Esther Krarup Silberbauer Odense Katedralskole
1. m
1
Analyse af ”Nielsens knallert”
Puberteten starter som regel i alderen 12 til 13 år, og er en periode alle kommer igennem. I denne
alder sker der en masse fysiske forandringer, hvor et barns’ krop bliver voksent. Hormonerne farer
rundt i kroppen, og man begynder også at interessere sig for det modsatte køn. Denne overgang fra
barn til voksen er en hård proces, og i Bjarne Reuters novelle ”Nielsens knallert” er puberteten et
centralt emne.
I novellen ”Nielsens knallert” er fortælleren en dreng i puberteten. Han bor med sin mor, angiveligt
i København. Han står ved et stakit og kigger på nabopigen Ellinor. Ellinor og fortælleren har altid
kendt hinanden, men har aldrig snakket sammen før denne onsdag sommerdag. Ellinor står som om
hun skal fotograferes og med tungen ude af munden. De snakker kort, men så skal drengen til
stranden med sin mor. På stranden møder de fru Andersen som er moderens veninde. Moderen
spørger drengen om han ikke vil bade, men han vil hellere gå en tur.
Han møder en anden pige som sidder og spiser is. Hun skraber lidt is af med pegefingeren og
putter det i munden på drengen. De har en kort samtale, men da moderen kalder på ham, forsvinder
pigen.
Det regner senere på dagen hjemme igen ved Ærtegården, og drengen står i regnen og kysser med
Ellinor.
Novellen er som sagt skrevet af Bjarne Reuter og er fra hans novellesamling ”Halvejen til Rafael”. I
novellesamlingen skriver forfatteren om forskellige tidspunkter i et menneskets liv, helt fra fødsel,
til barndom, ungdom og til den midaldrende alder. Novellesamlingen udkom i år 2006 og
indeholder både noveller og digte. Den beskriver mange stemninger, dufte og billeder fra den sidste
halvdel af 1900-tallet i København.
1
”Nielsens knallert” starter in medias res, hvor der bliver beskrevet en miljøstemning der giver et
indtryk af, at det er en solrig, onsdag sommerdag i juni. ”Skyggen har delt Ærtegården i to” (s. 1 l.
1) Solen er fremme og danner skygge, fordi den endnu står lavt på himlen. Der bliver beskrevet, at
der er helt stille, og at duften fra en syren stikker i næsen, som om det er tidligt morgen, og
morgenduggen lige er faldet. Den foregår over en dag, fra morgen til cirka eftermiddag.
1
www.bibliotek.kk.dk/ting/object/710100%3A
Esther Krarup Silberbauer Odense Katedralskole
1. m
2
Historien finder sted i København tæt på Bellahøjhusene. Den kunne foregå i 60’erne, da der
bliver fortalt at drengen og hans mor kører forbi en sporvogn, og fru Andersen bærer en todelt
badedragt som kom på mode i 60’erne.
Der bliver ikke fortalt hvad hovedpersonen (jeg-fortælleren) hedder og heller ikke hans alder.
Novellen giver dog et tydeligt indtryk af, at det er en dreng i puberteten. Han har mange
beskrivelser af pigerne i novellen, men han fortæller kun om deres krop, det tøj de har på og deres
bevægelser. ”Hun har en martineblå badedragt på, der gør hendes hud brun på en kanelagtig
måde. Det mørke hår er holdt sammen af to gennemsigtige spænder, som minder om de glasskår,
man samler op for at gemme. Hvad angår hendes krop, så er den ikke anderledes end andre pigers
kroppe, jeg vil dog sige, at hendes lår – dér hvor de går in i badedragten – er en anelse for tynde til
at fylde hullerne ud” (s. 3 l. 22-27) Han fortæller ikke hvordan hendes ansigt ser ud, da han er mere
optaget af kroppen.
Han bor i Ærtegården sammen med sin mor, og da vi ikke hører om andre familiemedlemmer,
må vi gå ud fra, at de bor alene i huset. Over cykelkælderen bor pigen Ellinor som er 7 måneder
ældre end drengen. Hun er en høj og ranglet pige, men ikke lige så meget som sidste år, og hun er
vokset ud af sit tøj. ”Ud træder Ellinor. Hun har en svalgrøn kjole på. Min mor siger, at Ellinors
tøj er blevet for småt til Ellinor. Selv de hvide ankelsokker stumper” (s. 1 l. 11). Det kan betyde at
hun er ved at få former, og derfor er ved at vokse ud af sit tøj. De har aldrig snakket sammen før
denne dag, hvor hun står op ad stakittet og flirter med ham med tungen ude af munden.
På stranden møder han en pige som sidder under nogle træer og spiser en muslingeskal. Der bliver
ikke fortalt hvad hun hedder, eller hvor gammel hun er. Hun har en marineblå badedragt på, hendes
hud er brun, og hendes mørke hår er holdt sammen af to gennemsigtige spænder som minder ham
om sørøverguld. Drengen beskriver hende, som om hendes fingre svæver af sted som ålegræs, og
hendes mundhule er perlemorsfarvet. Han fortæller at selvom han ikke kender pigen, synes han, at
han har set hende før, og han ved hvordan hun bevæger sig når hun rejser sig. ”Jeg ved med
sikkerhed, at jeg har set hende før, skønt det næppe kan passe. For hun er en fremmed. Men da hun
rejser sig, og går rundt om bassinet, ved jeg præcis, hvordan hun vil bevæge sig (…)” (s. 3 l. 27-30)
Alt dette passer på en beskrivelse af en havfrue med symbolerne muslingeskallen, sørøverguldet i
hendes hår og hendes marineblå badedragt, som alt sammen har relation til havet. Havfruer har
været kendt fra sømænds historie, hvor man hævdede, at de havde set havfruer, når de var ude og
Esther Krarup Silberbauer Odense Katedralskole
1. m
3
sejle, fordi de ikke havde set kvindfolk i lang tid og derfor hallucinerede. ”Hun stikker fingeren ind
i muslingeskallen og skraber lidt is ud af kuglen, tøver et øjeblik, ser på sin finger og skubber den
så ind mellem mine læber” (s. 5 l. 1-4) Det er tydeligt, at der er en seksuel undertone i denne
handling, og det derfor kan være noget som drengen forestiller sig. Det er nemlig noget han har lyst
til. Selvom han ikke kender pigen, ved han hvordan hun vil bevæge sig, da det er ham selv der har
opfundet hende, og da moderen kalder på drengen, forsvinder hun.
Novellen kan ses som en reference til ”Syndefaldet”, hvor Eva lokkes af slangen til at spise et æble
fra kundskabens træ. Ellinor er bleg, høj og ranglet og har en reptilagtig tunge – ligesom et krybdyr.
”Hun står, som om hun skal fotograferes. Som om hun er med i en stumfilm. Så hvid hun er i kødet.
Skønt sommeren er over os. Nu kommer tungen helt ud, den er lang og reptilagtig” (s. 1 l. 29, s. 2 l.
1-2) Hun står op ad husmuren som skal hun fotograferes – hun ”gør-sig-til” for ham. Hun lokker
ham til sig med sin tunge, som slangen lokker Eva til at plukke et æble fra træet.
Da drengen åbner sit vindue om morgenen, bliver der beskrevet at der står en syren ved
skraldehuset, og dens duft stikker ham i næsen. Syrenen er en blomst der symboliserer ”min første
kærlighed”, og kort efter bliver vi præsenteret for Ellinor som er en pige han interesserer sig for, og
han ender med at kysse med hende.
Bjarne Reuter har valgt at kalde sin novelle ”Nielsens knallert”, selvom novellen hverken handler
om en person ved navn Nielsen eller en knallert. Drengen bruger knallerten som en undskyldning,
når hans mor spørger ham om, hvad han kigger på. Drengen tør ikke indrømme at han i stedet for at
kigge på knallerten, kigger på pigerne. Moderen retter på drengen og fortæller ham at der skal ikke
laves om på noget. ”Du har altid din dykkermaske med. Det laver vi ikke om på” (s. 3 l. 10) ”Min
mor spørger om jeg ikke skal bade? Jeg, der er familiens store vandhund. Jeg svarer hende, at jeg
trænger til at strække benene”. (s. 3 l. 18) Måske vil moderen ikke indse, at drengen ikke længere
gider at bade i vandet som kun går ham til knæene. Han er altså blevet for stor, og han hellere vil gå
tur og kigge på pigerne på stranden. Moderen prøver at holde ham fast i sin rolle som en lille dreng,
fordi hun er bange for at miste ham til et andet kvindfolk. Derfor tør drengen ikke indrømme, at han
kigger på piger, og derfor bruger han ”Nielsen knallert” som undskyldning, hvilket moderen bedre
kan acceptere fordi hun ved at alle drenge er fascinerede af knallerter og andet køretøj.
Esther Krarup Silberbauer Odense Katedralskole
1. m
4
Novellen slutter med at drengen kysser med Ellinor ved cykelkælderen hvor ”(…) unge piger kan
blive gravide af at opholde sig i det inderste rum” (s. 1 l. 15-16) Måske laver de mere end bare at
kysse? Navnet Ellinor er græsk og betyder ”Gud er mit lys”. Hun er lysterne, det der lokker, hun er
slangen i paradiset. Han slutter med at fortælle: ”Hun smager af aftensmad, ærtegård og alt det
næstbedste” (s. 6 l. 25-26) Pigen i den marineblå badedragt, havfruen som er uskyldig og
jomfruelig, var måske det bedste, til forskel fra Ellinor som er mere villig, let tilgængelig og bor
over cykelkælderen, hvor det siges at piger bliver gravide. Men pigen i badedragten er forsvundet
tilbage til havet, og han må klare sig med Ellinor – det næstbedste.
Overgangen fra at være barn til at blive voksen er tydelig og ses i mange symboler hele vejen
gennem novellen. For eksempel: ”(…) Minder mig om et sandslot, jeg engang byggede, men mest
om bølgen, der skyllede det bort” (s. 5 l. 8) Sandslottet er barnet som bliver fjernet af bølgen som er
det ”voksne”. Drengen har en masse forestillinger om piger, og kan ikke undgå at blive lokket af det
modsatte køn. Han bukker til sidst under for sine, nyligt opdagede, lyster. Novellen omhandler en
periode i alle menneskers liv, hvor der sker en masse nye ting med både kroppen og følelserne og er
derfor et emne alle kan forholde sig til.