Side 1 af 2
Analyse af: ”I Want To Hold Your Hand”
Det første jeg fandt ud af var at sangen går i G-dur, og modulerer senere til H-mol i
kontraststykket, hvor teksten siger: ”and when I touch you…”
Form:
Intro
4 takter
Vers
6 takter
Omkvæd
6 takter
Vers
6 takter
Omkvæd
6 takter
Kontraststykke
11 takter
Vers
6 takter
Omkvæd
6 takter
Kontraststykke
11 takter
Vers
6 takter
Omkvæd
6 takter
Coda
5 takter
Sangen er overvejende funktionsharmonisk. Den har både dominant (tilføjet septim) til tonika og
den tonale kadence flere steder. Der er dog en H
7
der går til Em, men den fungerer som bi-
dominanten dertil, derfor vil man beskrive det som overvejende funktionsharmonisk.
”I Want To Hold Your Hand” er bygget op omkring en udvidet popform, hvilket vi kan se ved at
sangen har omkvæd, vers og kontraststykke, hvor den almindelige popform udelader
kontraststykket. Vi kan også se det ved at den indeholder ostinater, hvilket er meget typisk for
pop. Sangens groove er meget simpelt. Trommerne er standard pop med en stortromme der
spiller på 1 og 3, og lilletrommen på 2 og 4. Hi-hatten er på underdeling i to Bassen markerer 1 og
3 slagene, og guitar 2 spiller overvejende på underdeling i 2. Der er få steder hvor der afviges fra
dette. For eksempel i kontraststykket, hvor alle instrumenter (undtagen guitar 1) spiller på
underdeling i to – altså ottendedele. Guitar 1 har ikke nogen bestemt rolle, men er til for at give
mere fylde, dynamik og variation. Jeg oplever det som værende meget tilfældigt spillet – som om
en af de fire Beatles-drenge har fået stukket en guitar i hånden og er blevet bedt om at
improvisere ind over sangen. Det eneste der ligger fast er hvor den kører fra fis til e i versene.
Rytme: Tromme, guitar 2 og overvejende bas spiller på de fire slag, men der kører også rytme på
off-beatet. Bassen gør få steder. Vokalen gør også ved at den mange steder starter på 1-og slaget,
som er en off-markering, fx ved: ”I think you’ll understand” eller ”I want to hold your hand”. Den
Side 2 af 2
tydeligste off-markering er de fire klap der er i hver takt, men de fire klap ligger ikke på slag 1, 2, 3
og 4. De ligger på 1-og, 2, 3-og, 4, som man ville opstille således:
Der er ikke noget break og heller ikke en gimmick som sådan – man kan måske overveje om de
meget tydelige, klare og rene to toner, spillet af guitar 1, er det. De to toner forekommer første
gang i første vers, anden takt på 4-og slaget, hvor der spilles et fis, som glider ned til et e. De er
meget kraftige, lægger sig meget i forgrunden og er lidt en kontrast til guitar 2 som er forvrænget.
Hooket er helt klart omkvædet med: ”I want to hold your hand”, som er det man husker bedst
efter sangen er sluttet.
I kontraststykket hvor der synges ”I can’t hide…” bliver det fyldt med power. Dette er klimakset i
sangen, og her følges stort set alle instrumenter ad med underdeling i to. Guitar 1 gør dog kun i
den sidste halvdel af takterne.
Sound:
Der er ingen rumklang og min oplevelse af sangen er at den ligger meget i de høje toner. Det er
dem man hører tydeligst, og nogle gange føles det en smule skinger når Lennon og McCartney går
op i de lysere toner. Altså fremhæves de høje frekvenser og bassen er sat en smule i baggrunden.
Den er en smule dæmpet, hvilket nemlig giver den her lyse og klare sound. Guitar 2 er forvrænget,
men det hører man ikke specielt tydeligt hele sangen igennem. Der er få passager hvor den
fremstår meget tydeligt. Dette kan også have noget at gøre med nutidens opfattelse af
rockmusikken. I dag er guitarer altid forvrænget i rock, og rock har udviklet sig meget siden The
Beatles var på sit højeste. Derfor opfatter man ikke Beatles musik generelt som værende specielt
rockede – mere end form for pop-rock.
Teksten passer rigtig godt til musikken. Den handler om en kærlighedserklæring, og at han ikke
kan skjule sin kærlighed til hende mere. Jeg synes sangen er stille og rolig og meget sød og passer
godt til en tekst som denne. For eksempel hvor der synges ”I can’t hide…” – dette er det absolutte
klimaks i sangen, både lyrikmæssigt og instrumentalt. Han er ved at koge over af bare kærlighed,
og denne passage er det mest power fyldte sted i sangen, og disse to ting passer derfor udmærket
sammen.
Afslutningsvis vil jeg pointere at denne sang kører i tid og ikke i rum, fordi den er overvejende
funktions harmonisk og bevæger sig fremad.