Rekruttering af ledere med brug af personlighedstest (figur 32 side 147):
Entreprenøren: Er dominerende og uformel – eller med andre ord udadvendt, iderig, impulsiv og dynamisk.
Integratoren: Er stilfærdig og uformel – eller med andre ord afslappet, samarbejdsvillig og social.
Administratoren: Er stilfærdig og formel – eller med andre ord diplomatisk, regelret og opgaveorienteret.
Producenten: Er dominerende og formel – eller med andre ord resultatorienteret, viljestærk og initiativrig.
Organisation (side 151).
Forskellige måder arbejdet i virksomhederne kan struktureres på.
Centraliseret opbygning:
Organisatorisk, samlet – topstyret beslutning.
Autoritær leder.
Decentraliseret opbygning:
Opdelt – beslutninger tages nede i systemet (”hierarki”).
Demokratisk leder og Laizzes faire.
Mekaniske organisationsformer:
Hvis man ser på den horisontale dimension, altså på samme niveau i organisationen, får man et indtryk af
arbejdsdelingen og graden af specialisering. Kigger man på den vertikale dimension, får man et indtryk af
hvordan ansvaret og magten er fordelt niveauerne imellem, og hvor centraliseret eller decentraliseret
organisationen er.
Horisontal arbejdsdeling: Figur 34 (side 152) er et eksempel på en traditionel måde at dele arbejdet op på –
nemlig ud fra funktioner (f.eks. indkøb, forskning og udvikling). Her samler man de ansatte i ”enheder” i
forhold til deres uddannelse og ekspertise. Fordele ved dette kan være at de kan inspirere hinanden, og det
giver også en fordel i forhold til udnyttelsen af kapaciteten i virksomheden, da der kun behøver at være
produktionsanlæg, bogholderi osv. et sted. En ulempe kan dog være at de forskellige afdelinger kigger for
meget på deres egen afdeling, og dermed mister det overordnede overblik. Kan derfor let opstå
suboptimering, hvor de ansatte i en afdeling er mere optaget af at optimere deres egen afdeling end af
helheden. Figur 35 (side 152) er et eksempel på en opdeling i forhold til produkterne. Ses ofte i større
virksomheder. Mere overskuelige enheder. Man kan følge indtjeningsbidraget for de forskellige produkter.
En ulempe kan dog være, at man bliver nødt til at have en række funktioner og anlæg i flere forskellige
afdelinger, og udnyttelsen af kapaciteten bliver derfor ringere. Figur 36 (side 152) er et eksempel på
opdeling af markeder i geografiske områder. Den minder om den produktbaserede med hensyn til fordele
og ulemper. De enkelte geografiske afdelinger kan så være opdelt i forhold til produkter eller funktioner.
Figur 37 er et eksempel på en blandingsform, hvor man har brug de forskellige principper. Det er ofte
meget store virksomheder der bruger denne form.
Vertikal arbejdsdeling: Drejer sig om fordelingen af ansvar og magt. Figur 38 (side 153) er det klassiske
linjeprincip, hvor hver underordnet har én overordnet (bruges blandt andet i militæret). Stiller store krav til
den overordnedes overblik og indsigt. Man har et hierarki som er mere eller mindre centralistisk.
Organiske organisationsformer:
Arbejdsopgaverne er mindre opsplittede og kan lettere ændres løbende efter behov. Beslutninger træffes i
højere grad decentralt, og kommunikationen foregår lige så vel horisontalt som vertikalt (se figur 40 side
155 – det funktionelle princip). I en organisation som følger dette princip har en underordnet flere
overordnede.
Matrixformen: Figur 41 (side 155 - matrixorganisationen) er et eksempel på en organisation, der kan
benyttes når der skal være en klar koordinering af f.eks. indkøb, produktion og salg – det kan f.eks. være i
en entreprenørvirksomhed, hvor ordrerne er meget forskellige. Denne form sammenkobler forskellige