
[navn fjernet] SRO 17/3-2011 Greve Gymnasium, 2s
Side 4 af 9
man lader andre vælge for en, eller bare gør hvad de andre gør. Derved mister man sig selv og sin
egen identitet.
Altså handler den eksistentielle psykologi om at finde en balance mellem den fri vilje og de mange
valg, og samtidig ikke at miste sig selv i alle valgene og blive angst for denne frihed.
3
Hvis man vil opnå succes i livet, ville den eksistentielle psykologi sige at man selv skulle træffe sine
valg. Hvis man derimod bare gør hvad andre gør, og ikke vælger selv, opnår man fiasko.
Alt dette om eksistentiel psykologi kan bruges i snakken om unge og alkohol, ved den del der
handler om angst og påvirkningen af miljøet. Altså risikoen for at angst får unge til at lade andre
bestemme over dem. At de bliver så påvirkede af, hvad andre fortæller dem er rigtigt i forhold til at
drikke, så de ikke ser andre valg, end simpelthen også ”bare” at drikke selv.
ALKOHOLS INDFLYDELSE PÅ UNGES IDENTITETSDANNELSE
Alkohol er altså en måde at skabe et fællesskab på. Mange unge bruger alkohol til at få en behagelig
situation til at vare ved. Når man mødes blandt venner til en hyggelig sammenkomst, eventuelt for
at fejre en glædelig begivenhed, er det ikke unormalt at drikke godt igennem, som ung, da alkohol
nedbryder hæmninger og barrierer. For ikke at sætte en stopper for festlighederne, bliver der ikke
sparet på genfyldningerne af glasset, og man ender med bare at drikke for at drikke.
4
Denne årsag til druk, kan sættes over for eksempelvis Eriksons teori om et psykosocialt
moratorium, hvor de unge har et frirum til afprøve nogle roller og at sætte nogle nye grænser, eller
Riesmans teori om den gruppestyrede karaktertype, hvor unge bliver påvirket af andres handlinger.
Men der er også en anden årsag til druk, nogle bruger det nemlig også som ”selvmedicinering”.
Nogle mennesker har brug for alkohol til at afhjælpe forskellige negative følelser, og det er på sin
vis også helt fint. Men det kan desværre for nogle betyde, at de så har en grund til at drikke, når de
ikke er sammen med andre mennesker, hvis den negative følelse er noget der eksisterer hos
vedkommende hele tiden. Alkoholen virker altså her som en slags medicin mod dårligt humør,
depression, angst osv. Men chancen for at det kan føre til afhængighed eller dårlig dømmekraft, så
man eventuelt bliver dårligere til at løse problemer, er endnu en fare ved denne brug af
”selvmedicinering” med alkohol.
5
3
http://psykologiensveje.systime.dk/1-den-mangfoldige-psykologi/bog/psykologiske-retninger/eksistentiel-og-
humanistisk-psykologi.html
4
DeHart, T., Tennen, H., Armeli, S., Todd, M. & Mohr, C. (2009).
5
DeHart, T., Tennen, H., Armeli, S., Todd, M. & Mohr, C. (2009).