Abstract
This paper is a study of psychopathy and a look into the brain of a killer. The goal will be to
investigate the causes of psychopathy and theories describing psychopathy as a diagnosis you are
born with, or a diagnosis you can earn through the “right” environment. I will conclude that
psychopathy looks to be mostly genetic or inherited, but that it is also possible to become through a
bad childhood and adolescence, as seen in the psychodynamic theory and Patterson’s theory of
defiance.
Through reading and analyzing the case in Darkly Dreaming Dexter by Jeff Lindsay, I will identify
Dexter Morgan’s psychopathic traits. I will do this through a character analysis, which shows
Dexter’s many displays of psychopathy.
I will also evaluate whether Jeff Lindsay’s portrayal of a psychopath is realistic. I will also discuss
the difference between the psychopathic theories we know versus the different psychopathic theory
the book displays. I can conclude that these theories are very different, with the book choosing to
focus on “the Traumatic event”, as something that will produce a psychopath. Rather than building
up a character around one of the theories we know, the book does another take on psychopathic
development theories. It will also be concluded that, even though he does not develop into a
psychopath through the psychodynamic theory and Patterson’s theory of defiance, Dexter Morgan
is still a great example of how a psychopath looks and thinks like.
Side 1 af 20
Indholdsfortegnelse
Abstract ............................................................................................................................................... 0
Indledning ........................................................................................................................................... 2
Redegørelse ......................................................................................................................................... 3
Kendetegn ............................................................................................................................................ 3
Psykopati teorier .................................................................................................................................. 5
Analyse ................................................................................................................................................ 8
Personkarakteristik af Dexter Morgan ............................................................................................... 10
Fortolkning ......................................................................................................................................... 14
Vurdering .......................................................................................................................................... 16
Konklusion ........................................................................................................................................ 18
Litteraturliste ...................................................................................................................................... 19
Side 2 af 20
Indledning
Så snart man hører ordet ”psykopat” ringer der klokker inde i hovedet. Det er noget, vi alle kender
til, men ikke helt ved, hvad er. Der har været snak om det i nyhederne, og det er ikke helt uhørt at
bruge betegnelsen som øgenavn eller et skældsord. Men nu er det blevet mere normalt at læse bøger
eller se film og tv-serier, hvor psykopater eller mennesker med andre personlighedsforstyrrelser er
hovedpersonen. Men er disse fiktive personer en god fremstilling af, hvad en rigtig psykopat er? Er
den psykopat, vi ser på tv og læser om i bøgerne, den samme psykopat der går på gaden til hverdag?
I min SRP vil jeg se nærmere på den populære fiktive person Dexter Morgan fra Darkly Dreaming
Dexter af Jeff Lindsay. Dette vil jeg gøre ved at redegøre for kendetegnene for psykopati, der vil
gøre mig i stand til at identificere en psykopat. Ud over dette vil jeg finde forskellige
årsagsforklaringer på, hvordan psykopati opstår. Min opgave vil indeholde en analyse af Darkly
Dreaming Dexter og en grundig personkarakteristik af Dexter Morgan, hvor min redegørelse for
kendetegn af psykopati vil spille en rolle. Efter dette vil der være en vurdering af, hvordan
psykopati bliver fremstillet i bogen, med henblik på de årsagsforklaringer jeg har fortalt om i min
redegørelse. Der vil blive afsluttet med en konklusion, hvor jeg svarer på min problemstilling.
Side 3 af 20
Redegørelse
“Gør rede for psykopati med særligt fokus på kendetegn og årsagsforklaringer”
”There is no psychiatric diagnosis of psychopath. The closest thing we have in the manual is a
personality disorder, antisocial personality disorder. But that is not always the animal you’re
looking for, either”
1
. Dette er et citat af Fabio Macciardi, som fortæller noget om den komplicerede
diagnose psykopati. Citatet fortæller noget om diskussionen om psykopati, og at der er delte
meninger om, hvor vidt det overhovedet er en virkelig diagnose. Én ting de fleste læger og
psykologer kan blive enige om er, at der findes mennesker, der udviser en række symptomer, som
alle får den samme diagnose: ”dyssocial personlighedsstruktur”, hvilket er det professionelt
accepterede ord for en psykopat
2
. Ordet psykopat har fået samme status som for eksempel
indvandrer, neger og retarderet, som har fået en negativ ladning, og dette er grunden til, at nogle
læger er tilbageholdende med at bruge ordet
3
.
På trods af diskussionen om hvorvidt psykopati er ægte, vil denne opgave dog forholde sig til
diagnosen psykopati som en rigtig diagnose.
Kendetegn
Der er mange forskellige måder psykopati viser sig på. Nogle typiske kendetegn og symptomer er
blandt andet: Narcissisme, antisocial adfærd, mangel på empati og følelser, aggression,
hensynsløshed, manglende respekt, manglende evne til at føle skyld, patologisk løgnagtighed,
charmerende, manipulerende og impulsiv
4
.
Men vi har alle mødt mennesker, der var en smule impulsive eller havde manglende respekt over
for andre eller regler, derfor betyder det ikke, at de er psykopater. Ligesom de fleste sygdomme
betyder ét symptom ikke at du har sygdommen. Men hvis du har flere symptomer på én gang, så er
sandsynligheden for, at du har sygdommen eller lidelsen større. Man siger at psykopati måles på en
skala eller spektrum, ligesom for eksempel autisme
5
.
Der er ikke nogen perfekt måde at diagnosticere psykopati på, men en af dem der er kommet tættest
på og har den mest anderkendte metode, er Robert Hare. Hans checkliste PCL-R (Psychopathy
Checklist, Revised), også kendt som Hare’s Checkliste, rangerer en person på en skala fra 0 til 40,
hvor 40 er en fuldstændig psykopat og 0 ingen tegn viser på psykopati
6
. For at sætte dette i
1
Fallon, J.(2013) The Psychopath Inside, side 9
2
Poulsen, H. D. (2014) Hverdagens Psykopater, side 29
3
IBID, side 30
4
Dahl, A.A & Dalsegg A. (1999) Charmør og Tyran, side 78-81
5
Fallon, J. (2013) The Psychopath Inside, side 12
6
IBID, side 12
Side 4 af 20
perspektiv, så blev den kendte psykopat Peter Lundin vurderet til at være en 39’er på denne skala af
Sten Levander under optagelser af TV-udsendelsen Drømmen om Amerika fra 1994
7
.
Der er også en generel enighed om, at psykopati er en personlighedsforstyrrelse og ikke en psykose,
hvor psykose er det lægelige synonym for sindssyge
8
. Psykopater har ikke hallucinationer, hører
ikke stemmer, som ingen andre kan høre og har ingen vrangforestillinger af virkeligheden. Dette
kunne dog være muligt, hvis psykopaten havde en samtidig psykisk lidelse. Men en fuldstændig
”rendyrket” psykopat uden andre sygdomme eller lidelser, har en klar opfattelse og oplevelse af den
virkelige verden.
Dog viser flere undersøgelser faktisk, at psykopater ofte har andre psykiske lidelser
9
. Edmonton-
undersøgelsen, som blev foretaget i Canada, viste at hele 90,4% af de undersøgte psykopater havde
mindst én anden livstidsdiagnose. En livstidsdiagnose behøver dog ikke at være noget, der påvirker
psykopatens opfattelse af virkeligheden. En livstidsdiagnose kan være alt fra stof- og
alkoholmisbrug til mani og tvangsneuroser
10
. Men det betyder altså, at i princippet er det ”kun”
9,6% af psykopaterne der er ”rendyrkede” psykopater.
Selvom det siges, at stereotypen på en psykopat er en lavtuddannet mand med kriminel baggrund,
kan psykopaten befinde sig i en hvilken som helst del af befolkningen. Diagnosen psykopati er ikke
ensbetydende med at man er kriminel, og de eneste love, nogle psykopater overtræder, er de love
om moralske normer vi har
11
. Psykopater kan være alt fra topledere i et succesfuldt firma til
bandemedlemmer. Charme og manipulation kan være gode egenskaber, hvis man er
forretningsmand og skal sælge sig selv og sit produkt. Manglen på empati og den kølighed en
psykopat har, ville i nogle situationer også være gode egenskaber i et miljø, der hurtigt bliver
stressende. Derfor ser man gerne psykopater i forretningsverdenen.
De psykopater, der har haft en dårlig skolegang, mere aggressive tendenser og måske alkohol- og
stofmisbrug, er typisk de psykopater man ser i bander og i fængsler
12
. De er ikke så smarte, som de
veluddannede psykopater, og ender derfor mere typisk i fængsel end de veluddannede. En stor
7
Søgaard, J. (2001) Lundin Stemplet som Psykopat
8
Poulsen, H. D. (2014) Hverdagens Psykopater, side 15
9
Dahl, A.A & Dalsegg A. (1999) Charmør og Tyran, side 181
10
IBID, side 182
11
Poulsen, H. D. (2014) Hverdagens Psykopater, side 35
12
IBID, side 35
Side 5 af 20
undersøgelse fra tolv lande viste, at ca. 2-3% af befolkningen var psykopater. Til sammenligning
viste undersøgelsen også, at 46% af de 22.000 indsatte havde diagnosen psykopati
13
.
Psykopati teorier
Der er mange forskellige meninger om, hvordan psykopati opstår, og om det er genetisk bestemt
eller om det er miljøet, der former psykopater. I det nittende århundrede var den italienske
kriminolog Cesare Lombroso en af de første, der påstod, at mennesker er født kriminelle og ikke
formet af samfundet
14
. Siden da har flere og flere accepteret at lidelser, såsom psykopati, er genetisk
bestemt, fx Sabine Herpertz, som forklarer det i citatet her:”More and more data are leading to the
conclusion that psychopathy has a biological basis, and has many features of a disease”
15
og Jeff
Lindsay her:”Serial killers are psychopaths, and current research in brain mapping indicates that
psychopaths are born, not made. There is an actual, physical, difference in their brains”
16
, og vi ser
flere teorier og undersøgelser, der underbygger dette.
Mange teorier handler om skade, underudvikling eller underaktivitet i hjernen. Forskellige forskere
har fundet forskellige steder i hjernen, der ved manglende aktivitet kunne identificere psykopati.
James Fallon har i sine undersøgelser af hjerneskanninger set et mønster i hjernen, som de fleste
psykopater synes at følge. Det viser lav – eller næsten ingen – aktivitet, der strækker sig fra den
orbitale cortex, præfrontale cortex, videre til det cingulate cortex og ned til amygdala
17
. Lav
hjerneaktivitet kan betyde forskellige ting, alt efter hvor i hjernen det er. Det spændende ved nogle
af disse dele af hjernen er, at de associeres med de egenskaber, som psykopater mangler. For
eksempel er den orbitale frontale cortex i undersøgelser blevet linket til bevidst beslutningstagning
18
og moralitet
19
. Når psykopater har lav aktivitet i dette område, så kan man bedre forstå, hvorfor de
er mere impulsive og har manglende moral.
Men der er også teorier, der forklarer at psykopater bliver skabt af miljøet og ikke deres genetiske
sammensætning. Dette er mere relevant, når det kommer til personkarakteristikken af Dexter
Morgan i min analyse senere, da vi ikke ser eller hører om nogen hjernescanninger i bogen, og må
læne os op af miljøteorier og ikke genetiske teorier. I bogen bliver ”The Traumatic Event”
20
nævnt,
13
IBID, side 14
14
Abbot, A. (2001) Into the mind of a killer, side 296
15
IBID, side 296
16
Lindsay, J. (2011) Sympathy for the Devils, side 2
17
Fallon, J. (2013) The Psychopath Inside, side 58
18
Abbot, A. (2001) Into the mind of a killer, side 297
19
Pascual, L., Rodrigues, P. & Gallardo-Pujol, D. (2013) How does morality work in the brain? Side 2
20
Lindsay, J. (2004) Darkly Dreaming Dexter, side 263
Side 6 af 20
som noget der starter Dexter og hans brors psykopati. Visse traumer kan føre til blandt andet PTSD,
men undersøgelser viser, at traumer også på længere sigt kan føre til blandt andet: Aggression,
dissociation, konditioneret frygt-respons på traumarelateret stimuli og antisocial adfærd
21
. Her kan
vi genkende aggression og antisocial adfærd fra de typiske psykopatiske kendetegn. Dissociation,
som vil blive vigtigt senere i opgaven, er en tilstand børn kan antage. Det sker især under overgreb
af voldelig eller seksuel art. Børn kan under dissociation benægte eller helt fortrænge et traumatisk
øjeblik. Dissociation betyder ”at splitte”, og det ses også at et barns personlighed kan splittes i to
eller flere dele (kaldet ”multipel personlighedsforstyrrelse”)
22
. Meningen med alt dette er, ikke at
kunne huske det traumatiske, der er sket.
Pattersons Trodsteori handler om en forældres evne til at opdrage deres børn, og hvor svært det er at
opdrage et vanskeligt barn. Teorien forklarer, at der er større risiko for antisocial adfærd hos børn,
ved en kombination af dårligt kompetente forældre og vanskelige børn
23
. Forældrenes
opdragerkompetence er defineret af 5 centrale punkter: disciplin, opsyn, løsning af familiære
problemer, engagement og positiv forstærkning
24
. Familieovergange eller børn fra opløste hjem har
også indflydelse på deres psykopatiske udvikling. Denne teori synes dog også at tage arvemæssig
indflydelse fra forældre i betragtning. Især anti-sociale forældre så ud til at opdrage psykopatiske
børn, da deres opdragerkompetence forekom lavere end hos de forældre uden antisociale
tendenser
25
. Teorien ser også en tendens til, at antisociale børn vælger andre antisociale børn som
venner. Vennerne lyver, stjæler eller pjækker fra skole og derved kan barnet blive positivt
forstærket til mere antisocial adfærd igennem sine venner.
26
Den Psykodynamiske teori forklarer at psykopati hos børn, er noget der udvikler sig i takt med at
barnets behov ikke bliver tilstrækkeligt varetaget
27
. Dette kan være på grund af manglende gode
forældrefigurer, som har gjort barnet ondt. Fordi forældrene ikke har været gode imod barnet,
prøvet det at distancere sig fra forældrene og dæmpe sit behov for tilknytning, hvilket kan resultere
i den antisociale adfærd på længere sigt. I stedet for tilknytning til andre personer, så fokuserer
barnet i stedet på sig selv
28
, hvilket kan forklarer narcissisme som kendetræk ved psykopater. Når
21
Moroz, K. J. (2005) The Effects of Psychological Trauma on Children and Adolescents, side 7
22
Larsen, O. S. (2008) Psykologiens veje, side 122
23
Dahl, A.A & Dalsegg A. (2014) Charmør og Tyran, side 161
24
IBID, side 162
25
IBID, side 165
26
IBID, side 166
27
IBID, side 175
28
IBID, side 176
Side 7 af 20
behovet for omsorg fra forældre og dermed følelsen af tryghed, der ellers er centralt for alle børn,
bliver afvist eller mødt med passivitet fra barnets side, udvikles der aggressioner hos barnet. Dette
leder til teorien om, at behov for kontrol og magt bliver udviklet, i et forsøg på at forhindre
gentagelse af skuffelser barnet har oplevet, når det har forsøgt at dække sine behov hos forældrene.
Børn mangler her også en dybere identifikation med forældre eller søskende. Det fører til
efterligning af andre, og børnene simulerer andres måde at være på og følelser
29
. Denne teori
snakker også om splitting, hvilket er forekomster af forskellige jeg-tilstande hos psykopaten. Jeg-
tilstandene kan svinge meget hurtigt og afhænger af personens omgivelser og mennesker omkring
dem. Jeg-tilstandene kan være meget forskellige og have forskellige holdninger, følelser og adfærd,
hvilket er et element, der også bliver uddybet mere i personkarakteristikken i min analyse
30
.
29
IBID, side 177
30
IBID, side 178
Side 8 af 20
Analyse
”Analysér og fortolk på baggrund af redegørelsen ”Darkly Dreaming Dexter” af Jeff Lindsay
med særligt fokus på en personkarakteristik af hovedpersonen Dexter Morgan. Inddrag i din
analyse ”Sympathy for the Devils” vedhæftet som bilag 1.”
”Darkly Dreaming Dexter” er krimihistorien om Dexter, den charmerende blodsprøjtsanalysator om
dagen og psykopatisk selvtægtsmand om natten. Da Jeff Lindsay skrev bogen, var hans intentioner
at skrive en bog, der var afskrækkende og uhyggelig. Noget læserne ville blive forargede over
31
.
Det havde nok også lykkedes ham, hvis han ikke havde gjort sin karakter så nem at holde af – hvis
man altså ser bort fra, at han er en seriemorder. Bogen er fortalt i 1. person, hvilket fører læseren
helt tæt på Dexters tanker og argumentation. Og dette er interessant, fordi vi igennem Dexters
interne monolog, får fortalt en helt anden historie, end hvis der havde været 3. persons fortæller.
Med Dexters tanker får vi indblik i mere af hans historie, og hvad han ser, og derfor får vi en
personal synsvinkel i bogen. Desuden tilføjer Dexters følelsesløse tanker et humoristisk element til
den ellers dystre historie. Vores historie foregår i Miami, Florida, og det er også her, Dexter er
vokset op hele sit liv, som følgene citat understøtter: ”I extended my middle finger, for once driving
like the Miami native I was”
32
. Noget af historien foregår på Tamiami Trail, hvor ligene af de unge
prosituerede bliver fundet. I Tamiami bor mange latinoer og prostituerede, og den beskrives af
Dexter som et paradis, hvis du er en kakerlak og også som ikke særlig indbydende om dagen
33
. Ud
over det, så udspiller handlingen sig også i Dexters hjem i Coconut Grove og på politistationen,
hvor han arbejder. Bogen er skrevet i et moderne sprog og er derfor let at læse. Dexters tanker
ligger for det meste i et normalt eller højt stilleje, mens hans søsters hælder mod den lave ende, da
der er meget brug af slang og skældsord. Bogen indeholder også nogle spanske sætninger og ord, da
miljøet i Miami er meget latino-præget. Vi får i bogen også at vide, at Dexter kan tale spansk og
forstå lidt cubansk
34
. Latinomiljøet tilføjer et diversitetselement til bogen, og dette gør den mere
realistisk.
Bogens komposition er lineær, men indeholder også flashbacks. Jeff Lindsay gør desuden brug af
drømmesekvenser for at gøre bogen mere mystisk. Dexter har i bogen flere drømme om de mord
Tamiamimorderen begår, før han har hørt eller set dem, hvilket gør ham i tvivl om og får ham til at
tro på han er Tamiamimorderen. Dexter husker nemlig sjældent sine drømme, hvilket også ses i
citatet her:” As a rule I don’t remember my dreams, and don’t attach any importance to them if I
31
Lindsay, J. (2011) Sympathy for the Devils, side 1
32
Lindsay, J. (2004) Darkly Dreaming Dexter, side 239
33
IBID, side 16
34
IBID, side 26
Side 9 af 20
do”
35
. Dexter begynder først at tro at han er morderen, da han og Deborah ser en overvågningsvideo
fra et af mordstederne. Gerningsmanden i billedet ligner Dexter
36
og Dexters tvivl gør, at selv
læseren bliver i tvivl om, hvem morderen er. Dette viser sig dog senere at være Dexters ældre bror,
hvilket forklarer hvorfor de ligner hinanden. Det kan diskuteres om drømmesekvenserne er et
realistisk element i bogen, da Dexter er fremstillet som en psykopat og ikke synsk. Men eftersom
dette ikke uddybes yderligere, kan det måske betragtes som Dexters hjerne, der forudsiger sin brors
fremtidige mord, uden at Dexter selv ved det. Ud over drømmesekvenserne er der også flashbacks i
bogen. De flashbacks inkluderer Dexters ungdom og hans første mord på sin adoptivfars
sygeplejerske, der dræbte patienter med for meget smertestillende, efter Harry ”gav ham grønt lys”.
Dexter har også til tider problemer med at finde ud af, hvad der er virkeligt, og hvad der er
forestillinger i hans hoved. Efter at være vågnet op en nat, vasker Dexter sine hænder. Idet han giver
sig til at vaske dem, bliver vandet til blod
37
. Han lukker øjnene og blodet bliver til vand igen.
Et af de store temaer i bogen er selvfølgelig Dexters psykopati, men hvad der er mest interessant, er
nok hans moral. For Dexter dræber kun kriminelle, eller dem, han mener, har fortjent det. Igennem
hele bogen bliver læseren udfordret til at tænke over, om det, Dexter gør, er ”godt” eller ”ondt”.
Derfor kan man sige, at et andet tema er kampen mellem det gode og det onde. Vi har en indre
kamp som Dexter kæmper for at styre sin trang til at dræbe og samtidig rydde verden fra kriminelle,
så han kan gøre sin adoptivfar stolt. Det er ikke så meget en kamp om at overvinde sin trang til at
dræbe, men at dræbe på den rigtige måde. Og så har vi, ud over dette, en kamp ude i den virkelige
verden, hvor Miami politiet forsøger at fange en morder.
Bogen gør brug af månen som symbolik. Bogens første sætning: ”Moon. Glorious moon. Full, fat,
reddish moon”
38
og bogens sidste sætning:” The wonderful, fat, musical red moon” ligner meget
hinanden. Månen har igennem tid symboliseret meget. Det har blandt andet været mystik, varulve
og cyklus. Dexter ser ud til at have et forhold til månen, som han ikke rigtig sætter ord på, men den
ser ud til at tale til ham:” Such a fat happy chatterbox moon. Oh, how much it had to say. And as
much as I tried to tell it that the time was wrong […] – the moon had words for all of it and
more”
39
. Månen ser altså ud til at styre Dexters trang til at dræbe, og kan nærmest beskyldes for
denne trang. Mens Dexter er i gang med at dræbe et af sine ofre, føles noget forkert. Der er noget
35
IBID, side 63
36
IBID, side 222
37
IBID, side 78
38
IBID, side 1
39
IBID, side 128
Side 10 af 20
der mangler, og så kigger han ud af vinduet og ser månen. Straks synes alt bedre:” The moon was
visible over the water. For some reason I could not explain that seemed so right, so necessary”
40
.
Der er altså noget med den måne.
Så hvis månen står for mystik, så er Dexter mystisk. Han er ikke til at gennemskue af dem, han
kender, selv hans søster synes ikke at kunne genkende ham nogle gange
41
. Sergent Doakes ser ofte
længe på Dexter, som om han forsøger at regne ud hvad der foregår inde i hans hoved, og forestår
derfor mystisk for ham
42
.
Hvis månen står for varulve, så er Dexter en varulv i den forstand, at han skifter form. Om natten
skifter han personlighed, lader sin mørke passager tage over og bliver til en anden:” I already gave
away the driver’s seat of my consciousness on a regular basis when the Dark Passenger went
joyriding”
43
. Ligesom en person der er varulv, så lever Dexter et dobbeltliv.
Hvis månen står for cyklus, så kan vi se et mønster i, hvornår Dexter dræber. Som sagt er det på
første side fuldmåne. Det første kapitel er også her, hvor Dexter slår en anden mand ihjel under
fuldmånen. Månen formår at presse Dexter til at begå sit næste mord i kapitel 14, også selvom han
prøver at kæmpe imod den.
Og til sidst har vi Dexters anerkendelse af månen, og dens symbolik, i hans møde med sin bror i
sidste kapitel, hvor broderen spørger:” And it isn’t even a full moon, is it? ” og Dexter svarer:”But
not actually an empty moon, ”
44
. Det er i dette kapitel, Dexter står i sit dilemma, om hvor vidt han
skal dræbe sin søster eller ej. I dette kapitel tøver han og overvejer næsten at dræbe Deborah
45
. Vi
kan altså konkludere at månen og Dexter hører sammen, og at månen spiller en rolle i Dexters
sygdom og trang til at dræbe. Månen fungerer næsten på samme måde som den mørke passager, og
kan næsten stå som parallel til dette. Begge ting formår at have indflydelse på, hvornår Dexter
dræber.
Personkarakteristik af Dexter Morgan
Dexter Morgan levede sammen med sin bror og mor i 3 år indtil moderens død. Der er grundlag for
at tro, at de første 3 år af Dexters liv ikke var særligt rare. Dexters bror Brian beskriver deres mor
for Dexter i dette citat: ”You were born only one year after me. Our mother was somewhat careless.
In more ways than one”
46
og dette: “Mommy dearest hung out with a very naughty crowd”
47
. Ud
40
IBID, side 139
41
IBID, side 70
42
IBID, side 178
43
IBID, side 185
44
IBID, side 258
45
IBID, side 266
46
IBID, side 261
Side 11 af 20
over dette får vi ikke noget at vide om moderens forhold til sine børn, men det er nok ikke forkert at
sige, at hun ikke har været et godt forbillede for dem. Derfor er der grund til at tro, at Dexter psyke
allerede havde taget skade, inden han blev udsat for sin traumatiske oplevelse og blev adopteret af
familien Morgan. Efter han blev adopteret, så hans adoptivfar, Harry, at Dexter var anderledes end
andre mennesker. I et flashback husker Dexter, hvad Harry sagde til ham:”I’ve been expecting this
[Dexters trang til at dræbe]. What happened to you when you were a little kid has shaped you”
48
.
Kort tid efter dette citat fortæller Harry Dexter, at han må styre sin trang til at dræbe, men også at
der er nogle mennesker, der fortjener at blive dræbt. Sådan former Dexter sin moral, og ”The Code
og Harry” bliver til. Det er Harry, der får indflydelse på, hvem det er, Dexter dræber, og
forklaringen på hvorfor han kun dræber kriminelle.
Man kan ikke snakke om Dexter uden at nævne, hvad han selv kalder ”the Dark Passenger”
49
. Det
er noget, der lever i ham og er en del af ham uden at faktisk være ham. Den ”mørke passager” er
grunden til at Dexter slår ihjel, og det er for at tilfredsstille den. Efter Dexter har dræbt præsten i
første kapitel, fortæller han om sin mørke passager: ”the cold voice of the Dark Passenger was
quiet, and I could be me again. Quirky, funny, happy-go-lucky, dead-inside Dexter”
50
. De to
”personer” arbejder sammen og lever næsten i en symbiose. Men denne symbiose er ikke til fordel
for Dexter. Den mørke passager snylter i den grad på Dexters liv, og Dexter har intet andet valg end
at dræbe, for hvis han ikke gør, så vil det have konsekvenser. Hvis ikke Dexter dræber og
tilfredsstiller sin mørke passager, vil han blive uagtsom og dræbe hurtigt, som han gjorde med
Jamie Jaworski, da hans mørke passager blev utålmodig
51
. Her blev han presset og derefter næsten
opdaget af politibetjente. Jeg vil komme tilbage til og uddybe den mørke passager nærmere i min
vurdering af psykologiske forklaringsmodeller.
Dexter refererer flere gange i bogen til andre mennesker som nogle, der ikke er ligesom ham. Som
om han er en helt anden art og er ophøjet over dem. Han siger blandt andet:”Perhaps because I’ll
never be one, humans are interesting to me. ”
52
som en forklaring på hans interesse for mennesker.
Dexter ved altså godt, at han ikke er ligesom andre mennesker, og overlever ved at lade som om han
er ”en af dem”. Det gør han blandt andet ved at gå ud med Rita, selvom han egentlig ikke har lyst.
47
IBID, side 260-261
48
IBID, side 40
49
IBID, side 1
50
IBID, side 13
51
IBID, side 130
52
IBID, side 63
Side 12 af 20
Hun fungerer som hans ”skæg”, altså en slags dække for Dexter, for at det skal se ud som om, han
er en normal person. Han er ret ligegyldig over for hende og ser det kun som et plus, at hun ikke er
interesseret i sex. Han er dog glad for hendes børn og er egentligt mere interesseret i dem
53
. Dexters
kærlighed til børn blev også vist i første kapitel, da han ønskede, at han kunne dræbe præsten to
gange, fordi han havde dræbt børn
54
. Hverken bogen eller forfatteren giver nogen forklaring på,
hvorfor Dexter kan lide børn, selv om at det er i strid med, hvad psykopater normalt føler. Selv
Dexter er ikke i stand til at forklare hvorfor han kan lide dem:” Because I did like them, and that
made no sense to me. I know what I am and I understand many things about myself. But one of the
few character traits that genuinely mystifies me is my attitude towards children”
55
. Dette citat er
vigtigt, fordi det også viser, at Dexter ved hvad han er. Hvad han er – eller bliver til – fortæller han
først senere i bogen, efter at han mistænker Tamiamimorderen for at have været inde i hans
lejlighed:” Just one more sign that Poor Old Dexter was drifting off into Deep Water. Making that
last painless transition from sociopath to psychopath”
56
.
Dexter overlever også igennem skuespil, og i bogen kan vi se det i hans tanker. Mest afslørende af
alt er, da Dexter tænker: ”I’m quite sure most people fake an awful lot of everyday human contact. I
just fake all of it. I fake very well, and the feelings are never there”
57
. Ud over det, kan vi også se
det i citatet her: ”I gave her my happy smile”
58
hvilket Dexter tænker før han smiler, for at fortælle
læseren, at hvad han gør, det han udstråler, ikke er virkeligt men en facade. Alle hans handlinger er
faktisk en facade, og han charmerer sig igennem stort set hele sin hverdag, endnu et tegn på
psykopati. Det er dog ikke alle, der falder for hans charme. Sergent Doakes er en af de personer i
bogen, der ikke på noget tidspunkt kan lide Dexter. Migdia LaGuerta, der i starten forsøger at
forføre Dexter
59
ender til sidst med at få den samme mening: ”Sergeant Doakes wants to kill you
and he doesn’t even know why. I should’ve listened to him. Something is wrong about you”
60
. Efter
LaGuerta dør og under hendes begravelse, læser vi at sergent Doakes har øjnene på Dexter, og at
han mistænker Dexter for at have med hendes død at gøre. Selvom det er sandt, og Dexter indser at
han med stor sandsynlighed vil blive forfulgt af Doakes fremover, så er han ligeglad. Han tænker, at
53
IBID, side 54
54
IBID, side 14
55
IBID, side 54
56
IBID, side 121
57
IBID, side 14
58
IBID, side 19
59
IBID, side 170
60
IBID, side 244
Side 13 af 20
han blot i sidste ende må blive nødt til dræbe ham på et tidspunkt, så alt kan vende tilbage til det
normale
61
.
Dexter som sagt har ingen følelser for andre mennesker, og han fortæller nok bedst om sig selv i
følgende citat:” Other people are less important to me than lawn furniture. I do not, as the shrinks
put it so eloquently, have any sense of the reality of others”
62
hvilket viser Dexters mangel på
empati. Han har dog ikke noget imod nogen af hans ”egen art” og psyke. Hans fortæller om sin
holdning til sin kollega Vince Masuoka i citatet her: ”That’s why I liked him, I think. Another guy
pretending to be human, just like me”
63
. Selv morderen, der efterlader kroppe i stil med hans egne
ofre, føler han sig tættere på end andre mennesker: “I enjoyed watching this other killer work and
felt some kind of aesthetic connection, or – emotional involvement ”
64
. Denne følelsesmæssige
involvering viser sig så senere at være rigtigt tænkt, da det er hans bror, Brian, der begår morderne.
De to brødre er meget ens i både deres måde at begå mord, men også idet at de begge er
psykopatiske. De har begge to et had for blod, men det er imidlertid kun Brian, der har fundet på en
måde at dræbe sit offer og samtidig undgå blod. Bogen får dog Dexter til at fremstå som en
antihelt
65
, altså en helt med måske rene hensigter, men en beskidt måde at klare det på. Han har
nogle traditionelle helteværdier, som for eksempel kampen imod det onde, og at han følger et
kodeks. Til gengæld slår han folk ihjel i sin kamp imod kriminalitet. Selvom de fortjener det i hans
øjne, så gør dette ham til en antihelt i stedet for blot en helt eller skurk.
Af en psykopat har Dexter et meget nært forhold til sin adoptivsøster Deborah – og sin adoptivfar,
mens han stadigvæk levede. Han bruger meget tid sammen med hende, og det ser ikke ud til, at det
er en facade, ligesom Rita. Han hjælper hende til dels også med hendes arbejde, da hun ikke er
politisk smart – noget der vægter meget i Miami politiet
66
. I sidste ende vælger han også at redde
Deborah, i stedet for at dræbe hende, som Brian ellers ønskede. Deres forhold summeres meget godt
op i dette citat:” For some reason that I can’t fathom, she actually prefers me to be alive. I think
that’s nice, and if I could have feelings at all I would have them for Deb”
67
.
61
IBID, side 274-275
62
IBID, side 54
63
IBID, side 20
64
IBID, side 42
65
TVTropes (u.å.) Anti Hero
66
Lindsay, J. (2004) Darkly Dreaming Dexter, side 26
67
IBID, side 16
Side 14 af 20
Fortolkning
Alle er interesseret i eller fascineret af noget, de ikke forstår. Det er derfor, folk stadigvæk snakker
om Peter Lundin, og det er derfor at Dexterserien er blevet populær. Som Jeff Lindsay skriver:
”There’s a special sense of dread that comes with that phrase, “serial killer. ” It represents an
inhuman psychology that is beyond us, and because of that, we can’t look away”
68
, og citatet
forklarer, hvorfor man får lyst til at læse eller se serien. Den giver et indblik i den del af verdenen,
som vi egentlig ikke vil vide noget om, men stadigvæk er så fascineret af. Det er den samme grund
til, at der dannes lange kiggekøer efter et biluheld. Fordi man ikke kan se væk og bliver interesseret.
På den måde er bogen også et vindue ind i en psykopats hoved, og bogens budskab bliver at fortælle
læseren at din ven, din kollega eller bekendt kunne være psykopat, uden at du ved det. Dexter
fortæller i en passage, hvad han mener, hans naboer ville sige, hvis de fandt ud af at han var
psykopat og morder: ”He was such a nice man. Very friendly. I can’t believe he did those
things…”
69
hvilket er bogens måde at fortælle, at ligegyldigt hvor venlig og charmerende en person
er, så kan der gemme sig noget andet bag facaden. Jeff Lindsay siger det selv i følgende citat: ” He
will be known as a charming and thoughtful co-worker, a nice man who helps his ailing neighbor
carry her groceries, and no one will have suspected what he really is”
70
. På den måde, så fortæller
bogen om den skræmmende virkelighed der findes; at psykopater findes, og at det kunne være hvem
som helst.
Det vigtige ved bogen, og måske det forfatteren prøver at opnå, er at den fremkalder den værste
paranoia i et menneske, der ikke er set siden kommunistforskrækkelsen. For når læseren ved, at en
psykopat eller seriemorder kunne være hvem som helst, ligesom charmerende Dexter, så ser verden
ikke ud ligesom før. Mest skræmmende af alt, så formår bogen at få læseren til at sympatisere med
Dexter, selvom han slår mennesker ihjel. Læseren fortæller sig selv mens de læser: ”Han er jo ikke
så slem. Han dræber jo kun de onde og kriminelle”. Men det uhyggelige er jo, at vi kan se
paralleller fra den virkelige verden. Et eksempel er Peter Lundin, der modtog kærlighedsbreve fra
kvindelige beundrere, på trods af at han havde myrdet sin mor, kæreste og hendes børn. Men i
modsætning til Dexter, så har Lundins intentioner nok ikke været at rydde verden for onde og
kriminelle. Til slut har vi alligevel to mænd, der har dræbt mennesker, som formår at charmere sig
ind på livet af andre mennesker og få dem til at glemme alt, om de mennesker de har slået ihjel. Og
jeg tror at budskabet i Darkly Dreaming Dexter er, at man skal være mere bange og mere kritisk.
68
IBID, side 1
69
IBID, side 33
70
Lindsay, J. (2011) Sympathy for the Devils, side 3
Side 15 af 20
For psykopaterne findes og de har ingen empati, så ligegyldigt hvor meget du beder, så er de
ligeglade.
Side 16 af 20
Vurdering
”Vurdér hvilken psykologisk forklaringsmodel/teori på psykopati bogen giver. Vurdér
endvidere hvilke forskelle og ligheder der er mellem den psykologiske viden om psykopati og
bogens fremstilling af psykopati. ”
Ifølge den psykodynamiske teori så er dårlige forældre, der ikke tilstrækkeligt tilgodeser sit barns
behov, en af grundene til at børn udvikler psykopati. Dette, kombineret med det store traume Dexter
får, ved at se sin mor dø for øjnene af ham, gør at vi allerede har mange faktorer der kan forklare
Dexters følelser, eller rettere mangel af dem. Bogen fokuserer faktisk mest på det traumatiske event
som forklaringsteori, hvilket ikke er nævnt i de psykologiske teorier jeg har redegjort for. Men vi
kan lade det traumatiske event stå som ekstrem psykisk omsorgssvigt i stedet for, hvilket måske
passer bedre ind i vores teorier. Ifølge bogen, så er Dexters, mors død det der gjorde ham
anderledes. Faktisk gjorde det både Dexter og hans bror anderledes. De har begge mangel på
følelser og også et had for blod, hvilket også forklarer hvorfor Brians ofre var frie for blod. Hvis vi
imidlertid kigger tilbage på redegørelsen om det traumatiske øjeblik, så ser vi at konditioneret frygt
på traumerelateret stimuli er en langtidseffekt af traume. Dexters reaktion på at huske sit traume ses
i citatet her: ”My head was whirling and I did not dare to close my eyes again for fear of what might
be waiting there for me”
71
hvilket er tydeligt tegn på at Dexter er bange for at huske. Ud over dette
så ser vi at også at dissociation er en langtidseffekt på trauma. Dexter oplever dissociation, idet at
han glemmer eller fortrænger hele sin traumatiske oplevelse og også opnår en form for splittet
personlighed i form af ”the dark passenger”. Det kan bagefter diskuteres om både Dexter og Brian
havde arveligt anlæg til psykopati fra starten, og om det traumatiske event var det sidste spark i
retning af psykopati. Jeff Lindsay mener selv at psykopati er noget man er født som, og ikke noget
man bliver
72
. Så hans bog skulle gerne udvise samme holdning. Men som nævnt før, diskuterer
bogen ikke hverken Dexters eller Brians arv eller genetik, derfor må vi læne os op af de miljø-
relaterede psykologiske forklaringsteorier.
Det eneste Dexter kan huske fra sin barndom, er efter han blev adopteret af Morgan familien.
Alligevel sørger hans dissociation for, at den skade der skete på ham da han var 3 år, stadigvæk
følger ham i dag som den mørke medpassager. Da Dexter var barn slog han større dyr ihjel. Men
efter Harry konfronterede ham, så det ud til at stoppe. Bortset fra den episode, så opfatter vi altså
ikke lille Dexter som et vanskeligt barn. Han er faktisk ret lydig og vil gerne have at hans foster
71
Lindsay, J. (2004) Darkly Dreaming Dexter, side 264
72
Lindsay, J. (2011) Sympathy for the Devils, side 2
Side 17 af 20
forældre kan lide ham
73
.Og Harry lyder heller ikke til at være en dårlig forældre. Ifølge Pattersons
trodsteori ville alle de faktorer betyde, at Dexter ville have vokset op som et ”normalt” barn. Men
hans traume og dissociation giver ham lyst til at dræbe, og når Harry så går ind og positivt
forstærker Dexter i sin lyst, så forstår man måske bedre, hvorfor Dexter blev en ”velfungerende”
seriemorder. Når Harry samtidig har sat retningslinjer for hvem han må dræbe, kombineret med
Dexters ”næsten-kærlighed” til sin fosterfamilie, så har vi altså bogens opskrift på psykopat à la
Dexter.
I anden halvdel af bogen går Dexter og diskuterer med sig selv om han er skør eller er om hans
drømme er minder, fordi han måske selv begår de mord politiet har efterforsket. Han prøver at
snakke til sin mørke passager, og selvom der er ikke er nogen samtale, hører han et fjernt grin.
Dexter forklarer i bogen til Harry at den mørke passager ikke snakker til ham, men alligevel
fortæller ham, at dræbe er en god idé. Hvis Dexter var en rendyrket psykopat, så ville dette ikke
være tilfældet. For som vi ved fra redegørelsen, så er psykopater ikke psykotiske. Det betyder ingen
vrangforestillinger, som Dexter også har en episode med, da han vasker sine hænder og vandet
bliver til blod. Vi ved dog at psykopater har høj tildens til at have samtidslidelser, så samtidig med
at Dexter er psykopat, så har en måske også en anden lidelse. Dette gør ham ikke til et dårligt
eksempel på psykopati, da samtidslidelser er normalt, men vi ved at han ikke er en ”rendyrket”
psykopat på grund af dette.
Bogen har altså sin helt egen forklaring på hvordan psykopati opstår, som måske ikke helt stemmer
overens med vores psykologiske viden. Men på den anden side, så er hver persons historie unik, og
derfor vil ikke alle passe ind i én kasse, eller i dette tilfælde teori. Der er selvfølgelig ligheder
mellem det vi ved og det bogen så fremstiller. Dexter udviser som sagt en utrolig charme og er i
stand til at passe ind i det samfund han bor i. Han er i stand til at manipulere folk,
Han udviser ingen form for følelser. Men det passer dog heller ikke helt rigtigt. Som noget
anderledes end det man skulle tro, så har Dexter en form for ”følelser” for Harry, Deborah og så
børn generelt. I den ”rendyrkede psykopat” eksisterer der ingen følelser, så de tre ting er noget der
modarbejder de teorier vi kender til.
73
Lindsay, J. (2004) Darkly Dreaming Dexter, side 39
Side 18 af 20
Konklusion
Så efter alt dette, kan vi så konkludere noget om psykopater? Er casen om Dexter Morgan et
realistisk eksempel på, hvordan en psykopat er? Ja. Vi kan se, at han har mange træk, som andre
psykopater også har. Disse typiske træk inkluderer charme, manipulation af andre, manglende evne
til at føle skyld og ingen empati. Det ser også ud som om, Dexter nogle få gange har et problem
med at skelne mellem hvad der er virkeligt og ikke virkeligt. Men som vi nu ved, så er det ikke
ualmindeligt for psykopater at have flere lidelser på én gang. Casen om Dexter gør os kloge på én
mand, men den ville ikke fungere i en bredere forstand, da det langt fra er alle psykopater, der
ligner Dexter, og psykopati er ikke lig med at være seriemorder.
Vi ved, at psykopati kan forklares med både biologiske teorier og teorier, der bygger på miljø under
opvæksten. Bogens psykologiske forklaringsteori på psykopati, er, i Dexters tilfælde, baseret på
”the Traumatic event” som en katalysator for både Dexters og hans brors psykopati. Denne teori er
mere baseret på, at der gennem Dexters traume blev født en identitet inden i ham. Igennem hans
dissociation får vi forklaringen på, hvorfor han er, som han er. Det gør Pattersons teori og den
psykodynamiske teori svære at bruge på Dexter, da ingen af disse teorier tager dette event i
betragtning. De ville have været spændende at bruge på Dexters første 3 år, men eftersom vi ikke
kender til dem, så er vi ikke i stand til det.
Darkly Dreaming Dexter er et godt eksempel på, hvordan den menneskelige psyke er fascineret af
det, den ikke kender til. Den advarer læseren imod psykopater, ved at gå helt tæt på og vise hvordan
de tænker. Og måske igennem bogen kommer vi lidt tættere på hverdagens psykopater. Når vi først
har forstået, hvem Dexter er, og hvad hans drive er, hvad skal så sætte en stopper for at forstå andre
psykopater? I fremtiden vil flere forskere have undersøgt psykopater. Snart er man kun en
hjernescanning eller en blodprøve væk fra en diagnose. Personer som Dexter vil nok ikke blive
fanget med det samme, de er smarte og sletter deres spor. Men hvis flere mennesker er klar over
symptomerne på psykopati, så er vi et skridt nærmere på at opdage dem, før de gør skade på andre.
Og med 2-3% af befolkningen, dermed statistisk set 20-30 personer alene i min skole, så vil jeg sige
at det at kunne identificere en psykopat, det er en god ting at kunne.
Side 19 af 20
Litteraturliste
Abbot, A. (2001) Into the mind of a killer. Nature. Fundet d. 5 december 2014 på
http://www.uiowa.edu/~c036090/abbott.pdf
Dahl, A.A & Dalsegg A. (1999) Charmør og Tyran. Munksgaard.
Fallon, J. (2013) The Psychopath Inside: A neuroscientist’s personal journey into the dark side of
the brain. New York: Current.
Larsen, O. S. (2008) Psykologiens veje. Århus: Systime A/S.
Lindsay, J. (2004) Darkly Dreaming Dexter. London: Orion.
Lindsay, J. (2011) Sympathy for the Devils. [Bilag 1] New York Times. 3 sider.
Moroz, K. J. (2005) The Effects of Psychological Trauma on Children and
Adolescents: Report prepared for the Vermont Agency and Human Services, Department of health,
Division of mental health, child, adolescent and family unit. Fundet d. 10 december 2014 på
http://mentalhealth.vermont.gov/sites/dmh/files/report/cafu/DMH-
CAFU_Psychological_Trauma_Moroz.pdf
Pascual, L., Rodrigues, P. & Gallardo-Pujol, D. (2013) How does morality work in the brain? A
functional and structural perspective of moral behavior. Frontiers. Fundet d. 5 december 2014 på
http://journal.frontiersin.org/Journal/10.3389/fnint.5/full
Poulsen, H. D. (2014) Hverdagens Psykopater – mennesker der skader andre. Forlaget LIVA.
Søgaard, J. (2001) Lundin stemplet som psykopat. BT. Fundet d. 5. december 2014 på
http://www.bt.dk/nyheder/lundin-stemplet-som-psykopat
TVTropes (u.å.) Anti Hero. Fundet d. 14 december 2014 på
http://tvtropes.org/pmwiki/pmwiki.php/Main/AntiHero