Studiekompasset.dkKlasse: STX 1.g · Fag: Dansk A
DOMMEN
en analytisk gennemgang
Indholdsfortegnelse
Indledning! 3
Handlingsreferat! 3
Analyse! 3
Fortolkning! 6
Perspektivering! 7
Konklusion! 8
side 2 af 8
INDLEDNING
Jeg vil i min analyse af Franz Kafkas “Dommen” navnligt lægge vægt på sønnens
frigørelse fra faderen i giftermålet, og hvordan Kafka skildrer dette. Mit hovedspørgsmål vil
derfor være: Hvordan skildrer Franz Kafka sønnens frigørelse fra faderen? For at jeg kan
løse min problemformulering, må jeg først og fremmest analysere teksten for at få en
grundlæggende forståelse for tekstens indhold. Derefter vil jeg fortolke den og
perspektivere til Franz Kafkas brev til sin fader “Kære far, forstå mig ret…”, som jeg også
bruger som sekundær litteratur. Det gør jeg, fordi hovedtemaet i “Dommen” er netop fader-
søn forholdet. Grunden til, at jeg valgte at arbejde med “Dommen”, er fordi jeg lige har
afsluttet “Processen” af samme forfatter og nu er blevet bidt af Kafka.
HANDLINGSREFERAT
Georg Bendemann bor, selvom han er voksen, alene med sin fader. Han er forlovet med
en velhavende pige, Frieda Brandenfeld, og han har en ven i Rusland, som han
korresponderer med. Han har ikke lyst til at skrive, at han er blevet forlovet, til vennen,
fordi han selv har succes, og det har vennen ikke. Derfor indskrænker han sig. Georg går
ind til sin fader og fortæller ham, at han alligevel informerer sin ven om forlovelsen. Da
faderen hører det spørger han ham: “Har du virkelig denne ven i Petersborg?”. Georg
foreslår faderen at de to bytter værelser af bekymring om faderens velbefindende. Han
lægger ham i seng, og faderen er nu helt rolig. Men så snart han har puttet faderen,
springer faderen op og anklager ham for at holde ham for nar, for at prøve på at dække
ham. Faderen dømmer Georg til druknedøden, og Georg løber ud til floden, hænger sig i
gelænderet og giver langsomt slip, lader sig falde.
ANALYSE
I historien optræder hovedpersonen Georg Bendemann, hans ven i Rusland, Georgs
fader, hans forlovede, Frieda Brandenfeld som de fremtrædende personer.
Georg Bendemann er en “ung handelsmand”
1
. Han er en forretningsmand med succes:
“forretningen (havde) i disse to år udviklet sig helt over forventning, personalet havde han
måttet fordoble, omsætningen var blevet femdoblet, yderligere fremgang forestod uden al
side 3 af 8
1
side 39, l. 2
tvivl.”
2
. Han er forlovet med Freida Brandenfeld, “en pige af velhavende familie”
3
, så også
her har han succes. At han er fuld af succes står som en stor kontrast til hans ven i
Rusland: Vennens forretning, der “for længst syntes at være stagneret (…) Således sled
han sig op i det fremmede til ingen nytte”
4
hans “fuldskæg skjulte kun dårligt det (…)
velkendte ansigt, hvis gule hudfarve syntes at tyde på en fremadskridende sygdom”
5
.
Vennen er både syg og fattig, samtidig er han fastlåst i Rusland, fordi “de usikre politiske
forhold i Rusland (…) ikke tillod en lille forretningsmand (…) det korteste fravær”
6
.
Forholdet mellem Georg og vennen er derfor både rent geografisk, venskabeligt og hvad
status angår et distanceret forhold. Georg vil nemlig hellere skrive om ligegyldige
hændelser, end han vil forklare forholdene om sin forlovelse og succes: “Således
indskrænkede Georg sig til kun at skrive om betydningsløse hændelser til vennen”
7
“Men
Georg ville meget hellere skrive den slags ting til ham, end han ville tilstå, at han selv for
en måned siden havde forlovet sig med en frøken Frieda”
8
.
Georg beskriver sig selv som “ret lykkelig”
8
i sit forhold med Frieda. Han tager hensyn til
hende, hvilket ses, da hun nævner, hvordan det sårer hende, at vennen ikke kommer med
til bryllupet: “Og når hun så nåede at få fremført: »I grunden sårer det mig dog,« syntes
det ham så ligetil at skrive det hele til vennen.”
9
Frieda er Georgs eneste mulighed for
frigørelse og uafhængighed, idet han gifter sig med hende.
Georgs fader er en gammel mand: “jeg er ikke længere stærk nok, hukommelsen svigter,
jeg har ikke længer blik for alle de mange sager”
10
(i forretningen). To år tilbage døde hans
kone, og det er han stærkt præget af: “vor kære moders død (har) taget mere på mig end
på dig”
11
. I historien er faderen dog enormt dominerende overfor Georg, og da han, ved
hjælp af Frieda, prøver at bryde ud af sin bundethed reagerer faderen: “Du ville dække mig
side 4 af 8
3
side 39, l. 12-14
4
side 39, l. 17-19
5
side 40, l. 27-29
6
side 41 l. 22-23
7
side 41, l. 34-36
8
side 42, l. 31
9
side 42, l. 17-18
10
side 45, l. 1-3
11
side 45, l. 4-5
til, det ved jeg, lille ven, men tildækket, det er jeg endnu ikke. Og er det så mine sidste
kræfter, det er nok til dig, for meget til dig.”
1
Når så Georg undlader at hjælpe faderen
reagerer han således: “Bliv hvor du er, jeg behøver dig ikke! Du tror, du stadig har kraft til
at komme herhen og at du bare holder dig tilbage fordi du vil. Men du ta’r fejl! Jeg er stadig
langt den stærkeste.”
2
Bare det, at faderen dømmer sønnen til at dø, viser jo den enorme
magt han har over sønnen.
Før faderens dødsdom kalder han Georg for “Et uskyldigt barn var du jo ret beset, men
endnu dybere set var du et djævelsk menneske! Og derfor skal du vide: Jeg dømmer dig
nu til døden ved drukning”
3
Denne kommentar får Georg til at løbe ud af døren, og ned til
sit “selvmord” i floden. Dommen, som faderen afgiver, er et billede på hvor meget faderen
påvirker sønnen. Jeg kommer til at tænke på DRs dramaserie “Krønikken”, hvor der er et
lignende fader søn forhold. Faderen, Kaj-Holger, vil ikke acceptere sin søns succes, og det
får ham til at ringe til en af sønnens, Eriks, kommende forretningspartnere og fortælle, at
han er på antabus. Derved mister Erik sit store gennembrud og tager livet af sig selv. Kaj-
Holger dømmer ikke Erik direkte, men hans uvilje mod sønnen dræber ham alligevel.
“Georg var forbavset over, hvor mørkt der var i faderens værelse selv på denne solrige
formiddag. En sådan skygge kastede altså den høje mur, der rejste sig på den anden side
af den mørke gård. Faderen sad ved vinduet i en krog, der var smykket med forskellige
minder om den salige moder, og læste avisen”
4
. Sådan beskrives faderens værelse. Et
mørkt dystert sted, hvor mørket er et tydeligt symbol på den sorg, faderen er efterladt med
efter moderens død. “»Vinduet har du også lukket?« »Jeg vil helst have det sådan.« “
5
.
Faderens værelse står derved i modsætning til sønnens. Faderens vinduer er lukkede, og
næsten intet lys kommer ind.
På trods af at Georg er en fuldvoksen mand bor han alene sammen med sin fader. De to
er meget sammen: “han omgikkes til stadighed sin fader i forretningen, middagsmaden
indtog de på samme tid i en restaurant, om aftenen forsynede hver sig ganske vist efter
behag, dog sad de derefter som oftest, når Georg ikke, som det hyppigst skete, var
side 5 af 8
1
side 47, l. 16-19
2
side 49, l. 7-10
3
side 5, l. 16-20
4
side 43, l. 19-24
5
side 43, l. 34-35
sammen med venner eller nu på det sidste besøgte sin forlovede, endnu en stund, hver
med sin avis i deres fælles dagligstue.”
1
. Men deres forhold er ikke et nært forhold , det er
formelt. Faderen tiltaler endda sin egen søn som “hr. søn”
2
, hvilket bekræfter dette
formelle distancerede forhold. Georg kommer aldrig på hans værelse, de ses
hovedsageligt i forretningen, de går på restaurant istedet for at spise hjemme og når de så
endelig er sammen om andet end forretninger, så sidder de og læser hver deres avis.
Noget meget typisk for Kafka er hans meget absurde måde at skrive på. Alt er skrevet
billedligt, man kan sige, at det ydre udtrykker det indre. Specielt i beskrivelsen af faderens
værelse
3
ses det tydeligt, hvordan det ydre udtrykker det indre.
Hvis vi kigger på selve dommen i novellen, beskriver Kafka hvordan faderen, på baggrund
af formodninger, dømmer Georg til døden. Det giver ingen mening, hvis ikke man tolker
det. På den måde gør Kafka historien eviggyldig, og den kan ramme alle sønner og fædre.
Et typisk træk for Kafka, er desuden at hans historier er meget destruktive, det ender oftest
med døden.
4
Selve tematikken i novellen er helt klart sønnens frigørelse fra faderen ved giftermålet,
men i Kafkas novelle fejler dette forsøg, som følgende citat illustrerer: “»fordi hun (hans
forlovede) har løftet op i skørterne sådan og sådan og sådan, har du nærmet dig hende,
og for uforstyrret at kunne tilfredstille dig hos hende, har du skændet vor moders minde,
svigtet din ven og puttet din far i seng for at forhindre ham i at røre sig. Men kan han røre
sig eller kan han ikke?«
Og han stod helt frit og svingede med benene.”
5
. Faderen er stadig stærkest; Han kan
røre sig!
FORTOLKNING
Georgs forhold til faderen beskrives ikke direkte i historien, men Kafka giver nogle hints
om det: “Du er i denne sag kommet til mig for at rådføre dig med mig. Det tjener dig
! side 6 af 8
1
side 43, l.12-18
2
side 47, l. 12
3
side 43, l. 19-24
4
Bla. Kafkas “Processen” beskriver hvordan vi alle er skyldige, og hovedpersonen Josef K. bliver netop
dømt til døden til sidst. Yderligere kan “Forvandlingen” nævnes, hvor hovedpersonen vågner op og er en
bille, han bliver udstødt og ender med at dø.
5
side 48, l. 8-13
utvivlsomt til ære.”
1
. Georg går ind til sin fader, for at fortælle ham sin intention om
alligevel at sende brevet om sin forlovelse. Georg er en fuldvoksen mand. Han har et
arbejde, han har succes, hvorfor rådfører han sig så med sin fader om sådan en bagatel?
Georg er i virkeligheden stadig bundet til sin fader og har endnu ikke frigjort sig. Den
konflikt, der beskrives i “Dommen” starter med, at Georg vil gifte sig. Hans forlovede siger
til ham, at det sårer hende, at vennen ikke må få at vide, at de skal giftes. Så vennen er
faktisk en forhindring for ægteskabet. Georg skal gøre op med vennen (sig selv) før han
kan gifte sig.
Jeg opfatter vennen og Georg som to sider af samme person. Georg og vennen er
hinandens modsætning: Georgs karriere blomstrer, mens vennens forretning langsomt
stagnerer. Georg er forlovet med Frieda, mens vennen lever alene, ensom og isoleret fra
alle andre. Jeg forestiller mig, at han i barndommen, aldrig har fået faderens accept, og at
han derfor “skabte” vennen i Rusland. Derfor kan faderen både sige at vennen ikke
eksisterer, og at han alligevel kender vennen som sin egen søn: “Vist kender jeg din ven.
Det ville være en søn efter mit hjerte. Og derfor har du også bedraget ham gennem
årene.”
2
. Yderligere giver det også mere mening når Frieda siger, at det sårer hende, at
hun ikke kommer til at kende vennen. Hun kan ikke leve med, at hun aldrig kommer til at
kende den anden halvdel af ham.
Georg og faderen lever i det samme hus, der igen tydeliggører Georgs bundethed til
faderen. Georgs værelse er lyst, og han sidder oplyst af solen og kigger ud af vinduet.
Vinduet kunne symbolisere virkeligheden, og fortælle, at han er oplyst. Faderen sidder vel
at mærke også ved vinduet, men det er et lukket vindue, og hele hans tilværelse er
dækket af sorgens mørke, den høje mur dækker for udsynet til virkeligheden, selvom
solen skinner.
PERSPEKTIVERING
Kafkas eget forhold til sin fader minder i høj grad om Gerogs forhold til sin fader. I et brev
til sin fader, senere udgivet som bog, “Kære far, forstå mig ret…” giver han udtryk for
hvordan “Ægteskabet er uden tvivl garanti for den skarpeste selvbefrielse og
uafhængighed (…) Jeg ville være dig (faderen) jævnbyrdig”
3
. Tanken om ægteskabet
optog ham meget. En ting at bemærke er også, at Frieda Brandenfeld deler forbogstaver
side 7 af 8
1
side 44, l. 29-30
2
side 47, l. 19-21
3
“Kære Far, forstå mig ret…” side 75, l. 11-12 + 15
med Kafkas forlovede Felice Bauer, med hvem han var forlovet to gange, uden det førte til
ægteskab; han blev aldrig gift. Kafka længtes selv efter frigørelse fra sin fader, og den var
for ham kun opnåelig i ægteskabet. Det formelle forhold til faderen som Georg havde,
deler Kafka også. I sit brev til faderen beskriver han det således: “Ophidsende var også de
tilrettevisninger hvor man blev behandlet som tredje person, altså ikke engang skønnet
værdig til din vrede tiltale”
1
.
Kafka skriver endda i sit brev til faderen: “Mit skriveri handlede om dig, deri klagede jeg jo
kun, hvad jeg ikke kunne klage ved dit bryst. Det var en afsked med dig, som jeg med vilje
trak i langdrag, nok var den fremtvunget af dig, men forløb i den af mig bestemte retning”
2
.
KONKLUSION
Det Kafka beskriver i “Dommen” er, hvor stor magt faderrollen kan have over sønnen.
Georg bliver undertrykt og stærkt hæmmet af sin faders bånd på ham, og hans kamp imod
det udløser dommen over ham, døden. Kafka beskriver hele forløbet med sin
karakteristiske absurde tekst. Derudover kan jeg konkludere, at Kafka helt klart drager
paralleller til sit eget forhold til sin fader.
KILDEMATERIALE
Primær litteratur:
•
Kafka, Franz: Dommen, Gyldendal, 1998
Sekundær litteratur:
•
Kafka, Franz: Kære Far, forstå mig ret…, Gyldendal, 1999
•
Bennike, Solveig, Nyborg, Lisbeth & Trangbæk, Mette: Faglige forbindelser, DLF, 2005
side 8 af 8
1
“Kære far, forstå mig ret…” side 35, l. 9-12
2
“Kære far, forstå mig ret…” side 61