Studiekompasset.dkKlasse: HHX 1. år · Fag: Virksomhedsøkonomi A
Kenneth Steenberg JYSK afleveringsopgave i virksomhedsøkonomi Side 1 af 4
Jysk
En SWOT-analyse er en analyse som bruges til at analysere og identificere en virksomheds Interne forhold, som er
stærke og svage sider, og virksomhedens eksterne forhold, som er muligheder og trusler. SWOT er en forkortelse af
Strengths, Weaknesses, Opportunities og Threats, som er virksomhedens interne og eksterne forhold oversat til
engelsk.
En SWOT-analyse er en analyse hvor virksomheden kan se hvor de fremover skal yde en større indsats. Interne forhold
er forhold i virksomheden som personalet og ledelsen selv kan påvirke. Eksempler på interne forhold kunne være
produktion, produkter, markedsføring og organisation. Eksterne forhold er forhold som virksomheden ikke kan
påvirke, forhold i omverdenen som virksomheden må tilpasse sig. Eksempler på eksterne forhold kunne være
konkurrenter, kunder, den teknologiske udvikling, kultur, lovgivning og demografi.
Formålet med at lave en SWOT-analyse er at man, sammen med en værdikædeanalyse, kan lave et mål for
virksomheden, altså hvad virksomheden skal arbejde hen mod at nå. Det giver et rigtig godt overblik, der letter den
strategiske planlægning meget. Virksomheden kan også bruge SWOT-analysen som et redskab til at udforme en
målsætning, eller til at et meget præcist billede af hvor virksomheden skal yde noget mere fremover for at leve op
til virksomhedens idé. Hvis virksomheden også har lavet en konkurrentanalyse, kan virksomheden se hvor den skal yde
noget mere for at kunne konkurrere med konkurrenterne på markedet, men også hvor virksomheden allerede er godt
med i forhold til konkurrenterne.
Virksomhedens idé og SWOT-analyse hænger sammen på den måde, at når man som virksomhed skal fastlægge sin
idé, så skal man lave en SWOT-analyse (som skal være et objektivt syn på virksomheden) for at finde ud af om de
behov og ønsker som man udtrykker i virksomhedens idé nu også bliver dækket, og hvad man muligvis kan gøre bedre
for at dække disse. En virksomhed må også se på de interne og eksterne forhold den nu engang har, og hvad der er
realistisk, og derved kan det være at en virksomhed skal ændre på sin idé, fordi den har været for optimistisk eller
pessimistisk da idéen i første omgang skulle fastlægges.
Nær- og fjernmiljø handler om virksomhedens omverden. Eksempel på nærmiljøet kunne være kunder og
konkurrenter, mens det i fjernmiljøet kunne være kultur, EU og teknologi. En virksomhed skal vide noget om sin
omverden, fx vide hvad kunderne gerne vil have, hvor, hvornår, hvordan og hvorfor, og fx hvad reglerne inden for EU
er. Virksomheden skal kende sin omverden før den begynder at lave en SWOT-analyse, fordi en virksomhed fx skal
vide hvad kunderne gerne vil have, hvor de vil have det, til hvilken pris, hvordan de vil have det, hvorfor kunderne vil
have lige netop det produkt og hvad kunderne sætter pris på (fx at virksomheden går ind for at nedsætte CO
2
udslippet). Når virksomheden så laver en SWOT-analyse skal den basere sin viden om omverdenen (nær- og
fjernmiljø) på virksomhedens SWOT-analyse, virksomheden skal vide hvad de forskellige ting i omverdensmodellen
står for.
Kenneth Steenberg JYSK afleveringsopgave i virksomhedsøkonomi Side 2 af 4
SWOT-analyse og nær- og fjernmiljø hænger også sammen på den måde, at nærmiljø, på samme måde som interne
forhold, er det miljø der er nær virksomheden, og som virksomheden ofte er i kontakt med og som i et vidst omfang
kan påvirkes. Fjernmiljø og eksterne forhold er det miljø som er fjernt, altså er uden for virksomheden. De hænger
sammen på den måde at det er de ting som virksomheden ikke kan påvirke, men som virksomheden bliver nødt til at
indrette sig efter og holde øje med. Det kunne fx være en ny lov/overenskomst der omhandler hvor meget ferie man
som borger i Danmark er berettiget til, eller hvor meget CO
2
man som virksomhed må slippe ud i atmosfæren, dette
skal virksomheden så selvfølgelig rette sig efter.
Jeg går ud fra JYSK har en god økonomi fordi den hvert år har en samlet omsætning på ca. 9 mia. kroner, og dette er
en stærk side, fordi en af de vigtigste ting i en virksomhed er, at økonomien er i orden. Butikkerne er store fordi de
gennemsnitlig er 1100m
2
, og JYSK sørger for at de nye butikker får en god beliggenhed, og dette er gode sider fordi
netop beliggenheden betyder så meget for hvor mange kunder der kommer i butikken, og jo større butik jo flere ting
SWOT-analyse af JYSK (Idégrundlaget)
Interne forhold
Stærke sider (S)
Svage sider (W)
God økonomi
Butikkerne er store og har god beliggenhed
Billige priser
Stor fremgang
Butikker i mange lande
Ca. 1300 butikker
Lars Larsen tror på sig selv, og tør at satse
Garanti
Gode sponsoraftaler
Miljøbevidsthed
God etik
Begrænset hæftelse
Nyt kæmpelager i Uldum
Skal leve op til strenge krav med hensyn til
regnskab og revision
Ingen internethandel
Mistet lidt af virksomhedens image, da sagen
om Jysks leverandører kom frem
Eksterne forhold
Muligheder (O)
Trusler (T)
Det engelsk, ungarske og slovakiske marked
Folk får flere penge mellem hænderne
Distribution fra det nye kæmpelager
Nye konkurrenter inden for lavprisvarehuse og
byggemarkeder
Folk vælger kvalitet frem for pris
Kenneth Steenberg JYSK afleveringsopgave i virksomhedsøkonomi Side 3 af 4
kan man have i butikken, og jo større mulighed for større gevinstmaksimering. JYSK er kendt for deres gode tilbud og
billige priser, og det er selvfølgelig altid en god måde at lokke kunder på, hvilket også har vist sig at være tilfældet
siden 1980’erne for Jysks vedkommende. JYSK har også stor fremgang fordi de hver uge åbner 2 nye butikker og
“Aldrig er færdige - men altid er på vej”, og fremgang kan kun være en stærk side for en virksomhed. JYSK har også de
seneste 5 år haft stor vækst af butikker og ansatte. JYSK har butikker i mange lande, og har i dag ca. 1300 butikker,
hvilket betyder at de er et stort internationalt firma, og jo flere butikker, jo større virksomhed, og jo større mulighed
for gevinstmaksimering.
Det er også en vigtig ting at man tror på sig selv når man er ene mand om at styre en så stor virksomhed, og man må
sige han har troen på sig selv, og tør satse, bl.a. når Lars Larsen siger at de har en målsætning der hedder 2000
butikker inden for de næste 10år. JYSK har også en god garantiordning og bytteservice, som er en stærk side fordi det
giver tilfredse kunder, og kunder der kommer igen. De tilbyder nemlig 2 års reklamationsret og udvidet garantiordning
inden for visse varer fx dyner, madrasser og boksmadrasser. JYSK nyder også godt af gode sponsoraftaler med Dansk
Handicap Forbund som scorer masser af medaljer, og et Musik- og Teaterhus i Silkeborg, som selvfølgelig er godt for
deres markedsføring og image, og derfor en stærk side.
Det er også altid godt for en virksomhed at være miljøbevidste, så man undgår at kunder boykotter ens produkt, og så
man får god omtale. Også på dette punkt er jysk godt med, fordi de har en lang række punkter af store bestræbelser
bl.a. om kun at forhandle FSC-certificerede møbler, og investere i mere i FSC-skovbrug, men også om genanvendelse
af affald fra butikkerne, samt samarbejde med diverse miljøorganisationer. JYSK har også en god etik idet de har en
række af etiske regler om menneskerettigheder, demokrati og respekten for alt levende som de forventer deres
leverandører lever op til. Dette gør selvfølgelig også at JYSK undgår boykotning af deres produkter, og det giver
samtidig et godt image blandt kunderne, som derfor er en stærk side. JYSK er også et aktieselskab, hvilket betyder at
de har begrænset hæftelse, og derfor kun hæfter med de penge der er indskudt i virksomheden, og ikke med egen
formue, dvs. ikke personligt. Det er også en stærk side at Jysk nu bygger nordens største lager, da det er tegn på at de
vil endnu længere frem, og det er da også meningen da man med lageret vil ind på det engelske, slovakiske og
ungarske marked. Det giver samtidig Jysk en masse omtale, der ikke vil skade virksomheden heller. Man ville godt
kunne argumentere for at det var en mulighed, da man jo ikke ved om det kommer til at gå godt eller dårligt i de nye
lande, men da det er et internt forhold, vil jeg sige det er en stærk side.
Det giver dog også nogle svagheder at være et aktieselskab idet man som aktieselskab skal leve op til nogle strenge
krav om regnskabsaflæggelse og informationspligt, fx kan hvem som helst på den måde købe sig til information om
virksomhedens regnskaber. Det er også en svag side at JYSK ikke har fået gang i internethandlen endnu, det er et stort
nyt, og spændende marked med mange muligheder, og chancer for meget større gevinstmaksimering og større del af
markedet, samtidig med at man kunne spare en masse omkostninger. Jysk har også mistet lidt af deres ellers meget
troværdige image de altid har haft, med Lars Larsen som den ærlige jyde med de gode tilbud, som han så flinkt har
smidt i hovederne på os. For som man kunne se i en udsendelse på dr1 for et par år tilbage, er grunden til at han har
kunnet lave disse tilbud, nemlig blandt andet at man hos nogle af Lars Larsens leverandører har brugt børnearbejdere,
som har fået en helt uduelig løn, hvis de overhovedet har fået nogen. Man har også ødelagt drikkevandet for tusindvis
af mennesker, ved slet ikke at tænke på miljøet overhovedet og lukke giftige stoffer ud i søer og have, og mange af
Kenneth Steenberg JYSK afleveringsopgave i virksomhedsøkonomi Side 4 af 4
arbejderne på fabrikkerne i bl.a. Afrika og Asien har fået ødelagt deres helbred for altid, ved at arbejde under uduelige
forhold.
JYSK har tænkt sig at åbne butikker i Slovakiet, Ungarn og England, som specielt i forhold til det engelske marked
kræver en større investering, som må siges at være en mulighed, idet man endnu ikke ved om det kommer til at gå
godt eller skidt, og idet markederne ikke er noget, der har noget med virksomhedens interne situation at gøre.
En mulighed er også at vi forbrugere får flere penge mellem hænderne, og på den måde måske køber flere varer hos
JYSK, eller måske færre varer, fordi vi i stedet vælger at købe dyrere varer som designermøbler. Distributionen fra
Jysks nye kæmpelager er også en mulighed, idet man ikke ved hvordan det vil gå med distributionen til bl.a. England
som Jysk har planer om at indtage, med det nye lager. Man kunne diskutere om Uldum, der ligger i Østjylland, er det
bedste sted at lægge sådan et lager, eller om ikke fx Esbjerg ville være et bedre alternativ da distribution med skibe til
England ville være lettere og muligvis give lavere omkostninger.
Trusler til JYSK kunne være at der i fremtiden kommer nye konkurrenter inden for lavprisvarehuse eller
byggemarkeder, da det er dem som JYSK er i snæver konkurrence med, og det derfor er dem som kan gå ind og stjæle
noget af det marked som JYSK er en del af. Det kunne også være at et lavprisvarehus eller byggemarked blev større, og
tog en større andel af markedet som JYSK er en del af. Folk begynder og tænke mere og mere på design og hvordan
deres hjem ser ud, så det ville være en trussel for JYSK hvis deres kunder begyndte at købe dyrere varer som designer
møbler, frem for de billige varer som JYSK sælger.
Inden JYSK formulerer den endelige idé, er det en god idé at vide hvad de er gode til og knap så gode til, så de kan få
det med som de er gode til, fx at sælge et stort udvalg af varer til lave priser. JYSK skal også finde ud af hvem deres
konkurrenter er, hvem de er i bred og snæver konkurrence med, hvem markedslederen og markedsforfølgerne er, så
de ved hvem de er oppe i mod, og hvor stort de kan satse, evt. lave en konkurrentanalyse. De bør også undersøge
hvem deres målgruppe er så de kan tilpasse sig målgruppen i deres markedsføring, salg, service og indkøb, og finde ud
af hvordan befolkningsudviklingen ser ud, for at se om den målgruppe de har tænkt sig at satse på, nu også er stor nok
eller er voksende, så de har nogen at sælge til, og så de i fremtiden også er sikker på at have kunder nok.
Et forslag til en idéformulering for JYSK kunne være:
Stort udvalg af varer til alle hjemmets rum med garanti for kvalitet til billige penge.