Studiekompasset.dkKlasse: HHX 1. år · Fag: Dansk A
dansk
Reklameanalyse
Jeg har valgt en Björn Borg reklame, og den skal reklamere for deres nyeste undertøjskollektion.
Det er hovedsagligt unge piger og drenge som køber deres undertøj. Det er dog først senere, at
pigernes undertøj er blevet lavet, da de fandt ud af, at det er en stor succes i blandt drengene. Den
fremstår hovedsagligt i de blade som de unge læser. Der er mange unge som bliver påvirket af, hvad
der står i bladene, og hvad der er ”in” lige for tiden. Derfor har det en rigtig stor effekt på de unge,
for når det står i bladene må det da være ”in” for tiden tænker de.
Det er et rimeligt nyt mærke, og de er lige begyndt at lave tasker, som deres nyeste skud på
stammen. Indtil videre har det været en kæmpe succes for dem.
Mærket som også er deres ”Brand” ligger i bunden af reklamen, og der ligger firmaerne
traditionelt deres navn eller logo i en reklame, men samtidig ligger det også i forgrunden som det
eneste i reklamen. Meningen med et ”Brand” er, at få folk til at komme til at tænke på deres firma,
hver gang de ser ”Brandet”. Det fylder omkring en tredjedel af reklamen, men jeg synes ikke, at det
spiller så stor en rolle i reklamen. Billedet og teksten hænger fint sammen, for navnet bryder de lyse
farver i forgrunden, og det danner sammen med de mørkeblå farver i himlen lidt ”farvespil” i
reklamen. Samtidig gør det også reklamen utrolig kold, fordi det virker koldt når hvid og blå sættes
sammen. Det behøves heller ikke mere tekst, for jeg synes at reklamen taler for sig selv, og man kan
næsten regne ud, hvad de siger til hinanden.
De to personer i midten spiller til gengæld en stor rolle, og det er det som fanger mit blik, når jeg
ser reklamen. De står i deres smarte undertøj, og han omfavner hende. Han er klart den
dominerende af de to, for han holder hende fast ind til sig. Han nedstirrer hende næsten, og han
tager sin arm ud for at vise, at det er ham der bestemmer. Hun resignerer bare og gør ikke modstand
overfor hans magt. Hun prøver alligevel at trække sig lidt væk fra ham men uden held.
Det giver automatisk også et seksuelt billede af dem, fordi de står halvnøgne og holder rundt om
hinanden. I denne periode lige nu er det specielt reklamerne med sex, som man prøver at adskille
sig med. Det er dem som man husker, og dem man kommer til at tænke på nogle gange, når man ser
deres ”Brand”. Firmaerne bliver ved med at prøve og flytte grænsen længere og længere ud, for at
gøre deres reklame til noget specielt i forhold til konkurrenternes og dermed også deres produkt.
Det er også værd at lægge mærke til, at de er unge, flotte og veltrænede. Det tror jeg næppe er en
tilfældighed, for reklamen ville ikke sælge ligeså godt, hvis det nu var to store, overvægtige og
grimme personer der skulle reklamere for deres undertøj. Det tror jeg også kunne være et af
dansk
reklamens ”kneb”, at det er to unge og friske personer. Det kan godt få nogle folk til at tro, at man
kommer til at se godt ud, som de to i reklamen gør, hvis man tager Björn Borg undertøj på. Et andet
kneb kunne være, at det ser koldt ud, så de holder om hinanden, hvilket virker bedre i stedet for at
de stod ved siden ad siden. Det ville gøre billedet meget statisk, hvis de gjorde det.
Jeg tror, det skal forestille at de er oppe i himlen. Det er som om at skyerne danner en bro, hvor de
står på. Grenene bag dem og hendes slør kunne godt være deres vinger for at vise, at de var blevet
til engle, og de var fløjet op i himlen. Det eneste de har på er undertøj, og det kunne være for at
vise, at de slet ikke kan undvære det, og de bare bliver nød til at have det på uanset hvad.
Jeg synes, det er en rigtig god reklame, og jeg har også set den i et blad. Nogle gange når jeg ser
nogle have Björn Borg på, så kommer jeg til at tænke på den reklame. Den er lidt speciel, fordi det
ser ud til at det er i en anden verden reklamen er blevet lavet.
Det er også hensigten med alle reklamer at folk skal kunne huske dem og selvfølgelig også sælge
det de reklamerer for.
Björn Borg kommer til at være på markedet i temmelig lang tid, for de har rigtig mange kunder,
og så længe de kan formå at lave nye og spændende produkter, så vil kunderne selvfølgelig også
gerne blive ved med at købe det.