STX 1.g
Rysensteen Gymnasium, 1.a
D. 27 april, 2011
”Danmark nu blunder den lyse nat”
- Analyse af
Rysensteen gymnasium, 1. a
”Jeg tænker, vi er enige i, at vor Hjemstavns-Følelse er en Verdensfølelse. Den er af
gammel Rod: Sanskrit kshâm, Græsk Nordisk heimr betyder jo baade Hjem og Verden" –
Thøger Larsen.
Thøger Larsen (1875 – 1928) var en dansk lyriker, digter og forfatter fra Tørring sogn ved
Lemvig. Thøger Larsen var især kendt for sin lyrik hvoraf en del er sat i musik. Thøger Larsen
skrev i en tid hvor realismen for alvor kom til udtryk, nemlig i det folkelige gennembrud. Som
bekendt var det folkelige gennembrud, en litterær periode fra 1800 tallet, hvor man begyndte
at sætte fokus på hverdagsmennesket, først og fremmest landmanden, og man kalder derfor
også datidens forfattere for bondeforfattere. Et af kendetegnene ved denne periode var, at
litteraturen blev demokratiseret – altså man ville tale til folket og ikke længere om folket.
Nogle mente at Thøger Larsen derfor var fejlplaceret i sin tid, da han ikke mentes at være
socialrealist, men derimod kosmisk visionær lyriker- altså han forenede socialrealismens
kendetegn om det nære liv og naturen med kosmiske visioner. Thøger Larsen var nemlig
udover digter, også i gang med studier i bl.a. astronomi og matematik, som var med til at give
udtryk for digterens længsel mod en større verden og som kan være en forklaring på denne
”forening” af de to verdenssyn.
Thøger Larsen fik sit helt store gennembrud som lyriker med digtet jord fra 1904. Med jord og
senere hen Dagene (1905), viste han sin tæthed med smerte, dødsbevidsthed og sin
livsbetagelse på én gang.
Denne livsbetagelse ses også i hans digt ”Danmark nu blunder den lyse nat” fra 1914.
Digtet ”Danmark nu blunder den lyse nat” er et traditionelt digt, hvor alle strofer er bygget
ens op, og hvor det er muligt at komponere en melodi til den, hvilket der også blev senere hen,
i 1922, af Oluf Ring. Digtet er lyrisk da f. eks ”køer og heste og får på græs”, er stemningsfyldt
og virker harmonisk når dyrene går i deres rette omgivelser.
Digtet har en lidt atypisk komposition hvor opbygningen lyder: a, b, a, a, c, c. Der er altså først
krydsrim, hvorefter der kommer parrim. Endelser som; nat, krat og gat er trykstærke, hvor
endelser som; sover, dugger, vugger er tryksvage (altså mand, kvinde, mand, mand, kvinde,
kvinde). Dette gør at de trykstærke ord er betonede, altså der er lagt mere betoning på
endelsen, hvor de tryksvage ord er ubetonede.
Digtet er bygget op af seks strofer, hvor hver er bygget op af seks vers. Metrikken er først
daktyl( _ u u) og så kreticus( _ u _) i lyse nat , søer blå, æg i vår, stuen ind, får på græs og lyse
hår, hvor den i fx ”dengang jeg drog af sted” af Peter Faber, er jambre, altså: u_. Dette gør
”Danmark nu blunder den lyse nat”, til en mere varieret sang, som giver den en mere buende
bevægelse, som også er med til at understøtte teksten dertil.
Digtet er en beskrivelse af det danske fædreland og er en slags livs – observation, fra Thøger
Larsens side, hvor han kommer ind på nogle af de mest centrale ting ved Danmark og dets
natur midt i den danske sommer. I digtet får vi en Danmarks tur både til vand, til lands og i
luften, hvor kærligheden til Danmark stråler igennem hvert et vers. Danmark er i dette digt,
fyldt med liv og glade dage hvor ” Vesterhavet og Kattegat synger” og hvor der er ”lykke og
lyse nætter”.
Til lands får vi først en beskrivelse, af den danske skov, hvor ”gøgen kukker i skov og krat”
(strofe 1, vers 3). Så bevæger vi os ud til de ”danske haver”(strofe 4, vers 2), og ”kornet der
modnes i sommervind” (strofe 4, vers 3). Til sidst hører vi om ”køer, heste og får der står på
græs, over de brede agre” (strofe 5, vers 1 & 2) og ”sol over grønne sletter” (strofe 6, vers 5). Vi
bliver altså både præsenteret for dyr, skov og landbrug – tre meget essentielle ting ved
Danmark og dets natur.
Til vands får vi en beskrivelse af det danske hav og søer. ”Vesterhavet og Kattegat synger”
(strofe 1, vers 4) og ”Danmark, du vågner med søer blå, mætte som moderøjne” (strofe 2, vers 1
& 2). Her får vi en fornemmelse af de rolige hav midt i den danske sommer, hvor havet stille
synger, og er mætte som moderøjne, altså igen beskrivelse af kærlighed. Man bliver mæt af
kærlighed i moders øjne, hvor man finder varme og ro. Den samme følelse bliver
sammenlignet med det danske hav.
I luften kommer man ind på det danske sommervejr. Først hører vi om solen og lyset
”Danmark nu blunder den lyse nat” (strofe 1, vers 1) og ”lader du solen skinne på” (strofe 2,
vers 4) og ”himlens stråler” (strofe 3, vers 2) . Så går vi videre til sommervinden ”kornet
modnes i sommervind” (strofe 4, vers 3). Til sidst hører vi også om , hvad nogle ville mene, den
lidt triste del af den danske sommer, nemlig regnvejret ”byger, der går og kommer” (strofe 5,
vers 5).
Handlingen i digtet, foregår som sagt i Danmark. Man kan så sige at stedet der beskrives,
ændres fra strofe til strofe, hvor den fx i strofe 1 foregår ved havet og i skoven.
I digtet optræder der både dyr, mennesker og natur, uden at man følger én bestemt. Vi hører
Rysensteen Gymnasium, 1.a
D. 27 april, 2011
om optil flere dyr, der kun lige bliver beskrevet med nogle af deres vigtige kendetegn; gøgen
kukker, hanen galer og heste, køer og får går på græs. Det samme gælder for naturen: Skov og
krat, søer blå, hylden der dufter og grønne sletter, og til sidst de danske piger med lyst hår og
blå øjne. Dette tror jeg er blevet valgt, for igen at skabe et helheds billede af Danmark, uden af
ligge mere vægt på noget, frem for noget andet.
I digtet er den mest centrale modsætning fortid og nutid. Fortiden optræder både i strofe 2 &
3, hvor Thøger Larsen indirekte beskriver, hvordan nutiden bygger på fortiden og vores
historiske arv. ” tonerne ned med lyset går, samme sang som i tusind år” Sangen fra lærken har
altid været den samme og vil altid være det. Der er også flere vers hvor fortiden indtræder: ”se
hvor den yppigt glider frem af forgangne tider” og ”lykken fra glemte gruber, klinger af unge
struber”
Resten af digtet er skrevet i nutid ”Danmark du vågner” ”Pigernes latter” osv.
I digtet optræder der en del semantiske skemaer. Ens for dem alle, er den glæde og
begejstring der er overfor Danmark:
1) Lys: Lys , stråler, sol og sommer.
2) Natur: Skov, krat, hyld, grene, græs, agre og sletter.
3) Dyr: Gøg, lærke, hane, heste, køer og får.
4) Liv og glade dage: lys, lykke, duft, modne, sommer og latter
Thøger Larsen har også valgt at gøre brug af mange sammenligninger fx ”sagte som sang ved
vugger” (strofe 1, vers 6), ”mætte som moderøjne” (strofe 2, vers 2) og ”øjne blå som vand i vår”
(strofe 6, vers 3). Disse sammenligninger er blot med til at understrege den følelse som
Thøger Larsen gerne vil ud med. Alle sammenligninger er nemlig forbundet til noget trygt og
godt, som moderøjne, vugge, og blåt vand.
Den samme følelse, skaber Thøger Larsen ved sit brug af billedsprog. ”lærker som hopped af
æg i vår, svinder i himlens stråler. Tonerne ned med lyset går, samme sang som i tusind år”
(strofe 3, vers 1, 2 & 3) Man kunne tolke dette som, de unge lærker (hopped af æg i vår),
flyver op imod himmelen (svinder i himlens stråler) , og synger ned mod os (tonerne ned med
lyset går). Her vælger han at bruge lyset som et billedsprog for at skabe en større harmoni og
glæde.
”kornet modnes i sommervind. Hanegal over lyse sind” (strofe 4, vers 3 & 4). Altså naturen er
ved at springe ud, og kornet er ved at være modnet og klar til høst. Hanen vækker alt om
morgenen med dens gal, med et lyst sind, altså det er en fredfyldt og harmonisk handling som
den har gjort altid. Han vælger derfor igen at bruge et fredfyldt billedsprog som sætter lys
over Danmark.
I digtet er Danmark blevet personificeret, da dette digt nemlig er skrevet til Danmark, som
var det en person. Dette ses ved at Thøger Larsen skriver ”du” til Danmark: ”Danmark, du
vågner”. Denne personificering er endnu blot en understregelse af den kærlighed Thøger
Larsen har til Danmark. For på denne måde er Danmark ikke blot et land, men derimod en
person, med varme, kærlighed.
Hele denne hyldest til Danmark, har derfor nok kun ét budskab, nemlig at fremhæve at
Danmark som et rart og godt sted at være.
Den samme fredfyldte og harmoniske beskrivelse af Danmark, ses også i sangen ”I Danmark
er jeg født” fra 1850, skrevet af H.C Andersen. H.C Andersen har i denne sang, ligesom Thøger
Larsen , valgt at bruge nogle af de ord vi mennesker finder trygge, til netop at beskrive
Danmark. Igen er det ”moders stemme” hvor der i ”Danmark nu blunder den lyse nat”, bare er
”moders øjne” og igen er det trygge ord som: hjerte, sødt og elsker der beskriver Danmark.
H. C Andersen har, ligesom Thøger Larsen, valgt at personificere Danmark. Her ses i den
gentagelse der kommer i hver strofe ”Dig elsker jeg – Danmark mit fædreland”. Igen er det for
at gøre Danmark til en varm person, der gør én tryg og som aldrig vil forandre sig. Som H.C
Andersen nemlig beskriver ” Du land hvor jeg blev født, hvor jeg har hjemme, hvor jeg har rod,
hvorfra min verden går” altså Danmark er for H.C Andersen, det land hvor han føler sig tryg, da
det er der han blev født og der hvor han har sine rødder.
Men er Danmark blevet værre med tiden? Et helt modsat syn på Danmark, begynder nemlig at
dukke op, jo længere mod det 20. Århundrede vi kommer. Dette kan fx ses i Nataschas ”gi mig
Danmark tilbage” fra 2007. Her understreger Natascha nogle af de mange forandringer der er
sket i Danmark, i de sidste årtier. Danmark er, ifølge Natascha, altså ikke længere et land med
fred og idyl, som det bliver beskrevet i Thøger Larsens digt, men det er derimod blevet et land
med mangel på frisind og tillid. Natascha savner altså ”de gamle dage” som også kommer til
udtryk i ”gi mig Danmark tilbage”.
Om man så skal tolke alt dette som at Danmark før i tiden kun var fred eller idyl, og at
nutidens Danmark er blevet et land med mangel på frisind - eller at man skal tolke det som at
man før i tiden romantiserede Danmark lige lovlig meget og man nu tør sige sandheden og
fremstille nogle af vores problemer. Jeg hælder nok mest til det sidste. Jeg tvivler på at
Danmark nogensinde har været gennemgribende trygt for alle. Der har været fattigdom og
hårdt arbejdende mennesker, børn der måtte tjene til føden før de var voksne. Hvilke
moderøjne sendte dem derud? Og så man mon de grønne enge og fandt tryghed i dem, hvis
man boede inde i København og var kularbejder? Men den der romantiseren var meget typisk
for 1800-tallets digtere, socialrealismen til trods – svært at forstå hvilken realisme der blev
Rysensteen Gymnasium, 1.a
D. 27 april, 2011
kigget på.
Man kan så sige at Thøger Larsen formår at føre én ud i den romantiske følelse overfor
Danmark, og tilsløre det realistiske, både ved teksten men også ved den valgte melodi. Han
formår at give læseren en national følelse og jeg mener derfor til slut, at det er specielt vigtigt
med dette digt, at man lige stopper op og reflekterer over hvad der egentligt bliver sagt og
husker at mærke efter hvad man selv mener omkring Danmark.