Jeg ved ikke om den slags tanker er normale

05-10-14

3. Hybriddigte

Alle mennesker bliver på et tidspunkt i livet mødt af modgang og negative hændelser, som vækker sorg og

negative følelser. Spørgsmålet er, hvordan vi bearbejder disse omstændigheder og de følelser, som de

skaber. For Lone Hørslevs vedkommende var det en skilsmisse, som bragte sorg og mørke over hende.

Dette bliver beskrevet i hendes digtsamling ”Jeg ved ikke om den slags tanker er normale” med undertitlen

”Skilsmissedigte”, som blev udgivet i 2009.

I digtsamlingen kommer Lone Hørslev ind på de tanker og følelser, som hun sidder tilbage med efter sin

skilsmisse i december måned. Digtsamlingen omhandler især emner som tab, ensomhed, sorg og vrede.

Den er opdelt i tre dele: Første del hedder ”Tak for besøget” og består af 13 digte. Anden del hedder ”Husk

at gemme en smule til nissen”, som er skrevet i dagbogsform, hvor hvert digt er tildelt en dato fra d. 1.-13.

og omhandler perioden i december, hvor hun blev skilt. Den sidste del hedder ”Giftige blomster og bær” og

består af et enkeltstående digt.

Det er vigtigt at nævne, at man ikke kan skille digterjeget og forfatteren ad. Dette er netop på grund af den

selvfremstilling, som Lone Hørslev gør brug af. Dette kaldes også performativ poesi og kendetegnes ved, at

STX 3.g

”skilsmissedigte” som eksempel, tager den udgangspunkt i hendes eget liv og hendes egen skilsmisse.

På digtet side 17 bliver hendes angst og den ensomhed, som skilsmissen har medført, beskrevet. Dette ses i

og med, at sorgen og tvivlen bliver forbundet med skadedyr: ”At bekæmpe sin gråd, sin tørst, sine drømme

eller duer. Fluer. Hvepse og bier, og andet kryb der summer”. Vi får hurtigt et indtryk af, at der er noget, hun

STX 3.g

hun kæmper med, hvor sorg, tvivl og angst er de mest fremstående: ”Der er altid hjælp at få. Står der på

www.skadedyrseksperten.dk” Her gør Lone Hørslev brug af ready-mades ved at inddrage hjemmesiden for

at virkeliggøre hændelsen om hendes skilsmisse. Det viser, at det er en hård kamp for hende, ligesom

skadedyr også er en hård og langvarig kamp. Og netop dette problem har hun svært ved at bearbejde:

”Hvad gør man når DYR bliver ved med at vælte ind her, ligesom tvivlen. Der også bliver ved at dukke op i

min hjerne kuk kuk som sølvfisk på badeværelsets iskolde fliser.” Hun ved ikke, hvordan man skal håndtere

de problemer, som synes at dukke op, når de er mindst belejlige – ligesom sølvfisk på badeværelsets kolde

fliser. De kommer, når man mindst venter det, og de er svære at komme af med. Desuden ser vi i dette

citat en meget ustruktureret komposition. Det er dog ikke kun gældende her, men også i resten af

digtsamlingen. Denne rodede komposition er et symbol på det kaos, hun befinder sig i. Dette ses også i

sætningsopbygningen i citatet. Som det kan ses, er der ikke gjort brug af korrekt grammatisk komma eller

05-10-14

punktum. Dette er et bevidst valg, som symboliserer rodet og det kaos, som hun befinder sig i. Det iskolde

gulv, som bliver beskrevet i foregående citat, illustrerer også denne manglende tryghed eller varme, som

hun i høj grad har brug for i denne situation. Denne påstand om, at hun ikke ved, hvordan tingene gribes

an, ses også i følgende citat: ”(Man kunne også (…) også (…) også have gjort noget andet” Hun er virkelig

domineret af tvivl og angst, og ved ikke hvad hun skal gøre. Brugen af gentagelser optræder også i digtet:

”hvad gør man når DYR bliver ved med at vælte ind her (…) de kommer bare og selv om jeg spuler mit

badekar grundigt, de kommer igen, som myrer i murværket”. Skadedyrene kommer altså hele tiden igen,

hvilket er et symbol på, at hendes problemer med sorg og angst er tilbagevendende og svære at slippe af

med; ligesom skadedyrene og myrerne er. Man kan derfor også argumentere for, at hun formår at hive

disse følelser som angsten og tvivlen ned på et hverdagsplan. For det første forbinder hun disse følelser

med skadedyr, men i og med at hun bruger lydefterlignende ord som fx ”arghh” og ”kuk kuk”, formår hun

at få dette komplekse tankesæt ned på et helt basalt niveau, som alle kan relatere til. Hun gør det

hverdagsagtigt, og det er desuden ret gennemgående i resten af digtsamlingen. Hørslev siger nemlig

tingene, som de er. Hun pakker ikke noget ind eller lægger skjul på sorgen: ”Jeg pakker ingenting ind mere,

jeg pakker det UD og siger det, som det er”. Hendes digte er ikke skrevet i et fornemt poetisk sprog, men

hun siger det altså bare ligeud. Hun gør også brug af udråbsord som fx, ”HJÆLP” eller ”ÅH”. Dette lægger

sig meget tæt op ad talesproget og giver læseren et indtryk af, hvordan hun føler lige nu og her. Tilsammen

giver disse udråbsord og lydord en anledning til konkrete sanseoplevelser, der påvirker læseren ved at

appellere direkte til os og give en følelse af ubehag. Dette er for at rive læseren med ind i den situation, hun

står i, så man føler, man selv er der. Det er ikke bare læserens erindringer, der appelleres til, men hun

formår faktisk at skabe bro mellem sprog og de kropslige sanser. Hendes brug af typografi er også med til at

fremme og understøtte de ord, som hun ønsker, at læseren skal lægge mærke til. Udvalgte ord i teksten er

fremhævet med blokbogstaver, som henviser til centrale ord i teksten: ”Bekæmpelse af utidige anfald af

PANIK, den indre følelsestrafik.” Det fungerer som direkte henvendelser til læseren, der i sig selv beretter

om, hvilke følelser hun sidder inde med. I dette citat får vi et indtryk af frustration og panik – det føles som

et følelsesmæssigt kaos, som desuden bliver beskrevet gennem metaforen ”følelsestrafik”.

Det er dog ikke kun denne paniske angst, der bliver beskrevet i digtsamlingen. I digtet på side 22 optræder

der følelser som sorg og vrede, som også hører til hendes skilsmisse: ”har du nogensinde overvejet MORD.

Jeg har. Jeg har gjort mig visse forestillinger i hvert fald om hvordan det ville være at hugge en køkkenkniv

ind i en vis mands øje.” Nærmere bestemt ser vi denne vrede og dette had rettet mod eksmanden, i og med

at der siges ”en vis mands øje”. Især i dette digt, men også generelt i digtsamlingen, må man sige, at hun

formår at sætte ord på disse forbudte eller umoralske tanker, hvilket hun også vil sige med titlen: ”Jeg ved

ikke om den slags tanker er normale.” Igen er der altså ikke noget, der bliver pakket ind, men tingene siges,

05-10-14

som de er. Det er den kyniske sandhed, der kommer frem, og hun sidder netop i denne angst- og hadfyldte

situation, og ved ikke hvad hun skal gøre med sine tanker. Man kan nemlig argumentere for, at denne

vrede ikke kun er rettet mod eksmanden, men også imod sig selv: Derfor kan det siges, at denne

digtsamling er en form for terapi for hende og en måde at komme videre i sit liv på. Dette gøres via denne

her performance, som digterjeget udfører igennem hele samlingen. Det er hendes måde at løsrive sig fra

skilsmissen på, så forfatterskabet bliver et middel til at opnå en forløsning, og en frigørelse fra det hun er

bundet af. Dette behov for at komme videre i sit liv ses også i følgende citat: ”Forleden i Danmarks

Akvarium fik jeg at vide at DET NORMALE for en strandkrabbe er at skifte skjold 10 til 15 gange i sit liv”. Hun

gør igen brug af ready-mades, og her er skjoldet et symbol på at komme videre i sit liv. Hun er nødt til at

”skifte skjold” for at komme videre i sit liv.

Denne digtsamling har altså været Lone Hørslevs måde at italesætte de følelser, som hun har gået igennem,

og et af hovedspørgsmålene som hun selv stiller, er om disse tanker er normale. Efter gennemlæsningen

må man konkludere, at mange i lignende situationer sikkert vil opleve det samme udsving af det

menneskelige følelsesregister. Følelser som i dette tilfælde bliver bearbejdet igennem poesien.