a
Eau De La Vie .
Eau De La Vie / Livets Vand er en New Zealandsk kortfilm, som er produceret i år 1993 af Simon
Baré. Livets Vand sætter tanken i gang hos sine seere, da den ligger lige på grænsen mellem det
surrealistiske og det groteske – og portrættere virkeligheden i sit mest morbide jeg. Kortfilmen er
meget samfundskritisk, så for at få et ordentligt indblik i filmens relatering og dramaturgi, må man
altså perspektivere kortfilmen til virksomheden. Slutningen på den Kolde Krig og den økonomiske
succes herefter spiller en stor rolle for kortfilmen. Den Kolde Krigs temaer/emner spiller helt klart
ind i denne film i form af spørgsmål som; Hvem har mere ret til det ene? Hvornår får folk øje for
konsekvenserne? Hvor langt er vi villige til at gå?
Kortfilmen udspiller sig i en meget fin og luksuriøs restaurant. Her møder vi Cathrine, som for nylig
har fået et nyt job som leder. Hun eskorteres af Sarah og Grant. Cathrine får til valg at skulle
udvælge aftenens underholdning på den forfinede restaurant, hun får valgmulighederne mellem
en 4’ mands familie; en mand, en kvinde, en pige og en dreng. Hun vælger manden, som derefter
takker Cathrine og kysser hendes hånd. Underholdningen bliver pyntet af at en sangerinde træder
frem fra skyggen og synger en flot og ren sang. Manden bliver klædt af og anbragt i et stort
akvarium, alt i mens den fine sang fader ligeså stille ud. Akvariet bliver langsomt men højlydt fyldt
op med vand. Cathrine bliver forundret over hvad den egentlige underholdning går ud på, og da
realitet går op for hende bliver hun sat overfor et svært ultimatum; Middel eller højere
HHX 2. år
2010
Dansk A
Dansk A
23. marts 2010
23. marts 2010
1
socialklasse. Hun står overfor et svært valg, og en svær kamp mod en tjener, men overkommer
begge og redder manden.
Miljøet spiller en meget central rolle i kortfilmen. Det er et opgør mellem to forskellige
socialklasser: Middelklassen og Overklassen. Det er et opgør på fornuft og i den grad ligestilling.
Specielt ligestillingen kan vi perspektivere til kvindernes kamp for ligestilling og deres indtræden på
arbejdsmarkedet. Det er en luksuriøs restaurant, hvor der er nydelig live musik, god underholdning
og generel høj service. Maden er delikat og det samme er performeren ifølge Cathrine. Det er en
stor seksuel lyst samt pres fra hendes ”venner”, der får hende til at vælge manden som den
endelige performer. Vi har i høj grad at snakke om sadomasochisme fra socialklassens side.
Cathrine er velogmærket en dominatrix i den sadomasochistiske underholdning/leg.
Kortfilmen opbygger sin spændingskurve ved hjælp af diverse faktorer. Kortfilmen er hurtig til at
skabe den luksuriøse og fine stemning ved hjælp af fin klassisk pianomusik. Vi ser også, hvordan
Catherine, Sarah og Grant laver deres entré hos Cafe Eau De La Vie iklædt nydeligt tøj. Vi har altså
et Anslag, hvor stemningen er på plads, men selve spændingen er meget mat. Vi bliver
efterfølgende præsenteret for vores hovedkarakterer. Vi får at vide hvem, hvad og hvornår, og får
dannet os et solidt billede af miljøet. Denne Præsentation har dog ikke en stor indflydelse på
spændingen, da vi stadig er i opbyggelsesfasen, men både anslaget og præsentation spiller en
vigtig faktor i den senere spænding. Vi får herefter en Uddybning, hvor vi bliver oplyst om den
kommende aften underholdning, samt en ”endelig” positionering af Sarah og Grant. Jeg vil kalde
det en endelig positionering, fordi vi her faktisk ved at Sarah og Grant er helt indforstået med,
hvad der vil komme til at ske i løbet af aftenen; fx i det han får en smagsprøve og derefter siger
”Perfekt” med en stor kynisme. Stemningen er lige pludseligt blevet beskygget en smule, og man
kan helt klart ane dramaets fremtræden, hvilket kun for spændingen til at stige. Cathrine bliver
udfordret af filmens stemning. Kortfilmen bliver ved med at fastholde den mere classy stemning,
og hun bliver fanget i en kamp mod beslutsomheden i en Point of no return scene. Hun er
metallet der bliver tiltrukket af to poler(socialklasser), men før eller siden vil den ene pol få trukket
Cathrine over mod sig. Vi har her vores store konflikt, som vi seere har søgt så inderligt, derfor har
filmen automatisk et højt spændingsniveau. Alt imens begge socialklasser kæmper slaget om
”Hvem har mere ret?”, står Cathrine overfor et stadigt meget svært valg. Vil hun frakalde den
Dansk A
23. marts 2010
23. marts 2010
2
luksuriøse status for at være ligestillet med en normal familie, eller vil hun ”go with the flow”.
Konfliktoptrapningen bølger frem og tilbage. Cathrine bliver flere gange mindet om fordele og
ulemper ved at træffe middelklassevalget, og forføres af luksuriøsiteten. Vi seere sidder ude på
kanten af stolen, og prøver på bedste vis, at have indflydelse og guide Catherine til det rigtige valg.
Intensiteten er på max, og intrigerne udspilles perfekt i takt med at realiteten fordrejes. Vi får dog
vores Konfliktløsning, da Cathrine får skabt sig et overblik, og overkommer den tvivl, som presset
fra Sarah og Grant har medført. Realitet kommer som et slag, den hårde kynisme fremtvinger en
kvalmen hos Cathrine, hvorefter Grant og Sarah beder Catherine om at forlade bordet og dermed
socialklassen. Grant udbryder herefter: ”Hvor er du altså vulgær”, hvilket får øjnene op for
Cathrine, hun går i enmandskamp mod kynismen, hun får retfærdigheden, men taber den
overordnede kamp mod kynismen. Jeg vil vove at mene at spændingskurven er konstant stigende.
Cathrine fremstår som den uskyldige sjæl. Hun er også den ukendte. Hun skifter til at tilhøre de
forskellige socialklasser - hendes menneskesyn er en blanding af de to klassers standarder, hun
kan se det forkerte i overklassens kynisme, men samtidigt vil hun gerne bibeholde de luksuriøse
goder som hører med overklassen. Vi kan hermed fastslå at Cathrines beslutningstagning ikke er
imponerende, og at hun dybest set ikke er en stærk person. Individualitet er heller ikke noget, som
hun stråler af i starten, men idet hun tager kampen op, viser hun os at hendes mod, kan overgå
hendes svagheder.
Hun er let at manipulere, og Sarah og Grant beviser flere gange at deres overtalelsesevne
forhindrer Cathrine i at lade virkeligheden bestemme. Virkeligheden er at de begår mord og
grundet overklassen sadomasochisme, er alle komplette ligeglade med menneskeliv. Cathrine er
lænket til overklassen, og presset fra Sarah og Grant er fundamentet for den lænke. For at bryde
lænken skal Cathrine altså først frigøre sig fra presset. Hendes flugtforsøg er konstant blevet
afveget af Sarah, Grant og tjeneren. Når hun skal til at rejse sig, og lave en scene (altså et
flugtforsøg), ser vi lænken i form af enten tjeneren eller Grants faste greb på Cathrines arm.
Eau De La Vie / Livets Vand er spækket med filmiske virkemidler. Især Musikken fra Edith Piaf
skaber den karismatiske, men dog forunderlige stemning, efter udvælgelsen af performeren. Hun
synger her sangen; Je ne regrette rien. Sangen, direkte oversat til dansk, betyder: Fortryder intet.
Sangen forklarer temaet, som bliver udspillet i restauranten. Gæsterne fortryder intet, dvs. de er
Dansk A
23. marts 2010
23. marts 2010
3
ligeglade med om manden dør, så længe de får nydelsen af at se det. Musikken er karakteriseret af
den uskyldige og rene lyd fra et klaver, og musikken spiller en stor rolle i vores spændingskurve.
Lyssætningen er også et gentagende virkemiddel. Vi kan allerede i vores første scene (under
entréen) se, at henholdsvis Sarah og Grant står i skyggen, hvorimod Cathrine er den eneste der er
belyst. Hvilket straks giver os følelsen at Sarah og Grant, afviger sig fra Cathrine rent
personmæssigt. Sangeren som synger: Je ne regrette rien, har et halvt ansigt, idet den ene side er
skyggepræget. Denne effekt viser dobbeltmoralen som hersker blandt gæsterne. Lyset er også
tonet meget ned, når aftenens underholdning skal til at starte. Kameraføringen er en vigtig effekt,
og den har det med at løbe løbsk i situationerne, hvor Catherine er i dilemma. Den skifter frem og
tilbage mellem idyllen og kaosset. Det er altså også ment at seerne skal tage stilling, og følge
Cathrines synspunkter. Vi skal således tænke over, hvad det værste ved hele situationen er? Er det
måden hvorpå de dræber en uskyldig, eller er det måden hvorpå, at ingen har nogle indvendinger
og fortryder intet?
Livets Vand i denne kortfilm, forvrænger det ellers bibelske udtryk
1
. Vand er 70% verden, og
fundamentet for vores og naturen eksistens. Men hos manden er livets vand ikke ment som
livgivende, men livstagende. Vores mand er spærret inde i et akvarium fyldt med vand, Cathrine
smadrer glasset og ud kommer manden, det symbolisere en genfødsel, så en vis livgivende magt
har det. Genfødselen sker dog hos Cathrine og ikke manden, som allerede er indforstået med
døden. Livets vand virker altså som både livsgivende og livstagende, det giver ny forståelse hos
Cathrine og renser såvel hendes ellers beskidte tankegang.
Filmen er som sagt aldeles samfundskritisk, og er bygget op omkring den urimelige dagsorden
mellem socialklasserne. Det var fx i 90’erne at den helt store outsourcing af virksomheder fandt
sted. Det havde sine fordele og ulemper. Nogle blev umådelig rige af at outsource
produktionsvirksomheden til et mindre velstående land, og grunden til de blev så rige var delvis at
de slap for en stor selskabsskat, men også fordi at arbejdskraften i landet har været billigere. Det
har skabt nogle kritiske situationer, hvor arbejdsgiveren har haft totalmagt over de arbejdende.
Det har gjort at arbejdsgiveren kunne blive rigere, når de arbejdende blev fattigere – det er en
farlig magt og den er udstedt af Kapitalismens idealer. En sådan magt burde ikke være real i et
1
http://www.kristendom.dk/leksikon/771:livets20vand
Dansk A
23. marts 2010
23. marts 2010
4
velfungerende samfund, men verden er ikke ligetil i 90’erne. Kort sagt har konkurrencen om
velstand, overskygget idealerne i et velfærdssamfund – det er bl.a. det Simon Baré gerne vil have
os til at fundere over, og sætte os ind i virkeligheden bag succes.
Kortfilmen stiller bl.a. spørgsmålet: Hvor lang vil du gå? Den store drøm er velstand og status; det
kan sagtens opnås, men der er næsten altid en syndebuk. Fx i USA vil det i mange tilfælde være
middelklassen som bliver fattigere og fattigere, alt imens overklassen bliver rigere og rigere – det
er et tilbagevendende problem, hvis et samfund skal fungere med ligestilling. Danmarks kurve
mellem fattige og rige er også begyndt at blive større; delvis pga. den liberale politik som Venstre
har ført. Derfor kan vi nemt konkludere at filmen stadig er yderst relevant for vores tid, og der
lægges en mindre vægt i kortfilmen på en mangel af Robin Hood idealer.