
Analyse og fortolkning af ”Adams Æbler”
Hovedtemaet i filmen er den evige kamp mellem det gode og det onde. Filmen er en karikatur af de
absolutte størrelser der er stillet op mod hinanden, hvor Ivan er den rene godhed, og Adam er den rene
ondskab. Før Adam kom, levede Ivan trygt i ”paradis”. Adam er djævelen, der ønsker at knuse Ivan. Det er
simpelt som et eventyr, indtil filmen bliver vendt komplet på hovedet. Ivans stædige benægtelse af det onde
ender selvfølgelig galt. Han bliver nødt til at se realiteterne i øjnene, da Adam får ham knækket ved at
fortælle ham, at det ikke er djævelen, der tester ham, men Gud.
Filmen får blandet godt og ondt sammen. Det er som om at den prøver på at fortælle, at rendyrket godhed
fører til ondskab. Idet man ikke erkender ondskab som en naturlig side af alle mennesker, bliver man meget
ukritisk over for sig selv og andre, og handler på den måde i blinde. Man tror jo, at alt det man selv gør, er
godt, også selv om det måske i virkeligheden er ondt.
Et eksempel er da Ivan tager afsked med en gammel mand på dødslejet, som arbejdede på nazisternes side
under krigen. Ivan siger, at han ikke har gjort noget ondt, selv om den gamle mand angrer og lider under det,
fordi han udmærket er klar over, at det han har gjort er ondt og forfærdeligt. Men Ivan undskylder ham og
siger, at han ikke skal være så hård mod sig selv, selv om det eneste den døende ønsker, er at få sin
velfortjente straf. Ivan har hjernevasket sig selv med den ide om, at ondskab ikke eksisterer, så i hans øjne er
manden god. Den døendes sidste ord bliver: ”Du er jo sindssyg!” hvilket er lige præcis det, han er.
Under hele scenen står Adam ved siden af, og kigger måbende og forfærdet på optrinnet. Forskellen på
Adam og Ivan er, at Adam tænker rationelt, fordi han er i stand til at se på tingene fra flere synsvinkler, fordi
han både indeholder det gode og det onde. Jeg tror, at det er i dødsscenen at det går helt op for Adam, hvor
sindssyg Ivan er. Adam hører, at den gamle mand har ret, hvilket i øvrigt er paradoksalt fordi han er nynazist.
Jeg vil vove at påstå, at Adam handler godt i denne situation. Han handler i hvert fald korrekt ved ikke at
sige den gamle mand imod. Det er korrekt fordi den gamle mand har ret i det han siger, og godt fordi han
ikke påfører den gamle mand ekstra smerte i hans sidste stund.
På mange måder handler Adam ikke ondt, han fortæller bare andre, hvordan tingene virkelig er. Han vil
bare have dem til at indse, at verden er et ondt sted. At påstå, at den er god uden, at man vil erkende ondskab
som en realitet, er galskab.
Fx benægter Ivan, at hans søn er handicappet, selv om det er tydeligt for en hver at se. Adam synes det er en
pine at se på Ivans benægtelse af virkeligheden, så han konfronterer ham med det, i modsætning til Gunnar
og Ali, som altid giver Ivan ret, fordi de ikke ønsker, at Ivan skal vågne op fra sin drømmeverden.
Jeg synes ikke, at det er ondt gjort af Adam. Hans måde at sige det på er barsk, men i virkeligheden gør han
Ivan en stor tjeneste. Ingen er fortjent med at leve sit liv på en indbildsk løgn.
Både Ivan og Adam forandrer sig igennem filmen. Ivan går fra kun at tro på godheden til at kunne skelne
mellem det gode og det onde. Det gør han på grund af Adam, der åbner hans øjne.
Adam går fra at være den hårde usympatiske til tider aggressive nynazist til at blive kirkemedhjælper.
Adams Æbler er en film der er smæk fyldt med symboler og religiøse undertoner. Tag kirken og haven som
et eksempel: det er et symbol på Paradis. Æbletræet er træets i Edens Have. Kirken er et symbol på det rene
og gode. De ideologier som Adam medbringer til kirken er onde: nazisme og vold.
Derfor er scenen hvor billedet af Hitler falder ned fra væggen, fordi kirkeklokkerne begynder at bimle, en
sejr til det gode over det onde.
Så snart Adam ankommer til stedet, kommer der sorte fugle og orme i æbletræet, som æder ad æblerne. Det
er tydeligt, at noget ondt er blevet lukket ind i Paradis.