Indholdsfortegnelse
Indledning og problemformulering....................................................... s. 2
Analyse og fortolkning.......................................................................... s. 2
Konklusion............................................................................................. s. 5
Litteraturliste.......................................................................................... s. 7
2
Indledning
Jeg har valgt at arbejde med romanen ”Barndommens Gade” af Tove Ditlevsen. Romanen skildrer
det mellemste, men primært de laveste sociale lag i 1930’ernes København.
Jeg vil analysere og fortolke romanen specielt med henblik på ensomhedsmotivet.
Afslutningsvis vil jeg vurdere, hvorvidt romanen er en selvbiografi.
Analyse og fortolkning af Tove Ditlevsens ”Barndommens Gade”
Tove Ditlevsen () er i dag en af dansk litteraturs største kvindelige forfattere både inden
for prosa, men også i høj grad inden for digtning. Hendes forfatterskab var meget præget af det
realistiske syn på mennesket og dettes miljø. Historierne og digtene handler derfor ofte om
menneskets behov – kærlighed og tryghed, eller manglen på dette. Hun debuterede i 1939 med
digtsamlingen ”Pigesind”, der blev startskuddet til en karriere fyldt med op- og nedture. Mange af
hendes fortællinger er baseret på hendes eget liv, hvilket hun var meget bevidst om, idet hun
opfattede det som et kunstnerisk grundvilkår. Det er blandt andet nævnt af Klaus Rifbjerg: ”at hun
altid har brugt erindringen som udgangspunkt for sine værker og at hun altid har været en stor
erindringskunstner
1
.”
”Barndommens Gade” er skrevet i 1943, og fortæller om en lille piges håb og drømme, der aldrig
vil gå i opfyldelse.
Romanen er delt op i tre kronologiske dele, der hver skildrer en episode af hovedpersonen Esters
liv. Første del går fra barndommen til konfirmationen. Angsten præger Esters hverdag og mørket
er farligt. Hjemmet skildres som et sted, hvor Ester lider under svigt fra forældrene. Det resulterer
i, at hun bliver sendt ud på landet, da skolelægen mener, at hun er undervægtig. I skolen søger
Ester hele tiden grænsen ved at provokere lærere og elever for at få den opmærksomhed, som hun
så ængsteligt higer efter. Hendes små numre ender dog altid med, at pigerne i klassen tager endnu
mere afstand fra hende, end de gjorde før. Barndommen er altså et stort puslespil, hvor Ester er
brikken, der ikke hører til. I anden del er Ester blevet konfirmeret og skal derfor ud for at arbejde.
Det var en norm, at man som pige stoppede efter mellemskolen og derefter kom ud og lærte, hvad
kvinden skulle kunne og gøre i huset. Ester finder en ny side af sig selv og prøver med langsomme
skridt at gå på opdagelse i pubertetens verden, men på grund af sin lave selvværd knækker de,
forholdsvis få, oplevelser hun har med det andet køn hende. Naivt følger hun troen om, at de kan
1
Rifbjerg, Klaus. Politiken d. 4.10.1971
3
lide hende, men glemmer, eller er måske uvidende om, at de kun er ude efter hendes krop.
I tredje del er Ester flyttet hjemmefra, væk fra mor og far og væk fra gaden. Hun finder Asger ”og
Esters vildsomme sjæl har fundet et sted at være
2
.” Men da Asger aldrig nævner noget om et
ægteskab mellem dem, ser hun det som et tegn på, at han ikke er forelsket i hende. Hun prøver
derfor endnu mere ængsteligt på at få ham til at elske hende, men får aldrig den omsorg, hun søger
hos ham. Ester vælger derfor en smule overilet at være ham utro og fortælle det. Det resulterer i, at
han forlader hende. Ester har nu intet sted at bo og flytter tilbage til sin barndoms gade.
Historien er fortalt i 3. person via en alvidende fortæller, dvs. at man kan høre de forskellige
karakterers tanker. Fortælleren følger oftest Ester, og derved er det primært hendes tanker og
holdninger, der giver billedet af datidens miljø. Jeg vurderer, at de andres tanker og følelser har
betydning for beskrivelsen af Ester. De er byggeklodser, der ved hjælp af deres handlinger former
Ester som person og derved får hendes karakter til at fremstå stærkere.
Ester er meget usikker på sig selv og skyder skylden for sin ulykkelighed over på sit udseende.
Med sin spinkle krop og lave pande er hun ”dødsensangst for at være anderledes end de andre
3
.”
Sammen med sin eneste veninde, Lisa, stjæler hun slik i butikkerne, dvs. Lisa stjæler, for Ester
kan ikke. Hun holdes tilbage af sin samvittighed. Men Lisa vil ikke være den eneste, der stjæler og
da Ester så småt tager afstand fra det, vil Lisa ikke være sammen med hende længere. Ester er nu
helt alene. På trods af, at hun ikke kan stjæle, bliver hun alligevel tiltrukket af det forbudte i at
gøre det. Det kan skyldes, at der ikke var noget at lave dengang, og næsten alt var forbudt for
børnene i gaden. Man måtte hverken lege eller spille bold i gårdene. Som barn skulle man teknisk
set ikke kunne ses og overhovedet ikke høres. ” Når alting er forbudt, så er man jo nødt til og, så
er man jo nødt til overhovedet hvis man rører sig og gøre noget, der er forbudt
4
.” Pigerne havde
derfor deres sladreklubber ved skraldespandene, hvor hverdagens små begivenheder i gaden blev
diskuteret. I Esters barndom er hendes bror, Carl, et hyppigt samtaleemne ved disse skraldespande.
Han er, modsat Ester, meget attraktiv hos det modsatte køn og ikke nok med det så udlever han
også sine drømme. Carl er i lære og er bestemt ikke glad for det, men får ikke lov til at stoppe for
sin far, før han har gjort sin uddannelse færdig. I sin fritid digter han i al hemmelighed, for ingen
må kende til hans anderledes hobby. En dag møder han den mærkværdige Oskar, der er god til at
2
Barndommens Gade s. 154, l. 22
3
Barndommens Gade s. 28, l. 17
4
Interview med Tove Ditlevsen - http://www.dr.dk/bonanza/search.htm?needle=tove+ditlevsen&type=all&limit=120
4
tegne. Oskar åbner dørene til en ny verden for Carl. En verden hvor viden spiller en væsentlig
rolle, og hvor Carl ikke længere behøver at holde sine digte hemmelige. De to drenge er meget
populære blandt pigerne og begynder så småt at starte en karriere inden for hver deres talent. ”Han
og Carl føler sig højt hævet over al verdens tant og sidder hver aften ovre på læsesalen i
biblioteket og gransker store værker om kunst. (...) også D.S.U.-afterne forsømmer han
5
.” Carl er
gået mod gadens normer og vælger uden videre ikke at deltage i Dansk Socialdemokratiske
Ungdom længere, som ellers står han fars hjerte meget nær. Hvor Oskars karriere ender med at gå
i vasken er Carls først lige begyndt og meget lovende. Denne fremgang gør faren og moren stolte
og Ester føler sig derfor endnu mere glemt og til tider uduelig sammenlignet med Carls succes.
Modsat Ester, der med sin lave selvtillid ikke kan gå mod sin plads i samfundet, så har Carl en
plan med sit liv, noget han vil gøre og opnå. Med digtningen formår han at bryde den sociale arv
og få stor anerkendelse fra hjemmet og fra det andet køn. Alt det som Ester drømmer om at få
opnår Carl, og selvom hun prøver, vil hun aldrig, på grund af sin usikkerhed omkring sig selv,
kunne udleve sine drømme og få den kærlighed hun higer efter. Hun vil derfor stå alene tilbage
ødelagt af sig selv. Beskrivelsen af Carl får Esters karakter til at virke endnu mere sørgelig og
forladt og uden håb for nogensinde at blive til noget.
Romanen er skrevet som en blanding af prosa og lyrik. Gennem fortællingen har Tove Ditlevsen
flettet poesi ind i handlingen, nogle gange i korte sætninger andre gange i længere sekvenser.
Denne vekslen mellem prosa og lyrik giver en drejning i den ellers monotone hverdagsfortælling,
der gør, at intensiteten bliver holdt oppe. Fortællingen blandes altså af ”fattigdommen,
trøstesløsheden, de pludselige glimt af poesi
6
” Tove Ditlevsen kan ved hjælp af poesien lettere
formidle sine billeder og meninger om gaden, miljøet og Esters drømme. At der er meget lyrik,
gør ikke, at historien bliver urealistisk. Man fornemmer, at alt er virkeligt, også selvom døde
objekter til tider ”bliver levende” så som gaden f.eks., der i romanen bliver sammenlignet med en
pige
7
.
Som jeg tidligere har skrevet, brugte Tove Ditlevsen hovedsageligt erindringer fra sit eget liv i sit
forfatterskab. Således er stort set hele ”Barndommens Gade” baseret på Tove Ditlevsens eget liv,
dog med visse undtagelser.
5
(Mine fremhævelser) Barndommens Gade s. 74, l. 19-22
6
Hesse, Hermann. Information d.
7
Beskrivelse ses på s. 127, l. 3-11
5
Tove Ditlevsen valgte i romanen at lade Carl udvikle sig som forfatter i stedet for Ester, der
umiddelbart ville være mere nærliggende at vælge, idet hun er en pige. I litteratur, der er skrevet
om Tove Ditlevsen
8
fremgår det, at hun gjorde dette udelukkende for at undgå moderens
beklagelser.
Man kan ligeledes lægge en anden synsvinkel idet Tove Ditlevsen ved at give talentet til en dreng,
skitserede datidens normer for kønsrollerne. Kvindes plads var i hjemmet og mændene var dem,
der skulle gøre karriere. I ”Barndommens Gade” lader Tove Ditlevsen personerne leve op til det
almindelige kønsrollemønster. Hendes eget liv var derimod et forsøg på at kombinere et liv efter
datidens normer, som mor og hustru, samtidig med, at hun ville være anerkendt som forfatter.
Dette var en konstant kamp, som efter min mening endte med at være medvirkende til at nedbryde
hende psykisk. Jeg vurderer derfor, at Tove Ditlevsen lod Carl/manden være kunstneren ud fra
sine egne erfaringer om, hvor hårdt det var at slå igennem som kvinde. Her kan man sammenligne
med den amerikanske lyriker og forfatter, Sylvia Plath (), der i stor grad kæmpede for at
blive anerkendt, som den kunstner hun var. Begge havde de sårbare sind og bukkede under for
datidens krav til kvinden.
I ”Barndommens Gade” fremstår Ester som Tove Ditlevsens modsætning. Ester har store
problemer både fagligt og socialt, hvilket medfører, at hun føler sig udelukket af fællesskabet i
klassen og heller ikke føler sig respekteret af lærerne. ”I virkeligheden har hun nemlig svært ved at
fatte, kun har hun det held at kunne remse en lektie ordret
9
” Man fornemmer, at Ester ikke
forsøger at ændre sine sociale og faglige vilkår, men giver op da forventningerne til hende efter
endt skolegang, alligevel bare er udsigten til et ufaglært arbejde og/eller giftermål.
Tove Ditlevsen klarede sig derimod godt i skolen. Hendes interesse for viden og især sproget
gjorde, at hun lå blandt de klogeste i sin klasse. Jeg vurderer, at Tove Ditlevsen har valgt ikke at
beskrive Ester som klog, da der på den måde igen skitseres denne skarpe linje mellem kønnene.
Drengene er de kloge og har let ved at komme videre i livet, og pigerne er uvidende og har derfor
næsten ingen mulighed for at komme ud af det fattige miljø de vokser op i.
Konklusion
Jeg har gennem min analyse og fortolkning forsøgt at illustrere ensomhedsmotivet i romanen
”Barndommens Gade”. Jeg vil her ud fra konkludere, at Ester er en pige, der hviler meget lidt i sig
8
Frank Egholm Andersen s. 66-67
9
Barndommens Gade s. 31, l. 3-5
6
selv og hendes evige behov for at blive bekræftet af omverdenen, forhindrer hende i at udvikle sig
til en voksen kvinde. Hun finder aldrig ro i hverken arbejde, kærlighedsliv eller familieliv, hvilket
medfører en evig ensomhed og angst for livet.
Det samme gør sig gældende for Tove Ditlevsen, der var præget af manglende selvværd og dyb
ensomhed på trods af, at hun var en meget anerkendt forfatter. Fælles for begge kvinder er deres
opvækst, der i høj grad påvirker begges kvinders skæbne i negativ grad og jeg vurderer derfor, at
”Barndommens Gade” i sin helhed er en selvbiografisk roman.
7
Litteraturliste
Anmeldelse:
Rifbjerg, Klaus, Politiken, 4.10.1971
Hesse, Hermann, Information,
Bøger:
Brostrøm, T./Kistrup, J.: Dansk Litteraturhistorie bd. 5, Politikens forlag 1977.
Dalager, Stig/Mai, Anne-Marie: Danske kvindelige forfattere bd. 2, Gyldendal 1982
Ditlevsen, Tove: Barndommens Gade, 7. udgave, Gyldendal 1943.
Egholm Andersen, Frank: Tove Ditlevsen som ung, 1. udgave, 1. oplag, Bogforlaget
Her&nu 2004.
Fibiger, Johannes: Litteraturens linjer, Gyldendal 2005
Mogensen, Harald: Om Tove Ditlevsen, Forum København 1976
Hjemmesider
www.textanalyse.dk
www.dr.dk/bonanza
www.litteratursiden.dk
www.forfatterweb.dk
www.skoda.emu.dk