1
Kvinde, kend din plads
– smid dit tøj og gør far tilpas
- analyse af Mats-Olof Olssons kortfilm ”Pin Up” fra 1995 – i kombination med Klaus Rifbjergs
uddrag af ”Den kroniske uskyld” fra 1957
Er små drenge virkelig bare en stor flok liderbukke? Hvorfor er det således at drenge, som er i
starten af puberteten, ofte diskrimineres og bliver sat i bås – bare fordi de er en smule
sexfikserede, og ser kvinder som objekter og hovedroller for deres egne driftslyster? Kan man ikke
bare affinde sig med, at ”boys will be boys”?
Kortfilmen ”Pin Up” handler om 4 drenge, der hver især samler på pinupsamlekort. De bytter
internt frem og tilbage med nye og gamle kort. Fatty har et kort, som hverken Per eller Erik har,
men Hästen har en plakat, der portrætterer en nøgen kvinde med en guitar. En kvinde kommer
forbi drengene og vil gerne ind i lejligheden, og drengene bliver helt ekstatiske da de ser hun
bærer rundt på en guitarkasse. Fatty trækker det korteste strå og går op til kvinden, for at spørge
om det er hende, som Hästen har et billede af. Han bliver tilbudt saft og kager og de andre drenge
følger med udefra oppe i et træ. De bliver så nysgerrige, at de til sidst alle sammen går op til
kvinden, også Hästens lillebror. Kvinden, som hedder Berit, bliver spurgt om hun vil spille dem en
sang og det vil hun da gerne. Hun trækker i sit søndagstøj og synger en sang for drengene om Gud.
Selve filmen foregår kronologisk, men der er noget der tyder på, at der kommer et lille spring på
nogle få dage, eller uger, omkring i den sidste del af filmen. Filmen er fortalt ud fra Fattys
synsvinkel, da det er ham man følger og ham der er hovedpersonen i historien. Så det er en jeg-
fortæller vi har med at gøre her. Selve historien er fortalt som et flashback, da Fatty taler om
episoden i datid og til sidst i filmen taler i nutid, hvor han tager af sted med Berit. Han ser tilbage
på det der er sket, det der er blevet sagt og følgerne af episoden med Berit og hendes kristne
sange.
Hvis man skulle lave en spændingskurve/berettermodel med anslag, point-of-no-return, klimaks
og udtoning, ville jeg sige at anslaget er lagt i de første 30 sekunder, hvor man får en introduktion
HHX 3. år
kombineres med præsentationen, da man får introduktionen til personerne. Point-of-no-return
ville jeg fingerpege som det sted i filmen, 2min 20sekunder, hvor Fatty ringer på døren hos Berit,
for at stille hende spørgsmålet om hvorvidt det er hende på billedet eller ej. Langt sker der en
optrapning til klimaks, hvor drengene følger med udefra, Fatty får serveret kage og saft og Berit
spørger om han kan lide at fotografere og om han vil se nogle billeder. Konflikten sker, da alle
drengene kommer op og banker på hos Berit for at spørge efter Fatty, som er ca. 4min,
2
15sekunder inde i filmen. Omkring 6min og 30sekunder inde i filmen, kommer man til klimaks,
hvor Berit har været inde for at skifte tøj og skal til at spille guitar for alle drengene. De sidder alle
spændte og venter på den, da de alle håber hun er den kvinde som Hästen har et billede af.
Klimaksen bliver så til en twist, da det viser sig at Berit er en kristen/indremissionsk kvinde, der
synger sange om Gud og lovpriser ham. Der foregår så derefter en udtoning, hvor Fatty fortæller
lidt om hvad der så sker, og han sidder og venter på hende ved træet, for at følge hende,
formodentligt, til kirken. Men udtoningen tager et lille drej ca. 7min 24sekunder inde i filmen, da
Fatty læser i en sangbog, men så slår op på en side, hvor billedet af den nøgne kvindekrop er
placeret.
Afslutningen på filmen kan man ikke sætte en finger på, da den ender meget åbent. Men dog lyder
det til, at den før ikke så kristne Fatty er konverteret til kristendommen, da han nu siger, at han
tror på Gud og at hans liv, fra øjeblikket hvor Berit spillede en kristen sang på guitaren, nu var
forandret. – men stadig ser på billeder af nøgne kvindekroppe, derfor en åben afslutning uden en
egentlig konklusion.
Hovedpersonen er som sagt Fatty, som lige er fyldt de 13 år. Fatty er en lav, buttet dreng med kort
mørkt hår, flyveører og briller. Dobbelthage og læderjakke. En kombination af lidt den nørdede
udstødte type, men dog med en sejhed i læderjakken og alle hans pinupsamlekort. Fatty har en
interesse for kvinder, da han ikke har set en nøgen kvinde. Hans interesse ligger lige nu på
pinupsamlekort, som han deler med resten af hans lille omgangskreds. Han er nok den i
omgangskredsen der ikke passer helt ind. Hvis man tager det udseendemæssigt. Det er ham, vi
som seere har sympati med, da det er Fatty der skal være den første til at tage skridtet og tale
med Berit. Han er af den meget nervøse type. Stammer en del og siger ting som ingen mening har.
Dog har han et ufatteligt stort gåpåmod, da han er den af drengene, som skal ringe på Berits dør.
I starten troede Fatty ikke på Gud, men efter mødet med Berit, begyndte han at tro på Ham. Som
det ser ud, kunne det ligne starten på et venskab mellem Berit og Fatty.
Berit, er den mest indflydelsesrige biperson i filmen. Det er hende der er ”objektet” i filmen og
centrum i filmens tematik. Berit er en høj, slank, pæn kvinde, som nok er i starten af trediverne.
Hun går i heldragter, som fremhæver hendes feminine træk. Hendes hår er gyldent og sat op i en
knold, så hun har nok hår ned til hendes barm i længden. Hun er en kvinde med pæne ansigtstræk,
for ikke at nævne hendes kvindelige kurver og former. Berit er en kristen kvinde, som drengene
tror, er en pinupmodel, da Hästen har et billede af en kvinde, som godt kunne ligne Berit. Hun bor
i fint indrettet lejlighed og kan spille guitar samt synge. I det meste af filmen bærer hun en orange
dragt, som fremhæver hendes fine, men dog skrøbelige hudfarve. Hun er en kvinde, som der er
venlig af sind, da hun inviterer Fatty til kage og saft, og derefter alle drengene til det samme. Hun
er en meget åben person – en person der er nem at holde af.
Hästen er omgangskredsens leder. Han er ledertypen i gruppen, da det ser ud til han er ældst.
Hans tøjstil kan sammenlignes med John Travoltas i Grease. Den seje type. Hästen er høj, slank og
3
har mørkt hår. Han ryger, som den eneste i gruppen. Dette kan også symbolisere lederskab, men
det kommer jeg ind på senere, når jeg tager fat om symbolik. Formentligt er den dreng der
kommer ind i billedet senere Hästens lillebror, da drengen siger de skal lege sammen, men dette
er kun an antagelse. Da de er oppe i Berits lejlighed, forvandler Hästens personlighed fra den seje
og cool type, til at være lidt mere stille og nervøs. Han er nok ikke så sej alligevel, som han selv går
og tror. Men det er ham der styrer slagets gang i gruppen. Han har det største og pæneste billede
af en pinupmodel, så der har han ligesom lidt magten og de andre i sin hule hånd.
De andre bipersoner som Erik, Per og Hästens lillebror har ikke den store betydning i filmen, men
de er med til at skabe den historie og symbolik omkring gruppering og rollefordeling i diverse
grupper. De er den midsterste del, hvor Hästen er øverst i hierarkiet og Fatty som den der skraber
bunden.
Filmen skulle udspille sig i 50’erne, da man i denne tid var meget interesseret i pinups. Modeller af
kvinder, som bliver objektiviserede og beundret af mænd verden over. Det er også i denne tid,
hvor man lavede reklamer med kvinder, som skulle få mænd til at have det kvinderne udstillede
sig med og få de normale kvinder til at være den lækre kvinde. Vi er i en tid, hvor pornoen stadig
er tabu, og den ubevidste sexdrift træder meget i kræft, – men som blev dyrket af mange. Pornoen
udspringer først ca. et årti efter, hvor filmen skulle finde sted.
Miljøet ser ud til, at være et stille lejlighedskompleksmiljø. Der bor man fint, kender hinanden og
der er ikke de store konflikter nabo-til-nabo. Udenfor er det efterår og det ses ved, at da drengene
klatrer op i træet for at udspionere Berit og Fatty er der ingen blade på træet.
Inde i Berits lejlighed er det varmt og indbydende. Det er indrettet meget hjemligt og hyggeligt og
det er ikke til at se, at hun lige er flyttet ind, som hun selv siger. Men hvis man geografisk skulle
placere stedet, ville jeg nok sige at de var en forstad til en større by, da det er lejligheder man har
med at gøre, og der ikke er så meget larm, som hvis man var inde i en by. Og da man til sidst i
filmen ser Fatty og Berit gå, er det påregneligt, at de måske skal i kirke og at kirken er i gåafstand.
Dette tyder også meget på, at det er i en forstad til en by.
Når man skal se dybere i filmen og finde undertoner af symbolik og skjulte meninger og
budskaber, kan man se på mange forskellige ting.
Hvis man ser på Hästen, kan man se at han er styret af sit id. Den er større end hans ego og super-
ego. Han er en fyr der er styret af sine driftslyster, idet han har stor interesse for kvinders nøgne
kroppe og alt tabu der er omkring det. Han er den der styrer gruppen, ergo er han lederen. Dette
forevises ved at se på de ting han gør, som de andre ikke gør. Fx hans billede af pinupmodellen er
meget større end de andres små samlekort. Store ting er lig med magt.
I filmen ser man også at Hästen ryger. Han er den eneste i gruppen der ryger, og en cigaret kan
tolkes som et fallossymbol – et symbol på mandigheden. Cigaretten kan også symbolisere
4
Thanatos, som er dødsdriften, mens libido er seksualdriften. Idet Hästen er styret af id’et er han
styret af libido, og da cigaretten er et fallossymbol er han klart styret af sin ubevidste seksualdrift.
Thanatos kommer til udtryk ved at ryge. Rygning er ikke sundt for kroppen, men for at Hästen skal
kunne bevare sin plads som alfa-hannen, bliver han nødt til at være ”destruktiv” og være lidt rå i
sin fremtræden, for ikke at miste sin status. Han ”siger” jo også, at han har været sammen med en
kvinde og set en nøgen kvindekrop, så de andre har noget at se op til.
Fatty, hovedpersonen, er en dreng der er styret af sit id, driftslysten. Han har en masse billeder af
pinupmodeller, men har aldrig set en nøgen kvindekrop. Men det er noget han giver udtryk for,
han ønsker en del. Dog sker der en udvikling under filmens fremgang. Fra at have et stort id, bliver
Fattys id mindre, efter mødet med Berit. Her er det super-ego’et der kommer ind og tager over og
han bliver mere styret af samvittigheden end af selve driften. Dette ses, da han læser sangbøger
og går i kirke med Berit. Dog er Fattys id ikke mindsket til uigenkendelighed endnu, da han midt
under sangtekstslæsningen bladrer om på en side, hvor en pinupmodel folder sig nøgent ud, kun
iført en guitar. Dette viser, at hans seksualdrift stadig er på mærkerne, men dog ikke er helt oppe
at køre mere, da samvittigheden har fået en rolle i den måde som Fatty opfører sig på.
Hvis man ser på Berit, er hun en kvinde der bare udstråler sex. Drengenes libido er da helt oppe at
køre over hende. Skulle man smide Freud på Berit, ville han nok sige at hendes æg var helt
normalt. Dog med lidt støre super-ego eller overjeg. Grunden til dette er, at jeg tror, hun godt er
klar over hvor lækker hun er, hvor godt hun ser ud og den påvirkning hun har på hankønnet med
et stort id. Hun er jo kristen og spiller en masse kristne sange og derved overdøver hun den
seksuelle udstråling hun har. Hun bliver styret af samvittigheden og det er derfor hun ikke
udnytter hendes attributter til det yderste, men derimod neddæmper det en smule. Det vil sige, at
hendes overjeg er lidt større end ego’et og id’et. Dette kan også symboliseres ved, at hun bor på
første eller anden etage. Ligesom ægget, der er inddelt i 3. Og det er derfor drengene må klatre op
i træet, for at komme op på det ”niveau”, som hun er i, for at kunne udspionere hende. Freuds æg
er inddelt, fra toppen, i super-ego (overjeg), ego (jeg’et) og id (det’et) – hvor Berit befinder sig i
toppen i overjeg, hvor det er hendes samvittighed der styrer.
Andre symboler der er, kunne være guitaren. Dette kan være et fallossymbol, men alligevel også
et vaginasymbol. Da Hästen spørger om Berit vil spille en sang for dem, tager hun tage i guitaren,
som en kvinde vil tage fat i mandens stolthed. Med ømhed, følelse og fast hånd tager Berit
guitaren ned fra væggen. Hun tager den ikke bare ned, men tager den ned på en sensuel måde.
Hun tager den ned, holder guitaren tæt til kroppen, og kører hænderne op og ned op ”stangen”
(der hvor man holder på guitaren og laver toneskift)
Guitaren kan også symbolisere vaginasymbol, da der for enden af ”stangen” er et hul. Det hul hvor
lyder frembringes ved hjælp af strengenes vibrationer. Et hul, hvori man kan putte noget ned i.
Guitaren kan symbolisere begge dele, da den indeholder både fallos- og vaginasymbol. Den svarer
på en måde til drengene og hende selv. Dreng/pige, fallos/vagina, stang/hul.
5
Som sagt tidligere, mente jeg jo, at Berit var styret af sit overjeg og at guitaren symboliserede
fallos og vagina = sex. Men da man ser Berit første gang, har hun jo en guitartaske med sig. Den
holder guitaren inde. På en måde kan man sige, at guitartaske neddæmper drifterne og det
seksuelle, da den holder et stærkt symbol inde i sig. Den er i sig selv et vaginasymbol, da man kan
putte noget ind i, og i dette tilfælde guitaren. Da tasken omslutter guitaren, kan det tolkes som at
sex stadig er et tabuemne og kun noget som man har indenfor hjemmets 4 døre. Guitaren er i
kassen når hun er udenfor, men den er pakket ud når hun er hjemme.
”Kan alting ske” – denne sætning er der 2 i filmen der siger. Hästen siger det i starten og Fatty
citerer Berit i slutningen.
Hästen fortæller, at så snart man har fået tøjet af en kvinde, så kan alting ske. Dette menes jo
selvfølgelig, at kan man komme tæt nok på en kvinde så hun tager sit tøj af, skal man nok blive
belønnet. Dette kan menes med fx sex.
Berit siger, at hvis man spiller med den rette glød, så kan alting ske. Dette kan betyde så meget. Fx
mirakler udført af Gud, eller berømmelse, eller det kan trækkes lidt længere ud og siges således, at
hvis man spiller sine kort rigtigt, så kan alting ske. Dette kan symbolere, at Berit, selvom hun er
præget af samvittigheden, stadig spiller lidt på id’et, seksualdriften.
Når man ser på de filmtekniske virkemidler, der er brugt til filmen, vil jeg ikke uddybe hver en
scene for at gøre det fyldestgørende (dvs. shot-to-shot), men jeg vil i stedet påpege de vigtigste
steder i filmen, hvor vi skal opleve noget, eller have følelsen af noget specifikt.
Der bliver brugt et normalt håndholdt kamera til optagelser af filmen, da næsten ingen scener er
helt stillestående og man kan se kameraet bevæge sig. Til de andre scener, hvor der fx skal bruges
fugleperspektiv eller tiltning, er der nok brugt et stativ, da det skal være være fast og ”steady”.
Da filmen i virkeligheden skulle afbillede en seance i 50’erne, burde man nok have brugt flere
virkemidler, som gjorde det mere gammelt. I stedet er farverne i filmen gjort mere matte og
jordnære. Der er ingen pangfarver eller spændende farver, men det er mere fladt og ”kedeligt”.
Det er varme farver, som hælder mod de rødlige toner, der bliver brugt.
Total, halvtotal og halvnær, bliver ofte brugt når man bare lave en personscene, som fx når
drengene står og snakker ved opgangen, Fattys besøg hos Berit og mange andre steder.
Når man taler om specielle steder, hvor der bliver brugt supernær til at fremhæve en speciel ting,
for at få stemningen af spænding og uvidenhed frem, bruges det fx når Fatty skal ringe på døren
hos Berit, eller da Berit kommer ud af døren (dørhåndtaget) efter at have klædt om og da hun
sætter første finger på guitaren og er klar til at spille. Det samme bliver brugt for at fremhæve
pinupbillederne som drengene har, samt når Fatty bladrer i salmebogen.
Når kameraet har en anden vinkel end normalperspektiv, kan der bruges fugleperspektiv eller
frøperspektiv.
6
Fugleperspektiv bliver brugt i starten, hvor Fatty sidder på trappen, hvor drengene sidder i træet
og kigger ned på Hästens lillebror – så han virker mindre og underlegen, hvor Fatty går ind i
opgangen op til Berit, hvor drengene sidder i sofaen og Berit spiller på guitar (hvor man filmer fra
hendes skuldre) – dette kan man også kalde for point-of-view, da man ser drengene fra Berits
synsvinkel. Det bliver også brugt, da Fatty sidder ved træet og kigger i salmebogen og venter på
Berit.
Frøperspektivet bliver brugt, da Berit går op ad trappen i opgangen og drengene står udenfor
døren og kigger efter hende – der bliver hun gjort større og mere magtfuld, så drengene ikke kan
”måle” sig med hende, at de ikke er hendes standard. Og da drengene sidder i træet og kigger ned
på lillebroderen. Her får man følelsen af, at han ikke er en del af gruppen, men er underdanig
overfor gruppen, da han er meget yngre end dem og de er mere magtfulde. Det samme mens
Fatty sidder ved træet og læser salmebog og Berit kommer og tager ham med i kirke.
Zoom bliver brugt, fx når drengene taler sammen. Der zoomes ind og ud i samme tempo mellem
drengene. Fra halv total til halvnær, så videre til nær, tilbage osv. Når de forskellige drenge tale
sammen eller taler om en ting, fx samlekortene, zoomes der ind og ud på drengene, så til kortene
og tilbage igen.
Det vigtigste zoomsted ville jeg sige er der hvor Berit spille sangen og der zoomes på Fattys ansigt,
mens han siger, at hans liv nu var forandret.
Der er også brugt tiltning i filmen, det sker, da Fatty sidder i sofaen hos Berit. Der tiltes på Berits
former og kurver, op og ned, mens hun er ved at finde billeder frem, så Fatty kan se dem. Det
samme bliver der brugt, når man ser Berit første gang. Det tiltes på hendes krop. Som man ville
kalde det, så fik Berit ”elevator-blikket”.
Til sidst anvendes der tiltning, out-zoom, for at vise landskabet, Fatty og Berit, som er i supertotal,
da man ser landskabet og baggrunden.
Gennem hele filmen bliver der brugt rent klip. Det er hvor et billede brat bliver afløst af et andet.
Der er ikke meget overgangsspil i filmen. Der er et enkelt sted hvor der er overgang. Det er der,
hvor Berit skal til at klæde om, og så kommer ud igen.
Fatty, som vi følger i filmen, ser jo tilbage på det første møde med Berit som et flashback, hvor det
er hans stemme vi høre som voice-over. Lidt ligesom i serien ”Sex And The City” – hvor
hovedpersonen fortæller, som var det en dagbog.
Den musik der bliver brugt er noget stille og stemningsfuldt. Det er det samme stykke musik, som
bliver brugt i indledningen og i slutningen. The Shadows hedder bandet, som har lavet sangen
Apache. Det er den sang/melodi, der bliver brugt af musik i filmen. Og så selvfølgelig når Berit selv
spiller på guitaren. Dog er der en lydeffekt af fuglekvidren i slutningen, hvor Fatty sidder ved træet
og Berit kommer ud og henter ham. Det er meget harmonisk og idyllen er overalt.
Selve filmen handler om drenges driftslyst og deres syn på kvinder som sexobjekter. Hvis man ser
på uddraget af Klaus Rifbjergs ”Den kroniske uskyld”, ser man også at drengene i dette uddrag i
høj grad objektivisere kvinder som sexsymboler. Men dog er der en meget højere tone af råhed,
7
mandighed og diskrimination, da de kalder kvinderne, som egentligt nok er prostituerede, for
kællinger, i stedet for den rigtige betegnelse.
Begge handler om det at komme i puberteten. Hvad man tænker, hvad man gør og hvor ens
interesse langsomt bevæger sig hen ad. Drengene bliver kønsmodne og testosteronet bobler i
kroppen. De begynder at tænker mere på kvinder (det gælder for flertal af drenge, ca. 95% - de
sidste 5% har andre interesser end kun lige kvinder), udvikling, formering sex osv.
Ligheden mellem ”Den kroniske uskyld” og ”Pin Up” er, at der er en alfahan der styrer løjerne,
mens der er efternølere der bare følger med. I filmen er det Hästen og i uddraget er det Tore (side
1, linje 13). (side 1, linje 63) taler de andre om Tore, som har prøvet det hele, ved det hele, ligesom
Hästen i filmen.
Forskellen er, at i uddraget er kvinderne synlige sexobjekter, mens i filmen bruger man mere
fantasien om kvinder, og at Berit er mere uskyldig i forhold til de prostituerede nede på gaden i
uddraget.
De ting der spiller ind, som skal prøve at modvirke drengenes lyst er i filmen religion, som spiller
en vigtig rolle, som før nævnt, mens det er lærerne, der i uddraget, prøver at afholde drengene fra
deres lyster.
Let boys be boys og lad dem komme sig over puberteten i deres eget tempo. Ikke alle folk er ens
og man tackler ting forskelligt. Men ens for den tid der var og den tid der er nu, er, at drenge får
det der kvindeflip, testosteronet flyder i blodet, man grupperer sig og finder den fælles interesse
for kvinder og tabuet, som inderst inde ligger i baghovedet. Lysterne, drifterne.
Dog er det meget lettere nu for unge mennesker at finde porno. Der er internettet, tv og mange
andre medier. Det er ikke så voldsomt, som det engang har været. Man omtaler ikke kvinder på
den måde mere. Den hårdhed og tough-guy attitude er mere dæmpet nu, og det skyldes nok det
forhold man har til sex i vor tid. Det er mere afslappet og ikke så meget tabu. Det er blevet en del
af dagligdagen.
8
I’m thinking – Refleksioner
Da jeg åbnede filen til Pin Up, tænkte jeg: ”NEJ! – den har jeg jo set før”
Dengang i folkeskolen så vi den i sammenhæng med et tværfagligt forløb mellem dansk og
kristendom, tror jeg.
Men ja, jeg gik jo bare kronologisk til værks.
Så filmen, læste teksterne og begyndte at lave brainstorm til, hvad der skulle med i analysen osv.
Jeg brugte vores formelsamling til meget inspiration, og det var lidt forvirrende, at man både
skulle bruge filmanalyse og prosaanalyse, men efterhånden blev det nemmere, når man bare kom
ind i rytmen.
Det var lidt svært at lave shot-to-shot, uden at lave shot-to-shot. Men at gøre det i flydende form.
Det har jeg haft meget bøvl med i denne opgave, da jeg synes det er vildt plat. Men gøres det
skulle det, så i stedet for at tage det hele kronologisk fra start til slut, valgte jeg at sammensætte
det i små afsnit, hvor jeg fremhæver det udvalgte virkemiddel, i forskellige scener, for at vise, at
jeg egentligt godt kan finde ud af det og har haft forståelse for filmens indhold og brugte
virkemidler. Det kan måske virke lidt uorganiseret, men hvis man bare læser det med kursiv, så
burde være meget nemmere
Denne analyse, denne opgave, synes jeg ikke har været den største udfordring, rent
analysemæssigt, men det jeg havde sværest ved og lært mest ved, er at lave shot-to-shot i
flydende for. Der blev afprøvet den måde jeg har valgt nu og den kronologiske, men jeg ville prøve
noget nyt, og valgte derfor at sætte op på den måde som det er gjort.
Da jeg læste teksten af Klaus Rifbjerg, tænkte jeg straks på vores studietur til København, hvor vi
boede på Absalon og kunne kigge ned på gadehjørnet til Istedgade og se de prostituerede føre sig
frem.
Jeg blev lidt chokeret og stødt over den måde som Rifbjerg skriver på. Den hårde og
diskriminerende tone er ikke lige mig, men som så meget andet Rifbjerg har skrevet, kan det sætte
mit blod i kog. Som fx hans historie/”parodi” af Peter Plys.
Men ja, synes selv jeg har lært noget. For en gangs skyld da
At afprøve nye metoder og ikke kun holde ved det sikre. Tage chancer og vise hvad man kan.