Analyse af kortfilmen ”Tinder”
Kristian Håskjolds kortfilm ”Tinder” (2014) ser man Michael på vej i toget, hvor han skriver med
unge piger over hjemmesiden ”Tinder”. Michael tager på bar for at mødes med sin date, men det
ser sort ud for ham. I analysen af kortfilmen vil jeg gribe fat i de filmiske virkemidler, lydens
betydning og fortælleteknikken, og hvad det gør for filmens komposition.
Fortælleteknik
Fortælleteknikken i kortfilmen bærer meget præg af at seerne skal have deres egen opfattelse af
det de ser. Fortælleteknikken er derfor mest ”showing” – og ikke ”telling” – fordi historien opleves
igennem handlinger, f.eks. viser Michael og Julie interesse for hinanden til slut i kortfilmen ved at
kysse og kærtegne hinanden, hvilket vises med billeder. Instruktøren kunne f.eks. bare havde givet
personerne en replik som f. eks ”jeg elsker dig” til at fortælle en stemning eller følelser. Det kunne
også være, at karaktererne kunne have talt om den date de lægger op til, men instruktørens mål
med den handlingsorienterede fortælling er, at publikum kan danne deres egne indtryk ud fra
billederne. Når Michael er inde på ”Tinder” danner publikum automatisk deres egne indtryk, fordi
de evt. selv har erfaringer med Tinder. Der forekommer dog også en verbal fortælling, nemlig den
fortælling man oplever gennem de beskeder, som Michael og Julie sender til hinanden over
”Tinder”. Til sidst da Michael vågner, ser man at det hele var en drøm, eller måske noget der ville
ske senere ud i fremtiden. Det kunne være flash-forward, altså noget der ville ske senere i
Michaels liv. Man ser også, at Michael skriver til en ny på ”Tinder”, og der skriver han til hende
som han skrev til Julie i sin drøm. Derfor er budskabet at man skal følge sine drømme, for det
kunne føre til noget godt.
Lyd og musik
Lyden og musikken i kortfilmen er en meget stor del af hvordan man oplever fortællingen. Først
ser man Michael som sidder i toget. Her er det reallyden fra toget som høres for at give et
realistisk udtryk. Derefter starter noget musik, som virker ret roligt og behageligt. Denne melodi
starter da Michael sidder i toget og få sekunder efter skiftes der til en ny scene, dog med samme
melodi, altså en lydbro, da selv samme melodi følger med over i en anden scene. Denne lydbro
giver os et indblik i, at der er en helhed og sammenhæng mellem scenerne. Musikken skaber en
lille suspense. Da kameraet fokuserer på Michael, opbygger musikken suspense ved at blive sådan
en pivetone, og det viser sig så, at Julie står bag Michael, og musikken falder tilbage til det
behagelige. Melodien i denne kortfilm er meget behagelig og rolig, det vil sige at vi lader os rive
med af karaktererne og føler det hele meget afslappet. Så tager musikken en drejning da den
pludselig bliver tonet ud, men på samme tid lyder det som toget, der er ved at stoppe. Det giver
fornemmelsen af at der skal til at ske noget helt nyt, og pludselig er man hjemme hos en af dem.
Der bliver brugt lydbro igen, samtidig med at musikken bliver tonet ud. Lydbroen er der hvor
Michael smækker med taxibilens dør, og det går videre over i næste scene, hvor Julie og Michael
træder ind i en af deres lejeligheder. Lydbroen her gør at scenerne hænger sammen, og det
hjælper instruktøren med ikke at skulle have overflødigt film med til at skabe en sammenhæng, for
det er der jo simpelthen ikke tid til i en kortfilm.
Fortolkning
Kortfilmens passive fortælleteknik kombineret med den meget velovervejede musik indikerer at
instruktørens mål med filmen har været at publikum skal have frit lejde til at sætte deres tanker i
gang, om hvad der egentlig sker og hvad det kan betyde. Kortfilmen indikerer, at det er en
kommentar til unge som dater over datingsider. Man må ofre sig og overskride sine grænser, hvis
man vil opnå noget større, som Michael gør da han skriver direkte til Julie. Michael oplever
gennem sin drøm også at det er den rigtige vej at gå hvis man vil finde kærligheden. Da han vågner
i toget, skriver Michael derfor også på samme måde til en anden på ”Tinder”. Moralen i filmen
kunne være, at man ikke skal holde sig tilbage, men udleve sine drømme.
Konklusion
Kristian Håskjolds kortfilm ”Tinder” byder seeren på en anderledes måde at bruge en
fortælleteknik på. Her i kortfilmen skal publikum ikke forstå filmen gennem dialoger, men blot se
hvad der foregår og lytte godt efter musikken. Musikken i kortfilmen bruges på en god måde til at
binde historien sammen, så den virker som en helhed og noget der hænger sammen. Dette har
instruktøren bl.a. opnået ved hjælp af en masse lydbroer. De såkaldte lydbroer får publikum til at
finde en sammenhæng mellem scenerne, uden instruktøren behøver at forklare det gennem flere
scener, dialoger eller en helt tredje mulighed som voice-over.