
Senere samme dag er de ude at gå tur på dækket sammen med Roses mor og
konstruktøren af skibet, Thomas Andrews. Rose viser her endnu en spirende
frigørelsestrang – hun smider lidt af naiviteten ved at regne ud, at der kun er
redningsbåde til lidt under halvdelen af alle passagererne, og ikke bare stole blindt på,
at alt er, som det skal være. Det lykkes imidlertid Jack at få hende lokket med ind i
skibets gymnastiksal, hvor vi atter ser Rose blive den lille uskyldige pige. Dette
understreges ved flere ting; kameravinklen, hvor vi hele tiden ser Rose i et let
fugleperspektiv, og hendes øjne, der flakker nervøst, når hun kigger OP på Jack. Jacks
øjne, derimod, er helt faste, da han kigger på hende og fortæller hende, hvad han
synes om situationen, og at han ønsker at hun skal frigøre sig. Roses nervøsitet er helt
tydeligt forårsaget af, at hun ønsker at frigøre sig, følge ham, men samtidig er nødt til
at tænke på sin forlovelse med Cal, og det faktum at denne forlovelse er nødvendig
for opretholdelse af hendes families fornemme levestandard. Det er et vanskeligt
dilemma, hun står i, hun er nødt til at vælge mellem at følge sit hjerte eller sin fornuft.
Hun ser op til Jack, både i bogstavelig og overført forstand. Jack følger sit hjerte, og
det er det, hun altid brændende har ønsket at gøre. Som en sidste vej ud siger hun til
ham, at han skal lade hende være, og skynder sig væk. Men deres konversation har
helt sikkert sat gang i nogle tanker.
Den næste scene, der er værd at lægge mærke til, er der, hvor hun sidder i
restauranten sammen med sin mor og dennes veninder. Vi hører Roses mor sidde og
brokke sig over problemer, der er så ligegyldige og irrelevante, at det næsten gør ondt.
Roses blik falder samtidigt på en lille pige, der på sirlig vis dækker sit skød med en
serviet, så hun ikke kommer til at plette sit fornemme tøj, og vi ser, at Rose endelig
indser, hvad hun bør gøre.
I forstavnen af skibet står Jack og kigger tankefuldt ned i vandet – her ser vi et klip,
der er taget med direkte lodret fugleperspektiv – som var det selve Vorherre, der
kiggede ned på ham. Farverne i denne sekvens er meget vigtige at lægge mærke til –
det er en blanding af kolde og varme farver, lyse og mørke i en blanding, der næsten
virker syntetisk smuk. Årstiden er meget tydelig her; vinteren har endnu ikke sluppet
sit greb i vejret, og skyerne er mørke og blågrå, mens horisonten er farvet orangerød
af den nedgående sol, en skærende kontrast, der er rimelig enkel at tyde for seeren,
der ved, at Titanic snart vil ligge på havets bund. Lydende, der høres, er en meget
gennemtrængende brusen fra både bølgerne og blæsten, som er det noget
ildevarslende, der har taget til – måske er det hans smerte over at være blevet afvist, vi
hører, eller også er det et varsel om noget ondt, der vil ske. Men så ser vi noget bag
ham, der virker som en stærk modsætning til det kolde og dystre, vi lige har set og
hørt; en smuk og ungdommelig Rose, der står i det varme lys fra den nedgående sol,
hendes øjne har ændret sig fra at være flakkende og nervøse, til at være sikre og
håbefulde. I samme øjeblik, hun begynder at tale, begynder det velkendte romantiske
klavertema, der kendetegner Titanic – ”Hello Jack – I’ve changed my mind” – hun
har ombestemt sig, og vi ser pludselig kameraet skifte vinkel. I stedet for at filme dem
forfra, bliver Jack filmet fra hendes synspunkt, så vi ser den nedgående sol bag ham,
der efterlader hans ansigt og krop i skygge. Han får hende til at tie stille, lukke øjnene
og stole fuldstændigt på ham, og sammen stiger de op på rælingen, hvor han giver
hende en oplevelse, hun aldrig vil glemme. Hun overlader sig fuldstændigt til ham, og
da hun åbner øjnene igen, er det, som om hun flyver. Det er netop i dette øjeblik, at
musikken når sit klimaks, og det er den scene, de fleste vil forbinde med Titanic – de
har deres første kys, der er så lidenskabeligt, at det stinker lagt væk af Hollywood.
Ok, for at være helt ærlig, er denne scene en af de bedste i filmen, og det er nok her,
de fleste pigers tanker ledes hen, når snakken går om Titanic. I dette klip ser vi også