
Opgave 5 - Foretag en analyse og fortolkning af ”Det gamle Huus”. Perspektivér teksten
litteraturhistorisk
Dansk – A
ene.”
. Drengen har friske røde kinder og klare strålende øjne. Her forbinder vi også drengen til
noget godt. Der er en stor kontrast imellem hvordan det gamle hus bliver beskrevet før drengen
træder ind i huset, og hvordan det så er når han virkelig kommer ind i huset.: ”Hvor længe skal det
Skrummel staae til i Gaden; saa løber Carnappet saadan ud, at Ingen fra vore Vinduer kan see
hvad der skeer i den Kant! Trappen er saa bred som til et Slot og saa høi som til et Kirketaarn.
Jerngelænderet seer jo ud som Døren til en gammel Begravelseog saa har det Mæssingknapper.
Det er flaut!”
Denne lange beskrivelse af det gamle hus skal forstås negativt, og det giver et dårligt
billede af huset. Ordet flaut betyder at huset er smagløst. Men efter at drengen træder ind i huset,
blomstre ens opfattelse af huset op: ”Mæssingknapperne paa trappegelænderet skinnede meget
stærkere end ellers”
”Blomsterne de voxte nu ligesom de vilde”
Disse ting er altså med til at
give os som læser en opfattelse af noget positivt. At blomsterne vokser som vilde, er et tegn på at
der er liv i huset. Det giver os endnu en, kontrast til hvordan huset blev beskrevet forinden. At vi får
denne beskrivelse efter at drengen er trådt ind i huset, er med til at belyse hvor god drengen er. Det
er ikke kun blomsterne som giver os indtrykket af liv. Pludselig vågner alle møblerne op, væggene
snakker, stolene snakker og urtepotterne snakker. Drengen er nysgerrig og derfor spørger han den
gamle mand, hvem kvinden på maleriet er. Selvom drengen er godhjertet som tidligere skrevet,
viser han også kynisme i teksten. Han hjælper og tænker meget på den gamle mand, så derfor viser
han kynisme over for sin tinsoldat, da tinsoldaten siger til drengen at han ikke har det godt hos den
gamle mand. Drengen virker ikke til at blive påvirket over hvad tinsoldaten har sagt til ham, da han
ser hvor glad den gamle mand er: ”Jeg kan ikke holde det ud! Sagde Tinsoldaten, som stod paa
Dragkisten. Her er saa eensomt og saa sørgeligt”
Drengen mener bestemt at tinsoldaten må blive,
og det siger han også til den. Da den gamle mand er i live, er drengen lille og kun et barn. Men da
den gamle mand dør, springer vi langt frem i tiden, og her er den lille dreng voksede op og blevet
stor og dygtig. Han har fået en kone, og de flytter ind i det nye moderne hus, som er blevet bygget
på grunden. Konen graver til slut en plante ned i jorden, men hun stikker sig på noget. Det er den
gamle tinsoldat som hun stikker sig på, og den nu unge mand bliver imponeret, han mindes nu den
H.C. Andersen, Det gamle Huus, Nye Eventyr, andet bind, anden samling, 1848: Linje 57-64
Ibid..: Linje 18-25
Ibid..: Linje 72-74
Ibid..: Linje 94-95
Ibid..: Linje 165-167