig gør virkeligheden

skrøbelig og næsten surrealistisk. På den måde bliver epizeuxis ikke blot en lydlig figur, men

et sprogligt ekko af den eksistentielle usikkerhed, som præger både digtet og den historiske

kontekst.

(Folke, 2016)

(Kulavig, 2026)

(Bilag 2, s. 28, l. 25-27 & s. 29 l. 5)

(ibid. s. 29, l. 19-25)

(ibid. s. 29, l. 10-14)

3k SRP

Aurehøj Gymnasium DA/MU

”kærligheden”

”kærligheden” er det første digt i k-digtet, og består af 3 strofer på henholdsvis otte, tretten og

tretten vers, som, ligesom de foregående digte, følger Fibonacci-talrækken.

Digtet åbner med et billede af kærlighed gennem to mennesker, der holder i hånden, og ”døden

der er umulig at huske”

. Næsten som om døden er ubegribelig og fremmed i en tid med

kærlighed. Denne livsnære åbning står i kontrast til det, i digtsamlingen, gennemsyrende findes,

ved ordet forsvinder. Det viser, at alt som har fandtes uundgåeligt vil forsvinde og blive opløst.

Igennem strofe et og to bliver der opremset, hvad der forsvinder som i en efterladt dystopi:

”mens jordbunden støver af kvalme, et pulver / af blade og bær”

. Jorden er i gang med at blive

opløst og nedbrudt. Brugen af ordet kvalme giver en billedlig repræsentation af digtets

forgængelighed; at naturen opløses og blot bliver til jord igen og derudover, hvordan jeget ser

nedbrydningen. Dette markerer første tegn på en fremtidsfortælling; et slags fremtidssyn på,

hvordan jorden vil se ud efter a-, b-, c- og d-bomber har hærget jordens frugtbarhed. Ordet

kvalme giver læseren en følelsesmæssig tilknytning, da man næsten kan mærke, hvordan

jordens kvalme har effekt på digterjeget.

Christensen tegner billedligt en fortælling om en middag med brød, fisk og ”vand der med kløgt

er forvandlet til vand”

. Denne formulering fungerer som en tydelig bibelsk reference til den

sidste nadver, men i stedet for miraklet, hvor vand bliver til vin, forvandles vand blot til vand.

Dermed udebliver ethvert religiøst mirakel, og scenen fremstår i stedet som et profant

hverdagsbillede. Kontrasten mellem den bibelske reference og miraklets udebleven skaber en

afmystificeret fortælling, hvor selv ikke Gud kan frelse. Dette kan imidlertid også være en slags

fremtidsforestilling; fisk uden bylder er en sjældenhed, og vandet skal forvandles til vand, inden

det bliver drikkeligt, fordi menneskene har ødelagt jorden ”som med en kemisk bevægelse”

Middagen bliver dog brat afbrudt: ”går en / af de tusind historiske krigsstier pludselig / tværs

gennem stuen, du rejser dig […]”

. De ”historiske krigsstier” er en metafor for, at krig og

ødelæggelse er allestedsnærværende og altomfattende; selv i hjemmets trygge rammer trænger

verdens og historiens konflikter sig på. Krigen griber derfor direkte ind i menneskets hverdag.

(Bilag 3, s. 23, l. 3)

(ibid. s. 23, l. 12-13)

(ibid. s. 23, l. 17-18

(ibid. s. 23, l. 5)

(ibid. s. 23, l. 18-20)

3k SRP

Aurehøj Gymnasium DA/MU

Christensen bruger også Narcissus (Narcissos) som et symbol på digtets titel: kærligheden.

Narcissus bliver brugt som et eksempel, sammen med de syge og døde, på menneskets

selvoptagethed og egoisme: ”de døde / vil bæres, de syge vil bæres, de nedbrudte / blege

soldater der ligner Narcissos vil / bæres”

. Denne sammenligning mellem de døde, de syge og

soldaterne skaber næsten en ironisk tone i form af, at selv de døde tænker så meget på sig selv,

at de også vil bæres. Derudover også hvordan soldater og krig er en egocentrisk affære.

Narcissus er derfor ikke blot et symbol på kærlighed men selvkærlighed og narcissisme

I digtets sidste strofe bliver duet fortalt - hvordan duets skjulested ikke nærmer sig

. Dette

skjulested kan tolkes som et symbol på det hvilested, duet bevæger sig mod efter døden. Der

forekommer derefter en anakron tidsstruktur, hvor digterduet befinder sig i en kålhave. Denne

kålhave kan tolkes som en stærk kontrast til forestillingen om Paradishaven, som venter efter

døden. Kålhaven har ikke været passet i flere århundreder og er blevet forsømt, men Christensen

nævner den stadig som en have; som et sted, der med pleje igen kan vokse og gro til storhed og

dejlighed. I denne kålhave tænker duet på ”ord som kromosomer, kimærer / og på

kærlighedsfrugtens fejlslagne vækst”

. Kromosomer og kimærer er ord, som hører til indenfor

genetikken

. Derfor tænker duet på, hvordan det kan genetablere denne kålhave og skabe liv.

Kærlighedsfrugternes fejlslagne vækst er et symbol på menneskeheden der, ligesom med

kålhaven, har forsømt dyrkelsen af kærligheden – at mennesket kun tænker på sig selv. Kimærer

er også navnet på et oldgræsk mytologisk uhyre

; derfor virker kålhaven både som et

tilbageblik på fortiden og som et fremtidsscenarie. Dette understøtter yderligere digtets og

menneskets cyklicitet – selvom vi bliver ved med at lave de samme fejl, bliver vi ikke klogere.

Samlet analyse af Alfabet

Fibonacci-talrækken har en afgørende betydning i Alfabet, og fungerer ikke blot som

digtsamlingens grundlæggende struktur, men også som et bærende motiv. Fibonacci er, som

(Bilag 3, s. 24, l. 3-6

(Tortzen, 2024)

(Bilag 3. s. 24, l. 1)

(ibid. s. 24, l. 12-13)

(Det Etiske Råd, u.d.)

(Ordbog Over Det Danske Sprog, 1928)

3k SRP

Aurehøj Gymnasium DA/MU

tidligere nævnt, en talrække, der stiger eksponentielt og efterligner naturens forhold. Fibonacci

bliver dermed et symbol på den orden, der eksisterer i verden og naturens evige forankring.

Atombomben kan derimod ses som et kontrasterende motiv til Fibonacci; atombombens

fissionsspaltning frigiver neutroner, som igen skaber nye spaltninger i en eksponentielt

voksende proces

. Atombomben fremstår som en menneskeskabt modstruktur til naturens

organiske orden, der ligesom Fibonacci-talrækken stiger eksponentielt. Atombomben er dog

ikke dybt forankret i naturen og er, i modsætning til Fibonacci, symbol på menneskets

destruktive skaberkraft – som et hybrismotiv, der truer med at opløse den verden, som

digtsamlingen forsøger at fastholde. Det er ikke blot en kritik af samtiden, men en kritik af hele

den antropocæne tidsalder.

At systemet til sidst går i stykker og brydes, er et tegn på systemkritik; at alle de

menneskeskabte systemer, blot ødelægger mere end de fastholder. Hvis Christensens

digtsamling skulle have været gjort færdig, ville det sidste digt have haft 832.040 vers, for at

systemet blev overholdt. Hun vælger derfor at slutte digtsamlingen efter n-digtet.

Christensen giver i værkets sidste digt, ”nu går drømmerne”, et indblik i den kreative proces

bag Alfabet: ”et sted i min lejlighed nærmest / apatisk i hvert fald alene // femten kilo hvidt

papir / mens den elvte august langsomt // men sikkert forsvinder […]”. De femten kilo hvidt

papir symboliserer den enorme mængde tekst, der mangler at blive skrevet, hvis systemerne

skulle føres hele alfabetet igennem. Hun ved, at projektet ikke kan fuldendes. Samtidig viser

datoen, hvordan erindringen om atombomben langsomt forsvinder fra vores kollektive

bevidsthed – et centralt tema i værket.

Alfabet er gennemsyret af en grundlæggende dualisme mellem skabelse og udslettelse - liv og

død. Disse to fænomener bliver berørt i de fleste af digtene, ligesom digtsamlingens opbygning

bærer præg af denne opdeling: ”atombomben” bliver efterfulgt af digtet ”kærligheden” og

”brintbomben” bliver efterfulgt af digtet ”livet”. Den kolde krigs effekt på Alfabet er tydelig,

og motivet findes fungerer som et slags manifest – en måde for Christensen at holde fast i alle

de ting og fænomener, som findes og fortsat skal findes. Et forhold hun selv beskriver i sit essay

Som øjet der ikke kan se sin egen nethinde: ” […] idet det gik op for mig, at jeg samlede på ord

(United States Regulatory Commision, 2021)

3k SRP

Aurehøj Gymnasium DA/MU

for at minde mig selv om, at de tilsvarende ting eksisterede og for at påkalde mig håbet om

deres fortsatte eksistens.”

Hendes egen skriveproces fungerer dermed også dualistisk – som

en blanding mellem håb og frygt.

Analyse af Jeg skriver som vinden

Inger Christensens digtsamling Alfabet blev i 2023 nyfortolket, da komponist og dirigent Phillip

Faber satte musik til værket. Det blev til en tonesætning med navnet Jeg skriver som vinden, et

otte minutter langt værk, som består af teksten fra strofe 13-24 i ”alfabeterne” skrevet til DR

Pigekoret. Værket er for ligestemmigt kor og består af fem stemmer (SSSAA). Værket er

systematisk opbygget, hvilket specielt ses i værkets store brug af Arvo Pärts Tintinnabulli-

satsteknik.

Værket kan inddeles i to dele – et A og et B stykke, der musikalsk følger digtets tekstmæssige

opbygning. Værket er opbygget efter en bueform; ABA. Her fungerer A-stykket som den del,

hvor Christensen beskriver, hvordan jeget digter. Dette efterfølges af B-stykket, hvor

Christensen beskriver, hvordan årstiderne digter. Derefter gentages A-stykket med en helt ny

stemme, der bliver tilføjet. Værkets form kan inddeles i nedenstående storformskema:

A’

Takt 1-36

Takt 37-56

Takt 57-92

Det gyldne snit, som udregnes ved hjælp af Fibonacci-talrækken, er ca. 1,618

, hvilket værket

også underordner sig efter. Denne stræben efter det gyldne snit kan ses i forhold til værkets

inddeling ved at dividere værkets samlede antal takter med A og B stykkernes samlede

taktlængde:

92/57 = 1,614

Faber gør altså, ligesom Inger Christensen, direkte brug af Fibonacci-talrækken som et bærende

system, der præger værkets opdeling og udformning. Brugen af det gyldne snit skaber dermed

også de ”perfekte” proportioner og benyttes, specielt i A og A’, ydermere til at beskrive naturen,

der selv er udformet efter netop disse talproportioner.

(Christensen, Hemmelighedstilstanden, 2000, 131)

(Felsager, Taisbak, Lutzen, & Gotfredsen, 2025)

3k SRP

Aurehøj Gymnasium DA/MU

Fabers komposition er skrevet efter digtets sproglige metrik og enjambement, som han også

beskriver i indledningen til værket: ”Étslagene skal således kun sjældent betones, men ordene

og fraserne gå på tværs af takternes hovedslag.”

Faber forsøger altså gennem skiftende

taktarter at lade værket følge digtets naturlige betoninger og rytme. Det ses specielt i

udformningen af værket, hvor Faber udelukkende benytter sig af 4.-delsnoder og halvnoder,

hvor hver fjerdedel har én stavelse hver. Igennem værket benyttes der også mange pauser

mellem de forskellige fraser. Disse pauser er med til at få værket til at følge digtets

enjambement.

Fjerdedelsnodernes orden brydes dog i A’, idet der introduceres en ny stemmegruppe fra takt

81-91. Denne gruppe synger den samme tekst som de øvrige stemmegrupper, men i nye rytmer

ved brug af sekstoler, trioler og fjerdedele. Denne nye rytmik giver en yderligere organisk

fornemmelse og understøtter teksten fra digtet, da rytmikken næsten minder om strandens

bølgen og vindens susen, som teksten beskriver. Dette sammenspil mellem lyrik og musik er

interessant, da musikken prøver at efterligne naturen.

Fra takt 87-91 bliver det rytmiske motiv rykket op til 1. sopranstemmen, og ligeledes skiftes

orgelpunktets tone fra f’ til g’. Denne ændring skaber en slags naturligt crescendo, som ender i

værkets klimaks i takt 92. Dette crescendo understøttes også af, at der i A’ er langt færre pauser.

I stedet for tre slags pause, som vi har set flere gange i værket tidligere, bliver flere fraser bundet

sammen, så værket flyder mere. Eksempler på dette kan ses i takt 79 i forhold til takt 23-24:

Bilag 4: Takt 22-24

Bilag 4: Takt 78-80

(Bilag 4, s. 2)

3k SRP

Aurehøj Gymnasium DA/MU

Jeg skriver som vinden går i Bb-dur og er generelt harmonisk stabil; derudover er det

overvejende modalharmonisk med kun få funktionsharmoniske træk. Hele værket bliver noteret

i Bb-dur, og der er igennem hele værket ingen brug af løse fortegn. I A-delen ses der ingen

modulationer og akkorderne skifter mellem Bb-dur og tonikaparallellen Gm. Denne stabilitet

ses også ved, at A-stykket næsten udelukkende består af to motiver. Motiv a er en trinvis opgang

fra Bb’ til d’’, og motiv b laver et kvartspring fra Bb’ til Eb’’, hvorefter der sker en trinvis

nedgang til d’’.

Specielt i motiv b forekommer der ofte akkorder med små dissonanser på grund af

understemmernes principper. Derudover ses der tit kvintstabler som følge af den ofte trinvise

stemmeføring kvintstabler. Et eksempel på dette kan ses i takt 9, slag 2:

Bilag 4: t. 7-9

Her er der på slag 1 en Bb; på slag 2 en Bbsus2, der skaber en åbenhed med sine rene kvinter,

som i modsætning til dur og moltonalitet, ikke skaber en følelsesmæssig farvning til akkordens

udtryk og giver en mere svævende karakter. Til slut, på slag 3, ender akkorden på en blanding

af de to med en Bb(add9) akkord.

I B-delen moduleres der en kvint op til F-dur, hvor der skiftes mellem Cm og F

. Her ændres

centraltonen fra det foregående Bb’ til c’’. I B-stykket skiftes der akkord mellem hver takt

udover hver 4., hvor der forekommer to takter à F6/C. Der forekommer i disse akkorder megen

fællestoneaffinitet, hvilket er endnu et modalharmonisk træk. Sidste takt i B-stykket bryder dog

Akkordlæsningen er foretaget ud fra understemmerne, som udelukkende beﬁnder sig inden for

treklangen jf. Tintinnabulli

3k SRP

Aurehøj Gymnasium DA/MU

modalharmonikken ved at have en dominant-tonikaforbindelse, hvilket er et klart

funktionsharmonisk træk

Disse fire akkorder kan analyseres modalharmonisk med absolutte trinbecifringer. Grundet

moduleringen fra Bb til F, er Bb og Gm analyseret i Bb-dur, og Cm og F er analyseret i F-dur.

VIm

Modulationsdelen går, grundet Eb, i F mixolydisk, hvorimod A og A’ går i Bb ionisk. F og Cm

er fundet ud fra T-stemmerne, der udelukkende befinder sig i treklangens toner. Derfor er der

ofte udvidelser på akkorderne, men de analyseres stadig som Cm og F. Specielt Cm er vigtig,

da Vm-akkorden også er et tydeligt modalharmonisk træk.

Akkorderne i slutningen af B-stykket er anderledes i forhold til resten af B-stykket, da der

tidligere har været udvidelser på akkorderne. På grund af udvidelserne, er det derfor ofte F6/C

og Cm(add11). I takt 57 er der dog ingen udvidelser, og der forekommer værkets eneste

dominant-tonikaforbindelse mellem F-dur og Bb-dur i takt 57-58.

Værket er komponeret systematisk efter Arvo Pärts Tintinnabulli-satsteknik. Som tidligere

nævnt er hele A-stykket bygget op på motiv a og motiv b. De to motiver kan varieres i forhold

til, hvor mange gentagelser hver tone får, men de bruger alle samme opbygning. Igennem A og

A’ er disse to motiver med få undtagelser de eneste motiver, der benyttes.

Faber gør brug af ledemotiver i form af, at motiv a beskriver jegets skrivefærd: jeg skriver, i

forsvindende strøg, tunge alfabet, i cirkler, med prikker. Motiv b beskriver derimod naturen:

som vinden, over himlen, som med svaler, med bølgernes og som planterne skriver.

Ledemotiverne bruges til at give lytteren en sammenkobling mellem musik og lyrik ved at

knytte digtets fortælling til musikalske motiver.

I A stykket har 1. og 2. sopranstemmen skiftevist M-stemmen. Når 1. sopran synger M-

stemmen, synger 2. sopran en forsimplet M-stemme. Et eksempel på dette kan ses i takt 1-3:

(Bilag 4, t. 56-57)

3k SRP

Aurehøj Gymnasium DA/MU

Her synger 1. sopran motiv a og b, og 2. sopran stopper på de to motivers anden tone med en

halvnode. Disse halvnoder skaber dissonans i form af, at 2. sopran gør holdt ved en

akkordfremmed tone. 3. sopran, 1. alt og 2. alt benyttes alle som T-stemmer. 3. sopran er i A-

stykket 1st position inferior, og 1. eller 2. alt synger 2nd position inferior. Igennem hele A og

A’ er der et orgelpunkt i skiftevist 1. og 2. alt på Bb på slag 1 i hver takt. Orgelpunktet mellem

1. og 2. alt skifter alt efter hvilken akkord, der synges. Hvis det er Bb-dur, er det 2. alt, der har

orgelpunktet, og ved Gm er det 1. alt.

I B-stykket sker der et betydeligt skift i både harmonikken og i Tintinnabulli-teknikkens

udformning. Her får 2. sopran melodien, M-stemmen, og 1. sopran får i stedet en

diskantlignende overstemme i form af lange nodeværdier, som laver en nedgang og følger 3rd

mode. 1. og 2. soprans to stemmer går i modbevægelse og laver stemmekryds ved 2. sopranens

opgang og 1. sopranens nedgang.

I B-stykket introduceres der, som tidligere nævnt, nye motiver, der benytter sig af pitch centre

i c’’:

Disse to nye motiver kan kaldes for motiv c og d, og er de eneste motiver, som bruges i melodien

i B-stykket. De kan ligesom motiv a og b variere i form af, hvor mange tonegentagelser der er,

så melodien hele tiden er underordnet Christensens tekst. Motiv c følger 4th mode, og motiv d

benytter sig af 3rd mode.

I B-stykket bliver der, i forhold til A-stykket, byttet om på stemmernes indbyrdes forhold. Der

forekommer, ligesom i A, et orgelpunkt, men her er det 3. sopran, der igennem hele perioden

holder et orgelpunkt på f’. Grundet dette skift er det 1. og 2. alt, der har de to T-stemmer; 1. alt

synger 1st position inferior, og 2. alt synger 2nd position inferior.

3k SRP

Aurehøj Gymnasium DA/MU

I A’ forekommer der et nyt rytmisk motiv. Dette motiv starter med at være hos en ny

stemmegruppe, som betegnes ”lille gruppe”. Motivet synges hos lille gruppe på f’ fra takt 81-

86 og skifter derefter til 1. sopran fra takt 87-91, hvor tonen stiger til g’.

Efter den rytmiske variation i A’ slutter værket cyklisk med de samme to takter, der indledte det

8 minutter lange værk med teksten: ”jeg skriver / som vinden”

. Denne afslutning lader tonerne

ringe ud og giver ro efter den rytmiske variation i lille grp. og 1. sopranstemmen. Det skaber

en klar åbenhed i værket, og Faber ender præcis som det hele startede på en Bb-dur. Det fungerer

derfor som en lukket afslutning.

Vurdering og diskussion

Remediering defineres som ”det at overføre en genre eller et indhold fra et medie til et andet”

Når en tekst overføres fra et medie til et andet, skaber det nye muligheder for afsenderen; de

kan udelade noget, tilføje noget og ændre indhold, så det passer til lige netop deres remediering

og det, de forsøger at fortælle modtageren.

I denne sammenhæng er begreberne immediacy og hypermediacy,

formuleret af Bolter og

Grusin, centrale for forståelsen af en remediering. Immediacy er, når mediet, der benyttes til at

remediere en tekst,

så vidt muligt, virker usynligt for modtageren, så modtageren helt

glemmer, at der er tale om en remediering. Det modsatte finder sted ved begrebet hypermediacy,

der betegner en remediering, hvor mediet, der benyttes, gør opmærksom på sig selv ved en

tydelig bearbejdning og fremhævelse af remedieringens nye mediefacet, og derfor også en

tydelig bearbejdning af den originale tekst. I Fabers remediering af Alfabet bliver hans

(Bilag 4, takt 91-92)

(Malmberg & Christiansen, 2024)

(Bolter & Grusin, 2000)

Her benyttes der det udvidede tekstbegreb; ikke blot litteratur, men ﬁlm, musik, skuespil osv.

3k SRP

Aurehøj Gymnasium DA/MU

overførsel fra lyrik til musik et hypermedialt greb, der direkte gør opmærksom på værket

igennem klang, rytme og toner. Remedieringer er derfor altid præget af afsenderes egen

fortolkning af værket og kan ikke betragtes som objektive i forhold til originalen.

Når man taler om remediering, har der været tradition for at vurdere, hvor vellykket en

remediering er ud fra det, som kaldes troskabsdiskursen, som vurderer, hvor tro den er mod

originalen. Det er dog senere blevet afskaffet, da det gav mange film negative anmeldelser,

fordi det blev vurderet på baggrund af mangler fremfor de aktive kunstneriske valg, der er blevet

foretaget i overførslen

. Remedieringer skal derfor vurderes som deres eget værk med en

relation til originalen fremfor en gennemarbejdning af originalen.

Overførslen fra lyrik til musik ændrer værkets receptionsform. Hvor læseren af et digt kan

stoppe op, genlæse og dvæle ved sproget, er musikken et tidsbundet medie, der ikke giver

samme plads til spørgsmål og undren, som litteraturen lægger op til. Her kan man hverken

stoppe op eller lægge digtet fra sig, men blot lytte til sammensmeltningen af toner og lyrik.

Dette betyder, at Fabers remediering ikke blot oversætter digtet, men også styrer og farver dets

betydning. Denne overførsel skaber en mere kollektiv forståelse af teksten, hvor musikkens

tonale farver styrer fortolkningen af digtet.

Fabers tonesætning adskiller sig fra Christensens originale digt, idet han kun benytter sig af

strofe 13-24, og ved at lade strofe 13-20 gentage sig, hvilket bryder digtets originale Fibonacci-

prægede struktur. Igennem musikkens tonesætning kan det ses, at Inger Christensens

systemprægede skabelsesprincipper havde stor betydning for Faber. Udover at remediere

digtets tekst til toner, remedierede han også hendes bærende systemer ved at benytte sig af Arvo

Pärts stramme og minimalistiske kompositoriske udtryk og Fibonacci-talrækken, hvilket

fungerer som en slags hommage til Christensen. Udover blot at være et system, har

Tintinnabulli, for Arvo Pärt, også en dualistisk kvalitet:

”Pärt described […] that the M-voice always signifies the subjective world, the daily egoistic

life of sin and suffering; the T-voice, meanwhile, is the objective realm of forgiveness. The M-

voice may appear to wander, but is always held firmly by the T-voice. This can be likened to

(Kjældgaard, et al., 2012)

3k SRP

Aurehøj Gymnasium DA/MU

the eternal dualism of body and spirit, earth and heaven; but the two voices are in reality one

voice, a twofold single entity

Den dualisme, der ses som grundlaget for Tintinnabulli, benyttes af Faber selv til at understrege

digtsamlingens og ”alfabeternes” egen dualisme i de gennemgående tematiske spændingsfelter

mellem liv og død; natur og ødelæggelse; atombombe og Fibonacci. At de to stemmer, for Pärt,

egentlig er en stemme, kan også bruges til fortolkning af digtet; uden det ene ville det andet

ikke findes. Der skal være død, for at der er liv. Faber benytter derfor ikke blot Tintinnabulli

som et kompositorisk princip, men som en æstetisk parallel til digtets indre struktur.

Derudover har Faber, ligesom Christensen, benyttet sig af Fibonacci-talrækken i udformningen

af korværkets opbygning. At han direkte bruger det gyldne snit, er derfor et dogme for værkets

udformning og noget, som har vægtet højt for Faber at have med i sin remediering af det

ikoniske værk Alfabet.

Et aktivt valg Faber har taget, er at ændre musikkens tonalitet og harmonik i strofe 21-25, hvor

digtet også ændrer litterær karakter. Stroferne starter med forår fyldt med liv og ”anemonernes

bøgens / violen og skovsyrens / fælles alfabet”

, og går derefter til vinterens ”mørket og

døden”

. Disse årstids-strofer understreger han i kompositionen ved det tydelige harmoniske

skift fra Bb-dur med pitch centre i Bb’ til F mixolydisk med pitch centre i c’’. I A og A’

understreger Faber med sin komposition naturen både i form af ledemotiver men også med dets

harmonik. Som tidligere nævnt giver Bb(add9), med dets kvintstabel, en åbenhed og

åndelighed, hvilket spiller sammen med digtets tekst.

I forbindelse med værket Jeg skriver som vindens uropførelse til DR Pigekoret + koncert udtalte

Faber sig om værket:

” Det er mine sidste koncerter med koret, og jeg har skrevet et nyt værk til lejligheden med

titlen 'Jeg skriver som vinden'. Teksten er af Inger Christensen, og jeg har med musikken forsøgt

at ramme en ukuelighed og en udadvendt og afklaret tone, der ikke udelukkende er et trist farvel,

(Hillier, 1997, s. 96)

(Bilag 4, s. 58, l. 6-8)

(Bilag 4, s. 58, l. 22)

3k SRP

Aurehøj Gymnasium DA/MU

men også en hilsen til det skønne og stærke musikalske kor, jeg er så stolt af. Det bliver nogle

koncerter, der kommer til at betyde meget for mig.”

Faber fremstiller selv tonesætningen som en måde at reaktualisere Alfabet og Inger Christensen

på, men de musikalske valg gør, at værket får nye betydninger. Selvom det ikke virker, som om

han ønsker at omfortolke værket, er det stadig Fabers subjektive læsning, som danner grundlag

for korværket. At gøre det med DR Pigekoret er også et aktivt valg, når man taler om

remediering. At unge kvinder synger et værk, der handler om liv og død, om natur og

ødelæggelse benyttes i korværket som en kontrast.

Det at remediere et litterært værk til musik er med til at skabe en mere kollektiv oplevelse af

digtet, hvor tonesætnings følelsesmæssige farver hjælper lytteren igennem digtets betydning,

som, tidligere nævnt, er Fabers egen tolkning af værket.

Ydermere har tiden Faber skrev værket i betydning for remedieringen. Alle de katastrofer, som

nævnes i digtsamlingen med dets bombedigte, blev aldrig en realitet. Den kolde krig gik over,

og den til tider dystopisk prægede fremtid, som Christensen beskriver, skete aldrig. Dette

retrospektive tilbageblik skaber, i modsætning til digtsamlingen, en verden fyldt med håb, natur

og kærlighed.

Om Fabers remediering af det ikoniske værk er vellykket, er op til egen fortolkning, men ud fra

de givne remedieringsprincipper, er det muligt at lave en vurdering. En remediering lykkes kun,

hvis det tilføjer noget nyt til værket. Digtet ”alfabeterne” er et håbefuldt værk, der prøver at

finde lys i en mørk tid samtidig med at være realistisk. Som min analyse påpeger, fungerer

digtet i digtsamlingen som en ny begyndelse, efter bomberne har raset i verden – et positivt syn

på verden. Med disse ting i mente kan Fabers remediering forstås som et værk, der både

viderefører og nyfortolker Inger Christensens poetiske univers. Gennem musikalske og

kunstneriske valg bliver der tilføjet nye betydninger, og værket fungerer som en selvstændig

subjektiv fortolkning, der står i tæt dialog med Christensens originale værk. Samtidig fungerer

korværket som et værk i sin egen ret.

(Rosenmeier, 2023)

3k SRP

Aurehøj Gymnasium DA/MU

Konklusion

Fabers værk Jeg skriver som vinden er et eksempel på, hvordan Inger Christensens alfabetiske

og matematiske systemer kan remedieres til et nyt medie samtidig med at beholde deres

grundlæggende betydning. I Alfabet fungerer systemer både som strukturelle samt tematiske

principper, der forbinder natur orden med samtidens politiske uro i form af Den kolde krig.

Faber overfører i sit korværk disse litterære systemer fra poesi til musik. Det ses i benyttelsen

af Fibonacci-talrækken og at han remedierer Christensens systemer ved hjælp af Arvo Pärts

Tintinnabulli-satsteknik. Dermed remedierer han ikke blot teksten til toner, men også tekstens

indhold, som specielt ses i form af ledemotiver og Tintinnabullis dualistiske karakter; natur og

ødelæggelse; håb og katastrofe; kærlighed og had. Igennem alt dette tilføjer han et nyt medie,

hvor lyrik, klang og toner smelter sammen til et nyt hele.

Remedieringen tilføjer unægteligt nye betydninger, der er baseret på Fabers fortolkning af

værket. Lytteren bliver holdt i hånden og hjulpet gennem værket ved musikkens tidsbundethed,

stemninger og dynamikker. Selvom Fabers værk bærer præg af hans egen tolkning, formår han

stadig at bevare og forstærke den ukuelighed og det håb, der netop ses i digtet ”alfabeterne”.

En frisk start - igen fyldt med abrikostræer, bregner, cikader og duer, der findes i vores fælles

alfabet. Dermed fremstår Jeg skriver som vinden som en selvstændig, men trofast

nyfortolkning, der både bevarer og fornyer Alfabets kunstneriske udtryk.

3k SRP

Aurehøj Gymnasium DA/MU

Litteraturliste

Andersen, L. T. (). Danmarkshistorien. Hentet fra danmarkshistorien.lex.dk:

https://danmarkshistorien.lex.dk/Inger_Christensen,_1935–2009

Bødtcher-Hansen, M., & Carlsen, M. S. (2012). Med tiden - en litteraturhistorisk arbejdsbog.

Gyldendal.

Bolter, J. D., & Grusin, R. (2000). Remediation - understanding new media.

Brostrøm, T. (21. 8 2025). Lex. Hentet fra lex.dk: https://lex.dk/centrallyrik

Christensen, I. (1969). Det. Gyldendal.

Christensen, I. (1981). Alfabet. Gyldendal.

Christensen, I. (2000). Hemmelighedstilstanden. Nordisk Forlag.

Det Etiske Råd. (u.d.). Hentet fra etiskraad.dk:

https://www.etiskraad.dk/undervisning/grundskolen/kimaerer

Emu. (9 2025). Hentet fra emu.dk: https://www.emu.dk/stx/dansk/kernestof/den-nye-

litteraturkanon-er-klar

Felsager, B., Taisbak, M. C., Lutzen, J., & Gotfredsen, L. (). Lex. Hentet fra

lex.dk: https://lex.dk/gyldne_snit

Folke, H. (17. 2 2016). Lex. Hentet fra lex.dk: https://lex.dk/Eniwetok

Hillier, P. (1997). Arvo Pärt. Oxford University Press.

Kjældgaard, L. H., Møller, L., Ringgaard, D., Rosing, L. M., Simonsen, P., & Thomsen, R. M.

(2012). Litteratur - introduktion til teori og analyse. Aarhus Universitetsforlag.

Knudsen, J. I. (2026). Dansk Lex. Hentet fra dansklex.dk:

https://dansklex.dk/index.php?id=8767

Kulavig, E. (23. 1 2026). Lex. Hentet fra lex.dk: https://lex.dk/Novaja_Zemlja

Litteratursiden. (30. 6 2024). Litteratursiden. Hentet fra litteratursiden.dk:

https://litteratursiden.dk/forfattere/inger-christensen

Malmberg, M., & Christiansen, J. M. (2024). Remediering. Dansklærerforeningens Forlag.

Muhlmann, G. (2016). Dansksiderne. Hentet fra dansksiderne.dk:

https://dansksiderne.dk/index.php?id=5242

Ordbog Over Det Danske Sprog. (1928). Hentet fra ordnet.dk:

https://ordnet.dk/ods/ordbog?query=kimære

Palsmar, H. (26. Januar 2026). Arvo Pärt. Hentet fra Lex: https://lex.dk/Arvo_P%C3%A4rt

Pape, L. W. (1995). System-verden. Synsvinkler.

Rex, J. (Instruktør). (1998). Inger Christensen - Cikaderne findes : en portrætfilm [Film].

3k SRP

Aurehøj Gymnasium DA/MU

Rifbjerg, K. (1960). Konfrontation. Gyldendal.

Rosenmeier, C. (8. 5 2023). Dr. Hentet fra dr.dk: https://www.dr.dk/presse/presse-kor-og-

orkestre/dr-pigekoret-afslutter-saesonen-med-musikalske-og-kongelige-gaester

Tortzen, C. G. (5. 11 2024). Lex. Hentet fra lex.dk:

https://lex.dk/Narkissos#:~:text=Narkissos%20var%20i%20græsk%20mytologi%20en

%20smuk,at%20blive%20forvandlet%20til%20en%20lilje%20(narcis).

United States Regulatory Commision. (9. 3 2021). Hentet fra nrc.gov:

https://www.nrc.gov/reading-rm/basic-ref/glossary/chain-reaction