
Danskopgave – syndefaldet som motiv i dansk litteratur
Johan Borgen: ”Paradisets Have”
”Paradisets Have” – en novelle af Johan Borgen handler om en gul blomst – en solsikke,
som blomstrer i et hjørne af en skolegård. Solsikken er den eneste blomst i skolegården, og
derfor er den elsket af alle elever; de dyrker den nærmest som en afgud. Eleverne har respekt
for lærerinden, som har udstedt et forbud mod at røre blomsten. Selv om eleverne mere end
noget andet ønsker, at blomsten skal bestå, er det en meget fristende tanke at bryde
lærerindens forbud og knække blomsten. Det kommer derfor ikke som nogen større
overraskelse, da man en morgen opdager, at blomsten er blevet skåret over og stjålet. En
undersøgelse bliver igangsat; det ender dog uden resultat. Jeg-personen nægter dog at opgive
undersøgelsen, og på fersk gerning snupper han synderen, som er Per A, skolens største
dengse, der står med den stjålne blomst i hånden.
Skolegården er tekstens symbol på syndefaldsmytens paradis. Den er fyldt med børn, og
den eneste blomst – solsikken – står i et hjørne. Solsikken er som sagt elsket af alle børnene,
og det er et stærkt symbol på, at solsikken er Livets Træ. Uden for skolegården står nogle
mægtige kastanjetræer, som bøjer ind over skolegården, men ikke engang de er lige så
fremtrædende som solsikken. Børnene udfører rent faktisk hærværk mod træerne for at
beskytte solsikken.
Handlingen udspiller sig midt i juni, og man sammenligner ofte denne årstid med solrigt
vejr, og det er tiden, hvor solsikkerne er allersmukkest. Desuden er det snart ferie for de
eksamenstrætte børn. Disse faktorer bevirker, at følelsen af paradis bliver endnu større.
Lærerinden bliver fremvist som en slags Gud i denne tekst. Alle har respekt for en
lærerinde, og hun får en lettere guddommelig magt, da hun laver forbudet mod at plukke
solsikken. Det, at hun bor på skolen kan man også sammenligne med Gud, som bor i paradis.
Solsikken er tekstens svar på syndefaldsmytens æble, da Per A. bliver fristet af
lærerindens forbud til at plukke den. Dermed kan man også konkludere, at dengsen og
gulddrengen, Per A., er tekstens svar på den fristede Eva.
Solsikken bliver som bekendt plukket, men der er ingen af børnene, som tør afsløre sig
for den almægtige lærerinde. Man kan sammenligne denne periode med syndefaldsmyten,
hvor Adam og Eva gemmer sig for Gud, efter de har spist af Livets Træ.
Da der ikke er nogen, der afslører sig, og efterforskningen ender mislykket, er alle lige
skyldige, da der reelt set er lige stor mulighed for, at det er det ene eller det andet barn, som
har udført handlingen. Derfor har alle børnene – inklusiv jeg-personen, som er en del af