
Aja 3.a, dansk stil: Kvinders Underkuelse
manden fagligt, men også socialt. Manden må droppe sine ejerskabsfornemmelser for kvinden.
Dette er igen ikke så lige til, og Jægeren må, selvom det er inkonsekvent af ham, indrømme at de
gamle fordomme sidder fast hos ham.
5
August Strindberg viser her, at der behøves mange
generationer, før man helt kan bevæge sig bort fra de gamle fordomme, som f.eks. at gilder og
kammerater er forbeholdt mænd. Jægeren har nu helt opgivet sin tro på kvindens frigørelse. Hvilket
fører til et skænderi mellem ægtefolkene. Det er især ejendomsforholdene, der er sat under
belysning. Den oprindelige ide med ægteskabet var, at de som ligemænd skulle eje hinanden, men
kvinden mener nu, at hun ejer manden, som man ejer en hund5 ½. Her lader Strindberg partnerne
bytte plads, i forhold til de gamle kønsroller, hvor man grov sagt kan sige at kvinden blev ejet som
en hund.
Det bliver interessant, da August Strindberg herefter sætter den modsatte situation op. Nu er det
manden der skal ud at botanisere med en pigeskole. Kvinden der foragter skinsyge og jalousi, men
ikke er fri af det, ligger sig som påskud for, at manden skal blive hjemme syg. Strindberg viser her,
at kvinden også må opgive sin ejendomsret på manden, hvis parterne skal være lige.
Selvom der i det ”åndelige ægteskab” ikke var indberegnet børn, kommer de alligevel, og ”Hvor
blev hun vred! Vred på ham på ham, for det var så stygt gjort af ham. Hvordan skulle det nu gå
hende i fremtiden?”
6
Dette har på ingen måde været en typisk måde, at reagere på en graviditet for
en kvinde i 1880’erne, tvært imod. Ved at give kvinden lov til at rase og tænke på sig selv, sætter
Strindberg hende som et selvstændigt individ og ikke bare mandens frue. Omvendt bliver der igen
stillet spørgsmålstegn ved, om manden i forbindelse med kvindens frigørelse, er blevet fruens
mand, altså om han har været nød til underkue sig selv.
Da barnet kommer, prøver de at leve som hidtil. Kvinden er stædig og vil passe sit job, men hun er
nu engang mor, og kan ikke se sig fri fra alskens bekymringer. Jægeren har mærket hvilken vej
vinden blæser og viser sig opofrende uden, at nævne kvindens plads med et ord.
7
Kvinden ved det
og bliver stædig, hun vil ikke opgive sin plads og blive hans slavinde. Men da nummer to barn
kommer, er der ingen vej tilbage og kvinden tager sin afskedigelse, hun bekender, at hun nu er hans
slave.
5
August Strindberg, ”Naturlige forhindringer”, side 172 øverst
5 ½ August Strindberg, ”Naturlige forhindringer”, side 173 nederst
6
August Strindberg, ”Naturlige forhindringer”, side 176 linie 26-27
6 ½ August Strindberg, ”Naturlige forhindringer”, side 178-179
7
August Strindberg, ”Naturlige forhindringer”, side 178 øverst