STX 3.g
1
Grøn kærlighed & homoseksuelle ænder
Novellefilmen ”En forelskelse”, instrueret af Christian Tafdrup i 2008, giver et overraskende
indblik i den tabufyldte, forbudte form for kærlighed mellem to vidt forskellige individer, der i
forvejen er dømt til at ende i tragedie. I filmen er de fremtrædende symboler først og
fremmest med til at bestemme temaet i fortællingen, parallelt med faktorer som konflikter,
billeddannelse og lyd, hvor følelserne i filmen indirekte bliver skabt.
Billeddannelse er en af de mange måder, man på film kan skabe en betydning og da kameraet
er en afgrænset ramme, bliver billedets karakter yderst betydningsfuldt.
I ”En forelskelse” bliver der eksperimenteret med flere former for kamerabrug, oftest
benyttes dog totalbilledet til at skabe overblik og distance, men også nærbilledet, hvor
personens hoved fylder hele skærmen, anvendes i filmen. Denne billeddannelse er med til at
skabe fokus på personens følelser, man kommer altså tættere på personen i overført
betydning. Denne billeddannelse benyttes bl.a. da Carsten og Stig kysser i bilen. Her kan
denne funktion i overført betydning symbolisere, at deres forbudte kærlighed er noget, de må
skjule, og at de kun kan udtrykke den i et begrænset rum – der er ikke meget plads for dem til
at bryde ud. Ofte benyttes det håndholdte kamera, hvilket giver én en følelse af at være til
stede i selve handlingen, og gør kærligheden imellem Carsten og Stig til en større oplevelse for
den observerende.
Sædvanligvis filmes der i normalperspektiv, hvor kameraet er i øjenhøjde med personen, men
da Carsten i starten af filmen ligger og brækker sig, bliver der filmet i frøperspektiv. Her står
Stig bag Carsten og rækker ham et glas vand. Denne funktion får os til at se Carsten som det
lidt ynkelige barn, der ikke kan styre sin alkoholindtagelse, og Stig som den overlegne og
ansvarsfulde voksne, der vogter over ham.
Også lyden skaber stemning og symbolske betydninger i film generelt. I ”En forelskelse”
benyttes reallyd, altså de lyde, som eksisterer i handlingens tid og sted. Både dialoger og
andre lyde, som knytter sig til filmens handling, er der lagt vægt på. Dialoger er især i denne
novellefilm, og ofte også andre film generelt, en vigtig del af handlingen. Hver persons
replikker er med til at karakterisere de lidt stereotype personer, der indgår i historien. Det
giver personerne en form for såkaldt replikindividualisme. Som eksempel er Carsten ved at
STX 3.g
Af
2
vi skulle i sommerhus, var sgu da at vi to skulle være sammen, ikke at jeg skulle være mand-
til-mand med din far, og det har jeg sgu da heller ikke været.”. I samarbejde med en behersket
brug af stille underlægningsmusik, er stilheden imellem personerne også med til at skabe en
bestemt stemning.
Spillefilm er længere end novellefilm, som oftest har en varighed mellem 15 og 60 min. Af
denne grund kan det være uhyre svært at lægge berettermodellen ned over ”En forelskelse”,
netop fordi novellefilmen har en kortere varighed, og fordi den starter in medias res, så anslag
og præsentation er sprunget over. Dog kan filmen inddeles i Ordinary world og Special world. I
novellefilmen ”En forelskelse” indikeres indgangen til Special world, da Carsten første gang
går ned af trapperne hos sin kæreste og der bliver zoomet ind på hans fødder. Her har Carsten
og Stig deres første rigtige møde, hvor Stig låner sin trøje til Carsten. Special world
repræsenterer den verden, som Carsten skal lære af, men også det sted, hvor hovedkonflikten
opstår. Carstens udgang fra Special world til Ordinary world, hvor konfliktløsningen opholder
sig, indrammes af den anden gang, der bliver zoomet ind på Carstens sko, da han går ned af
trappen endnu en gang. Her har han fået fortalt sin kæreste, at han har været sammen med en
anden, en fyr, og har accepteret sin homoseksualitet og dermed sin sande identitet. Den
grundlæggende konflikt i ”En forelskelse” er den forbudte og tabuprægede kærlighed, der
udspiller sig mellem en dreng og hans kvindelige kærestes far. Der udspilles en forelskelse i
mellem de to mænd, som de hverken kan ignorere eller leve ud.
Symboler er et af de mest centrale virkemidler, der benyttes i film. Disse er synlige på film, og
dermed også nemmere at identificere end i skiftsprog. I filmen optræder der gentagende
gange fallossymboler, altså ting eller bevægelser, der symboliserer det mandlige kønsorgan,
og dermed også noget seksuelt. Et eksempel på dette er, da Stig står i sommerhuset og hugger
brænde, og Carsten kommer ud for at hjælpe. Her er både øksen og den snart delte
brændestub begge symboler for det mandlige kønsorgan i måden de er placeret i billedet i
forhold til Stig, der står og hugger. Et andet tydeligt fallossymbol opstår i scenen, hvor Carsten
står og børster tænder. Kameraet er placeret bag Carsten, så hans ansigt ses igennem spejlet
imens han skubber sin tandbørste ind og ud af sin mund, hvor efter der zoomes ind på den
hvide tandpastaklat han til sidst spytter ud i vasken. På samme måde kan andekaldet tydes
som et fallossymbol, da Carsten gentagende gange beder Stig om at blæse i instrumentet igen.
Farven grøn optræder ofte i ”En forelskelse”, bl.a. er den trøje, som Stig forærer Carsten ved
Af
3
deres første ordentlige møde, mørkegrøn. Men den natur, som de en stor del af filmen
opholder sig i, er også næsten overdrevet grøn. Denne farve kan også skabe en anden
betydning, hvis man undersøger symbolikken bag. Farven grøn er nemlig håbets og
hjertesidens farve, og symboliserer bl.a. genfødsel, jalousi og umodenhed. Da Carsten en dag
vover sig op til Melissas hus for at besøge hendes far, går han af en sti, hvor de grønne buske
fylder baggrunden ud, og da Stig har åbnet døren for Carsten, fylder den grønne farve igen
luften bag Carsten ud. Her kan farven betyde håb – håb fra Carstens side om at modtage en
invitation til at komme indenfor. Farven grøn symboliserer, som nævnt, også genfødsel. Dette
ses til allersidst i kortfilmen, da Carsten løber væk fra huset, fordi han nu er blevet genfødt.
Den, han troede han var, er han nu ikke længere, og han er forberedt til at starte et nyt liv op.
Andre dominerende farver i filmen, er alle farver på den varme farveskala, som symboliserer
forelskelse, der er et essentielt tema i historien. Hvis man træder længere ud, kan den grønne
farve også give en mistanke om at symbolisere, at naturen, deres homoseksualitet, overstiger
virkelighedens forventninger.
Et andet symbol forekommer, da Carsten og Stig en tidlig morgen er taget på andejagt. I bilen
på vej ud i skoven er kameraet placeret foran ruden i bilen, og da de kører, flakker træernes
skygger ved Carsten, så det skifter mellem, at man kan se ham og, at man ikke kan. Dette kan
tolkes som, at Carsten endnu er meget forvirret og usikker omkring sin seksualitet, og det er
han selv forvirret over. Den side af bilen, hvor Stig sidder, er derimod hele tiden dækket med
træernes skygge og det er derfor ikke forvirrende at se på ham, hvilket afspejler hans tanker.
Efter det overraskende kys i midten af skoven kører Carsten og Stig hjem igen, og denne gang
er skyggerne fra træerne uregelmæssige over Stig, imens de forholder sig mere roligt over
Carsten. Carsten må altså have vækket nogle følelser hos Stig, som Stig enten ikke vidste han
havde, eller som han har forsøgt at skjule gennem mange år.
Det mest dominerende symbol i denne kortfilm er dog de tvetydige ænder. Dyr og mennesker
har ofte flere forskellige partnere gennem livet, men de er primært monogame. Både
mennesker og dyr kan have lyst til en af samme køn. Selvom mange dyr kan have
homoseksuelle lyster og, hvor mange dyr også udlever deres kropslige impulser, er ænder de
eneste dyr på kloden, udover mennesker, hvor det er bevist, at de kan danne homoseksuelle
par for livet. At det netop er andejagt, de to mænd tager ud på, er altså ikke en tilfældighed.
Ved Carsten og Stigs første møde spørger Carsten ind til de to ænder, der står på bordet og
også ind til Stigs hobby. Her opstår de første seksuelle spændinger imellem de to mænd,
Af
4
hvilket bekræftes, da Carsten ser sig nødsaget til at vende ryggen til Stig, da han skal skifte sin
trøje, og da Stig ligegyldigt roder ind i sit skab for at undgå at kigge på Carsten, der tager sit tøj
af.
Filmen omhandler tematisk en forelskelse, som filmens titel angiver, men også forbudt
kærlighed, køn og normer, seksualitet og identitet. Men filmen bearbejder også det klassiske
budskab, om at turde være sig selv, og det at skabe sin egen identitet som ung på trods af de
normer, der er gældende i samfundet.
Billeddannelse er, som sagt, med til at skabe en betydning i en ellers kort film, hvor mange
effekter ellers er undladt. Der bliver både brugt totalbillede til at skabe et overblik over
situationen, og en distance til personerne i filmen. Samtidig benyttes nærbilledet til at komme
tættere på følelserne hos personerne i overført betydning. Det håndholdte kamera er med til
at skabe nærvær, og give den observerende en god indlevelse i filmens personer.
Langt de fleste film, og især kortfilm/novellefilm, foregår i den kronologiske rækkefølge, som
går fra Orinary World til Special world, og tilbage til Ordinary world, hvor konflikten udløses. I
denne film indikeres disse overgange af et nærbillede af Carsten sko, da han to gange går ind
og ud af Special world. Da novellefilmen er så kort, som den er, er meget af
fortolkningsarbejdet op til seeren selv, og derfor er symboler af største betydning for
forståelsen af tema og budskab. I ”En forelskelse” optræder der mange symboler, og
deriblandt fallossymboler, altså ting eller bevægelser, som symboliserer det mandlige
kønsorgan. Filmens temaer er både forbudt kærlighed og forelskelse, men også seksualitet,
normer, køn og det at skabe sin egen identitet og turde være sig selv.
Relevant er det, at perspektivere ”En forelskelse” til andre film af samme slags, hvor en
koncentreret handling udspiller sig, og hvor effekter dermed er af stor betydning. I kortfilmen
”Der er en yndig mand”, påvirker symboler i særdeleshed filmens handling og giver et indblik
i den tematiske betydning. Her optræder der flere effekter, som symboliserer danskhed, bl.a.
slår hovedpersonen en racistisk bartender med en statue af den lille havfrue, Lars’
badeværelse er rødt med hvide streger, og da hovedpersonen selv bliver mistænkt for at være
racist, får han Dannebrog i hovedet. Dette afspejler den tematik, som er grundlæggende i
filmen, nemlig danskhed, og det at det gælder om at være sig selv. Men også temaerne
fordomme og normer er ens i begge film, og de tager i den grad tabuer op til diskussion.
Ligesom i ”En forelskelse” er der både reallyd og underlægningsmusik med i ”Der er en yndig
Af
5
mand”, kameraet forholder sig i normalperspektiv og personerne er enten filmet i total eller
nærbillede. Indgangen til Special world indikeres i ”Der er en yndig mand”, af billedet af den
ene tandbørste i glasset, og udgangen til Ordinary world kommer til syne, da det samme
billede bliver vist, nu med to tandbørster – hovedpersonen har opnået sit mål og har fået sin
kvinde. I den anden novellefilm opnår hovedpersonen måske ikke som her, at finde sin
partner, men han finder sig selv og bliver bekendt med sin sande seksualitet.
Lige meget hvor i sin livscyklus, man befinder sig, er det at finde sin seksualitet, og blive
fortrolig med denne, essentielt for mennesket selv og dets forhold til sine omgivelser. I
novellefilmen ”En forelskelse” bliver den forbudte kærlighed taget op til drøftelse, og ved
hjælp af de effekter, der opstår med brugen af kameraet, kommer man som seer usædvanlig
tæt på det ekstraordinære forhold mellem de to mænd. Den kærlighed, der vokser frem
imellem mændene, kan de hverken ignorere eller leve ud, hvilket er tilnærmelsesvist pinefulgt
at overvære. Den korte film overlader meget af fortolkningsarbejdet til den observerende, og
der er mange skjulte symboler relevante for filmens tematik. Heriblandt den grønne
kærlighed og de homoseksuelle ænder.