Analyse af ”Maria”

Adam Oehlenschläger voksede op på Frederiksberg, hvor sin far var slotsforvalter. Efter at have

færdiggjort skolen blev han optaget på Det Kongelige Teaters elevskole. Det blev dog digtningen,

han skulle blive kendt for. For mange er han indbegrebet af den danske romantik, og karakteristisk

for hans ungdomsdigtning er de besjælede skildringer af naturen og hans interesse for historien som

det er følelser, der er i centrum i sammenhæng med naturen, drømme og religion. I denne tid mener

digterne, at verden er opdelt i to – Ideernes og Fænomenernes Verden (dualisme) – hvor kun

digteren kan se ind i den virkelige verden, Ideernes. Han, som er den udvalgte, formidler herefter

videre til det almindelige menneske, det uindviede, igennem digtning. Det kan også ses ved, at man

ofte mødes antiteser i digtene. Eksempelvis det himmelske/det jordiske og det sjælelige/det

legemlige.

“Maria“, der er skrevet af Adam Oehlensläger i 1803, handler om en ung pige og en ung mand,

som elsker hinanden, men hvis lykke er blevet forbøden, da de ikke kommer fra samme

samfundsklasse.

situation. Også lærken gør det klart for hende, at hun skal mødes med ham ved at fortælle hende det

med dens toner, strofe 1, vers 8, “Og toned: Du i dag din ven skal skue“. Fuglenes handlinger gør,

at hun springer op af sengen og kigger udover byen, hun spejder efter sin elskede – hun længes efter

ham, men samtidig mærker hun kærligheden blomstre i og omkring hende, strofe 1, vers 12-13, “og

lærken slog igien fra Voldens Kroner, og Elskov bæved i dens Trylletoner“. Hun kan altså også

fornemme kærligheden uden for husets vægge.

I anden strofe begynder hun at forstå, at hun virkelig elsker sin ven, da Helligånden gør hende

opmærksom på det. Der bliver vækket nogle enestående følelser i hende, og hun mærker glæden i

sig. Denne glæde og kærlighed mærker hun også, da hun samtidig befinder sig i naturen, strofe 2,

glæde og kærlighed, der får hendes hjerte til at smelte, og hun indser altså, at ham hun elsker

virkelig er den rette

.

Længslen efter ham får hende dog også til at indse, at de ikke kan få hinanden, da et jerngitter

holder dem adskilt, strofe 3, vers 1-2, ”En grusom skiebne kold sit Jerngitter, imellem tvende unge

Hierter trænger”. Dette jerngitter er et symbol på Marias forældrene, som holder hende væk fra

hendes Ludvig, som hendes elskede hedder, da hun, som den borgerlige pige, ikke er god nok til

ham, som kommer fra en bedre samfundsklasse. Trods forældrenes modstand kan deres kærlighed

ikke opløses, og med naturens hjælp føres de sammen, vers 2-3, ”unge Hierter trænger, som

trods af deres store glæde, vers 12-13, ”Naar Tumlens Glædeskrig sig hisset hæve, skal taust i

Lunden tvende Hierter bæve”.

I digtet er der en udvikling fra morgen til aften. Samtidig er der en udvikling i Marias sindstilstand.

Om morgenen, hvor vi befinder os i huset, mærker hun kærligheden og længslen til sin elskede ved

hjælp af fuglenes handlinger. Da hun kommer ud i naturen, går det dog op for hende, at Ludvig

virkelig er den rette for hende, da Helligånden er til stede. Den får hendes kærlighed til at blive

stærkere, men samtidig bliver længslen også stærkere, da hun ikke er hos ham. Hun begynder at

tvivle på om deres kærlighed vil lykkes, da den ikke er værdsat af forældrene, men Helligånden og

naturen fører deres hjerter sammen. Der sker altså den udvikling fra, at Maria er i huset, hvor hun

længes efter sin elskede, men ikke kan få ham, til hun kommer ud i naturen, der sammen med

Helligånden fører dem sammen. Igennem digtet blomstrer kærligheden mere og mere, da der opstår

sammen. Men i anden og tredje strofe, hvor Maria er i naturen, er der tale om Ideernes Verden i

kraft af Helligåndens tilstedeværelse. Hvilket også kan ses ved, at der bliver brugt ord som solen,

due, svæver, og himlen. Det bevirker at Maria kan få sin Ludvig. Der er altså tale om, at Ideernes og

Fænomenernes Verden arbejder sammen og bliver til en verden. Igennem digtet er det følelserne,

der er i centrum, der veksles hele tiden mellem længsel, glæde og frygt. Alt sammen påvirket af

følelsen af kærlighed.

Der findes også modsætningspar- og forhold, da det er et romantisk digt og handler om kærlighed.

Der er f.eks. det himmelske/det jordiske, hvilket er modsætningen Helligånden og fuglene/

også med til at forklare, hvordan kærligheden udvikler sig, og hvordan længsel bliver erstattet af

glæde. Der sker et sammenspil mellem disse to verdener, dualismen træder frem, og deres hjerter

forenes.

”Maria” kan perspektiveres til digtene ”Indvielsen” og ”Liljen og Dugdraaben”, der også er

romantiske digte. Fælles for dem er at det er følelsen af kærlighed, der er i centrum, og det er

fremherskende rolle, og hvor følelsen længslen er større end kærligheden. Fælles for ”Maria” og

”Liljen og Dugdraaben” er at personerne i begge digte er uforenelige. I ”Liljen og Dugdraaben” er

det fordi, de er fra to forskellige plan og ikke kan overleve samme sted. Det samme er tilfældet i

”Maria”, hvor Ludvig er fra en højere klasse. Det er dog ikke grunden til, at de ikke kan være

sammen. Men deres kærlighed er forbudt – Marias forældre er som et gitter imellem dem. Modsat

”Indvielsen” og ”Liljen og Dugdraaben” vil det ende lykkeligt i ”Maria”, fordi deres kærlighed er

Ikke kun pga. klasseforskel, men ofte også pga. religions- og kulturforskel. Grunden til at han har

taget dette tema op kan være fordi, han selv ikke kunne få en pige grundet klasseforskel. Det er

ligesom i ”Maria” forbudt kærlighed. Budskabet med, at kærligheden altid sejrer, kan dog ikke

skævt til ”skæve” forhold. Det handler om det, at ”lige børn leger bedst”. Det er blot ikke børnene

selv, som bestemmer, om de er lige.