Dansk 24.04.08
Side 1/3
’Demokrati og diktatur – før og nu’
1. Der ønskes en redegørelse for Anders Foghs hovedsynspunkter vedr.
samarbejdspolitikken
Anders Fogh Rasmussen ser den 29. august 1943 som en meget stor dag for det danske folk,
han mener, at den danske ære blev reddet, da samarbejdspolitikken ophørte, og at det var på
tide, at samarbejdspolitikken forsvandt. Han nævner bl.a. det danske søværn, som nogen der
skal være stolte af dagen. Søofficererne vidste, at tyskerne muligvis ville angribe, så de
besluttede at sejle til Sverige, hvis de angreb, eller sænke skibene selv, så tyskerne ikke fik
fat i dem. Mange af skibene blev sunket, og nogle nåede til Sverige. Anders Fogh mener, at
det var den slags handlinger, der blev bemærket af de allierede og var med til at give
Danmark et bedre omdømme rundt omkring i verden.
Anders Fogh mener ikke, at hverken regeringen eller folketinget var med til at
standse samarbejdet med tyskerne, da de fra starten af besættelsen opfordrede det danske
folk til at samarbejde med og rette sig efter tyskerne. Det var modstanden fra det danske folk
der gjorde det. Der var mange der regnede med, at krigen ville ende med en tysk sejr, og
derfor var mange også sikre på, at modstand mod tyskerne ikke ville hjælpe.
Samarbejdspolitikken var måske heller ikke helt dårlig, for den danske befolkning slap for
de værste ødelæggelser og blev ikke udsat for de samme rædsler, andre lande blev udsat for.
Danskerne tjente faktisk på krigen gennem landbrug og industri.
Hvis samarbejdspolitikken havde blevet helt til krigens slutning, ville Danmark
have blevet mærket som Tysklands partner, og det ville på ingen måde have været godt. Hvis
Tyskland havde vundet krigen, var mange sikre på at det ville være bedst, hvis danskerne
allerede samarbejdede med og havde tilpasset sig tyskerne. Dette var selvfølgelig ikke
rigtigt, Hitler ville nok ikke have tænkt særlig meget mere på Danmark end andre lande.
Man kunne heller ikke tilpasse sig tyskerne uden at trodse demokratiet. For tyskerne ville af
med demokratiet, da de ville indføre diktatur. Man kan ikke være neutral, når det handler om
kampen mellem demokrati og diktatur. Man skal vælge side. Danmark har alt for mange
gange, ladet andre lande klare kampen. Danmark skal selv yde noget, når man kæmper for
frihed og demokrati.
Dansk 24.04.08
Side 2/3
2. Foretag en analyse af Anders Foghs argumentation m.h.t. fordømmelsen af de danske
samarbejdspolitikere samt fremhævelsen af modstandsbevægelsens folk.
Erik Scavenius, som blev dansk udenrigsminister i 1940, synes at man skulle samarbejde
med tyskerne, da han selv beundrede tyskernes sejre. Regeringen havde fra starten af krigen
opfordret det danske folk til at samarbejde med tyskerne, da de fandt det nødvendigt, og
danskerne lyttede også til politikerne i starten, men fandt hurtigt ud af, at de ikke kunne leve
side om side med tyskerne. Politikkerne besluttede, at en passiv tilpasningspolitik overfor
tyskerne ville være det bedste for Danmark og danskerne, i håb om at sikre uafhængigheden.
Man troede naivt på, at Danmark ville blive skånet for alle rædslerne, hvis man bare
samarbejde med tyskerne. Derfor begyndte politikkerne at forberede sig på et nazistisk
Europa, bl.a. ved at planlægge omlægning af den danske økonomi efter nazistiske
eksempler. Men heldigvis var det ikke alle der gik ind for samarbejdspolitikken, for med
sådan en tilgang ville Hitler højst sandsynligt have vundet krigen. Det var nemlig de
utilfredse danske borgere og modstandsbevægelsernes indsats, der fik Danmark til at
annullere samarbejdspolitikken. Det var modstandsfolkene, der kæmpede for, at Danmark
skulle være et uafhængigt land.
Anders Fogh synes ikke om samarbejdspolitikken, han kritiserer
samarbejdspolitikkerne for ikke at kæmpe for demokratiet og uafhængighed. Han forstår
ikke, hvorfor man besluttede at føre en passiv tilpasningspolitik overfor besættelsesmagten.
Fogh påskønner alle de danske borgere, der var med til at standse samarbejdspolitikken, for
hvis der ikke havde været nogen, der gik imod den, ville Hitler hav haft meget nemmere ved
hans planer. Modstandsfolkene var dem der reddede Danmark fra at være Tysklands partner
i andres øjne, og derfor er de en meget vigtig del af den danske historie. ”I sidste ende var
det befolkningens voksende utilfredshed med samarbejdspolitikken og modige
modstandsfolks indsats, som tvang regeringen til at opgive samarbejdet med tyskerne…. Vi
skylder en stor tak til modstandsfolk, som gennem sabotage mod tyskerne og samarbejde
med de allierede trodsede samarbejdspolitikerne og sikrede i sidste ende Danmark en plads
på den rigtige side i kampen mod nazisterne.” Anders Fogh lægger meget vægt på, at det var
den danske befolkning og ikke regeringen, der kæmpede imod tyskerne, og han vælger
derfor også at sige, at man skylder modstandsfolkene en stor tak.
Dansk 24.04.08
Side 3/3
3. Giv en vurdering af talen, idet du perspektiverer til hovedsynspunkterne i ”bloggen” af
18. marts 2008.
Jeg synes, talen er rigtig god, da jeg selv synes, at modstandsfolkene var heltene under 2.
Verdenskrig, men på den anden side så ville Danmark nok have været udsat for mange flere
rædsler, hvis samarbejdspolitikken ikke havde eksisteret. Det er svært at vide, hvordan
tingene havde udviklet sig, hvis det var blevet gjort anderledes, men alligevel kunne det have
været rosværdigt, hvis Danmark ikke havde oprettet samarbejdspolitikken. Det er vigtigt
landene står sammen og kæmper, når der er en fælles fjende, og derfor synes Anders Fogh
også, at det er vigtigt, at alle bidrager til indsatsen i Afghanistan, så man kan udrette meget
mere. Afghanerne gør egentlig bare det samme, som de danske modstandsfolk gjorde i 2.
Verdenskrig, men der er en stor forskel, Danmark er i Afghanistan for at hjælpe
befolkningen, tyskerne var i Danmark for at besætte. Anders Fogh mener, at indsatsen i
Afghanistan er en opgave, der ikke må svigtes, og det har nok noget at gøre med, at
Danmark i 2. Verdenskrig opgav at kæmpe med det samme, og derfor skal verden nu vide, at
danskerne sagtens kan kæmpe for en sag. Jeg har aldrig synes, at de danske soldater skulle
sendes til Afghanistan, især ikke når der er så mange afghanere, der ikke vil have andre
lande til at være der. Selvom soldaterne er der for at hjælpe, vælger befolkningen at kæmpe
mod dem, og så synes jeg egentlig bare, man skal holde sig væk.