1
Guldnotat: Analyse af ”Meningen med
livet”
PRÆSENTATION AF TEKSTEN ................................................................................... 1
SYNSPUNKTER I KLUMMEN ..................................................................................... 1
KOMPOSITION ......................................................................................................... 2
SPROG ..................................................................................................................... 2
KARAKTERISTIK AF ARGUMENTATIONSFORMEN ..................................................... 3
KOMMENTAR .......................................................................................................... 4
Formålet med dette guldnotat er at give dig hjælp og inspiration til at skrive
din analyse. Det gør vi ved at vise en række eksempler på ting, som du evt.
kan inddrage i din opgave.
Husk: Guldnotatet er kun til inspiration, og du skal selv skrive din egen
opgave uden at kopiere eller genskrive noget fra dette dokument. Derimod
må du gerne finde inspiration i guldnotatet til, hvad du kan komme ind på i
netop din opgave.
Yderligere hjælp til at skrive en analyse af ikke-fiktive tekster på HHX finder
du her.
Præsentation af teksten
Titel: ”Meningen med livet”.
Genre: Klumme.
Medie: Bragt i dagbladet Information den 31. august 2012.
Skribent: Forfatter Bent Vinn Nielsen.
Synspunkter i klummen
Indledningsvist i din opgave kan det være en god idé at redegøre for, hvilke
synspunkter der kommer til udtryk i teksten. Her har vi fremhævet nogle af
de vigtigste synspunkter i ”Meningen med livet”.
For meget egoisme i samfundet
Et af tekstens budskaber er, at der i forhold til tidligere er mere egoisme og
mindre fællesskab i samfundet. Det kommer eksempelvis til udtryk her:
”Engang lånte man kaffebønner af nabokonen sidst på
måneden. Ikke fordi man havde glemt at købe selv, men fordi man
først havde råd til blå cirkelkaffe efter den første (…) Den slags
fremmer ikke kun fællesskabet, det fremmer også gemytligheden,
det gode humør i det hele taget.”
Her beskriver Bent Vinn Nielsen altså, hvordan folks forhold til at hjælpe
hinanden ikke er, som det var engang.
For lidt fællesskab
Folks egoisme hænger sammen med Vinn Nielsens andet synspunkt om, at
der er for lidt fællesskab i samfundet. Det udtrykker han ved at beskrive,
hvordan folk ikke har lyst til at betale skat og på den måde bidrage til
fællesskabet, som det fremgår af dette citat:
2
”Man skal i øvrigt ikke være i tvivl om at manden går ind for
individets absolutte frihed. Men måske mest i betydningen : frihed =
at blive fri for. Ikke mindst at betale topskat, men også fri for unge
mennesker med raslebøsser og mennesker i almindelighed.”
Komposition
For at få overblik over tekstens komposition kan man dele den ind i afsnit.
Klummen her kan eksempelvis inddeles i tre dele:
Første del er en lille fortælling om, hvordan rige mennesker reagerer, når
unge indsamlere ringer på døren for at få et bidrag.
- Den korte fortælling introducerer emnet om fællesskab over for
individualisme og egoisme.
I anden del fortælles der om en tur til Jylland. Overgangen til den anden
del markeres med underoverskriften ”Den nybyggede jyske type”.
- Her optræder Bent Vinn Nielsens jeg for første gang. Holdninger i
teksten knyttes mere personligt til ham i denne del af teksten.
I sidste del samles der op på klummens tema; forholdet mellem frihed,
fattigdom og rigdom.
- Klummen afrundes ved at opsummere de førnævnte budskaber
for læseren.
De to små historier gør, at der er et handlingsforløb i teksten, som gør
den spændende at læse. De to historier bliver til en del af
argumentationen for de synspunkter, Nielsen gerne vil præsentere i sin
klumme.
Sprog
Brug af selvopfundne ord
I klummen leges der med sproget. Det ses for det første ved, at Nielsen
benytter sig af selvopfundne ord som i eksemplet her:
”Han betaler meget i skat, han betaler rigeligt i skat,
alle slags skat, han betaler topskat, topskatteskat
og ekstratopskattetopskat.”
Her understreges det, at manden betaler meget i skat, eller i hvert fald selv
mener, han betaler meget skat, ved de to ord ”topskatteskat” og
”ekstratopskattetopskat”. De selvopfundne ord fungerer som overdrivelser,
der skal vise, hvor meget den rige mand mener, han betaler i skat.
Analogier
En analogi er en sammenligning, som bruges til at billedliggøre nogen eller
noget. I ”Meningen med livet” er der gjort brug af analogier, for eksempel i
beskrivelsen af den gamle, rige mand:
”Lige før den skatteplagede mand begynder at tude som
et gammeldags damplokomotiv, holder han heldigvis op med
at sige noget.”
”Et gammeldags damplokomotiv” er her en analogi for den tydeligt vrede
ældre herre, og ”damp” bliver et udtryk for de vredesudbrud, han kommer
med. Analogierne gør sproget mere levende og varieret.
3
Brug af modsætninger
I teksten opstilles en række modsætningspar. Et par af dem er nævnt
herunder:
- Rig - fattig
- Almindelig – velhavende
- Unge – gammel
- Kæmpestore – lille
Modsætningerne i teksten er med til at slå temaet i teksten an. Det handler
om forholdet mellem rige og fattige og om forskellen på almindelige og
velhavende mennesker.
Karakteristik af argumentationsformen
Brug af konkrete eksempler
I teksten beskrives nogle få mennesker, der repræsenterer hver deres
samfundsgruppe. I stedet for at skrive om forskellen på rig og fattig i
Danmark opfinder Vinn Nielsen altså disse konkrete eksempler, som læseren
kan identificere sig med.
Den rige mand
- Han repræsenterer den rigeste befolkningsgruppe i samfundet.
- Han betaler meget i skat - for meget efter hans egen mening.
- Den rige mand viser lede ved alt, der har med det offentlige at
gøre:
”Manden ser pludselig trist ud. Nu har jeg ingen tokrone
hvis jeg skulle blive nødt til at gå på et offentligt toilet, siger
han – idet glosen ’offentligt’ får hans damphærgede ansigt
til at trække sig sammen i smerte og væmmelse.”
- Hermed beskrives det som om at alt, hvad der er offentligt, er
dårligt, og noget den rige mand meget nødigt vil i kontakt med.
- Det offentlige repræsenterer her fællesskabet – det som den rige
mand tager afstand fra.
- Han beskrives dermed som en egoist, der helst ikke vil være en
del af fællesskabet i samfundet, men som tvinges til det ved at
skulle betale skat.
Den almindelige mand
- Manden beskrives som en gennemsnitligt mand, der bor i et
almindeligt hus.
- Nielsens møde med manden ses i dette eksempel:
”Derefter kørte jeg et par kilometer, stadig ad Hovedgaden,
og standsede ved et lille, hvidkalket hus med en knaldrød
Lada 1200 S udenfor. En gammel mand med et venligt smil,
strithår og en nakke, der hele tiden kløede.”
- Han er venlig og viser gerne Bent Vinn Nielsen vej til det sted,
hvor han skal holde foredrag.
- Det beskrives, hvordan han taler dialekt og flere gange spørger
til, om Bent Vinn Nielsen har noget med fjernsyn at gøre.
4
Brug af generaliseringer
Brugen af konkrete eksempler bliver til generaliseringer over bestemte
grupper i samfundet.
Den rige mand bliver til en stereotyp, som repræsenterer de velhavende
mennesker i Danmark, og den almindelige mand bliver en repræsentant
for gennemsnitlige danske folk fra provinsen.
Dette ses blandt andet ved, at de to mænd tillægges nogle bestemte
holdninger og værdier, som gøres til generelle for deres samfundsgruppe.
Den rige mand beskrives som egoistisk, nærig og modstander af den
politiske venstrefløj.
Den almindelige mand beskrives som provinsiel, venlig og ydmyg.
Denne måde at argumentere på er dog ikke holdbar, da den skærer alle
mennesker i en gruppe over én kam. Bare fordi nogle rige mennesker er
nærige, betyder det fx ikke, at alle er det.
Brug af gendrivelse
Gendrivelse betyder, at afsenderen af en tekst laver en form for selvkritik.
Man kritiserer således sig selv for at dække sig ind i forhold til andres
modargumenter.
- Jegfortælleren gør det her fx ved at skrive, ”tænkte jeg
venstreorienteret”. Han gør på den måde sig selv til en stereotyp,
der repræsenterer de venstreorienterede i samfundet, som ser
ned på eksempelvis ”almindelige mennesker”.
- På den måde siger han indirekte, at han ikke er bedre end den
rige mand, der tager afstand til unge indsamlere.
Appelformerne etos og patos
Opbygger etos: Der opbygges etos i teksten ved brugen af en subjektiv
jegfortæller. Bent Vinn Nielsens jegfortælling, hvor han også beskriver sig
selv, gør, at læseren kan identificere sig med afsenderen og dermed har
lettere ved at dele hans synspunkter.
Opbygger patos: Patos bliver opbygget i teksten, ved at der tales til folks
fælleskabsfølelse. Det sker eksempelvis ved at påpege, hvordan
samfundet er bedre, hvis der værnes om fællesskabet, og folk undlader
at være egoistiske som den rige mand i teksten.
Kommentar
Til slut i din opgave skal du skrive en kommentar til de holdninger, Bent Vinn
Nielsen udtrykker i klummen.
Det er meget vigtigt, at din kommentar ikke kommer til at udtrykke dine
personlige holdninger om emnet. Den skal i stedet være fagligt funderet
og holde fokus på emnet.
Du skriver en kommentar, som om det var et ”svar” på den klumme, Bent
Vinn Nielsen har skrevet.
Du skal trække nogle af de holdninger, du ser i teksten, frem og
kommentere på dem.
- Eksempelvis kunne du tale imod nogle af dem, eller stille dig enig
med dem og underbygge, hvorfor dit synspunkt er, som det er.
- Man kunne også tage fat i holdningen om, at der er mere
egoisme i samfundet end tidligere. Kan du genkende de ting,
Bent Vinn Nielsen beskriver? Ser virkeligheden ud, som han
beskriver den?
5
- Passer det, at ”jo flere penge borgeren har i egen lomme, jo
mindre har han brug for andre mennesker”?