
Dansk A
Opgave 1
Andersen op på et højere bevidsthedsniveau og åbner dørene for en ny form for læsning og deltagelse i
selve historien.
At være tilstede i nuet
Novellen taler sit tydelige sprog i forhold til by kendskab og selvfølgelig tid. I novellen bliver der nævnt
mange specifikke steder i København, som f.eks. Out of juice, Frederiksborggade, Århusgade og Park.
Denne form for opremsning er medvirkende til at skabe bestemte billeder og konnotationer for læseren.
Det giver et indtryk af at K kender København og kan forbinde bestemte steder med forskellige
begivenheder. Det skaber igen et mere sammenhængende billede af K, og ikke mindst hvordan K og
læserens indbyrdes forhold er. Sms formen skaber et tydeligt billede af en samtale, dette gør miljøet mere
intimt og personligt, på denne måde formår Bjerre Andersen ligeledes at fange læsere der normalvis ikke er
de store litteratur nydere, da sms'erne er af overskuelig længde, og sproget er let forståeligt. Poetiske
passager medvirker til, at sætte et personligt islæt : " 21:06 K: (...) vi drak os ind i barens fælles krop. Øl,
kød og aske. Da vi gik videre, var vores stemmer varme. Folks vinduer stod åbne og stille som mørke.
Ordene dampede i vejret og byttede plads.(...)" At sms'erne starter in medias res og, at de kommer over en
tidsperiode svarende til ca. 3 timer har den effekt, at sørge for at gøre det realistisk og kognitivt
udfordrende for læseren, forstået på den måde at spændingselement bibeholdes, og hjernen konstant vil
tænker videre fra den senest modtagne sms.
Heri udspringer også titlen som noget helt banalt Aarhus - København, men bliver opfattet som endnu en
realistisk tilføjelse af miljøet.
Selviscenesættelse
Novellen kan opfattes som en flugt fra fastlagte normer og roller, og over til en ny, forbedret virkelighed.
Som mange gør det på Facebook - flygter fra fastlagte roller og forbedre sit image. Der fortælles ligeledes
en historie som defineres ud fra den narrative ramme som Facebook opsætter. I Charlotte Bork Høvsgaard
m.fl.'s artikel Netværker fra 2012 fremgår det blandt andet at sådan en mulighed for iscenesættelse kan
være selvforstærkende:" I vores konstruktion af virtuel identitet bliver vi fortællere af vores egen historie.
En sådan fortæller position kan som nævnt være både informativ og performativ - Informerende og
iscenesættende." Dette betyder i realiteten at det er op til læseren selv at skelne mellem disse to, da
grænserne imellem langsomt udviskes. Det handler om at se og blive set, samt at vise omverdenen hvad
man har opnået. Som medieforskeren Joshua Meyrowitz med forklarer: "Ifølge Goffman bevæger vi os som
mennesker socialt set på henholdsvis en frontstage og en backstage. Frontstage er vi offentlige og spiller
roller som vi tilpasser de bestemte situationer. (...) Backstage derimod er vi private og har et fristed for de
sociale roller," Disse forhold kan ikke længere eksisterer i samme form, nu hvor de nye medier har