[navn fjernet] Større skriftelig opgave december. 2010
Kursist nr.: [fjernet] Vejleder: Lene Madsen
1
En analyse af forholdet mellem individ og
gruppe i Jehovas Vidner i Danmark
Større Skriftlig Opgave
HF 2. år
Kursistnummer: [fjernet]
Vejleder: Lene Madsen
[navn fjernet] Større skriftelig opgave december. 2010
Kursist nr.: [fjernet] Vejleder: Lene Madsen
2
1. Abstract
In this project the main emphasis is on an analysis of three cases presented by Danish
members of the Jehovah’s Witnesses. This is done to document the relations between the
individual and the group.
This is followed by an assessment on the relations between on one part the movement
and the individual, and on the other part the surrounding society.
Using the personal cases - and relevant theory by Roy Wallis and James A. Beckford - it is
analysed how the Jehovah’s Witnesses view interaction with society, and how the
individual Jehovah’s Witness place him- or herself in the group. The analysis will show that
we are dealing with a religious belief which sorts under Wallis’ category of world-denying
religions. Using Beckford’s typology it is shown, that the Jehovah’s Witnesses are spread
out over several categories depending on personal engagement.
Finally, there will be a discussion of the relevancy of comparing Jehovah’s Witnesses with
radical Islamic associations such as Hizb-ut-tahrir when looking at the two group’s
relations with society.
[navn fjernet] Større skriftelig opgave december. 2010
Kursist nr.: [fjernet] Vejleder: Lene Madsen
3
2. Indholdsfortegnelse
1. Abstract side 2
2. Indholdsfortegnelse side 3
3. Indledning side 4
4. Præsentation af Jehovas Vidner side 5
4.1. Historisk rids side 5
4.2. Religiøst indhold side 7
4.3. Organisering side 8
5. Præsentation af teoretisk baggrund side 10
5.1. Roy Wallis side 10
5.2. James A. Beckford side 11
6. Tre personlige beretninger side 12
6.1. Mette og Arne side 12
6.2. Theodor side 13
6.3. Tanja side 15
7. Analyse af de tre beretninger side 17
8. Jehovas Vidner versus radikale islamistiske grupperinger side 20
9. Konklusion side 22
10. Litteraturliste side 23
11. Bilag side 23
Omfang: 39163 anslag svarende til 16,3 sider
[navn fjernet] Større skriftelig opgave december. 2010
Kursist nr.: [fjernet] Vejleder: Lene Madsen
4
3. Indledning
Omdrejningspunktet i det følgende er den religiøse bevægelse Jehovas Vidner. De har
gennem deres trosindhold gjort sig bemærket på en række forskellige områder, hvilket
giver mange muligheder for at anlægge et perspektiv på dem i en opgave. Jeg har
overvejet flere forskellige og er kommet frem til en religionssociologisk vinkel, der skal
belyse forholdet mellem individ og gruppe samt Jehovas Vidners forhold til den omgivende
verden.
Jeg har udvalgt tre personlige beretninger – to portrætter bragt i Kristeligt Dagblad samt et
interview, jeg selv har lavet med et Jehovas Vidne. Hans historie er lidt speciel, idet han i
en årrække var væk fra bevægelsen og nu er tilbage igen. Disse beretninger skal sammen
med relevant teori af henholdsvis Roy Wallis og James A. Beckford danne udgangspunkt
for en analyse af individets samspil med gruppen og gruppens forhold til det omgivende
samfund. Teorien er højst anvendelig, da Wallis og Beckford systematiserer henholdsvis
grupperinger og individer tilhørende nyere religiøse bevægelser
Afslutningsvis sættes Jehovas Vidner ind i en sammenligning med radikale islamistiske
foreninger – ligeledes i forholdet til det omgivende samfund.
[navn fjernet] Større skriftelig opgave december. 2010
Kursist nr.: [fjernet] Vejleder: Lene Madsen
5
4. Præsentation af Jehovas Vidner
4.1. Historisk rids
Amerikaneren Charles Taze Russell () er grundlægger af den religiøse
bevægelse Jehovas Vidner. Hans søgen efter den religiøse sandhed startede allerede i
hans ungdomsår. I en periode var han medlem af K.F.U.M
1
, og herefter fulgte en periode
som medlem af en adventistmenighed
2
. Ingen af stederne fandt Russell religiøs
tilfredsstillelse og han fortsatte jagten på sandheden, fortvivlet over at der ikke fandtes ét
samlet, kristent fællesskab på grundlag af Biblen
3
. Dette blev startskuddet til dannelsen af
Jehovas Vidner, for Russell forsøgte nu selv at opsætte religiøse dogmer for at skabe
dette fællesskab. Samfundet omkring ham delte ikke den samme begejstring for endnu en
vinkel på kristentroen og hans revolutionerende syn på kristendommen blev da heller ikke
mødt med begejstring. Dette stoppede ikke Russell – han formede en menighed og
organiserede forkyndelse om Kristi tilstedeværelse og om Harmageddon, forstået som den
sidste dag, hvor Gud kommer til stede og dømmer. Han straffer de ulydige og belønner de
rettroende. Den religiøse baggrund for bevægelsen spredes fra 1879 i tidsskriftet The
Watch-Tower and Herald of Christ´s presence. Navnet Watch-tower, der naturligvis
henviser til idéen om, at mennesket bliver betragtet oppefra og dømt på baggrund af dets
gerninger, bruges stadig – det dækker over Jehovas Vidners hjemmeside, der i øvrigt
oplyser, at forkyndelsen nu sker på 407 sprog.
4
Med Russells død i 1916 sker der et systemskifte. Han havde nemlig ikke udpeget sig en
efterfølger, hans tanke var at organisationen skulle ledes kollektivt efter hans død. Med
indsættelsen af Joseph Franklin Rutherford () som ny frontfigur blev
menigheden udsat for medlemsflugt. Rutherfords ledelsesstil lå langt fra, hvad man var
vant til. Han optrådte sjældent i forsamlinger, men udtrykte sig i stedet på skrift. I 1919
begyndte man at trykke bladet The Golden Age – det, vi i dag kender som Vågn op! I
samme periode begynder man at bruge betegnelsen organisation i stedet for menighed og
en stribe direktører til lokalmenighederne blev udnævnt. Nu havde Vagttårnsselskabet
1
Kristelig Forening for Unge Mænd.
2
En religiøs bevægelse med en fundamentalistisk bibelopfattelse, der praktiserer voksendåb og lægger stor vægt på
den asketiske livsform (Gads Religionsleksikon, s. 14)
3
Neiiendam, 1958, s233
4
http://www.watchtower.org/d/index.html
[navn fjernet] Større skriftelig opgave december. 2010
Kursist nr.: [fjernet] Vejleder: Lene Madsen
6
flere mænd i marken, og man sikrede sig at forkyndelsen var ensartet og under faste
former. I 1930’erne fik organisationen i stedet for en stribe forskellige betegnelser navnet
Jehovas Vidner. Den stadig voksende kolportørtjeneste var én af Rutherfords kæpheste
5
.
Samtidigt blev enhver forkynder forpligtet til at holde regnskab over hans arbejde. Med
denne systematik i forkyndelsen tiltrak Jehovas Vidner sig stor opmærksomhed og blev
efterhånden kendt verden over.
I 1942 dør Rutherford. Han efterlader en stærk organisation til efterfølgeren Nathan Homer
Knorr (). Hvor Rutherford var meget optaget af den skrevne forkyndelse og
diverse udgivelser, fik Knorr snarere rolle som forretningsmand og administrator. Der sker
altså en omrokering i ansvarsopgaverne. Med dannelsen af bibelskolen Gilead i 1943
udvides feltet af fuldtidsforkyndere. Tilsynsmænd sikrede sig stadig, at forkyndelsen skete
efter Jehovas Vidners principper. Der blev udarbejdet en ny bibeloversættelse med navnet
Ny verden- oversættelsen af De Hellige Skrifter. Den bidrog umiddelbart til et stigende
medlemstal, men herefter oplevede Jehovas Vidner nedgang, da man i 1976
proklamerede Tusindårsrigets komme, uden at dette dog fandt sted. Et antal medlemmer
havde solgt hus og opsagt arbejde for at bruge den sidste tid på forkyndelse. Man har i
øvrigt ikke siden sat et konkret årstal på Tusindårsrigets komme. For at få nedgang til
fremgang grundlagde man Det Styrende Råd i slutningen af 1970’erne. Det fik ansvaret for
den teokratiske del af organisationen, hvilket bevirkede ændringer i ledelsesstrukturen
6
.
Efter Knorrs død i 1977 kom den 83-årige Frederick William Franz () til som
leder. Herfra fik ledelsesstilen en mere tilbagetrukken form og siden er der ikke forandret
noget ved organisationens struktur. De seneste to ledere er Milton George Henschel
() og Don Adams (1950-).
7
Denne kortfattede skitsering af Jehovas Vidners historie og oversigt over ledere gør det
klart, at hvad der startede som en mindre menighed, nu er en verdensomspændende
organisation med islæt, der må siges at tage form snarere som et stort firma end en
religion. Man taler om chefer, topledelse, indrapportering af forkyndelsesarbejde etc.
5
Molland, 1976, s.376-377
6
Neiiendam, 1958, s. 236-237
7
www.faktalink.dk/faktalink/titelliste/jevi/jevihele
[navn fjernet] Større skriftelig opgave december. 2010
Kursist nr.: [fjernet] Vejleder: Lene Madsen
7
4.2. Religiøst indhold
I det følgende skitseres centrale forhold i Jehovas Vidners tro. Som tidligere nævnt kalder
Jehovas Vidner sig for sande kristne. De tager deres religiøse udgangspunkt i deres egen
oversættelse af Biblen; den autoriserede Bibel har de forkastet. Årsagen til, at man fandt
det nødvendigt at omskrive tidligere oversættelser, var at den autoriserede udgave
indeholdt dele af hedenske filosofier og traditioner af ikke-bibelsk karakter
8
.
I en sammenligning med den lutherske kristendom er en altafgørende forskel, at Jehovas
Vidner ikke anerkender den treenige Gud. De opfatter i stedet Gud som en figur med et
åndeligt legeme, Jesus anses for at være hans søn og ikke guddommelig, og Helligånden
er Guds kraft, som vil blive benyttet, hvis han ønsker det. Med andre ord er Gud én
9
. Og
han kaldes ikke Gud, men Jehova. Jehovas Vidner har den overbevisning, at den verden
som vi lever i i dag, vil forsvinde. Dette vil ske ved det de betegner som slaget ved
Harmageddon. Denne dag vil Gud gribe ind overfor alle de vantro og fjerne dem fra jorden.
De rettroende kan dermed se frem til at få del i et Gudsrige på jorden. 144.000 af disse
vidner opnår det, man kalder for en eksklusiv frelse, da de vil komme til at regere den nye
frelste verden kaldet Tusindårsriget.
10 11
De resterende vidner vil skulle opbygge et
paradisisk rige på jorden, hvor de kan leve i uendelig lykke. Denne dag har man ventet på
siden 1914, hvor Russell første gang forudsagde Harmageddonslaget, men i 1995 udsatte
man det på ubestemt tid efter en stribe uindtrufne forudsigelser. Det er nu kun Gud, der
kan bestemme tidspunktet, der angives med en diffus angivelse, nemlig indenfor en
generation.
Man tilbeder Jehova som den eneste sande gud. Jesus Kristus er hans eneste fødte søn,
men som nedstedet fra himmelen tilbeder man ikke ham. Jehova står alene bag alle
skabninger på jorden – han er dermed den eneste, der fortjener at blive tilbedt, og man
skylder ham fuld lydighed. Satan er et bevis på det modsatte, nemlig ulydighed. Han
forledte Adam og Eva og gjorde dermed sig selv til Guds modstander. Konsekvensen må
8
http://faktalink.dk/faktalink/titelliste/jevi/jevihele
9
Watch Tower Bibel and Tract Society, Hvad kræver Gud af os? S.22 stk. 2.
10
Watch Tower Bibel and Tract Society, Hvad kræver Gud af os? S. 12 stk. 3.
11
Gyldendals leksikon om kirker og kristendom s.176
[navn fjernet] Større skriftelig opgave december. 2010
Kursist nr.: [fjernet] Vejleder: Lene Madsen
8
nødvendigvis blive, at Satan tilintetgøres for altid, når slaget ved Harmageddon indtræffer.
Satan vil frem til slaget stå som repræsentant for det onde. Hans tjenere kan f.eks. være
statsmagt, regeringer og andre religioner og dermed er Jehovas Vidners modstandere
defineret.
12
Biblen er Jehovas ord og danner fundament for alle aspekter i et Jehovas Vidnes liv.
Biblen opfattes som værende skrevet for at gavne menneskeheden. Man skal følge Biblen
i alle forhold – modsiges eller modarbejdes Jehovas skrevne ord kan konsekvensen være
frivillig eller tvungen udstødelse af Jehovas Vidner. At angre kan mildne eventuelle
overtrædelser. Med Biblen som centrum for troen, kan man altså sige, at tilbedelsen af det
guddommelige ikke har noget med ritualer at gøre – det er kun af kærlighed til Jehova.
Samler man disse betragtninger om det religiøse indhold hos Jehovas Vidner, kan man
sætte et par overskrifter på bevægelsen: Man afventer Guds endelige dom og den
paradisiske tilstand, der følger efter slaget ved Harmageddon. Sådanne forestillinger
kaldes eskatologiske.
13
4.3.Organisering
Jehovas Vidner har ikke kirker, men rum til religiøse møder. Disse kaldes rigssale og
findes i alle større byer. I en rigssal er der typisk en talerstol og stole til tilhørerne. Der er
ingen religiøse motiver på væggene, for man afbilleder ikke Jehova – derimod er det ikke
usædvanligt med et citeret, centralt skriftsted. Jehovas Vidner samles til møder flere
gange om ugen. Udover rigssalene, danner også private hjem ramme for møder. Det er
altså ikke så afgørende, hvor man mødes.
14
Flere gange om året arrangeres store træf
med samvær omkring bibelstudier, tilbedelse og dåb. Modsat den kristne kirke gør
Jehovas Vidner ikke brug af sakramenter. Man har dog voksendåb, som foregår ved at
hele personens krop skal under vand. Dette sker oftest ved store stævner, hvor mange på
én gang siger ja til at tilhøre Jehova. Dåben betragtes som en symbolsk handling.
Som Jehovas Vidne er man forpligtet til at forkynde Jehovas ord. Dette sker for eksempel
ved at gå på gader og stræder eller – som Jehovas Vidner måske er mest kendt for – at
12
Gads Religionsleksikon, s. 252
13
Gads Religionsleksikon, s. 137
14
Jensen(red), 1991, s. 161
[navn fjernet] Større skriftelig opgave december. 2010
Kursist nr.: [fjernet] Vejleder: Lene Madsen
9
tage kontakt til folk ved deres gadedør. Alle vidner oplæres i, hvordan man spreder
budskabet og udleverer bibelstof til dem, der viser interesse. Man fører regnskab med,
hvem har kontaktet – bliver der ikke åbnet ved en dør, kan man kontakte personen senere.
Der holdes også øje med, hvem der viser interesse og hvem, der blankt afviser vidnerne.
På den måde bliver der fulgt op på samtlige besøg
15
. Formålet med de opsøgende besøg
og forkyndelsen på gaden er naturligvis at fortælle om Jehova, præsentere bibelstudier og
ad den vej mindske antallet af dem, der repræsenterer Satan og derfor står til dom ved
Harmageddonslaget. Forbruget af timer på forkyndelse varierer fra medlem til medlem:
Nogle bruger en halv time om dagen – andre arbejder som fuldtidsforkyndere.
16
Som Jehovas Vidne lever man bogstaveligt talt efter Biblens ord. Dette medfører en stribe
påbud og forbud. Det anbefales, at man lever et så sparsomt liv som muligt, og at det
leves i overensstemmelse med Guds vilje, der er udtrykt i hans skrevne ord i Biblen. Der
er altså tale om en fortolkningsmulig baggrund. Jehovas Vidner afviser, at der er direkte
forbud imod f.eks. fester, alkohol og dans. Der er til gengæld forbud mod de ting, der kan
komme i kølvandet af dette, nemlig sex før og udenfor ægteskab, brug af narkotika samt
misbrug af alkohol. Der er endvidere områder, der ikke står til diskussion og fortolkning.
Det drejer sig for eksempel om blodstransfusion, militærtjeneste og det at tage en andens
liv
17
.
Vi ser altså at organiseringen af det religiøse indhold primært tager udgangspunkt i
rigssalsmøder og gennem forkyndelse på gader og stræder og fra dør til dør. Tilværelsen
som Jehovas Vidne inkluderer en stribe forbud og påbud, som vi skal se nærmere på i de
tre personlige beretninger, der følger nedenfor.
15
Jehovas Vidner, 1986 s. 16-17
16
Jensen(red), 1991, s. 165
17
http://faktalink.dk/faktalink/titelliste/jevi/jevihele
[navn fjernet] Større skriftelig opgave december. 2010
Kursist nr.: [fjernet] Vejleder: Lene Madsen
10
5. Præsentation af teoretisk baggrund
5.1.Roy Wallis
Englænderen Roy Wallis () er religionssociolog og arbejder primært med nyere
religiøse bevægelser. Han er manden bag en typologi, der præsenteres i 1984 i bogen
Elementary Forms of the New Religious Life og som gør det muligt at studere religiøse
bevægelser og minoriteters forhold til omverdenen.
18
Han har skabt et system med tre
forskellige måder at kategorisere nyere religiøse bevægelsers forhold til det omgivende
samfund på. Modellen siger altså intet om bevægelsernes religiøse indhold. Den første
kategori dækker de bevægelser, som fravælger al kontakt til omverdenen. Medlemmerne
anser dybest set det samfund, som de ikke selv er en del af, som værdiløs og
modarbejder det bevidst under kraftig inspiration fra en øverste – ofte enerådig – leder, der
forventer en stram disciplin og høj arbejdsmoral af sine tilhængere.
19
Det omgivende
samfund opfattes som afsporet i forhold til den oprindelige, guddommelige plan.
Mennesket fokuserer ikke på det guddommelige og er drevet af materialisme, grådighed
og egen vinding. Dette er en vigtig grund til at de religiøse bevægelser i Wallis’ første
kategori ikke kan samarbejde med det omgivende samfund.
20
Kendetegnende for Wallis’
kategori af verdensfornægtende religioner er også, at man har en fast tro på en
verdensomvæltning. Man regner naturligvis med, at den rette tro vil bryde igennem på
jorden. Mens man venter på denne omvæltning, er det vigtigt, at man så at sige involverer
religiøsiteten i sit liv. Man kan altså ikke adskille religionen fra det daglige liv. Religionen
kan integreres i politik, kultur, sociale forhold osv.
21
Endelig kendetegner det gruppen, at
medlemmerne overdrager om end ikke alle, men en betydelig sum penge, der kan bidrage
til at f.eks. forkyndere kan arbejde fuldtid med at sprede det budskab, de tror på.
22
Den næste kategori i Wallis’ række kendetegner sig ved at bekræfte omverdenen, men
lægger op til forbedringsmuligheder. Der er altså ikke som i den første kategori tale om et
18
”Omverden” er en diffus betegnelse, og det er ikke klarlagt, hvad der egentlig menes med denne jf. Jensen (red.),
1991, s. 21
19
Rothstein, 1993, s. 114
20
Rothstein, 1993, s. 111
21
Rothstein, 1993, s. 116
22
Rothstein, 1993, s. 123
[navn fjernet] Større skriftelig opgave december. 2010
Kursist nr.: [fjernet] Vejleder: Lene Madsen
11
direkte modsætningsforhold til samfundet udenfor, men et ønske om i at deltage på en
måde, så værdierne bliver målrettet deres egne idealer. I den sidste kategori forsøger den
religiøse bevægelse at tilpasse sig det omgivende samfund. Man søger altså ikke særlig
anerkendelse eller forsøger at påvirke samfundets værdier – omvendt modsætter man sig
heller ikke samfundet.
23
24
Det giver sig selv, at med kun tre kategorier i Wallis’ typologi kan det være vanskeligt at
placere enhver religiøs bevægelse. Det er altså vigtigt at være opmærksom på, at der kun
er tale om en grov skitse uden særlig plads til nuancer. Der findes utvivlsomt bevægelser,
man med rette kan placere i mere end én kategori.
Wallis’ typologi vil jeg gøre brug af i den følgende analyse af Jehovas Vidner som gruppe i
forhold til det omgivende samfund.
5.2.James A. Beckford
James A. Beckford (1942-) er en britisk religionssociolog, der primært beskæftiger sig med
nyere religiøse bevægelser. Han har udarbejdet en model, hvori man kan placere
medlemmer af religiøse bevægelser. I bogen Cult Controversies fra 1985 præsenterer han
modellen med 5 kategorier af personlig tilknytning og engagement.
Den første gruppe benævnes ”kernemedlemmer”. Betegnelsen dækker over de individer,
der uden tøven hengiver sig til deres religion og de betingelser, det måtte medføre. Den
anden gruppe er ”eksperterne”. De er som ”kernemedlemmerne” hengivne, men plejer
relationer udenfor gruppen. Den tredje gruppe, ”klienterne”, er løst tilknyttede. Den fjerde
gruppe yder f.eks. økonomisk støtte og kaldes ”velyndere”. Og endelig er der den femte og
sidste gruppe, ”de frafaldne”, der som navnet afslører har afsluttet deres engagement med
gruppen. Som det ses dækker modellen en bred skala af personlig engagement og også
personer med tidligere tilknytning til en religiøs bevægelse kan sættes ind i en kategori.
25
Modellen er især anvendelig på nyere religiøse bevægelser. Her er ofte en snæver gruppe
af kernemedlemmer, der spreder inspiration til en større gruppe personer, hvis
engagement ikke er nært så hengivent. Det kan ofte være vanskeligt at sætte tal på en
23
Gads Religionsleksikon, 1999, s. 563
24
Jensen (red.), 1991, s. 21
25
Gads Religionsleksikon, 1999, s. 68
[navn fjernet] Større skriftelig opgave december. 2010
Kursist nr.: [fjernet] Vejleder: Lene Madsen
12
religiøs gruppe, men James A. Beckfords model gør det muligt at komme med et overslag.
26
27
James A. Beckfords model vil i det følgende være med til at danne fundamentet for min
analyse af individets grad af hengivenhed.
6. Tre personlige beretninger
6.1.Mette og Arne
Åbent hus i et lukket samfund er overskriften på en artikel, der blev bragt i Kristeligt
Dagblad den 24. maj 2008.
28
Artiklen er skrevet af journalist Laura Elisabeth Schnabel.
I artiklen møder vi ægteparret Mette og Arne, som er omkring de 50 år. De er begge
Jehovas Vidner og bor sammen i en lejlighed på 35 kvadratmeter, der er en del af
landskontoret i Holbæk. Det er her, man bl.a. arbejder med oversættelserne af
magasinerne Vagttårnet og Vågn op!
Parret har ingen børn. Dette er et bevidst valg, som de tidligere har taget for at kunne vie
deres liv 100 % til arbejdet på landskontoret. De har boet i hovedkvarteret og arbejdet
frivilligt i 19 år. I følge Mette skal man ansøge om at få en bolig inden for murene. Hun
anser det som en klar fordel, at hun inden deres ansøgning arbejdede som
fuldtidsforkynder og igennem sit arbejde brugte mere end 800 timer årligt på at sprede
Jehovas Vidners budskab.
Landskontoret er som et samfund i samfundet. Det blev i sin tid bygget til de mange
gæster, der besøger landskontoret. Den seneste årrække er det kun vokset. I dag rummer
det lille samfund en rigssal, et autoværksted, en frisørsalon, et motionscenter samt
fællesstuer for de arbejdende. Man er mere eller mindre selvforsynende med både frugt,
grønt og kød. Arbejderne får ingen løn, men skal omvendt heller ikke betale for at bo,
spise og nyde glæde af alle de faciliteter der er at gøre brug af.
Anne arbejder i vaskeriet, her tager man sig af alle arbejdernes tøj. Jehovas Vidner er
pæne og nydelige i tøjet, for på denne måde at repræsentere troen på en ordentlig
26
Geertz & Riis, 1999, s. 61
27
Rothstein, 1993, s. 110
28
http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/286904:Kirke---tro--AAbent-hus-i-et-lukket-samfund?all=1#debat
[navn fjernet] Større skriftelig opgave december. 2010
Kursist nr.: [fjernet] Vejleder: Lene Madsen
13
facon.
29
Arne arbejder på regnskabskontoret. Hverdagen går med at arbejde for
organisationen, og weekenderne bruges på at forkynde Jehovas Vidners udlægning af
Biblen. Der er tale om frivilligt arbejde med fri bolig, kost og logi stillet til rådighed samt
1200 kroner om måneden i lommepenge. På grund af det relativt lave beløb er det ikke
tilladt for beboerne at have børn, dette er simpelthen for dyrt. Pengene, der dækker
udgifterne til de arbejdende i Holbæk, kommer fra de øvrige medlemmer af Jehovas
Vidner i Danmark.
Der er visse spilleregler i det lille samfund. Arne forklarer det således:
Man skal se det lidt som børn på en lejrskole. Hvis en dreng ikke
overholder politikken om ikke at ryge og drikke, så må han tage hjem fra
lejrskolen. Hvis han bare er ligeglad, kan han jo ikke være en del af
fællesskabet. Men i vores samfund kan man godt komme tilbage igen, hvis
bare man retter til og er åben for hjælp.
30
6.2.Theodor
På baggrund af et spørgeskema med 15 spørgsmål
31
, interviewede jeg et Jehovas Vidne,
der må siges at være en smule atypisk, da han også har haft en periode i sit liv udenfor
Jehovas Vidner. Jeg vil ud fra interviewet fortælle hans historie.
Hans navn er Theodor og han er bosat i Tilst ved Århus. Han bor i dag sammen med sin
hustru, som ikke er Jehovas Vidne. Sammen har de to børn og Theodor har derudover en
datter fra et tidligere forhold, som i dag efter eget valg bor hos dem hver anden uge.
Theodor er opvokset i et hjem, der tilhørte Jehovas Vidner. Moren, søsteren, mormoren og
morfaren var alle Jehovas Vidner, og jeg får at vide, at faren ikke var en del af
fællesskabet. Om han boede sammen med familien er uvist. Theodor gik i en almindelig
folkeskole og mindes ikke, at det gav de store problemer. Han var dog nød til at sige fra
overfor de forskellige traditionelle, kristne højtider og helligdage, som for alle de andre var
helt almindelige. Dette var af og til forbundet med lidt gnidninger.
29
http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/286904:Kirke---tro--AAbent-hus-i-et-lukket-samfund?article_page=2
30
http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/286904:Kirke---tro--AAbent-hus-i-et-lukket-samfund?article_page=2
31
Se bilag.
[navn fjernet] Større skriftelig opgave december. 2010
Kursist nr.: [fjernet] Vejleder: Lene Madsen
14
Han blev døbt som Jehovas Vidne i 1996. I de følgende år begyndte han at få smag for
livet uden for Jehovas Vidner. Han festede, drak og havde kærester uden for menigheden.
Dette gav ham dog samvittighedskvaler, der endte med beslutningen om at bede om
udelukkelse fra Jehovas Vidner i en periode for at undgå at fremstå som et Jehovas Vidne
med en upassende levevis. Theodors udelukkelse varede i 8 år. I den årrække havde han
stadig kontakt med sin mor. Han følte sig ikke alene, vennerne var der stadig, da de jo ikke
var Jehovas Vidner. Han fik en uddannelse som ingeniør, stiftede familie og blev gift. Han
tvivlede på intet tidspunkt på Biblens ægthed og var overbevist om Guds negative syn på
hans livsførelse. Konsekvenserne af at leve uden Biblens principper, har han mærket på
sin egen krop. Hans datter fra et tidligere forhold må i dag leve med en mor og far, der ikke
er i stand til at kommunikere sammen.
Længslen efter sande og oprigtige mennesker, savnet efter tilbedelse af Jehova Gud og
det at leve efter Jehova Guds principper blev for stort. Theodor ville ikke længere selv
sætte sine normer, de skulle sættes af Jehova Gud. Derfor tog han beslutningen om at
vende tilbage til de faste standpunkter og et liv som Jehovas Vidne.
I dag tilhører Theodor menigheden i Hasle ved Århus. Menigheden har omtrent 70
tilhængere. Der er møder 2 gange ugentligt, og disse indeholder bl.a. en teokratisk
skoling. Udover møderne er der også fællesaktiviteter - her er der hovedsageligt tale om
forkyndelse. Derudover studerer han Biblen sammen med sin bror og søster hver mandag.
Sammenholdet blandt Jehovas Vidner beskriver han med et enkelt ord: ”Enestående”. Han
refererer til, hvad der står skrevet i Johannes Evangeliet kapitel 13, vers 35:
"På dette skal alle kende at I er mine disciple, hvis I har kærlighed til
hinanden."
Han har oplevet, hvordan en hel menighed samles for at hjælpe en familie, der mistede sit
eksistensgrundlag i en længere periode. Han har ikke andre steder oplevet den ægte
kærlighed fra folk, man ikke er kødeligt beslægtet med.
I dag fylder religionen en meget stor del af Theodors hverdag, Han beder til Jehova flere
gange om dagen. Når Biblen studeres sammen med familien, bedes der også – ligesom
det sker inden måltiderne. Han oplever, at jo mere han studerer Biblen, jo mere bliver han
draget af den.
[navn fjernet] Større skriftelig opgave december. 2010
Kursist nr.: [fjernet] Vejleder: Lene Madsen
15
Theodor betragter ikke sig selv som ufejlbarlig, men i evig jagt på, hvad han med en
reference til Galaterbrevet kapitel 5, vers 22&23, kalder åndens frugter:
På den anden side er åndens frugt kærlighed, glæde, fred, langmodighed,
venlighed, godhed, tro, mildhed, selvbeherskelse. Imod sådanne ting er der
ingen lov.
32
Jagten på disse idealer gør ham til en bedre far, en bedre ægtefælde og en bedre ven.
Hans religion er derfor en stor del af hverdagen
Mit sidste spørgsmål til Theodor giver plads til at få svar på, hvordan han føler, at det
omgivende samfund ser på ham og hans religion. Han svarer, at folk generelt har nok i sig
selv og deres egen opfattelse af livet. De fleste, han møder, er ikke interesserede i at tale
om Biblen. Han anser den vestlige verden for at besidde en voksende modvilje overfor
religion som helhed og skriver:
Vi venter en snarlig opfyldelse af en af bibelens sidste profetier, hvor det
beskrives hvordan al religion bliver tilintetgjort. Kirken er jo allerede uden
indflydelse i mange lande, så næste skridt er ikke langt fra.”
33
Endvidere skriver han, at han ofte bliver mødt af fordomme eller ligegyldighed, fordi folk
ikke længere gider tage stilling til religion.
6.3.Tanja
Farvel, Jehovas Vidner - Goddag, Tanja er overskriften på endnu en artikel, som er bragt i
Kristeligt Dagblad den 24. oktober 2009. Journalisten bag hedder Nanna Schelde. I denne
artikel møder vi en 34-årig kvinde ved navn Tanja. Hun bor i dag sammen med sin 12-
årige søn. Hendes livsrejse har givet hende en rygsæk fyldt med erfaringer med Jehovas
Vidner og netop denne trosretning er skyld i, at hun i dag ikke har nogen kontakt til
hverken barndomsvenner eller familie. Som barn boede hun på Ærø og var en del af
Jehovas Vidner. Forkyndelse og møder var noget, man brugte meget tid på. Hele livet og
32
Citeret direkte fra Theodors interview se bilag.
33
Citeret direkte fra Theodors interview se bilag.
[navn fjernet] Større skriftelig opgave december. 2010
Kursist nr.: [fjernet] Vejleder: Lene Madsen
16
hverdagen var bygget op omkring troen. Betegnelsen en af de udvalgte betød meget for
hende, da hun jo ikke kunne dø. Tanja var i som yngre overbevist om, at hendes
klassekammerater skulle dø, når Harmageddonslaget skulle slås, for de var jo ikke
rettroende. Det var ikke nemt at gå i en almindelig folkeskole, for forskellen på hende og
de andre børn var tydelig. Tanja missionerede meget, hvilket gav anledning til mobning.
Som teenager oplevede hun, at antallet af hendes bønner eskalerede på grund af frygten
for ikke at være god nok i troen. Hun blev besat af at bede, og frygten satte sig som angst.
I en alder af 19 år valgte hun at forlade Jehovas Vidner. Forinden var hun blevet smidt ud
hjemmefra, da hendes forældre ikke fandt hendes opførsel korrekt i forhold til Jehovas
Vidners principper og normer. En flytning til en helt anden by fik Tanja til at tage
beslutningen om at melde sig ud af organisationen.
De ældste blev ved med at komme og banke på min dør, selvom jeg var
flyttet til Esbjerg. Jeg forsøgte at gemme mig, men var konstant bange for,
at de skulle finde mig”
34
Ved at melde sig ud slap Tanja for at blive udstødt af Jehovas Vidner - derved har hun
mulighed for at vende tilbage, hvis lysten skulle komme en dag.
Det var ikke kun Jehovas Vidners religiøse indhold, hun fraskrev sig. Med ét var hun
alene, uden familie og venner fra menigheden. Hun stod alene i en ny verden – sårbar
uden socialt netværk. Hendes tanker havde endnu ikke forladt Jehovas Vidner, hun troede
stadig, at hun snart skulle dø som de vantro jo gør ved slaget ved Harmageddon. Netop
denne tanke er normal, hævder Tanja. Mange, som enten selv slipper ud af troen eller
bliver udstødt, ender med disse tanker, og desværre er selvmordsraten samt antallet af
personer med psykiske lidelser ganske højt hos tidligere vidner. Netop disse ting er højst
sandsynligt skyld i, at en del vender tilbage og angrer for at få lov at blive en del af
Jehovas Vidner igen, forklarer Tanja, der i dag er næstformand i støttegruppen for tidligere
Jehovas Vidner. Her har hun observeret, at de personer, der holder sig ude uden at vende
tilbage, først tager kontakt til støttegruppen nogle år efter de har forladt organisationen.
Hun forklarer hvorfor:
34
Citat fra http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/343339:Kirke---tro--Farvel--Jehovas-Vidner---goddag--Tanja?all=1
[navn fjernet] Større skriftelig opgave december. 2010
Kursist nr.: [fjernet] Vejleder: Lene Madsen
17
De er bange for at tale med os, som er udstødte, for selvom de selv er gået
ud af bevægelsen, ser de stadig på os som Djævelens afkom, der vil dø
"den anden død", hvor man rådner op indefra. Først efter rigtig lang tid går
det op for dem, at de jo egentlig er i samme båd som os og at vi ikke er
onde.
35
Det er først flere år efter sin egen udmelding, hun er blevet bevidst om, at Jehovas Vidner
ikke har patent på sandheden. I dag læser hun igen i Biblen – dog med andre øjne. Hun
har brug for åndelighed i sit liv og denne er til stadighed baseret på Kristendommen. Hun
finder desuden ro ved hjælp af healing og alt, hvad der giver dybde i tilværelsen. Bønnen
er tilbage som en del af hendes hverdag, men definitionen på, hvad hun tror på, er endnu
ikke helt klar for hende. Dog siger hun, at teksterne i Det Nye Testamente giver meget
mening for hende. Hun begrunder dette med at Jesus, Gud eller min skytsengel er der til
at passe på mig.
7. Analyse af de tre beretninger
Som tidligere præsenteret har religionssociologen James A. Beckford udarbejdet en
model, hvori man kan placere individet i f.eks. Jehovas Vidner. Det er blandt andet denne
model, jeg vil bruge i min analyse af de tre beretninger.
36
Set med mine øjne er der ingen tvivl om, at vi kan bruge den første kategori
(”kernemedlemmer”) på ægteparret Mette og Arne. I denne kategori kan man indsætte
fuldtidsforkynderne, pionerer og medarbejderne ved afdelingskontorerne. De har alle valgt
at give deres liv helt og holdent til Jehova. Deres hverdag og levevis bærer præges i
meget stærk grad af deres tro. De har trukket sig væk fra omverdenen og lever på den
måde i et samfund i samfundet, hvor de får fri kost, logi og lommepenge. Deres religiøse
overbevisning fylder hele deres liv - for Mette og Arnes vedkommende er der indtil videre
gået 19 år indenfor murene i hovedkvarteret i Holbæk.
Theodor derimod arbejder i det omgivende samfund, han har en kone, som ikke er
Jehovas Vidne og han socialiserer med personer udenfor organisationen. Derfor vil han
36
Se afsnittet med præsentationen af James A. Beckford
[navn fjernet] Større skriftelig opgave december. 2010
Kursist nr.: [fjernet] Vejleder: Lene Madsen
18
efter min overbevisning blive betegnet som værende i kategorien af ”eksperter”. Dette gør
ham ikke til en mindre religiøs person, for det er ikke troen på Jehova, der mangler. Han er
selvforsørgende med relationer både indenfor og udenfor gruppen.
Tanja derimod tilhører i dag den femte kategori. Hun går under betegnelsen ”frafalden”, da
hun jo ikke længere er en del af Jehovas Vidner. Hun har dog efter min vurdering befundet
sig i både kategori 2, 3 og nu så 5. Kategori 2 var hun en del af i sin barndom og ungdom
og frem til den periode, hvor hun begyndte at modarbejde Jehovas Vidners normer og
livsstil. I denne periode hengav hun sig ikke til sin tro – hun isolerede sig derimod og
bevægede sig efter min mening fra kategori 2 til kategori 3. Hun havde endnu ikke taget
beslutningen om at udmelde sig, for hun havde stadig en tro på Jehova, men det var på
nogle helt andre præmisser end hvad der anerkendes i organisationen. Det var også i
denne periode, Tanja blev opsøgt af de ældste. De ønskede hende tilbage, hvilket kunne
ske ved blot at angre de hændelser, som ikke var velsete for derefter at vende tilbage til et
liv med Jehova som den sande gud. Erkendte Tanja ikke de fejltagelser, hun havde
begået, kunne det ende med udstødelse, men ved skillevejen valgte hun selv at tage
beslutningen om et liv udenfor organisationen.
Beckfords kategori 4 er ikke en gruppe, jeg har stiftet bekendtskab med i min analyse og
gennemgang. Beckford betegner denne kategori som de ”velydende”, der f.eks. støtter
økonomisk. Grunden til jeg ikke mener at være stødt på dem i mit analysearbejde er, at
Jehovas Vidners organisation ikke tillader denne gruppe. Man kan ikke være et fuldgyldigt
medlem af organisationen ved blot at støtte dem økonomisk. Det centrale er troen på
Jehova og matchende levevis, så uden den vil man typisk blive udstødt eller lade sig
udmelde. Det personlige engagement er altså den afgørende faktor for Beckfords model:
jo mere hengivende man er, jo længere oppe i modellen vil man kunne blive placeret. Det
enkle individ, som tror fuldt og fast på Jehova, kan ud fra min synsvinkel kun befinde sig i
kategori 1 og 2, da de andre kategorier ikke giver plads til dem.
Eftersom Beckfords model kun er anvendelig for en kategorisering af individet, vil jeg
drage en anden religionssociolog ind i analysen for at kunne se nærmere på
organisationen som en religiøs gruppe. Det er oplagt at anvende Roy Wallis’ typologi, som
jeg tidligere har været inde på. Ved at bruge den kategorisering, som han har opstillet,
[navn fjernet] Større skriftelig opgave december. 2010
Kursist nr.: [fjernet] Vejleder: Lene Madsen
19
bliver det muligt for mig at placere Jehovas Vidner som gruppe i forhold til det omgivende
samfund.
For mig hersker der ingen tvivl om, hvorvidt Jehovas Vidner som religiøs gruppe skal
kategoriseres i 1., 2. eller 3. gruppe.
37
Mit arbejde med organisationen gør, at jeg uden
tvivl vil placere dem i gruppe 1 – altså gruppen for dem, der fravælger det omgivende
samfund. Det gør jeg blandt andet ud fra deres pessimistiske holdning til
majoritetssamfundet. Man afventer at de, der befinder sig i det omgivende samfund, vil
blive udryddet, når dagen for Harmageddonslaget kommer. Majoriteten anses som
værende afsporet og ukristelige og kan på ingen måde bringes i harmoni med minoritetens
overbevisning. Det er ikke muligt for individer tilhørende kategori 1 at adskille religionen fra
det daglige liv. Troen skal være dybt forplantet i deres liv, hvilket som tidligere nævnt også
er årsagen til at man afviser militærtjeneste, folkeafstemninger og kulturindslag med
hedenske islæt. Militærtjeneste må siges at være tilvejebragt af majoritetssamfundet og et
afvisning af denne er i mine øjne en klar afvisning af det styrende samfund – og altså
endnu et argument for at lade Jehovas Vidner tilhøre Wallis’ samfundsfornægtende
gruppering.
Jehovas Vidner har et antal personer, som vier hele deres tilværelse til troen. De trækker
sig helt ud af majoritetssamfundet for at sprede det religiøse budskab. Dette kan lade sig
gøre, fordi de forsørges internt i gruppen, og også dette særkende er med til at
kategorisere dem i den første gruppe i Wallis’ typologi.
Med denne afstandstagende attitude til majoritetssamfundet kan det synes forventeligt, at
Jehovas Vidner mødes af ligegyldighed eller afvises, når de bevæger sig fra dør til dør for
at forkynde. Det kan virke paradoksalt, at man på samme tid afviser sit omgivende
samfund og på samme tid forsøger at vinde den. Endvidere kan det skabe mislyde, når
man fravælger samfundet, men i forskellige forhold alligevel gerne vil gøre brug af det
(f.eks. skolegang, ved sygdom med hospitalsophold etc.) Når Jehovas Vidner omtales i
medierne, er det sjældent for noget positivt. Man hører dog sjældent om direkte
anfægtelser mod det religiøse indhold, men snarere enkeltsager om f.eks. børn, der
nægtes blodtransfusion eller om omgangen med udstødte personer. Det er sager som
disse, der efter min mening er bidragende til, at alle har en mening om Jehovas Vidner.
37
Beskrives i præsentationen af Roy Wallis
[navn fjernet] Større skriftelig opgave december. 2010
Kursist nr.: [fjernet] Vejleder: Lene Madsen
20
Hvorvidt man ville kunne få gruppen integreret fuldt ud i samfundet forbliver uvist. Dog står
det klart, at det ville kræve en store trosmæssige ofre omkring fortolkningen af Biblen og at
processen ville blive omfattende.
8. Jehovas Vidner versus radikale islamistiske grupperinger
Med min viden omkring Jehovas Vidner vil jeg bruge betegnelsen fundamentalister når det
kommer til deres bibelsyn
38
. Det samme ord vil jeg bruge til at betegne visse islamiske
grupper som f.eks. Hizb-ut-Tahrir. Begge grupperinger opfatter det skrevne ord som den
endegyldige sandhed og alt, der står skrevet er guddommeligt.
På Hizb-ut-Tahrirs hjemmeside kan man læse, at de betegner sig selv som et politisk parti,
hvis ideologi er Islam.
39
Deres mål beskriver som værende ønsket om at genoptage den
islamiske levemåde og få alle muslimer til at leve en islamisk tilværelse i Dar al-Islam
40
og
i et islamisk samfund.
41
En religiøs forening som Hizb-ut-Tahrir vil blive placeret samme sted som Jehovas Vidner,
hvis man anvender Roy Wallis’ model, da man henholder sig ubetinget til Koranens ord,
og ikke giver plads til tanken omkring de historiske forhold, der gjorde sig gældende i den
tid det beskrevne fandt sted. De anser majoritetssamfundet som værende afsporet i
forhold til den guddommelige plan, og ved at tage afstand fra bl.a. gældende love og regler
modarbejder de bevidst majoritetssamfundets gældende normer.
Såvel Jehovas Vidner som Hizb-ut-Tahrir har ønsket om at få så mange som muligt
overbevist om deres syn på den ultimative sandhed. Dette sker med henblik på at gøre
samfundet til det ideelle sted at være og få udryddet de vantro. Her er der altså et tydeligt
sammenfald mellem de ellers så forskellige grupper. Der er dog også steder, hvor de ikke
deler den samme overbevisning. Jehovas Vidner har ingen opdeling af mænd og kvinder,
når det kommer til religiøse møder i f.eks. rigssalen. Dette ses til gengæld hos muslimer,
38
Jensen (red), 1991, s. 154
39
http://www.hizb-ut-tahrir.dk/new/
40
”Islams hus” oversat til dansk.
41
http://www.hizb-ut-tahrir.dk/new/
[navn fjernet] Større skriftelig opgave december. 2010
Kursist nr.: [fjernet] Vejleder: Lene Madsen
21
der har en klar adskillelse mellem kønnene. Det skal dog siges, at manden i en familie hos
Jehovas Vidner har hovedansvaret for familiens velbefindende og trivsel.
42
42
Hvad kræver Gud af os? s. 16
[navn fjernet] Større skriftelig opgave december. 2010
Kursist nr.: [fjernet] Vejleder: Lene Madsen
22
9. Konklusion
I det ovenstående er det gennem det historiske rids og gennemgangen af centrale
troselementer blevet klart, hvordan Jehovas Vidner i dag har formet sig som et firma med
et vareudbud, nemlig troen på Jehova som en dømmende gud, eskatologiske
nærforventninger og ret tro og levevis som adgangskrav til den paradisiske verden. Det er
blevet vist hvordan der på samme tid stilles krav gennem forbud og påbud til det enkelte
medlem i gruppen og hvordan medlemmer i en menighed oplever et nærmest
kærlighedsforhold til hinanden.
43
Forholdet til den omgivende verden er naturligvis stærkt
præget af tanken om Harmageddonslaget, hvor rettroende belønnes og vantro straffes.
Det er blevet vist, hvad der kræves for at overleve domsdagen. Forholdet til det
omgivende samfund kan synes paradoksalt, idet man på samme tid forsøger at involvere
det (ved forkyndelse) og afviser det ved ikke at deltage aktivt i det
44
. Overordnet må man
dog fastholde, at placeringen i Wallis’ første kategori, der dækker over
samfundsfornægtere, ikke står til diskussion.
Udvælgelsen af de tre personlige beretninger har ikke været tilfældig. Jeg har følt det
nødvendigt at få holdninger såvel ”indefra” som ”udefra”. Både Theodors og Tanjas
beretning viser, at vidnerne nu og da får smagt på verden udenfor. Dette kan få
altafgørende konsekvenser, nemlig udstødelse, og det betyder, at man som individ i
gruppen nærmer sig samfundet med stor forsigtighed, forstået på den måde, at forbud og
påbud tages meget alvorligt. Udstødes man, er fornemmelsen af at stå alene uden sociale
relationer ikke utænkelig. En udstødelse kan betyde, at man må opbygge en ny identitet.
45
I den afsluttende diskussion om, hvorvidt det er rimeligt at sammenligne Jehovas Vidner
med radikale islamistiske grupperinger, blev det vist, hvordan der er fællestræk på nogle
områder. Væsentligst er, at man deler den eskatologiske nærforventning og har et ønske
om at få forkyndt det pågældende budskab bredest muligt. På den baggrund kan man med
rimelighed sige, at der er en høj grad af lighed i nogle overordnede strukturer.
Underskrift:_________________________
43
Jf. Theodors beretning
44
Jf. Mette og Arnes beretning
45
Jf. Tanjas beretning
[navn fjernet] Større skriftelig opgave december. 2010
Kursist nr.: [fjernet] Vejleder: Lene Madsen
23
10. Litteraturliste
Geertz, Armin W. & Riis, Ole: Gennem regnbuefarvede briller – Studiet af nye
religiøse bevægelser. Gyldendal, 1999.
Rothstein, Mikael: Gud er blå. Gyldendal, 1993.
Jensen, Tim: Minoritetsreligioner i Danmark, Columbus, 1991.
Gads Religionsleksikon, Gads Forlag, 1999.
Neiiendam, Michael: Frikirker og sekter, Gads forlag, 1958.
Molland, Einar: Kristne Kirker og Trossamfund, Gads forlag, 1976.
Müller, Lisbet og Mogens: Politikkens Bibel leksikon, Politikkens forlag 1999
Kirke og Kristendom, Gyldendals forlag, 2001
http://www.watchtower.org/d/index.htm
http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/343339:Kirke---tro--Farvel--Jehovas-Vidner---goddag--
Tanja?all=1
http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/286904:Kirke---tro--AAbent-hus-i-et-lukket-
samfund?article_page=2
http://www.hizb-ut-tahrir.dk/new/
http://faktalink.dk/faktalink/titelliste/jevi/jevihele
11. Bilag:
Beckfords model
Interview med Theodor
[navn fjernet] Større skriftelig opgave december. 2010
Kursist nr.: [fjernet] Vejleder: Lene Madsen
24
Beckford´s model
Indre dimension
Frafaldende
Støtte
Klient
Tilhænger
Ydre-
Hengivende dimension
Tilflugt Fornyelse Personlig udvikling