
lille suspense. Da kameraet fokuserer på Michael, opbygger musikken suspense ved at blive sådan
en pivetone, og det viser sig så, at Julie står bag Michael, og musikken falder tilbage til det
behagelige. Melodien i denne kortfilm er meget behagelig og rolig, det vil sige at vi lader os rive
med af karaktererne og føler det hele meget afslappet. Så tager musikken en drejning da den
pludselig bliver tonet ud, men på samme tid lyder det som toget, der er ved at stoppe. Det giver
fornemmelsen af at der skal til at ske noget helt nyt, og pludselig er man hjemme hos en af dem.
Der bliver brugt lydbro igen, samtidig med at musikken bliver tonet ud. Lydbroen er der hvor
Michael smækker med taxibilens dør, og det går videre over i næste scene, hvor Julie og Michael
træder ind i en af deres lejeligheder. Lydbroen her gør at scenerne hænger sammen, og det
hjælper instruktøren med ikke at skulle have overflødigt film med til at skabe en sammenhæng, for
det er der jo simpelthen ikke tid til i en kortfilm.
Fortolkning
Kortfilmens passive fortælleteknik kombineret med den meget velovervejede musik indikerer at
instruktørens mål med filmen har været at publikum skal have frit lejde til at sætte deres tanker i
gang, om hvad der egentlig sker og hvad det kan betyde. Kortfilmen indikerer, at det er en
kommentar til unge som dater over datingsider. Man må ofre sig og overskride sine grænser, hvis
man vil opnå noget større, som Michael gør da han skriver direkte til Julie. Michael oplever
gennem sin drøm også at det er den rigtige vej at gå hvis man vil finde kærligheden. Da han vågner
i toget, skriver Michael derfor også på samme måde til en anden på ”Tinder”. Moralen i filmen
kunne være, at man ikke skal holde sig tilbage, men udleve sine drømme.
Konklusion
Kristian Håskjolds kortfilm ”Tinder” byder seeren på en anderledes måde at bruge en
fortælleteknik på. Her i kortfilmen skal publikum ikke forstå filmen gennem dialoger, men blot se
hvad der foregår og lytte godt efter musikken. Musikken i kortfilmen bruges på en god måde til at
binde historien sammen, så den virker som en helhed og noget der hænger sammen. Dette har
instruktøren bl.a. opnået ved hjælp af en masse lydbroer. De såkaldte lydbroer får publikum til at
finde en sammenhæng mellem scenerne, uden instruktøren behøver at forklare det gennem flere
scener, dialoger eller en helt tredje mulighed som voice-over.