Amerikanernes forhold til
skydevåben
Andreas Sondrup, HH3D
SSO - Engelsk
Område: Samfund og kultur – USA
HHX 3. år
Vejleder: Bente S. Hansen
HHX 3. år
Amerikanernes forhold til skydevåben
Andreas Sondrup - 2 -
Indholdsfortegnelse
INDHOLDSFORTEGNELSE........................................................................................................... 2
INDLEDNING .................................................................................................................................... 3
DELOPGAVE 1 .................................................................................................................................. 3
1.1 AMERIKANERNES RET TIL AT BÆRE VÅBEN ................................................................................. 3
1.2 TO MÅDER AT TOLKE ”THE SECOND AMENDMENT” ..................................................................... 4
DELOPGAVE 2 .................................................................................................................................. 5
2.1 ET VÅBENSAMFUND..................................................................................................................... 6
2.2 LOVGIVNINGEN ........................................................................................................................... 6
2.2.1 Aldersgrænse ....................................................................................................................... 7
2.2.2 Våbentilladelse og ”the Brady Bill” ................................................................................... 7
2.3 ORGANISATIONER FOR OG IMOD .................................................................................................. 9
2.4 KONSEKVENSER AF GÆLDENDE LOVGIVNING ............................................................................ 10
2.5 MYRDET – VED EN TILFÆLDIGHED............................................................................................. 11
2.6 MEDIERNES ROLLE OG DEN AMERIKANSKE FRYGT ..................................................................... 12
DELOPGAVE 3 ................................................................................................................................ 15
3.1 ÆNDRINGER I LOVGIVNINGEN ................................................................................................... 15
3.2 ÆNDRINGER I HOLDNINGER ....................................................................................................... 16
KONKLUSION ................................................................................................................................ 17
BILAG ............................................................................................................................................... 18
LITTERATURLISTE ...................................................................................................................... 22
Amerikanernes forhold til skydevåben
Andreas Sondrup - 3 -
Indledning
Der har i mange år været store diskussioner, både i og uden for USA, om amerikanernes forhold til
skydevåben samt den gældende lovgivning på området. Især efter massakren på Columbine High
School og sagen om en 6-årig dreng der skød en jævnaldrende pige, har resten af verden vendt
blikket mod guds eget land, og befolkningens og statens afslappede holdning til skydevåben. Retten
til at eje et skydevåben er printet ind i amerikanernes psyke og at fratage dem denne ret, eller at
begrænse udbredelsen af skydevåben vil blive en meget svær opgave
I min opgave vil jeg se på amerikanernes forhold til skydevåben. Jeg vil begynde med en
redegørelse for amerikanernes ret til at bære våben. Derefter vil jeg se på den nuværende
lovgivning. Hvilke nationale love der gælder og hvilke lovgivningen der er gældende fra stat til stat.
Efter at have fastlagt hvordan den amerikanske våbenlovgivning ser ud, vil jeg analysere hvilke
konsekvenser de gældende love har for det amerikanske samfund. Har USA virkelig flere mord end
resten af verden? Og hvis dette er tilfældet, er det kun våbenlovgivningens skyld? Kan medierne
spille en rolle? Til slut vil jeg vurdere behovet for eventuelle ændringer i den amerikanske loven, og
konkludere på de ovenfor nævnte punkter.
Delopgave 1
I denne første del af opgaven afdækkes den oprindelige amerikanske ret til at bære våben.
Først vil jeg se på hvornår, hvorfor, af hvem osv. denne ret blev indført, og derefter redegøre for
retten. I anden del af delopgave 1 vil jeg se på de to forskellige måder at tolke de skrevne ord.
1.1 Amerikanernes ret til at bære våben
Amerikanernes trang til at bære våben stammer helt tilbage fra da forfatningen, den amerikanske
grundlov, blev skrevet. Efter Thomas Jefferson, USA’s daværende præsident, havde underskrevet
forfatningen og dens indhold var blevet kendt af offentligheden, blev der noget røre. Hvad hvis
præsidenten ville satse på elitetropper når der var krig, og disse tropper så tog våbnene fra den
øvrige befolkning? Flere modstandere mente dette. Alle der var i stand til at bruge et våben, skulle
have lov til at eje et
1
. Dette ville også betyde at befolkningen, hvis de blev undertrykt af regeringen
1
Dødbringende Våben: Side 21+24
Amerikanernes forhold til skydevåben
Andreas Sondrup - 4 -
eller af en besættelsesmagt, ville kunne gøre oprør. Dette var et meget vigtigt argument, da
erindringerne om de britiske krænkelser af menneskerettighederne før og under revolutionen stadig
var friske. Alt i alt var der stor tilslutning til at ændre på indholdet af forfatningen blandt hele den
amerikanske befolkning, og Thomas Jefferson blev derfor tvunget til at lave en række tilføjelser til
forfatningen, en ”Bill of Rights”. En række borgerrettigheder der ikke måtte overskrides.
Den 25. september 1789 gik den første amerikanske kongres så i gang med at udarbejde ”the Bill of
Rights”, de 10 første tilføjelser til den amerikanske forfatning, og to år efter, den 15. december 1791
var de færdige, og lovene trådte i kraft.
2
De 10 tilføjelser gik bl.a. ud på: Religionsfrihed, at boligen er ukrænkelig, at man har ret til en
objektiv rettergang, og selvfølgelig ret til at bære våben. Den anden tilføjelse (the Second
Amendment):
A well regulated Militia, being necessary to the security of
a free State, the right of the people to keep and bear Arms,
shall not be infringed.
3
Altså betyder ordene nogenlunde: En milits
4
, værende nødvendig for sikkerheden i en fri stat,
befolkningens ret til at eje og bære våben, må ikke krænkes. Dette kan imidlertid tolkes på to
måder.
1.2 To måder at tolke ”the Second Amendment”
Der er to måder “the Second Amendment” kan tolkes på. Modstanderne af våben kontrol,
begrænsninger osv. tolker den på en måde, og tilhængerne tolker den på en anden måde
Modstanderne mener at den oprindelige hensigt med SA
5
var at sikre og garantere, ikke at tillade
borgerne at eje og bære våben. Altså mener de, at man ikke skal være medlem af en milits for at eje
og bære våben. De mener heller ikke at der er noget bevis for at de politikere der udfærdigede
forfatningen eller datidens højesteret, mente at kun medlemmer af en milits havde ret til at bære
våben, eller at formålet med SA udelukkende var at beskytte de enkelte staters rettigheder til at
2
www.billofrights.com/HistoryoftheBillofRights.htm
3
www.guncite.com/gc2ndpur.html
4
En slags “hjemmeværn”
5
“the Second Amendment”
Amerikanernes forhold til skydevåben
Andreas Sondrup - 5 -
beholde deres militser
6
, og til at underbygge dette er der også et citat fra Thomas Jefferson: ”No
free man shall be debarred the use of arms”
7
. Altså, ingen fri mand skal fratages brugen af våben.
På den anden side står tilhængerne af ”gun control” (begrænsninger og kontrol af mængden og
adgangen til våben). De mener at modstanderne tolker SA forkert. De siger at der var store
diskussioner i kongressen om hvad der skulle stå i loven, om befolkningen skulle have retten til at
have våben derhjemme, altså som modstanderne mener, eller ej. De besluttede sig dog i kongressen
for at begrænse SA, så det kun blev lovligt at eje og bære våben til militære formål (militserne) eller
som beskyttelse i krig. I nogle stater var der dog allerede love der skulle beskytte befolkningens ret
til at have skydevåben, men de blev altså nu ugyldige.
Jeg mener, som tilhængerne af ”gun control”, at loven gælder for militser. Altså at medlemmer af
militser må eje og bære våben. Der er dog ting der taler for begge tolkninger, og vi kan jo aldrig
vide hvad ”the Founding Fathers” (forfatningens fædre) havde i tankerne da de skrev SA. Men et er
hvordan jeg og den amerikanske befolkning tolker loven, noget andet er hvordan retsvæsenet tolker
den, og de mener at alle borgere har ret til at eje og bære et skydevåben. Dette kan læses udfra
tidligere domme afsagt af den amerikanske højesteret (the Supreme Court). Der var bl.a. en dom d.
16. oktober 2001, USA mod Emerson, netop omhandlende betydningen af SA, og USA vandt.
Domstolen mente at SA beskytter den enkeltes individuelle ret til at eje og bære våben,
8
altså at
retten er individuel, og ikke kollektiv (våben til brug i en milits).
Delopgave 2
På grund SA har skydevåben fået en helt central rolle i den amerikanske kultur. Alle har ret til at eje
og bære skydevåben, og det gør de. Det er ikke bare et fåtal der er interesserede i skydevåben, det er
en stor del af befolkningen. Høj som lav, rig som fattig og ung som gammel. Der er skydevåben i
alt fra tv til operaen og fra dårlige romaner til bestsellere.
Våbnene udgør en fundamental del af den amerikanske ”frihedsfølelse”. I et samfund der regulerer
og registrerer næsten alt, er skydevåben en af de få ”goder” tilbage, som amerikanerne opfatter er et
symbol på frihed. Det er dog ikke kun borgerne der får glæde af dette, fordi skydevåben har denne
6
http://iweb.tntech.edu/kosburn/history-201/second-amendment.htm
7
www.nraila.org/Issues/FactSheets/Read.aspx?ID=83
8
www.nraila.org/Issues/FactSheets/Read.aspx?ID=83
Amerikanernes forhold til skydevåben
Andreas Sondrup - 6 -
centrale rolle i samfundet og i kulturen, bliver der også forskelsbehandlet. Skydevåben og
våbenfabrikanter i USA har det godt, rigtig godt. Hvis man ser på standarder og sikkerhedskrav til
skydevåben der skal opfyldes, ser det meget tyndt ud. I USA skal en bamse f.eks. opfylde fire
forskellige sikkerhedskrav, og til sammenligning skal amerikansk producerede våben ikke opfylde
noget som helst. Flere stater har endda også vedtaget love der forbyder dens borgere at sagsøge
våbenfabrikanter. Ingen andre brancher nyder af en lignende statslig beskyttelse
9
.
Grunden til at den amerikanske kultur er grå af krudtslam, er lovgivningen. Amerikanerne er vokset
op med våben, deres forældre er vokset op med våben og deres forældre er vokset op med våben.
Det er derfor meget svært at få opbakning til at ændre lovgivningen, men det går langsomt fremad.
Amerikanerne er ved ligeså stille at få øjnene op for alle de negative konsekvenser.
2.1 Et våbensamfund
Det, at skydevåben udgør en så central rolle i USA, har givet amerikanerne et helt forskruet forhold
til våben. Der er eksempler på banker der tilbyder et gratis gevær hvis man åbner en konto hos dem.
Altså en kombineret bank og autoriseret våbenhandler. Man får et katalog i hænderne, kan frit
vælge mellem 15 forskellige rifler, og kort tid efter kan man forlade sin bank med et skydevåben i
hænderne
10
. På vej hjem fra banken kan man, hvis man lige skal have lidt ammunition, kigge forbi
det lokale supermarked, eller måske frisøren. Flere frisører handler faktisk med ammunition
11
. Det
er heller ikke et problem at købe et våben hvis du er handikappet, SA siger jo at alle har ret til at eje
og bære skydevåben, det er altså ingen hindring at være blind. En blind mand kan købe en
maskinpistol!
12
. I nogle byer er det endda pålagt indbyggerne at besidde våben, f.eks. i Virgin,
Utah
13
.
2.2 Lovgivningen
For at kunne analysere hvilke konsekvenser de gældende love har på det amerikanske samfund, skal
vi først have fastlagt hvad loven egentlig siger. Våbenlovgivningen i USA er meget svær at holde
styr på, den er nemlig forskellig fra stat til stat, med nogle få landsdækkende punkter. Hele
9
Arming America: Side 8-10
10
Bowling for Columbine: Efter ca. 2 min
11
Bowling for Columbine: Efter ca. 6 min
12
Bowling for Columbine: Efter ca. 19 min og 30 sek.
13
Bowling for Columbine: Efter ca. 19 min
Amerikanernes forhold til skydevåben
Andreas Sondrup - 7 -
lovgivningen bunder i ”the Second Amendment”, men der er siden 1791 lavet en masse tilføjelser
og undtagelser, og nu er der er faktisk omkring 20.000
14
gældende våbenlove og regelsæt i USA,
hvoraf de fleste kun gælder lokalt i stater og amter. Alt i alt må lovgivningen betegnes som værende
meget uoverskueligt for den enkelte borger. To af de vigtigste punkter i den nationale
våbenlovgivning er aldersgrænse og ”Brady Bill”.
2.2.1 Aldersgrænse
Der er ikke en generel aldersgrænse for køb og brug af skydevåben i USA. For at købe et jagtgevær
eller en riffel og ammunition til disse våben, er der en landsdækkende aldersgrænse der hedder 18
år. Men for at købe håndvåben, altså pistoler, revolvere og (semi)automatvåben, skal man være
mindst 21 år
15
. I nogle stater ser man dog meget mildt på lovgivningen. Især nogle af de nordlige
stater, hvor jagt er meget udbredt, får børn på 12-14 år et gevær i hånden og kommer med på jagt.
Alt i alt er de 18 og 21 år rimelig forsvarlige aldersgrænser. Det er dog et problem at børn kan gå
rundt i en skov med jagtgevær uden der bliver gjort noget ved det. Forældrene begrunder det med at
børnene af den vej får et sundt forhold til skydevåben, men jeg mener nu alligevel ikke at det er
sikkert. Hvis de tager en 16-18 årig knægt med på jagt, okay, men en 12 årig? Det er uforsvarligt.
2.2.2 Våbentilladelse og ”the Brady Bill”
Når det første krav er opfyldt, skal der i nogle stater og til nogle våbentyper gives en våbentilladelse
(kun første gang man køber et skydevåben), og der skal altid laves et baggrundscheck. Kravet om
våbentilladelse eller licens til at eje våben, gælder i nogle stater for alle typer af skydevåben, i nogle
kun for ejere af pistoler og maskinpistoler, og i nogle findes våbentilladelser slet ikke. Denne
våbentilladelse er faktisk bare en formalitet, og går i de fleste stater ud på at man skal sætte et
fingeraftryk på et stykke papir, skrive sit navn og adresse (og have disse bekræftet), vise at man kan
lade og opbevare sit våben forsvarligt og at man kender den i staten gældende våbenlovgivning.
Efter man har fået denne tilladelse, hvis staten krævede den, skal man have et baggrundscheck efter
loven kaldet ”the Brady Bill” (Brady loven). Et baggrundscheck, kan hvis det bliver gjort ordentligt,
være med til at skydevåben ikke havner i de forkerte hænder. Man får et skema udleveret, som man
så skal udfylde. Nogle af kravene der skal være opfyldt er:
14
Dødbringende Våben: Side 52
15
www.firearmslawcenter.org/content/minimumageprint.asp
Amerikanernes forhold til skydevåben
Andreas Sondrup - 8 -
At man ikke har været i fængsel i mere end et år.
Er flygtning fra politi eller fængsel
At man er afhængig af narkotika eller alkohol
Er illegal indvandrer
At man ikke har været dømt for vold
At man ikke er psykisk syg
16
Alt i alt fint nok, men kan man ikke bare skrive at man ikke er alkoholiker eller narkoman?
Disse krav er nogle af de landsdækkende krav, der er i alt 10, men det står frit for den enkelte stat at
tilføje endnu flere krav.
Den anden ting som ”Brady Bill” skal forhindre, er impulskriminalitet. Fra man køber sit
skydevåben til man får det udleveret skulle der oprindeligt gå 5 dage, men dette var dog kun i
starten. Efter 1998 stod det våbenhandlerne frit for hvornår de ville udlevere våbnet, det var altså
muligt at få det med hjem med det samme, efter at være blevet godkendt
17
. Nogle stater har dog
stadig denne periode, i Californien f.eks. skal man vente 5 dage på at få sit våben udleveret
18
”Brady Bill” er faktisk den eneste store landsdækkende ændringer i den amerikanske
våbenlovgivninger siden 1968
19
, men den har virket. Siden dens ikrafttræden i 1994
20
og til år 2002
har staten foretaget 46 millioner baggrundschecks og forhindret salg af 976.000 skydevåben
21
.
Fint nok, ”Brady Bill” virker altså, eller hvad? Ja, straffede personer mv. bliver forhindret i at købe
skydevåben gennem en autoriseret våbenhandler, og det kan den amerikanske stat prale lidt af. Men
at salget af 976.000 skydevåben blev forhindret, betyder jo ikke at de 976,000 kriminelle (hvoraf
flere sikkert har prøvet at købe mere end en gang) af den grund ikke har et skydevåben. Med 192
millioner registrerede skydevåben
22
i USA, og formentlig også en hel del uregistrerede i de
16
www.firearmslawcenter.org/content/mlbackgroundchecksprint.asp
17
Dødbringende Våben: Side 49, spalte 2
18
www.guncite.com/gun_control_brady_bill.html
19
Dødbringende Våben: Side 49, afsnit 2
20
www.firearmslawcenter.org/content/mlbackgroundchecksprint.asp - side 2, afsnit 2
21
www.firearmslawcenter.org/content/mlbackgroundchecksprint.asp - side 3, afsnit 2
22
www.bradycampaign.org/facts/factsheets/?page=firefacts
Amerikanernes forhold til skydevåben
Andreas Sondrup - 9 -
kriminelle kredse, er det ikke noget problem at få fat i et skydevåben. Man kender altid en der kan
skaffe et våben, ellers kan man stjæle et. Med så mange våben i omløb, og ingen lovgivning om
opbevaring i aflåste stålskabe, som i Danmark, er det ligetil at stjæle et våben.
Den anden del af ”Brady Bill”, venteperioden, var en rigtig god ide. Narkomaner, utilregnelige,
temperamentsfulde mennesker og lign. blev frataget muligheden for at købe en pistol og timen efter
gøre noget de ville fortryde. Men desværre er denne lov som nævnt ikke gældende mere. Kun i
enkelte stater
For amerikanerne var det et stort skridt at indføre ”Brady Bill”, og mange var faktisk imod, ikke
fordi blandt andre kriminelle blev frataget retten til et våben, men fordi det med at vente 5 dage på
at få udleveret sit våben strider mod den amerikanske frie våbenkultur. Amerikanerne kan generelt
ikke lide at have alt for mange love, og alle har jo, ifølge SA ret til et skydevåben.
2.3 Organisationer for og imod
Grundet den meget liberale amerikanske våbenlovgivning som tilhængerne af ”gun control” mener
har skyld i alt for mange mord i det amerikanske samfund, og modstanderne der henviser til SA og
siger at enhver har ret til at forsvare sit hjem og sin familie, bakker op om, har skabt stor debat i det
amerikanske samfund. Virkelig stor debat. Som eksempel kan nævnes, at hvis man skriver ”gun
control” kombineret med USA i søgemaskinen ”Google” kommer der 57.800 hits, og hvis man
skriver ”right to keep and bear arms”, som er alle modstanderne af stramningers favoritsætning (de
undlader altså at bruge den del af SA der handler om militser!) kommer 42.800 hits. Politisk er der
også mange debatter. Generelt kan man sige at de fleste republikanere er for lovgivningen som den
er nu, mens de fleste demokrater går ind for stramninger. Dette kan også ses på mange af de
forskellige hjemmesider der støtter enten den ene eller anden fløj af våbendebatten, hvor der er
billeder af politikere der stiller op til præsidentvalget, og med en udtalelse fra dem omkring emnet.
Der f.eks. et billede af en demokratiske præsidentkandidat til primærvalget, Howard Dean på
www.bradycampaign.com, som er en organisation for ”gun control”. Et andet eksempel er, den
tidligere amerikanske præsident, republikaneren George Bush (senior), som er medlem af NRA.
Denne debat har resulteret i etableringen af mange organisationer for og imod ”gun control”.
Af organisationer for, kan nævnes, som nogle af de vigtigste: ”Brady Campaign”, ”Coalition to
Stop Gun Violence” og ”Million Mom March Foundation
23
(se billede).
24
. Sidstnævnte har man
23
www.gun-control-network.org/gate.htm
Amerikanernes forhold til skydevåben
Andreas Sondrup - 10 -
især set i medierne, også i Europa. Som organisationens navn antyder, består den af over en mio.
mødre som er imod den amerikanske våbenlovgivning. Der arrangeres så flere gange om året store
optog/demonstrationer i nogle af USA’s store byer.
25
Af organisationer imod stramninger af våbenlovgivningen er der også mange, men især en hører
man meget om, den klart største, NRA, ”the National Rifle Organisation”. NRA blev stiftet i 1871
26
og er dermed den klart ældste organisation af sin slags. Der er 2.8 millioner medlemmer landet
over, og organisationen ledes af den aldrende skuespiller Charlton Heston, der for mange
våbenmodstandere opfattes som djævelen selv.
27
2.4 Konsekvenser af gældende lovgivning
Den gældende lovgivning er som jeg fandt frem til før, forskellig fra stat til stat, men helt generelt
må våbenlovgivningen i USA siges at være meget liberal. Alle har i det store hele ret til at eje og
bære våben. Okay, kriminelle mv. har ikke, men de kan nemt få fat i våben, og det gøres der ikke
noget ved, i hvert fald ikke nok. Men hvad kan man gøre? Hvis man konfiskerer våbnene fra en
kriminel kan han bare stjæle et nyt, eller få en stråmand til at købe det til sig. Det er nemt at få fat
på skydevåben, og der er mange i omløb i USA. Men forsager en liberal våbenlovgivning
overhovedet flere mord? I USA gør det i hvert fald:
Antal mord begået
Befolkning
Risiko for at blive skudt
med skydevåben
28
i mio.
29
i USA i forhold til X land
USA
11.127
280.563
-
Tyskland
381
83.252
8,7 gange så stor
Frankrig
255
59.766
9,3 gange så stor
Canada
165
31.902
7,7 gange så stor
UK
68
59.778
35 gange så stor
Japan
39
126.975
129 gange så stor
24
Se bilag 2
25
http://www.savethemall.org/images/million_moms.jpg
26
http://news.bbc.co.uk/1/hi/world/americas/332555.stm
27
http://turnbullrestoration.com/images/spclprojects/heston5.jpg
28
http://mindprod.com/bowling.html
29
www.cia.gov/cia/publications/factbook
Amerikanernes forhold til skydevåben
Andreas Sondrup - 11 -
Som man kan se ovenfor bliver der skuddræbt mange flere mennesker i USA end i de andre lande
man normalt sammenligner USA med. 11.127 mord med skydevåben i 2002 er meget, og selvom
man tager højde for befolkningens størrelse er det meget. Det viser sig bl.a. at der er 129 gange så
stor risiko for at blive dræbt af et skydevåben i USA som i Japan. Nogle vil så hævde at det
ingenting har at gøre med mængden af skydevåben, men det har det
30
, blandt andet!
På bilag 3 kan man se salget af pistoler, revolvere og små automatvåben sammenlignet med antallet
af mord, og de to grafer følger hinanden forbavsende meget. Altså har de gældende love en meget
negativ indvirkning på antallet af myrdede mennesker i USA.
Udefra virker det meget forbavsende at de amerikanske politikere ikke gør noget ved lovgivningen.
Det er tydeligt at antallet af mord og salget af våben følges ad, men politikerne gør ikke ret meget
for at begrænse salget. ”The Second Amendment” og hele den amerikanske våbenkultur med det
vilde vesten, cowboys og indianere og borgerkrigen er printet så fast i deres hjerner, at selv
drabsstatistikker som disse bare preller af på de fleste.
2.5 Myrdet – ved en tilfældighed
I takt med at der er kommet flere og flere våben i omløb i USA, og våbenlovgivningen næsten er så
liberal som muligt, har en af konsekvenserne i de senere år været flere ”tilfældighedsmord” end
nogensinde før. En vis procentdel, eller nærmere promille af den amerikanske befolkning er
psykopater, utilregnelige, skizofrene, voldsomt deprimerede eller en blanding, og en af disse
sindstilstande kombineret med let adgang til våben er en farlig cocktail. Der er i USA nærmest gået
mode i af myrde tilfældige mennesker på skoler, universiteter, arbejdspladser eller bare på åben
gade
31
. En af de mest frygtelige episoder inden for de senere år foregik på Columbine High School.
Massakren på Columbine High School i Littleton, Colorado foregik d. 20. april 1999. To elever ved
studerende og en lærer samt sårede mange flere. De angreb skolen bevæbnet med en Tec 9
semiautomatisk pistol, en riffel og to oversavede jagtgeværer. Efter deres
32
mordtogt rettede de
30
Bilag 3
31
http://news.bbc.co.uk/1/hi/world/americas/1088730.stm
32
http://wwwimage.cbsnews.com/images/2000/04/25/image188306l.jpg
Amerikanernes forhold til skydevåben
Andreas Sondrup - 12 -
våbnene mod dem selv og trykkede af. Denne tragiske begivenhed fik meget medieomtale, både i
USA og i resten af verden. Men hvad drev disse drenge ud i en massakre? Medierne og den øvrige
befolkning skød næsten alle sammen skylden på chok-rockeren Marilyn Manson
33
. Manden der
maler sig hvid i hovedet, dræber kyllinger på scenen, synger om død og ødelæggelse og er alment
kendt som værende satanist. Men kan skylden ligge hos amerikanerne selv?
Jeg mener ikke at skylden ligger hos Marilyn Manson. Ganske vist hørte de to drenge Marilyn
Mansons musik, gik i lange sorte frakker og der var også andre tegn der pegede den vej, men hvad
drev dem, og hvad driver andre unge mennesker der gør lignende ting? Først og fremmest ligger
skylden i lovgivningen. Drengene havde ganske vist ikke selv købt våbnene, men de kunne skaffes
fordi det amerikanske samfund, som nævnt tidligere, har over 192 mio. skydevåben, og med 281
mio. mennesker er det ikke svært at få fingrene i et våben. Der ligger selvfølgelig også noget under.
De gjorde det ikke kun fordi det var muligt. Disse sager er en kombination mellem den meget
lempelige våbenlovgivning og andre ting. I denne sag, var drengene udstødt af klassen og
kammeraterne og var deprimerede. Jeg vil komme ind på yderligere årsager under næste punkt,
”mediernes rolle og den amerikanske frygt”.
Efter Columbine blev der virkelig røre i samfundet. Dette måtte for alt i verden ikke ske igen.
Frygten havde taget sit indtog. Der blev sat metaldetektorer op på alle skoler. Der blev ansat vagter
og bortvisningssedlerne blev printet ud i en strøm på rektorernes computere. Børn og unge blev
bortvist hvis de havde udvist advarselstegn på vold. En dreng fra 2. klasse blev f.eks. bortvist efter
at have medbragt en negleklipper i skole. Den kunne bruges som våben! En anden dreng pegede et
stykke kylling mod en kammerat og sagde ”bang!”. Drengen blev straffet med 14 dages karantæne
for at udvise ”advarselstegn på vold”
34
. Typisk for det amerikanske samfund.
2.6 Mediernes rolle og den amerikanske frygt
Der er som nævnt tidligere, store diskussioner om hvor skylden i de mange (skole)massakrer og
andre skuddrab skal placeres. Selvfølgelig bærer våbenlovgivningen den største del af skylden, men
det er, som mange amerikanere siger, ikke våben, men mennesker der dræber, og det kan de til dels
have ret i. Det, at man har et våben i hånden driver ikke en til at begå mord, der ligger noget under.
33
www.ezresult.com/article/Columbine_High_School_massacre
34
Bowling for Columbine: Efter ca. 40 min.
Amerikanernes forhold til skydevåben
Andreas Sondrup - 13 -
Undersøgelser viser at hvis børn bliver udsat for voldelige tv-udsendelser, film og voldelige
computerspil gennem deres opvækst, er der en større risiko for at de, når de bliver ældre vil blive
dømt for en forbrydelse, og alle er udsatte, uafhængig af socialt lag
35
. Undersøgelser viser ydermere
at en typisk amerikaner, når vedkommende bliver 18 år har set 200.000 voldshandlinger hvoraf de
40.000 førte til mord, i fjernsynet
36
.
Netop dette kan have indvirkning på f.eks. drengene der deltog Columbine massakren. Der blev
sagt at drengene spillede meget ”Doom”, havde en destruktiv adfærd og var besat af ”den mørke
side”. Dette kan, selvfølgelig kombineret med deres psykiske tilstand, have drevet dem til deres
mordtogt.
Medierne har altså en meget stor indvirkning på børn og unges adfærd. Meget vold i medierne gør
flere unge voldelige, og kombineret med skydevåben er det ikke en god cocktail. Den anden ting
medierne har indvirkning på, er amerikanernes frygt. Amerikanerne får kastet vold og mord ud i
stuerne gennem fjernsynet konstant. Der er mord i alle nyhedsudsendelser, ”bodycounts”
37
i hjørnet
af skærmbilledet, reportager med skudvekslinger og endda tv-reklamer med vold
38
. Der bliver sagt
at det er ”uhh! så farligt” at være amerikaner. Hold jer inden døre om aften og husk at låse dørene.
Vold tiltrækker seere. Mennesker er fra naturens side tiltrukket af tragedier. Se f.eks. bare på
færdselsuheld. Nogle gange bliver der nærmest kø på motorvejene fordi folk stopper og nærmest
parkerer i nødsporet for at se på. Også i Danmark. Mediefolk ved dette. Vold og død sælger, eller
som mange nyhedsfolk siger: ”If it bleeds it leads
39
”. Det er muligt at tv-producerne gerne vil vise
andet end vold, men de står i et dilemma. De skal vælge mellem at sende ”sundt” tv og dermed
miste seere, eller at vise voldelige programmer som f.eks. ”Cops”, hvor man ser politifolk fange
forbrydere, live, ofte med skyderier og drab, men score høje seertal og dermed flere
reklameindtægter.
Ved at se alle disse programmer, som af og til handler om skyderier og mord i deres nabolag, får
amerikanerne frygt for samfundet. Ubegrundet. Selvfølgelig er der mange mord i USA er samfundet
35
www.cybercollege.com/violence.htm
36
The Culture of Fear: Side 42, afsnit 1
37
Antallet af døde i dag
38
The Culture of Fear: Side 42, ca. midt på siden
39
www.courseworkbank.co.uk/coursework/negative_effect_tv_news_crime_violence_53/
Amerikanernes forhold til skydevåben
Andreas Sondrup - 14 -
slet ikke så farligt som medierne gør det til. Men hvad skal borgerne tro? Når der bliver vist vold og
mord hele tiden, må det vel være sådan!? Nej. Amerikanerne tror at det aldrig har været mere
usikkert at bo i USA, grundet tv. Mordraten er faktisk faldet med 20% fra , men tv-
dækningen er steget 600%
40
. Men hvad gør denne frygt så ved folk? Når man føler sig utryk i USA
køber man et skydevåben, det er jo enhver borgers ret, og det er ligetil at få fat på. Man låser
dørene, går ikke ude om aftenen, og har våben i hjemmet. Alt sammen på grund af medierne. Men
våben i hjemmet skaber falsk tryghed. Våben gør det faktisk tilværelsen endnu mere usikker
41
. Der
er faktisk større sandsynlighed for at blive dræbt hvis man har våben i hjemmet. Hvis der kommer
en tyv finder man sin pistol frem, og hvis han ser det, skyder han dig selvfølgelig. Det er dig eller
ham. Medierne viser og fortæller at hvis man ikke forsvarer sig, bliver man skudt, men det er
normalt lige modsat. Hvis man ikke har et våben i huset er man ikke trussel for tyven, og han vil
derfor for det meste true, stjæle og stikke af. Han har formentlig ikke tænkt sig at begå et mord hvis
han kan undgå det, han risikerer dødsstraf.
Det hele er en stor ond cirkel:
Vold i medierne skaber frygt. Når folk er bange køber de skydevåben. Når de nu både er bange og
har skydevåben, sidder fingeren meget løst på aftrækkeren. Der kommer derfor flere drab, som igen
bliver vist i medierne og skaber frygt.
Undersøgelser af en professor i psykiatri ved navn Brandon Centerwall viser faktisk, at hvis
fjernsynet ikke var blevet opfundet, ville der ca. være 10.000 færre mord og 700.000 færre overfald
i USA
42
. En kombination af både mindre frygt og mindre voldelig adfærd grundet computerspil og
tv. Men alt dette ville selvfølgelig ikke kunne lade sig gøre i samme omfang med en strammere
våbenlovgivning.
40
The Culture of Fear: Side xxi, afsnit 4
41
www.bradycampaign.org/facts/factsheets/?page=firefacts
42
The Culture of Fear: Side 43, afsnit 4
Amerikanernes forhold til skydevåben
Andreas Sondrup - 15 -
Delopgave 3
Hvis den amerikanske våbenlovgivning forbliver som den er, vil der nok aldrig ske et fald i
mordraten til et ”acceptabelt” niveau. Alle har i det store hele ret til et våben, og de udnytter denne
ret.
3.1 Ændringer i lovgivningen
Med over 11.000 skuddræbte amerikanere om året
43
er der noget galt. Intet land kan være tjent med
en sådan statistik. Det minder jo nærmest om et land der har været i krig. Men hvad kan der gøres?
Organisationerne for og imod en strammere lovgivning kæmper for ændringer, til begge sider. NRA
kæmper bl.a. for at slække loven endnu mere, så de såkaldte ”assault weapons”, uzi’er og andre
militære maskinpistoler bliver lovlige igen. De kæmper også for at det skal blive tilladt for alle at
bære våben i al offentlighed. På den anden fløj, kæmper bl.a. ”Brady Campaign” for en kraftig
reducering af mængden af skydevåben i samfundet, ligesom de kæmper for endnu grundigere
baggrundschecks
44
.
Loven skal ændres. Forslagene fra NRA er fuldstændig sindssyge, og bekræfter at mange
amerikanere har et fuldstændig forskruet forhold til skydevåben. At det skulle være lovligt at bære
et håndvåben skjult på sig i al offentlighed, vil nok ikke ligefrem reducerer antallet af impulsmord,
og hvad skulle argumentet være for denne ændring? At det vil være mere sikkert at færdes på
gaden? Det ville det det i hvert fald ikke resultere i. De kriminelle (som ikke har en plettet
straffeattest) vil i givet fald kunne færdes bevæbnet, helt lovligt.
For at USA skal blive et mere sikkert land skal der ikke bare laves nogle små stramninger i
lovgivningen. Der skal virkelig tages ved. Det er tilladt at eje så mange våben man ønsker, og
samtidig tilladt at eje nogle automatvåben og semiautomatiske våben. For eksempel en Tec 9 som
på billedet. En semiautomatisk maskinpistol, lovlig i de fleste stater, og blandt de våben der blev
brugt i massakren
45
på Columbine High School. Jeg kan ikke overbevises om at dette våben er
designet til jagt eller andre lovlige formål. Det er våben designet til politi og militært brug, og et af
mange terroristers yndlingsvåben. Hvorfor skal et våben som dette være tilladt at eje? Det kan
43
http://mindprod.com/bowling.html
44
www.bradycampaign.org/action/
45
http://bebopguide.50megs.com/img135.gif
Amerikanernes forhold til skydevåben
Andreas Sondrup - 16 -
umuligt have et nyttigt formål. Især disse automatvåben og halvautomatiske skydevåben er meget
problematiske. Under Columbine massakren blev der affyret over 200 skud. Hvis kun jagtvåben
eller tromlerevolvere havde været tilladt, var drengene formentlig blevet overmandet imens de
havde været i færd med at lade, men med dette våben havde de rigelig med patroner i magasinet.
Problemet i våbenlovgivningen er altså i første omgang bl.a. adgangen til automatvåben og det
manglende krav om aflåst opbevaring af våben. Det optimale vil dog være helt at forbyde både
håndvåben og automatvåben, og kræve at man har taget jagttegn, som giver en lov til at eje de
eneste lovlige skydevåben, jagtvåben, som i de fleste andre vestlige lande. Dette vil bryde den onde
cirkel vist på side 15. Mord i medierne resulterer i frygt, men folk kan ikke købe skydevåben til at
”forsvare” sig med, og derfor bliver antallet af mord reduceret. De skyder ikke nogen, og bliver
formentlig ikke selv skudt. Der vil dog formodentlig stadig blive vist den samme mængde vold og
mord i fjernsynet, så frygten vil stadig være der.
3.2 Ændringer i holdninger
Da retten til at eje og bære våben spiller en så central rolle i den amerikanske kultur, bliver det dog
meget svært at ændre loven i det omfang som jeg foreslår, og kombineret med den stadig aktuelle
frygt, bliver det endnu sværere. Den bedste måde at påvirke folks holdninger, er gennem medierne.
Hvis medierne ikke viste så meget vold, ville frygten dale, og folk ville ikke føle den samme trang
til beskyttelse gennem skydevåben. Men at ændre hvad der bliver skrevet om i aviser og vist i
fjernsynet er ikke nemt. Især ikke når død og ødelæggelse tiltrækker læsere og seere. En mulighed
kunne derfor være at lave en medielovgivning på området. Hvis man i USA kunne klemme en slags
”public service” forpligtelser ned over især tv-kanaler, ville dette hjælpe til. Altså lovgivning der
kræver en hvis mængde programmer med kultur, en hvis mængde med politik osv. og et maksimalt
antal minutter/timer i døgnet voldelige programmer må vises, selvfølgelig inklusiv censur på
voldelige episoder.
Et totalt forbud mod håndvåben, krav om jagttegn til ejere af jagtgeværer samt en medielovgivning
vil udgøre den optimale løsning, men da mange amerikanere ikke vil undvære skydevåben, mener
jeg ikke at dette er realistisk. Der kommer ydermere et problem i at få samlet de nu ulovlige våben
Amerikanernes forhold til skydevåben
Andreas Sondrup - 17 -
ind. Der er nu over 192 mio. skydevåben i USA
46
, heraf rigtig mange pistoler og automatvåben, og
det vil være naivt at tro at alle borgere frivilligt vil aflevere deres våben, og især ikke de kriminelle.
Konklusion
Amerikanerne har efter ”den anden tilføjelse” (Second Amendment) i forfatningen fra 1791, ret til
at eje og bære våben. De amerikanske våbenmodstandere tolker de skrevne ord anderledes, men
højesteret har haft flere klare afgørelser til fordel for våbentilhængerne. Denne ret til at eje våben
har en meget central rolle i det amerikanske samfund, og der er hele tiden store debatter i medierne.
Den amerikanske våbenlovgivning er meget liberal. Næsten alle kan få ret til at eje og bære våben.
Der er kun få nationale love omkring våben, men mange statslige og kommunale, faktisk over
20.000. Den vigtigste af de nationale love er ”Brady Bill”. Ifølge ”Brady Bill” skal der laves et
baggrundscheck på en våbenkøber, før han kan få udleveret våbnet. Dette gøres for at man ikke
sælger våben til bl.a. psykisk syge, kriminelle og illegale indvandrere.
Der er mange konsekvenser ved den lempelige våbenlovgivning. At der er mange våben er ikke
nødvendigvis ensbetydende med mange mord, men mange våben kombineret med en række andre
ting, er. At der er mange våben, som der oven i købet ikke er nogen lovgivning om hvordan skal
opbevares, gør det nemt for f.eks. børn og unge, psykisk syge, kriminelle eller en blanding at få fat i
et våben, hvorefter de kan lave en massakre, som f.eks. set på Columbine High School.
En anden ting der sammen med den lette adgang til våben er skyld i at man i USA har meget større
sandsynlighed for at blive skudt end i andre vestlige lande er medierne. Medierne i USA viser død
og ødelæggelse hele tiden. Meget vold i tv skaber frygt, frygt får folk til at købe våben, med våben i
hænderne og frygt i hovedet sidder fingeren løst på aftrækkeren, og der bliver derfor skudt flere
mennesker. En ond cirkel er skabt.
For at reducere antallet af dræbte skal der gøres noget radikalt. Der er brug for en kraftig
opstramning i lovgivningen. Først og fremmest skal det være påbudt at låse sine våben forsvarligt
inde. Dernæst skal alle (semi)automatvåben forbydes, og det optimale ville være at forbyde alle
hånd(skyde)våben, så kun jagtvåben var lovlige (tilladelse skal kræves). Dette vil betyde: Mord i
medierne skaber i frygt, folk har nu ingen skydevåben til at ”forsvare” sig med og der bliver derfor
46
www.bradycampaign.org/facts/factsheets/?page=firefacts
Amerikanernes forhold til skydevåben
Andreas Sondrup - 18 -
færre mord. De skyder ingen, og bliver formentlig ikke selv skudt. Der vil stadig være frygt, men
cirklen er brudt. For at fjerne frygten bliver medierne nu nødt til at fokusere mindre på vold. Dette
kan muligvis reguleres med lovgivning på området ang. antal minutter/timer der må vises vold om
dagen, samt censur på blodsudgydelser mv. På denne måde reduceres frygten, og folk føler ikke den
samme trang til beskyttelse gennem skydevåben. Det næste problem bliver så at indsamle
størstedelen af de ca. 200 mio. skydevåben, hvilket bliver meget svært. Ikke alle vil frivilligt
aflevere deres våben, i hvert fald ikke mange kriminelle. Alt i alt bliver hele denne plan nok
nærmest umulig. Amerikanerne elsker deres skydevåben, og vil formentlig aldrig nogensinde
frasige sig retten til dem.
Bilag
Bilag 1
Amendment I
Congress shall make no law respecting an establishment of religion, or prohibiting the free exercise
thereof; or abridging the freedom of speech, or of the press; or the right of the people peaceably to
assemble, and to petition the government for a redress of grievances.
Amendment II
A well regulated militia, being necessary to the security of a free state, the right of the people to
keep and bear arms, shall not be infringed.
Amendment III
No soldier shall, in time of peace be quartered in any house, without the consent of the owner, nor
in time of war, but in a manner to be prescribed by law.
Amendment IV
The right of the people to be secure in their persons, houses, papers, and effects, against
unreasonable searches and seizures, shall not be violated, and no warrants shall issue, but upon
probable cause, supported by oath or affirmation, and particularly describing the place to be
searched, and the persons or things to be seized.
Amerikanernes forhold til skydevåben
Andreas Sondrup - 19 -
Amendment V
No person shall be held to answer for a capital, or otherwise infamous crime, unless on a
presentment or indictment of a grand jury, except in cases arising in the land or naval forces, or in
the militia, when in actual service in time of war or public danger; nor shall any person be subject
for the same offense to be twice put in jeopardy of life or limb; nor shall be compelled in any
criminal case to be a witness against himself, nor be deprived of life, liberty, or property, without
due process of law; nor shall private property be taken for public use, without just compensation.
Amendment VI
In all criminal prosecutions, the accused shall enjoy the right to a speedy and public trial, by an
impartial jury of the state and district wherein the crime shall have been committed, which district
shall have been previously ascertained by law, and to be informed of the nature and cause of the
accusation; to be confronted with the witnesses against him; to have compulsory process for
obtaining witnesses in his favor, and to have the assistance of counsel for his defense.
Amendment VII
In suits at common law, where the value in controversy shall exceed twenty dollars, the right of trial
by jury shall be preserved, and no fact tried by a jury, shall be otherwise reexamined in any court of
the United States, than according to the rules of the common law.
Amendment VIII
Excessive bail shall not be required, nor excessive fines imposed, nor cruel and unusual
punishments inflicted.
Amendment IX
The enumeration in the Constitution, of certain rights, shall not be construed to deny or disparage
others retained by the people.
Amendment X
The powers not delegated to the United States by the Constitution, nor prohibited by it to the states,
are reserved to the states respectively, or to the people.
Amerikanernes forhold til skydevåben
Andreas Sondrup - 20 -
http://www.billofrights.com/
Bilag 2
Eksempler på organisationer til støtte for “gun control”
Brady Campaign (formerly Handgun Control) and the Center to Prevent Handgun
Violence – the largest handgun control organisation
Coalition to Stop Gun Violence (Washington DC)
HELP Network – the leading proponent of the public health model for reducing gun
injury
Illinois Council Against Handgun Violence
Kids and Guns, USA – ‘We believe that all adults have a responsibility to protect
children from gun-related deaths and injuries’
Million Mom March Foundation - the largest national grassroots organization
working for common sense gun laws
Mothers Against Guns, Inc. - a non-profit and non-partisan organization founded in
New York City in March, 1994
Physicians for Social Responsibility – one of their many campaigns is for gun
control
Silent March - a grassroots organization that collects and displays one pair of shoes
for each person killed by firearms in a given year.
Trauma Foundation - committed to reducing injuries and injury deaths by focusing
on policy development and policy advocacy
Pacific Center for Violence Prevention (a program of the Trauma Foundation with
an extensive firearm violence resource site)
Amerikanernes forhold til skydevåben
Andreas Sondrup - 22 -
Litteraturliste
Primær litteratur:
Internetadresser:
www.courseworkbank.co.uk/coursework/negative_effect_tv_news_crime_violence_53/
www.cypercollege.com/violence.htm
www.ezresult.com/article/Columbine_High_School_massacre
http://faculty.ncwc.edu/toconnor/410/410lect11.htm
www.firearmslawcenter.org/content/mlwaitingperiodsprint.asp
www.firearmslawcenter.org/content/mllicensingprint.asp
www.firearmslawcenter.org/content/mlminimumageprint.asp
www.firearmslawcenter.org/content/mlbackgroundchecksprint.asp
www.guncite.com/gun_control_brady_bill.html
www.guncite.com/gc2ndpur.html
www.handgunfree.org./HFAMain/topics/secondamendment/
http://iweb.tntech.edu/kosburn/history-201/second-amendment.htm
http://news.bbc.co.uk/1/hi/world/americas/332555.stm
www.nraila.org/Issues/FactSheets/Read.aspx?ID=83
Sekundær litteratur:
Bøger:
Arming America (2000): Bellesiles, Michael A. Alfred A. Knopf
Dødbringende Våben (2000): Christensen, Jan Emil
The Culture of Fear (1999): Glassner, Barry Basic Books
Video/DVD:
Bowling for Columbine (2003): Moore, Michael Dog Eat Dog Productions
Internetadresser:
www.billofrights.com/historyofthebillofrights.htm
www.bradycampaign.ord/action
Amerikanernes forhold til skydevåben
Andreas Sondrup - 23 -
www.bradycampaign.org/press/page=history
www.bradycampaign.org/factsheets/?page=firefacts
www.thedesertsun.com/news/stories/specialreports/4.shtml
www.cga.state.ct.us./ps99/act/pa/1999pa-00212-r00sb-01166-pa.htm
www.coon-n-rockett.org/2ndamend.htm
www.gun-control-network.org/gate.htm
www.guncite.com/gun_control_gcagenfo.html
http://wwwimage.cbsnews.com/images/2000/04/25/image188306l.jpg
www.mindpros.com/bowling.html
http://news.bbc.co.uk/1/hi/world/americas/1088730.stm
http://news.bbc.co.uk/hi/world/americas/725614.stm
http://news.bbc.co.uk/1/hi/world/americas/407576.stm
http://nraila.org/GunLaws/FederalGunLaws.aspx?ID=60
http://www.savethemall.org/images/million_moms.jpg
www.saneguns.org/crime/homicides_handguns.html
http://turnbullrestoration.com/images/spclprojects/heston5.jpg