Aja 3.a, dansk stil: Kvinders Underkuelse
1
Analyse og fortolkning af August Strindbergs ”Naturlige forhindringer”
Da Brandes i 1871 bestier talerstolen på Københavns universitet og begynder sine forelæsninger om
emnet Hovedstrømninger i det nittende århundredes litteratur, begynder en helt ny epoke i dansk
litteratur historie. Denne kaldes ”det moderne gennembrud”. Brandes kritisere den danske litteraturs
hang til romantiske klicheer, nationalisme og familieidyl, og siger bla.: ”Det, at en litteratur lever,
viser sig i vore dage ved at den sætter problemer under debat.” Den danske litteratur begynder
hermed, at tage stilling til bla. ejendomsforhold, religion og forholdet mellem kønnene.
1
Det er sidst
nævnte problemstilling, der gør sig gældende i denne novelle ”Naturlige forhindringer” af August
Strindberg.
Rollerne mellem de to køn, mand og kvinde, ligger dybt i os fra tidernes morgen, og der skal mange
generationers nytænkning til, før de kan blive naturligt ligestillede. Hvis de overhovedt kan blive
det? Indtil da må der dagligt kæmpes en kamp mod de naturlige forhindringer, som her i novellen af
samme navn.
I denne novelle lader faderen sin datter lære bogholderi, for at hun kan undgå kvindens sædvanlige
sørgelige lod: at sidde og vente på at blive gift.
2
August Strindberg kritiserer hermed de gamle
kønsroller, hvor kvinden passivt venter på at blive gift. Ved derudover at lade kvinden være udlært,
og tilmed anerkendt som en dygtighed
3
, bryder han med gamle fordomme om, at kvindens plads er i
hjemmet, da hun ikke duer sig på arbejdsmarkedet. August Strindberg mener altså, at der skal gøres
op med kvindens slaverolle i ægteskabet, og lader begge partnerne i dette såkaldte ”åndelige
ægteskab” være enige i dette. Men det er lettere sagt end gjort, for manden er i forbindelse med
dette opgør nød til, at indtage en ny plads. Et eksempel på dette er, da kvindens tjenestetider bliver
ændret. Jægeren, der går ind for kvindefrigørelse, prøver at tilpasse sig. Men for at gøre dette må
han nedlade sig til, at sidde og vente på, at hans hustru får fri, hvilket gør ham utilpas. Især da han
mærker hvordan der grines af ham. Sommetider bliver hans ankomst endda meldt med ordene:
”Fruens mand venter Fruen.”
4
Der altså noget der tyder på, at kvindens nye ret kan blive
begyndelsen til mandens underkuelse, hvilket der tydeligt ikke behager ham.
Jægeren kommer på endnu en prøvelse, da kvinden meddeler, at hun skal til gilde med sine
kammerater fra jernbanen. Her belyser August Strindberg hvordan kvinden ikke bare skal være lig
1
Johannes Fibiger m.f , ”Litteraturens veje”, side 181+184
2
August Strindberg, ”Naturlige forhindringer”, side 170 linie 1-3
3
August Strindberg, ”Naturlige forhindringer”, side 170 linie4-5
4
August Strindberg, ”Naturlige forhindringer”, side 171 øverst
Aja 3.a, dansk stil: Kvinders Underkuelse
2
manden fagligt, men også socialt. Manden må droppe sine ejerskabsfornemmelser for kvinden.
Dette er igen ikke så lige til, og Jægeren må, selvom det er inkonsekvent af ham, indrømme at de
gamle fordomme sidder fast hos ham.
5
August Strindberg viser her, at der behøves mange
generationer, før man helt kan bevæge sig bort fra de gamle fordomme, som f.eks. at gilder og
kammerater er forbeholdt mænd. Jægeren har nu helt opgivet sin tro på kvindens frigørelse. Hvilket
fører til et skænderi mellem ægtefolkene. Det er især ejendomsforholdene, der er sat under
belysning. Den oprindelige ide med ægteskabet var, at de som ligemænd skulle eje hinanden, men
kvinden mener nu, at hun ejer manden, som man ejer en hund5 ½. Her lader Strindberg partnerne
bytte plads, i forhold til de gamle kønsroller, hvor man grov sagt kan sige at kvinden blev ejet som
en hund.
Det bliver interessant, da August Strindberg herefter sætter den modsatte situation op. Nu er det
manden der skal ud at botanisere med en pigeskole. Kvinden der foragter skinsyge og jalousi, men
ikke er fri af det, ligger sig som påskud for, at manden skal blive hjemme syg. Strindberg viser her,
at kvinden også må opgive sin ejendomsret på manden, hvis parterne skal være lige.
Selvom der i det ”åndelige ægteskab” ikke var indberegnet børn, kommer de alligevel, og ”Hvor
blev hun vred! Vred på ham på ham, for det var så stygt gjort af ham. Hvordan skulle det nu gå
hende i fremtiden?”
6
Dette har på ingen måde været en typisk måde, at reagere på en graviditet for
en kvinde i 1880’erne, tvært imod. Ved at give kvinden lov til at rase og tænke på sig selv, sætter
Strindberg hende som et selvstændigt individ og ikke bare mandens frue. Omvendt bliver der igen
stillet spørgsmålstegn ved, om manden i forbindelse med kvindens frigørelse, er blevet fruens
mand, altså om han har været nød til underkue sig selv.
Da barnet kommer, prøver de at leve som hidtil. Kvinden er stædig og vil passe sit job, men hun er
nu engang mor, og kan ikke se sig fri fra alskens bekymringer. Jægeren har mærket hvilken vej
vinden blæser og viser sig opofrende uden, at nævne kvindens plads med et ord.
7
Kvinden ved det
og bliver stædig, hun vil ikke opgive sin plads og blive hans slavinde. Men da nummer to barn
kommer, er der ingen vej tilbage og kvinden tager sin afskedigelse, hun bekender, at hun nu er hans
slave.
5
August Strindberg, ”Naturlige forhindringer”, side 172 øverst
5 ½ August Strindberg, ”Naturlige forhindringer”, side 173 nederst
6
August Strindberg, ”Naturlige forhindringer”, side 176 linie 26-27
6 ½ August Strindberg, ”Naturlige forhindringer”, side 178-179
7
August Strindberg, ”Naturlige forhindringer”, side 178 øverst
Aja 3.a, dansk stil: Kvinders Underkuelse
3
Ægteskabet har her taget præcis den form, de begge var modstandere af ved dets begyndelse.
Kønsrollerne er fordelt ud, som naturen ville har gjort det i tidernes morgen. Spørgsmålet
Strindberg til slut stiller er; om Kvinden virkelig er Jægerens slavinde, for hun bestemmer
tilsyneladende alt i hjemmet, svaret derpå er indlysende. Det er ikke Kvinden, men Jægeren der har
slaverollen, og hans kammerater siger også, at han er under tøffelen, men det passer ham
tilsyneladende fint. Kvinden derimod er ikke helt tilfreds, men finder trøst i, at hun ofrede sig og nu
kan kalde sig jægerens slavinde. 6 1/2
August Strindberg er altså fortaler for kvindens ligerettigheder i forhold til mandens, men belyser i
denne novelle samtidig mandens rolle i forbindelse med kvindens vej til ligerettighederne.
Kvindens frigørelse listede sig ind på ”det åndelige ægteskab” bagfra, og uden ægteparret havde
lagt mærke til det, sad de fast i de gamle kønsroller. Så pointen må til slut være, at de naturlige
forhindringer ikke er til, at komme uden om. Kvindens rolle skal tages op til revision af samfundet,
men falder den, som den har gjort det i adskillige generationer, er der nok en mening dermed.