Analyse af dokumentar
Forsvundne Danskere: ”Køster-sagen”
HHX 3. år
2009
Michala Sacha 3.R 04/03/24 Side 2 af 18
Indhold
INDHOLD 2
INDLEDNING 3
RESUMÉ 3
ANALYSE 3
DOKUMENTARENS FORMÅL, TYPE OG FORM 3
BERETTERMODELLEN 4
INTERVIEWS, VIRKEMIDLER OG VISUELLE VÆRKTØJER 5
LYD 10
REDELIGHED OG ETIK 11
KONKLUSION 12
BILAG 1 13
SEKVENSANALYSE 13
BILAG 2 18
MEDVIRKENDE 18
Michala Sacha 3.R 04/03/24 Side 3 af 18
Indledning
Dokumentaren Forsvundne Danskere blev sendt 30. september 1991 og er et
program ud af en stribe, der alle blev sendt i 1991. Alle programmerne omhandler
forskellige sager, og i netop denne udsendelse forsøger journalisten Mogens
Rasmussen af finde en 35-årig biografdirektør fra Holstebro, som forsvandt på
Bahama-øerne den 25. marts 1984. Udsendelsen bygger i høj grad på interviews, og
det er netop den del, jeg gerne vil sætte fokus på i min analyse. Jeg vil til slut
konkludere, om hvorvidt dokumentaren er redelig og etisk.
Resumé
Bent Køster bor i Danmark, da han pludselig en dag beslutter sig for at sælge sin
forretning og investere i et sejlskib, som han vil sejle jorden rundt i. Rejsen
begynder han sammen med Aase Deleuran og hendes søn, som han på det tidspunkt
boede sammen med. De to vender dog hjem, og Bent Køster fortsætter rejsen. Bent
Køster sejler til Deltaville i USA, hvor han arbejder og bliver gode venner med sin
arbejdsgiver Gene Ruarke. Bent vender hjem til Danmark, og med sig har han
masser af kontante dollars og køber 2 biografer. Han har dog stadig et ønske om at
færdiggøre sin jordomsejling, og sammen med vennen Lars Norre, Gene Ruark og
Calvin Satterfield III ender han på Bahama-øerne, hvor Bent Køster pludselig
forsvinder efter, at Lars Norre har måtte flytte båden til en anden marina. Lars
Norre er altså den sidste, der har set Bent Køster på Club Med sammen med en
kvinde ved navn Ann.
Se Bilag 2 for beskrivelse af de medvirkende i dokumentaren.
Analyse
Dokumentarens formål, type og form
Formålet med programmet er at finde ud af hvad der skete med Bent Køster den nat
han forsvandt på Bahama-øerne. Tv-dokumentaren ”Forsvundne Danskere” er en
Michala Sacha 3.R 04/03/24 Side 4 af 18
dybdeborende dokumentar orienteret mod en bestemt sag, hvor journalisten er
detektiven. Den indre synsvinkel gør, at vi ikke blot ser begivenhedernes gang som
”fluen på væggen” men faktisk graver ned i sagen. Det betyder dog også, at
journalisten har en større rolle i tilrettelæggelsen, og at journalisten er den, der
drager konklusionerne. Journalisten har her det klare mål at få opklaret sagen om
den forsvundne og naturligvis underholde os med spændingen ved, om det lykkes.
Journalisten har naturligvis mange forskellige virkemidler at gøre brug af, og brugen
af dem er meget oplagt i forbindelse med den dybdeborende dokumentar, hvor
journalisten på forhånd har en klar idé om dokumentarens formål, og hvordan den
skal virke. Han skal altså blot få budskabet ud til modtageren. Et oplagt værktøj at
bruge for at sikre spænding i udsendelsen er berettermodellen.
Berettermodellen
Dokumentaren om Bent Køster er bygget op med berettermodellen som
udgangspunkt for fortællemetoden. Det forholder sig således:
Anslag: Appetitvækkeren starter i sekvens 1
1
med journalistens voice over: ”Hvert
år, er der 9000 danskere, der forsvinder… 6 bliver aldrig fundet”. Vi bliver her
præsenteret for konkrete fakta, som chokerer nogle og ikke mindst gør os
interesserede i, hvad der så er sket i netop dette tilfælde.
Præsentation: Værten præsenterer her de personer, som er indblandet i sagen om
den forsvundne. Dette finder sted fra sekvens 6
2
: ”Aulum er en lille by mellem
Herning og Holstebro…”. Vi begynder at få en fornemmelse af, hvem vi har med at
gøre ud fra journalistens oplysninger og korte interviews med personer, som har
kendt den savnede.
Uddybning: Journalisten fortæller, hvad der skete lige præcis den dag, hvor
personen forsvandt. Vi er da nået til sekvens 26
3
.
1
Se Bilag 1 -Sekvensanalyse
2
Se Bilag 1 -Sekvensanalyse
3
Se Bilag 1 -Sekvensanalyse
Michala Sacha 3.R 04/03/24 Side 5 af 18
Point of no return: Værten opsøger stedet hvor personen forsvandt og begynder
efterforskningen. Han interviewer den person, der først var på båden, efter den blev
efterladt off shore, og andre som kunne komme med nye spor i sagen.
Konfliktoptrapning: Vi kommer tættere og tættere på men har endnu ikke fundet
personen. Der bliver sået tvivl omkring flere personers oprigtighed i sagen, og
konflikten bliver mere og mere intens.
Klimaks: Der bliver sået utrolig meget tvivl, om hvorvidt Lars Norre fortæller
sandheden. Som seer er det nu, vi mærker den største spænding.
Udtoning: Alle spor ender blindt, og journalisten formår ikke at få flere oplysninger
ud af Lars Norre. Journalisten opremser her de forskellige ting, der kunne være sket
for Bent Køster, men vi finder som sagt ikke ud af, hvad der er sket.
Berettermodellen er på den måde meget karakteristisk for netop denne udsendelses
opbygning og gør, at seeren hele tiden bliver fastholdt i spændingen, og hvad den
næste opdagelse bliver. For en dybdeborende dokumenter som denne er det meget
vigtigt, at der undervejs er punkter hvor spænding og udtryksstyrke topper, da den
store mængde information ellers hurtigt bliver for tung og kedelig.
Interviews, virkemidler og visuelle værktøjer
Det er dog ikke kun berettermodellen, journalisten har brugt som værktøj i
dokumentaren. Han har desuden benyttet sig af interviews til at fremme pointer og
ikke mindst i forbindelse med opklaring og research. Journalisten har måtte tilpasse
sine interviews, afhængig af hvem han interviewede.
Under anslaget, præsentationen og uddybningen ser vi brudstykker af
interviews af blandt andre Bent Køsters far, Aase Deleuran, Jens Ploug og advokaten
Klaus Berning, som alle deltager i erfaringsinterview omkring deres kendskab til
Bent Køster, og hvordan de mener, han var som person. Karakteristisk for disse
interview er, at journalisten påtager sig rollen som fødselshjælper for at gøre
interviewet så trygt som muligt for den interviewede, som ofte ikke er vandt til
Michala Sacha 3.R 04/03/24 Side 6 af 18
sådanne situationer. Disse interview foregår i personernes egne hjem eller
arbejdspladser, og journalisten undlader at stille kritiske eller pågående spørgsmål.
11 minutter og 43 sekunder inde i udsendelsen vises et interview med Gene
Ruark, hvor journalisten påtager sig en lidt anden rolle end hidtil. Interviewet
foregår i Gene Ruarks eget hjem som hidtil, men journalisten stiller nu et spørgsmål,
som Gene Ruark ikke har lyst til at svare på. Journalisten vil gerne stille et spørgsmål
mere, men Gene Ruark afbryder og leder samtalen uden om spørgsmålet:
Journalisten (voice over): ”…blandt andet havde han købt halvpart i Bent Køsters
sejlbåd. En handel der ikke er papir på og til en pris, som Gene Ruark nødigt taler om”.
Gene Ruark: ”Det har jeg ikke lyst til at sige for åben skærm.
Journalisten: ”Men…”
Gene Ruark: ”Jeg ved ikke hvad han brugte pengene til. Kører kameraet?”
Journalisten: ”Ja, det kører”
Gene Ruark: ”Jeg aner ikke, hvad der foregik. Han skjulte noget, og det kunne jeg ikke
forstå. Jeg troede han fortalte mig sandheden.”
Journalisten har valgt ikke at klippe delen ud, hvor Gene Ruark ikke vil svare på
spørgsmålet og i øvrigt vil sikre sig, at kameraet ikke kører. Det sætter Gene Ruark i
et mistænkeligt lys. Med den visuelle effekt at kameraet zoomer ind på Gene Ruarks
ansigt ved sidste sætning underbygges det, at vi forsøger at komme tættere på
virkeligheden ved at komme tættere på ham. Effekten forstærker desuden
intensiteten i øjeblikket, og der lægges mindre vægt på miljøet omkring.
Journalisten har desuden meget bevidst valgt, hvordan han i løbet af
dokumentaren skifter rolle som interviewer overfor Lars Norre. Brudstykkerne af
interviews er som i de tidligere interviewsekvenser filmet i Lars Norres eget hjem.
Det skal altså igen ikke virke for iscenesat. Dette underbygges ved, at ikke alle
journalistens spørgsmål bliver taget med i interviewene. Ofte starter
Michala Sacha 3.R 04/03/24 Side 7 af 18
interviewpersonen altså med at tale, uden at vi har hørt spørgsmålet først, og det
skaber en stærkere fornemmelse af, at personen taler ud fra egne erfaringer og
oprigtighed. Det virker altså ikke som om, at journalisten kan have stillet et ledende
spørgsmål på forhånd.
Journalisten er således i de første interviewsekvenser med Lars Norre
førstehjælperen, som helst skal gøre det så trygt for Lars Norre som muligt at
medvirke i dokumentaren. Efterhånden som eftersøgningen begynder at tage form
påtager journalisten sig dog mere og mere rollen som den afslørende med mere
negativt betonede spørgsmål, som nogle gange endda sætter Lars Norre i et dårligt
lys og måske endda anklager ham for Bent Køsters forsvinden. Interviewet her
finder sted 16 minutter og 36 sekunder inde i udsendelsen:
Journalisten: Blev der drukket meget?
Lars Norre: jaa, jaa, jo, en gang i mellem, jo det tror jeg. Jeg tror, vi begge to fra
danmark af var vandt til at tage nogle ordentlige skallerter en gang i mellem. Det var
vi nok desværre.
Der kommer nu en ny sekvens, hvor Gene Ruark udtaler sig om samme emne.
Sekvensen forløber således:
Gene Ruark: Når de havde fået noget at drikke, begyndte de at skændes. Og det skete
hver aften.
Journalisten får altså på den måde allerede der sat Lars Norre i et mistænkeligt lys.
Senere følger endnu en sekvens med Gene Ruark, hvor han igen påpejer, at Lars
Norre og Bent Køster ”var sanseløst berusede for at sige det ligeud”. Flere
interviews følger, hvor journalisten blandt andet i et interview 24 minutter og 48
sekunder inde i dokumentaren spørger: ”Da du forlod Concorde, var du da så slet ikke
bekymret for Bent?” Lars Norre svarer, at det var han ikke, og journalisten følger op
med endnu et nærmest afhørende spørgsmål: ”Men alligevel siger du jo, at det var
usædvanligt, at han ikke dukkede op”. Igen forsøger Lars Norre at forklare sig, men
journalisten er allerede klar med det næste spørgsmål og afbryder Lars Norre:
Michala Sacha 3.R 04/03/24 Side 8 af 18
”Jamen hvorfor rettede du så ikke henvendelse derovre og siger, at nu har du taget
hyre på en anden båd?”. Lars Norre svarer til det: ”Jeg måtte ikke være derovre”.
Svaret afbryder journalisten straks med: ”Jamen du kunne vel nok få lov at aflevere
en besked”. Lars Norre får dog det sidste ord: ”Ja, det kunne jeg nok godt, men det
tænkte jeg sådan set ikke på”.
Efter interviewet følger en voice over, hvor journalisten fortæller at Lars Norre blev
anklaget for vold og ulovlig våbenbesiddelse under hans rejse efter at have forladt
skibet Concorde. Her vises de originale dokumenter på anklagen for at dokumentere
påstanden. Netop dette sagsforløb har dog umiddelbart intet med Bent Køsters
forsvinden at gøre. Journalisten har dog alligevel valgt at tage det med straks efter
interviewet, hvor Lars Norre bliver udspurgt omkring hans manglende
kommunikation med Bent Køster. Budskabet er, at Lars Norre ikke har helt rent mel
i posen. Han holder sig ikke indenfor lovens grænser og er voldelig og har ikke
bekymret sig sønderligt om Bent Køster. Det leder straks vores tanker hen på, om
Lars Norre så også har været voldelig overfor Bent Køster. Vi fristes endda til at
spekulere på, hvorvidt Lars Norre kunne have taget skridtet videre og ligefrem slået
Bent Køster ihjel.
Journalisten vil dog ikke lade sin tvivl angående Lars Norres trovædighed ligge. 25
minutter og 21 sekunder inde i programmet kommer et interview med
kriminalassistent Heine Madsen, som udtaler, at Lars Norre umiddelbart har givet
en sandfærdig beskrivelse af sin og Bent Køsters færden, men at man aldrig kan
være sikker. Ved begge interviews er journalistens spørgsmål klippet fra for at
mindske fornemmelsen af iscenesættelse.
En ny sekvens starter i det 32. minut, som indledes med:
Gene Ruark: Jeg ved ikke, om han slog Bent ihjel, men jeg vil altid være i tvivl. Han var
den sidste, som vi havde kontakt med, der så Bent i Bahamas. (Han er her Lars Norre
vurderet ud fra konteksten).
Michala Sacha 3.R 04/03/24 Side 9 af 18
Herfter forsøger journalisten at få bekræftet Lars Norres forklaringer, men dette
lykkedes dog ikke. Journalisten har altså stadig ikke formået at fjerne tvivlen
omkring Lars Norres oprigtighed, uden at der dog på noget tidspunkt har været
direkte beviser på, at Lars Norre skulle have haft noget med Bent Køsters forsvinden
at gøre. I et senere interview omkring det 39. minut er journalisten igen den
afslørende og påtager sig endda også dummepeterrollen ved at spørge Lars Norre
om, hvad han mente, da han i et brev hjem til Danmark skrev om sejlbåden, at den
var ”hvid som sne”. Journalisten spørger ham naivt, om han ved, hvad det er, og
hvad man mener med det. Det lykkedes dog ikke journalisten at få mere ud af Lars
Norre på trods af ændringen i rollen som interviewer.
I forlængelse af opklaringen af, hvem kvinden Ann var, og om hvorvidt hun
havde noget med sagen at gøre, benytter journalisten således ”den tredje dims” for
at få flere oplysninger ud af Lars Norre, som ikke længere husker detaljer omkring
tidspunktet for hvornår, Bent Køster skulle være forsvundet. Et brev skrevet af Lars
Norre, hvor han skriver, at Bent Køster da har været væk cirka 3 dage, bliver taget
frem. Journalisten pointerer, at dette ikke stemmer overens med Lars Norres
dagbog, men Lars Norre siger blot at han ikke husker mere.
I interviewet med Charlie Lightbourne har journalisten ikke brugt nogen
visuelle værktøjer men interviewet direkte på stranden, hvor Charlie Lightbourne
gik ombord på Concorde. Det gør, at vi virkelig føler, at vi er med, hvor det skete, og
når Charlie Lightbourne peger ud mod horisonten, hvor skibet lå, kan vi nærmest
forestille os det hele, som var det dengang. Her er billedestørrelsen en mellemting
mellem halvnær og nær for at give miljøet betydning uden at fjerne fokus fra den
interviewedes bevægelser og ansigtsudtryk. Desuden er der brugt håndholdt
kamera, som har været og er et typisk kendetegn for dokumentaren og gør det
filmede mere virkelighedsnært. Vi føler at vi selv står og kigger med.
Gennemgående for dokumentarens interviews er, at de interviews med
venner og familie, hvor der gerne skal skabes en vis intensitet, og vigtige
oplysninger bliver afsløret, er filmet i nær billedestørrelse. Derimod er interviews
Michala Sacha 3.R 04/03/24 Side 10 af 18
med politifolk som for eksempel interviewet med Jan Burlund 28 minutter og 24
sekunder inde i dokumentaren filmet i halvnær billedestørrelse, fordi oplysningerne
ikke er nær så vigtige. Det er typisk ved redegørelser for politiets håndtering af
sagen. Desuden gælder det for alle interviews, at de er filmet i normalperspektiv,
som er den mest neutrale position. På det punkt får oplysningerne altså lov til at tale
for sig selv.
Under udtoningen slutter journalisten af med sig selv i nærbillede, hvor han
afrunder med følgende: ”Sporet slutter her på Paradise Island på Bahamas. Blev Bent
Køster offer for sin egen dumdristige måde at omgås penge og mennesker på? Eller
valgte han i en situation, hvor pengene var væk, at satse hårdt, brutalt og dumdristigt
på et nyt liv et andet sted? Er han i live eller er han død?”
Lyd
Journalisten benytter sig først og fremmest af on-screen lyd under interviews og
voice over i forbindelse med billeder, der understøtter, det der bliver fortalt om. På
den måde får vi virkelighedsfølelsen ved de direkte interviews men også utrolig
meget tung information gjort lettere og mere spændende ved voice over til
forskellige billeder. Især voice over er et virkemiddel, som er godt at bruge i meget
informationstunge programmer som dette. Utrolig meget baggrundsviden skal
formidles ud til seeren, og det er vigtigt, at spændingen ikke tabes undervejs. Ved at
bruge voice over til beskrivende billeder, skal seeren selv være aktiv ved at forestille
sig begivenhedernes gang.
Desuden bruges programmets kendingsmelodi flere gange i løbet af
udsendelsen. Melodien er bygget op af rolige fløjtelyde, som hverken er glade eller
helt sørgelige. Den indleder dokumentaren og afslutter den samt lægger lyd til
sekvenserne mellem interviews og voice over, hvor forskellige optagelser fra
Bahamas vises. Det giver seeren tid til refleksion over den store mængde
information, der gives under interviews og voice over. Kendingsmelodien fungerer
altså som en slags tænkepause, hvor vi som seer kan overveje de mange
informationer, vi får serveret undervejs i udsendelsen. Det bevarer spændingen ved,
Michala Sacha 3.R 04/03/24 Side 11 af 18
at vi kun kan fantasere om begivenhederne, og vi begynder derfor hurtigt at ville
vide mere til at be- eller afkræfte vores overvejelser. Kendingsmelodien har dog
også den funktion, at det binder programmet sammen og skaber en helhed, selvom
vi kommer vidt omkring og får mange forskellige oplysninger under dokumentaren.
Redelighed og etik
De interviews, som journalisten bruger i dokumentaren, er redelige, da vi selv kan
se at interviewpersonerne rent faktisk har sagt de ting, som er blevet udvalgt til at
skabe dokumentaren. Vi kan ikke vide om, de oplysninger journalisten ellers bruger,
er korrekte, men ofte er der flere personer, der udtaler sig om emnet. Det gælder for
eksempel informationer om, hvordan det er i narkobranchen på Bahamas, hvor 3
personer uafhængigt af hinanden fortæller det samme.
Der er dog tale om en vis uredelighed i forbindelse med Lars Norres rolle i
sagen. Det uredelige er, at journalisten bruger oplysninger om for eksempel
anklagen om vold og våbenbesiddelse til at understøtte teorien om, at Lars Norre
kunne have haft en finger med i spillet ved Bent Køsters forsvinden og måske endda
slået Bent Køster ihjel. Disse oplysninger har ikke direkte noget med sagen at gøre
og havde derfor ikke været nødvendige at tage med, medmindre der var en
velbegrundet mistanke om, at Lars Norre skulle have været grund til Bent Køsters
forsvinden. Det lykkes ikke journalisten at påvise Lars Norres eventuelle
meddelagtsomhed men alligevel sidder man tilbage som seer og er i tvivl om
hvorvidt Lars Norre har været oprigtig i sine udtalelser. Journalistens
dokumentation kan dog ikke karakteriseres som uredelig, og for at vi kan forstå,
hvilken person Lars Norre er, er det relevant at medtage informationerne. Dog skal
journalisten passe på med at drage paralleller mellem Bent Køsters forsvinden og
den enkelte sag med Lars Norre. Dette skal ses i sammenhæng med de andre
virkemidler journalisten gør brug af ved interviews af Lars Norre som generelt er
meget kritisk betonede.
Desuden kan der stilles spørgsmålstegn ved, om det er etisk, at journalisten
stiller spørgsmålstegn til, hvorvidt Gene Ruark og Bent Køster skulle have haft et
Michala Sacha 3.R 04/03/24 Side 12 af 18
seksuelt forhold. Det kan diskuteres om oplysningen er irrelevant for
eftersøgningen, og det er ligeledes op til den enkelte at vurdere, hvorvidt det er etisk
at spørge til en interviewpersons seksuelle overbevisning. Dette selvom det måske
kunne gavne eftersøgningen. Jeg mener selv, at det er unødvendigt at medtage
sekvensen, da det ikke har gavnet opklaringen af sagen.
På den måde er der flere forskellige valg, som kan karakteriseres som
uredelige og uetiske. Jeg mener at dokumentaren generelt er uetisk, da man som
seer bliver ledt hen på at have mistanke til Lars Norre uden at have beviser derfor.
Konklusion
Ud fra den analyse jeg har udarbejdet af interviews, virkemidler, værktøjer og lyd, er
det klart at programmets formål er at finde ud af hvorfor Bent Køster er forsvundet.
I den forbindelse forsøger journalisten at finde frem til hvem der kunne have
medvirket og det er tydeligt at journalisten gerne vil fremhæve Gene Ruark og især
Lars Norre som nøglepersoner til opklaringen af Bent Køsters forsvinden ud fra de
interviews, som journalisten har foretaget. Journalisten gennemgår en række af
mulige årsager som kan forklare påstanden omkring Bent Køsters forsvinden.
Blandt andet undersøger han muligheden for narkohandel, narkomisbrug,
alkoholmisbrug, pengemangel, homoseksualitet og drab begået af Lars Norre. Ingen
årsager kunne dog bekræftes, selvom journalisten var vidt omkring og inddrog mere
end 15 personer i sin eftersøgning. Journalisten har formået at gøre det meget
informationstunge stof let fordøjeligt ved at kombinere interviews, billeder med
voice over og en gennemgående kendingsmelodi. Dog kan der stilles spørgsmålstegn
ved dokumentarens redelighed i forbindelse med Lars Norres rolle i sagen, og på
den baggrund har jeg valgt at karakterisere dokumentaren som uetisk.
Michala Sacha 3.R 04/03/24 Side 13 af 18
Bilag 1
Sekvensanalyse
Tid Billede Lyd Kommentar
00.00
(1)
Præsentation af
programmet:
• Mørk tunnel med
lys for enden.
• Titel toner frem:
”FORSVUNDNE
DANSKERE”.
Underlægnings-musik:
Rolige fløjtetoner som
hverken er glade eller
sørgelige.
Voice over: Værten
indleder programmet.
Vi får fornemmelsen af,
at vi skal beskæftige os
med noget ubekendt
både pga. musikkens
stemning og speakeren,
som indleder med
generelle fakta om
forsvinden. Anslaget
begynder.
00.44
(2)
Nærbillede af professionelt
videokamera som kører og
bevæger sig ved tiltning.
Underlægningsmusikken
fortsættes.
Vi får fornemmelsen af,
at det her sker lige nu og
her. Desuden fornemmes
en vis seriøsitet i og med,
at vi kan se at kameraet
”dokumenterer”, hvad
der sker.
00.48
(3)
Arkivskuffe trækkes ud:
”SAVNEDE”.
Underlægningsmusikken
fortsættes parallelt med
on-screen lyd af, at der
arbejdes ved skuffen.
Vi ved nu, at vi dykker
ned i en bestemt sag, da
der bladres i arkivet
over savnede.
00.53
(4)
Billeder lægges et efter et
på et bord. Vi har her et
nærbillede af hænder og
billeder.
Kameraet tiltes opad, og vi
Underlægningsmusikken
fortsættes parallelt med
on-screen lyd af
billederne der bliver lagt
på bordet og personens
Vi ser her billeder af den
savnede med familie og i
feriesammenhænge, –vi
fornemmer, at det er
minder for personen,
Michala Sacha 3.R 04/03/24 Side 14 af 18
ser manden fra talje og op
til ansigtet.
dybe vejrtrækning.
som bladrer billederne
igennem. Mandens
ansigtsudtryk er trist.
01.16
(5)
Arkivskuffe bladres igen
igennem, og vi ser ”Køster,
Bent Claus-sagen” blive
trukket op.
Titel: ”Køster-sagen”
Underlægningsmusikken
tones ned.
Voice-over begynder,
hvor værten
introducerer.
Vi er nu klar over navnet
på sagens
omdrejningspunkt.
Anslaget er slut.
01.32
(6)
Vi ser værten/journalisten
i et boligkvarter med
meget natur og idyl.
Værtens titel: ”Mogens
Rasmussen”
Kamera: Indzoomning på
værten.
Underlægningsmusikken
fortsættes svagt.
Journalisten fortæller on-
screen.
Vi stifter nu bekendtskab
med værten, som vi skal
følge sagen med, og
præsentationen er nu i
gang.
01.51
(7)
Nærbillede af samme
mand som i sekvens 4.
Baggrunden er
neutral/hjemlig i grøn.
Interviewedes titel: ”Klaus
Køster, far” .
On-screen lyd: Manden
læser op af brev fra
sønnen Bent Køster.
Interview:
Erfaringsinterview uden
spørgsmål men med
journalisten, som diskret
spørger: ”Det var fra
Bent?”
02.06
(8)
Værten/journalisten i
samme boligkvarter som
tidligere og indzoomning.
On-screen lyd:
Journalisten fortæller
Præsentationen stadig i
gang.
02.16
(9)
Tilbage til nærbillede af
faderen.
On-screen lyd: Faderen
fortæller.
Vi fornemmer et håb hos
den interviewede.
02.37
(10)
Billede af savnede Bent
Køster med baggrund i blå
nuancer.
Voice-over: Journalist
fortæller
Præsentationen
fortsætter.
02.44
Tagrestaurant
Voice-over: Journalist
Billede understøtter
Michala Sacha 3.R 04/03/24 Side 15 af 18
(11)
fortæller
journalisten ord.
02.58
(12)
Billede af båd med
baggrund i blå nuancer.
Voice-over: Journalist
fortæller
Billeder understøtter
journalistens ord.
03.05
(13)
Avisartikel med baggrund i
blå nuancer.
Voice-over: Journalist
fortæller
Billeder understøtter
journalistens ord. Vi
fornemmer eventyret,
som den savnede begav
sig ud på ud fra artilens
titel: ”Han har solgt alt,
hvad han ejer for at sejle
jorden rundt”.
03.10
(14)
Verdenskort på baggrund i
blå nuancer.
Voice-over: Journalist
fortæller
En rute bliver tegnet i
takt med journalistens
ord.
03.16
(15)
Der skiftes til nærbillede af
Bahama-øerne på samme
kort.
Voice-over: Journalist
fortæller
Ruten fortsættes.
03.27
(16)
Bådehavn/marina og der
panoreres/tiltes skråt
opad mod venstre til skilt
med marinaens navn.
Voice-over: Journalist
fortæller
03.40
(17)
Festligt billede af Bent
Køster med baggrund i blå
nuancer.
Voice-over: Journalist
fortæller
Vi får her fornemmelsen
af, at Bent Køster levede
et festligt liv i USA.
03.49
(18)
Billede af Bent og biograf
med baggrund i blå
nuancer.
Voice-over: Journalist
fortæller
03.57
(19)
Billede af Lars Norre
Voice-over: Journalist
fortæller
Vi får nu kendskab til en,
som er indblandet i
sagen.
Michala Sacha 3.R 04/03/24 Side 16 af 18
04.02
(20)
Tilbage til kort over
Bahama-øerne
Voice-over: Journalist
fortæller
04.09
(21)
Vi ser byen Nassau på
Bahama-øerne i
fugleperspektiv med
havnen i baggrunden.
Voice-over: Journalist
fortæller
Vi har nu en
fornemmelse af, hvorfra
Bent Køster forsvandt
04.17
(22)
Havnen i Nassau
Voice-over: Journalist
fortæller
04.23
(23)
Molen hvor Bent Køster og
Lars Norre ankrede op.
Voice-over: Journalist
fortæller
04.26
(24)
Terrasse ud til molen hvor
båden lå.
Voice-over: Journalist
fortæller
04.35
(25)
Indkørslen til Club Med.
Voice-over: Journalist
fortæller
04.44
(26)
Tilbage til terrassen ud til
molen hvor båden nu
skulle flyttes fra.
Voice-over: Journalist
fortæller
Underlægningsmusik:
Dybe faretruende
trommelyde.
Vi kender nu, hvad der
er sket op til, at Bent
Køster forsvandt, og
præsentationen er nu
slut og uddybning
begyndt. Vi sidder med
en fornemmelse af, at det
er nu, det alvorlige
begynder.
05.01
(27)
Jens Ploug, fætter
On-screen lyd: Jens Ploug
udtaler sig om Bent
Køsters personlighed.
05.18
(28)
Aase Deleuran
On-screen lyd:
Erfaringsinterview med
Aase Deleuran
Vi får af Aase Deleuran
afkræftet, at Bent Køster
kunne have begået
Michala Sacha 3.R 04/03/24 Side 17 af 18
selvmord.
05.29
(29)
Gene Ruark, ven
On-screen lyd:
Erfaringsinterview med
Gene Ruark.
05.38
(30)
Nærbillede af sagsmappe
der bladres igennem af
mand i skjorte og slips.
Voice-over: Journalist
fortæller
05.45
(31)
Jan Burlund,
politikommissær
Rigspolitiet
On-screen lyd: Jan
Burlund fortæller
Sporet endte blindt hos
politiet, og vi fornemmer
håbløshed, men at
journalisten ikke har
givet op.
06.11
(32)
Billede af Bent Køster med
baggrund i blå nuancer.
Voice-over: Journalist
fortæller
Journalisten: ”Hvor er
Bent Køster? Hvad skete
der på Bahama-øerne
den 25. Marts 1985?
Hvem var han?”
06.19
(33)
Aase Deleuran
On-screen lyd:
Erfaringsinterview med
Aase Deleuran.
Michala Sacha 3.R 04/03/24 Side 18 af 18
Bilag 2
Medvirkende
Dokumentaren er bygget op af forskellige interviews med personer som har
været involveret i Bent Køsters liv eller efterforskningen af hans forsvinden.
Først og fremmest interviewes Lars Norre som var ven til Bent Køster og den som
stod ham mest nær til slut. Aase Deleuran som er Bent Køsters daværende samlever
sammen med hendes søn Michael Deleuran fortæller om Bent Køsters personlighed
lige som Erik Sørensen som er søn af Aase Deleuran og Jens Ploug som er fætter til
Bent Køster. Hans omgangskreds under opholdet i USA er ligeledes repræsenteret
og her ses Gene Ruarke som var arbejdsgiver og ven til Bent Køster og Calvin
Satterfield III som ligeledes var en nær ven under opholdet. Desuden medvirker en
række personer som har været vidne til begivenhedernes gang inden Bent Køster
forsvandt. Her ses Bent Køsters advokat Klaus Berning og Lene M. Mortensen som
er den tidligere biografbestyrer i Bent Køsters biografer.
Under efterforskningen har flere personer medvirket og de forskellige
instanser repræsenteres ved Heine Madsen som er kriminalassistent ved Holstebro
politi, politikommissær ved Rigspolitiet Jan Burlund, W.Strachan som er
politikommissæren i Nassau, den danske konsul på Bahama-øerne Berlin W. Key,,
Charlie Lightbourne som var den første ombord på Concorde efter den var blevet
forladt, Eric Peyronnet som var medarbejder på Club Med og Peter Whylly som er
beboer på Bahama-øerne. Slutteligt medvirker Ann Marie Schuller som var ansat på
Club Med i tidsrummet hvor Bent Køster forsvinder.