Danskopgave – syndefaldet som motiv i dansk litteratur
1
Indledning
Sidste søndag var jeg i Botanisk Have med mine forældre. Det er efterhånden lidt af en
familietradition, at vi om foråret tager til denne smukke have, når alt springer ud. Man
kommer i så godt humør, når man går rundt om den store sø med alle skildpadderne, og når
man går gennem de mange glassale, mens man observerer alle paradisets planter.
Vi var på vej ind i havens store glassal, da min far pludselig udbrød: ”Aaaah Ja, det her
bringer mange minder tilbage!” Med disse ord kom jeg straks til at tænke på Adam med sine
gamle billeder fra dengang, han var kønsløs og lykkelig i paradis. Dengang var der intet
ondt, dengang var kvinden endnu ikke et problem, og døden eksisterede ikke. Det var
paradis.
Så tilføjede min mor: ”Det må da have været før du mødte mig.” Denne kommentar
førte mine tanker videre til syndefaldet
1
– da den djævelske slange fristede Eva til at tage en
bid af æblet.
”Ja, du kom og ødelagde det hele!” kommenterede min far ironisk til slut. Dette var
lykkens, paradisets fald, og altings ulidelige klarhed gik op for Adam. Lykken blev til godt
og ondt. Kønsløsheden blev til mandens og kvindens nøgne kroppe, og livet fik en grænse
med døden.
For det er disse tre faser – paradis, fald og klarhed – syndefaldsmyten handler om.
Mange moderne forfattere har ladet sig inspirere af - og givet deres personlige tolkning
STX 1.g
syndefaldsmytemotiv, hvori en eller flere personer gennemgår disse tre faser. I denne
danskopgave har jeg valgt at fokusere på teksternes afspejling af paradis, fald og klarhed. Jeg
vil undersøge, hvordan teksterne har noget af gøre med syndefaldsmyten at gøre, og hvordan
de tre faser virker i teksterne. Jeg vil skrive om de to noveller, Naja Marie Aidts ”Den
Blomstrende Have” og Johan Borgens ”Paradisets Have”, da mit fokus træder særligt
tydeligt frem i disse noveller.
Gennem mine analyser vil jeg arbejde med spørgsmålet omkring, hvad der gør myterne
interessante i nutidig litteratur.
Danskopgave – syndefaldet som motiv i dansk litteratur
2
Om Syndefaldsmyten
Den kristne Myte om syndefaldet foregår efter Gud har skabt verden. De to første mennesker
– Adam og Eva – lever i Edens have – paradis
2
, som er en smuk og frugtbar have. Adam og
Eva lever sammen i uskyld og nøgenhed. Nøgne, i konkret forstand, men også mentalt
nøgne.
De er endnu som børn, tilsyneladende tomme for andet end følelsen af uendelig godhed
og uendeligt liv. De lever og spiser af ”Livets Træ”, og de har kun bevidstheden om evigt liv.
Før syndefaldet har Adam og Eva så at sige én bevidsthed eller lever måske snarere i en
tilstand af ubevidsthed, da der i deres harmoniske og usplittede univers kun findes det gode,
livet og kønsløsheden. De er børn, som lever i paradis.
Det klogeste dyr i paradis er slangen, og da den frister Eva til at tage en bid af et af
Livets Træs æbler, indtræder selve syndefaldet.
Efter syndefaldet indtræder kundskaben eller den form for bevidsthed, der bringer
dobbeltheden eller spaltningen ind i verden. Da de fristes og spiser af ”Kundskabens Træ”,
hvilket Gud har forbudt dem, får det skelsættende betydning. De får kundskab om nogle
forhold, der bliver epokegørende.
Nu kender Adam og Eva til godt og ondt. Før var deres verden uspaltet, en udelelig
godhed uden ondskab.
Efter syndefaldet er Adam og Eva bevidste om, at de ikke er kønsløse, men mand og
kvinde. At blive kønsbevidst synes i det hele taget at rumme store problemer. Adam og Eva
dækker sig til og signalerer dermed skyld. Tidligere var de kønsløse – og dermed skamløse,
så vi lærer i myten, at vi (kønsbevidste) er skamfulde, og dermed også skyldige. Det kønslige
er altså forbundet med skyld.
Adam og Eva bliver bevidste om, at der er en begyndelse og en slutning på alting. De
lærer, at der findes liv og død. Da de spiser af Kundskabens træ, får de bevidsthed om døden,
de ved, at den er uomgængelig.
Bevidstheden om liv og død, mand og kvinde og godt og ondt er altså de skelsættende
elementer, som Adam og Eva bliver bevidste om. Syndefaldet beskriver altså, hvordan vi
som mennesker bevæger os fra en tidsløs, kønsløs og lykkelig verden (f.eks. som børn) til en
verden af kundskab, klarhed og på mange måder – afgrænsning (f.eks. som voksne).
Danskopgave – syndefaldet som motiv i dansk litteratur
3
Naja Marie Aidt: ”Den Blomstrende Have”
Naja Marie Aidts’s novelle ”Den Blomstrende Have” handler om de to drenge – Thomas
3
og
Erik, og Thomas’s ækle kusine – Mette, som besøger Thomas’s bedsteforældre i en
sommerferie. De to drenge er gode venner – nærmest som brødre, og de elsker at færdes i
den smukke natur, hvoromkring bedsteforældrenes sommerhus er placeret. Da Erik fortæller
Thomas, at han har kysset Mette, braser lykken sammen for Thomas. Kun Erik er lykkelig
over hændelsen. Da de alle ved sommerferiens slutning skal rejse, er Thomas og Erik dog
lige så gode venner, som de altid har været.
Handlingen udspiller sig som sagt i Thomas’s bedsteforældres gamle sommerhus og i
det omgivende idylliske sommerhuskvarter. Mytisk set er det paradis, fordi drengene er
lykkelige på dette sted. I overskriften og i de første linier af teksten, ”Det var en stor og
blomstrende have”
4
, giver Naja Marie Aidt indikationer om, at det idylliske sted, hvor
handlingen udspilles, er selve paradiset.
Vejret har stor betydning for omgivelserne. ”…en sjælden god sommer – sol, sol og
atter sol.”
5
Det paradisiske sted får et ekstra ”touch” fra vejret – så stemningen bliver endnu
mere frydefuld.
Handlingen fremstilles både scenisk og panoramisk. Scenisk, når der er dialog, for så
hører vi om personernes bevægelser. ”Det er bare så underligt”, sagde han fraværende, ”det
med din kusine…” Jeg gloede på ham. ”Mette! Hvad med hende? Hun er jo underlig, hvad
er der med hende?”
6
Når vi bliver fortalt om deres bevægelser samtidigt med dialogen får
man følelsen af, at tingene foregår tæt på – og dermed scenisk.
Handlingen fremstilles panoramisk f.eks. når drengene leger i det fri. ”Om aftenen
cyklede vi så gruset gav sig på vejene, igennem fuglesang og rød himmel, susede forbi
træernes sorte silhouetter og alle de hemmeligheder harer og pindsvin har på den tid af
dagen.”
7
Der er få, men vigtige personer i DBH. De fleste roller i teksten kan direkte
sammenlignes med rollerne i syndefaldsmyten.
Hovedpersonen, Thomas, er en ”rigtig” dreng. Han elsker at lege i naturen, og endnu
hader han piger. Før tekstens ”syndefald” (da Mette frister Erik) lever Thomas med Erik i
ukompliceret lykke. Efter Eriks fristelse bliver Thomas bevidst om det gode og det onde, da
han føler en vis jalousi til Eriks og Mettes forhold. Det udtrykkes meget stærkt i dette citat:
Danskopgave – syndefaldet som motiv i dansk litteratur
4
”Kyssede du virkelig Mette den dag?” Han så på mig og smilede. Jeg ville så gerne have
rørt ved hans mund.”
8
Erik er ligesom Thomas før sit syndefald. Men da han fristes til at kysse Mette, bliver
han bevidst om kønsrollerne. Før var han reelt set kønsløs, men nu er han blevet klar over, at
der er noget, der hedder mand og kvinde. Jeg vil sammenligne Erik med mytens Eva, da det
jo er ham, som bliver fristet.
Mette er en meget neutral pige, som elsker at læse bøger. Generelt er hun meget moden.
Hun træder først i karakter, da hun frister Erik til at kysse hende. Derfor vil hun kunne
sammenlignes med mytens slange, da hun som kvinde tiltrækker og dermed frister Erik, men
jeg vil også sammenligne hende med æblet, fordi det jo er hende selv, som hun frister Erik til
at kysse.
En stærk metafor er pæonerne, som Mette klipper over. Pæonerne er metafor for den
erotiske tiltrækning mellem Mette og Erik. Det, at pæonerne er overmodne og røde, vidner
desuden om, at den erotiske tiltrækning er mere end klar (overmoden), og at den er virkeligt
stærk (den røde
9
farve). ”Erik og jeg sad på græsplænen og så på Mette i bedet, med saksen i
hånden, den lynede i solen, og de hvide lår stribet af havemøbler. Små smæld fra saksen
brød vores tavshed, og snart havde hun en stor buket i favnen.”
10
Det, at Mette har denne
buket i favnen, er et symbol på, at hun har Eriks fristelse i sin hule hånd.
Thomas’s bedsteforældre har en meget neutral – nærmest ubetydelig – rolle, men netop
det, at de er gamle, gør dem endnu mere ubetydelige.
Herunder har jeg tegnet et lille skema, som illustrerer personernes forhold og roller.
Der er efter min mening tre hovedtemaer i denne tekst, og alle afspejler elementer, som
forekommer i syndefaldsmyten. Overgangen fra barn til voksen er et stærkt tema i teksten.
Danskopgave – syndefaldet som motiv i dansk litteratur
5
Thomas og Erik gennemgår på hver sin måde en udvikling, som gør dem bevidste om nogle
af de voksnes forhold.
Erik opnår en vis seksuel orientering i løbet af historien, så mytens kønsløshed
mand/kvinde – element har bestemt noget at gøre med tekstens temaer.
Venskabet mellem Thomas og Erik er lykkeligt. ”Og elskede hinanden som brødre og
lidt til.”
11
Og da Erik fristes, føler Thomas sig svigtet, og som sagt føler han en vis
misundelse, da han også vil ”elskes” af Erik. Venskab/svigt og jalousi er altså også temaer.
I begyndelsen af historien er det sommer og sol, og stedet beskrives som et paradis.
Eriks syndefald er et brud i harmonien – en ny start. I sidste halvdel af historien er drengene
som bekendt blevet bevidste om førnævnte forhold, og da har vejret også ændret sig. Det er
blevet efterår og regnen falder: ”Den dag vi pakkede vores ting og lagde det hulter til bulter
ned i vores rygsække, regnede det for første gang i mange uger. En fin, tæt regn, næsten
lydløs, som et slør over haven, en dis over vandet.”
12
Det er efterår, det regner, og drengene
har udviklet sig fra børn til voksne.
Om Naja Marie Aidt
Naja Marie Aidt er født i 1963 i Aasiat (Egedesminde) i Grønland, hvor faderen var lærer, og
hvor hun boede de første syv år af sit liv. Det er en periode, som hun senere har beskrevet
som harmonisk og lykkelig.
Men da familien derefter flyttede til Danmark og forældrene blev skilt, knækkede
hendes barndoms film, og efterlod en splittelse, som blev et grundvilkår i hendes digtning.
Hun var næsten hele vejen rundt i 70’erne; hun var skilsmissebarn og skiftevis hippie,
disker og DKU’er. Hun flyttede hjemmefra som 16-årig, og valgte med det samme at stifte
familie med mand og børn. Hun var 18, da hun fødte den første af sine tre sønner.
Modsat de fleste af 90’ernes yngre forfattere har NMA sat en ære i at skrive om barnets
verden. Det gør hun både fra barnets eget sted og fra de voksnes synspunkt uden at
moralisere eller udstille personerne og deres følelser.
NMA er det almindelige livs digter. Hun skriver klart og genkendeligt om
hverdagslivet, men er samtidig i bestandig kontakt med de mere uregerlige sider af sindet.
Hele hendes forfatterskab er domineret af to forskellige måder at skrive og orientere sig på.
Den ene er nøgtern og realistisk, den anden er surreel.
Danskopgave – syndefaldet som motiv i dansk litteratur
6
Johan Borgen: ”Paradisets Have”
”Paradisets Have” – en novelle af Johan Borgen handler om en gul blomst – en solsikke,
som blomstrer i et hjørne af en skolegård. Solsikken er den eneste blomst i skolegården, og
derfor er den elsket af alle elever; de dyrker den nærmest som en afgud. Eleverne har respekt
for lærerinden, som har udstedt et forbud mod at røre blomsten. Selv om eleverne mere end
noget andet ønsker, at blomsten skal bestå, er det en meget fristende tanke at bryde
lærerindens forbud og knække blomsten. Det kommer derfor ikke som nogen større
overraskelse, da man en morgen opdager, at blomsten er blevet skåret over og stjålet. En
undersøgelse bliver igangsat; det ender dog uden resultat. Jeg-personen nægter dog at opgive
undersøgelsen, og på fersk gerning snupper han synderen, som er Per A, skolens største
dengse, der står med den stjålne blomst i hånden.
Skolegården er tekstens symbol på syndefaldsmytens paradis. Den er fyldt med børn, og
den eneste blomst – solsikken – står i et hjørne. Solsikken er som sagt elsket af alle børnene,
og det er et stærkt symbol på, at solsikken er Livets Træ. Uden for skolegården står nogle
mægtige kastanjetræer, som bøjer ind over skolegården, men ikke engang de er lige så
fremtrædende som solsikken. Børnene udfører rent faktisk hærværk mod træerne for at
beskytte solsikken.
Handlingen udspiller sig midt i juni, og man sammenligner ofte denne årstid med solrigt
vejr, og det er tiden, hvor solsikkerne er allersmukkest. Desuden er det snart ferie for de
eksamenstrætte børn. Disse faktorer bevirker, at følelsen af paradis bliver endnu større.
Lærerinden bliver fremvist som en slags Gud i denne tekst. Alle har respekt for en
lærerinde, og hun får en lettere guddommelig magt, da hun laver forbudet mod at plukke
solsikken. Det, at hun bor på skolen kan man også sammenligne med Gud, som bor i paradis.
Solsikken er tekstens svar på syndefaldsmytens æble, da Per A. bliver fristet af
lærerindens forbud til at plukke den. Dermed kan man også konkludere, at dengsen og
gulddrengen, Per A., er tekstens svar på den fristede Eva.
Solsikken bliver som bekendt plukket, men der er ingen af børnene, som tør afsløre sig
for den almægtige lærerinde. Man kan sammenligne denne periode med syndefaldsmyten,
hvor Adam og Eva gemmer sig for Gud, efter de har spist af Livets Træ.
Da der ikke er nogen, der afslører sig, og efterforskningen ender mislykket, er alle lige
skyldige, da der reelt set er lige stor mulighed for, at det er det ene eller det andet barn, som
har udført handlingen. Derfor har alle børnene – inklusiv jeg-personen, som er en del af
Danskopgave – syndefaldet som motiv i dansk litteratur
7
mængden, gennemgået syndefaldet – udviklingen fra ukompliceret lykke til bevidstheden om
godt og ondt; udviklingen fra barn til voksen.
I slutningen af historien løber Per A. rædselsslagen ud fra skolegården. Sideløbende er
eksamen forbi. Disse to omstændigheder kan man sammenligne med uddrivelsen i
syndefaldsmyten.
”Ingen annen hadde sett selve utdrivelsen av Paradis med egne øyne. Men jeg misunte
ikke lenger Gud.”
13
Efter eksamen (børnene har opnået kundskab og har forladt skolegården)
og uddrivelsen, er der intet tilbage i skolegården – andet end lærerinden. Man kan derfor
sammenligne denne periode med syndefaldsmyten, hvor Adam og Eva har opnået kundskab
om diverse forhold.
Danskopgave – syndefaldet som motiv i dansk litteratur
8
Konklusion
Nu kan man spørge: Hvorfor er syndefaldet som mytemotiv i dansk litteratur interessant? Et
mytemotiv er ofte mere end bare en tilføjelse til tekstens dybde. Myter løfter menneskers
generelle værdier op på et mere abstrakt plan, og forfatterne bruger altså gamle klassiske
fortællinger som motiv til at gøre deres egne tekster mere abstrakte og mere genkendelige.
Desuden tilføjer mytemotiverne en tidløshed, da teksterne ofte nærmest bliver en anden
udgave af myten.
Mange moderne forfattere har ladet sig inspirere af - og givet deres personlige tolkning
af syndefaldsmyten. Det er i og for sig ikke mærkeligt, da den jo netop giver en fortolkning
af grundvilkårene for menneskets eksistens - og derfor også kan rumme en erkendelse, der er
relevant for nutidens mennesker. Det er derfor, vi synes, mange af disse tekster er så
interessante.
Jeg har valgt to tekster, som præsenterer disse filosofier på en yderst elegant måde.
Forfatterne har virkeligt forstået at fremstille deres eget paradis, fald og klarhed.
Naja Marie Aidt gør meget ud af at fremvise paradiset i ”Den Blomstrende Have” på
den smukkeste måde – meget i stil med den oprindelige syndefaldsmytes paradis. Anderledes
har Johan Borgen taget brug af mange metaforer og symboler for at levendegøre paradiset i
sin tekst.
Selve syndefaldet præsenteres i begge tekster på en meget smuk måde. Fælles for dem
begge er de meget kærlighedsbetonede symboler, som visualiserer syndefaldet. I DBH er det
et kys, og i PH er det en knækket blomst, som virkeliggør det problematiske vendepunkt fra
ukompliceret lykke til klarhed.
DBH og PH berører os, fordi vi selv gennemgår den udvikling fra barn til voksen, og
det er derfor, disse noveller med deres syndefaldsmytemotiver er så interessante.
Danskopgave – syndefaldet som motiv i dansk litteratur
9
Noter
1
Syndefaldsmyten er en del af den kristne skabelsesmyte og stammer fra 1. Mosebog i det Gamle Testamente.
2
Ifølge mange kristne lå paradis i Mesopetanien, det nuværende Irak.
3
Thomas er hovedperson og jeg-fortæller.
4
Citat fra ”Den Blomstrende Have” i ”Mytemotiver i Dansk Litteratur” side 17, linie 1.
5
Citat fra ”Den Blomstrende Have” i ”Mytemotiver i Dansk Litteratur” side 17, linie 11-12.
6
Citat fra ”Den Blomstrende Have” i ”Mytemotiver i Dansk Litteratur” side 18, linie 31-33.
7
Citat fra ”Den Blomstrende Have” i ”Mytemotiver i Dansk Litteratur” side 17, linie 35-37.
8
Citat fra ”Den Blomstrende Have” i ”Mytemotiver i Dansk Litteratur” side 22, linie 26-28.
9
Den røde farve er i litteraturen ofte symbol på kærlighed.
10
Citat fra ”Den Blomstrende Have” i ”Mytemotiver i Dansk Litteratur” side 20, linie 42-44.
11
Citat fra ”Den Blomstrende Have” i ”Mytemotiver i Dansk Litteratur” side 18, linie 4-5.
12
Citat fra ”Den Blomstrende Have” i ”Mytemotiver i Dansk Litteratur” side 22, linie 22-24.
13
Citat fra ”Paradisets Have” i ”Mytemotiver i Dansk Litteratur” side 33, linie 32-33.
Litteraturfortegnelse
Primærlitteratur:
Ove Benn & Jørn Jacobsen: Mytemotiver i Dansk Litteratur – en Antologi, systime
2000.
Nedenstående tekster findes også i ”Mytemotiver i Dansk Litteratur”.
Naja Marie Aidt: Den Blomstrende Have, fra novellesamlingen ”Vandmærket”,
Gyldendal 1993. (Mytemotiver i Dansk Litteratur, side 17-22).
Johan Borgen: Paradisets Have, fra ”Barnesinn” 1937. Gyldendal Norsk Forlag,
1963. (Mytemotiver i Dansk Litteratur, side 29-33).
Sekundærlitteratur:
Mytemotiver i Dansk Litteratur, side 11-13: Altings ulidelige klarhed.
Neal Ashley Conrad, Forfatterweb: Naja Marie Aidt, 2000. Adresser:
- http://voksne.forfatterweb.dk/publish.php?linknavn=zaidt00
- http://voksne.forfatterweb.dk/publish.php?linknavn=zaidt01
- http://voksne.forfatterweb.dk/publish.php?linknavn=zaidt03
- http://voksne.forfatterweb.dk/publish.php?linknavn=zaidt04
(Besøgt d. 13. maj 2003)
(Se bilag)
Illustrationer:
Illustration på forsiden: Adam og Eva, Albrecht Durer, 1504.
Billede af Naja Marie Aidt:
http://voksne.forfatterweb.dk/publish.php?linknavn=zaidt00
Frank Julius Jakobsen