
lide hende, men glemmer, eller er måske uvidende om, at de kun er ude efter hendes krop.
I tredje del er Ester flyttet hjemmefra, væk fra mor og far og væk fra gaden. Hun finder Asger ”og
Esters vildsomme sjæl har fundet et sted at være
.” Men da Asger aldrig nævner noget om et
ægteskab mellem dem, ser hun det som et tegn på, at han ikke er forelsket i hende. Hun prøver
derfor endnu mere ængsteligt på at få ham til at elske hende, men får aldrig den omsorg, hun søger
hos ham. Ester vælger derfor en smule overilet at være ham utro og fortælle det. Det resulterer i, at
han forlader hende. Ester har nu intet sted at bo og flytter tilbage til sin barndoms gade.
Historien er fortalt i 3. person via en alvidende fortæller, dvs. at man kan høre de forskellige
karakterers tanker. Fortælleren følger oftest Ester, og derved er det primært hendes tanker og
holdninger, der giver billedet af datidens miljø. Jeg vurderer, at de andres tanker og følelser har
betydning for beskrivelsen af Ester. De er byggeklodser, der ved hjælp af deres handlinger former
Ester som person og derved får hendes karakter til at fremstå stærkere.
Ester er meget usikker på sig selv og skyder skylden for sin ulykkelighed over på sit udseende.
Med sin spinkle krop og lave pande er hun ”dødsensangst for at være anderledes end de andre
.”
Sammen med sin eneste veninde, Lisa, stjæler hun slik i butikkerne, dvs. Lisa stjæler, for Ester
kan ikke. Hun holdes tilbage af sin samvittighed. Men Lisa vil ikke være den eneste, der stjæler og
da Ester så småt tager afstand fra det, vil Lisa ikke være sammen med hende længere. Ester er nu
helt alene. På trods af, at hun ikke kan stjæle, bliver hun alligevel tiltrukket af det forbudte i at
gøre det. Det kan skyldes, at der ikke var noget at lave dengang, og næsten alt var forbudt for
børnene i gaden. Man måtte hverken lege eller spille bold i gårdene. Som barn skulle man teknisk
set ikke kunne ses og overhovedet ikke høres. ” Når alting er forbudt, så er man jo nødt til og, så
er man jo nødt til overhovedet hvis man rører sig og gøre noget, der er forbudt
.” Pigerne havde
derfor deres sladreklubber ved skraldespandene, hvor hverdagens små begivenheder i gaden blev
diskuteret. I Esters barndom er hendes bror, Carl, et hyppigt samtaleemne ved disse skraldespande.
Han er, modsat Ester, meget attraktiv hos det modsatte køn og ikke nok med det så udlever han
også sine drømme. Carl er i lære og er bestemt ikke glad for det, men får ikke lov til at stoppe for
sin far, før han har gjort sin uddannelse færdig. I sin fritid digter han i al hemmelighed, for ingen
må kende til hans anderledes hobby. En dag møder han den mærkværdige Oskar, der er god til at
Barndommens Gade s. 154, l. 22
Barndommens Gade s. 28, l. 17
Interview med Tove Ditlevsen - http://www.dr.dk/bonanza/search.htm?needle=tove+ditlevsen&type=all&limit=120