[navn fjernet] Dansk stil 27. januar 2009
STX 2.g
1
Ude og hjemme
I 1972 debuterede den danske forfatter Holger Drachmann med digtsamlingen ”Digte”,
som blev hans gennembrud. Samlingen indeholder en række politisk- revolutionære digte
skrevet under indtryk af Pariserkommunen. I digtsamlingen tager han realismens
problemer op, og er en mand som ikke vil lade sig binde af det borgerlige livs regler og
konventioner, og derfor betragtes Holger Drachmann som en af det moderne
gennembruds ledende mænd. I digtsamlingen indgår digtet Ude og hjemme, der sætter
den romantiske traditionelle skrivestil op mod den opgørende moderne lyrik.
Ude og hjemme er et digt, der skelner mellem romantikken og det moderne gennembrud.
Temaet opstår i dette digt som et modsætningsforhold, da han sammenligner naturens
kraftige uvejr op imod hjemmets trygge rammer og problemløse hverdag. Dette er netop
beskrivelsen på forskellen mellem romantikkens - og det moderne gennembruds måde at
beskrive et miljø.
Digtet består syv strofer, der er harmonisk opstillet. Der er otte vers i hver, som alle har
samme form af rim, a b a b c d c d. I 1., 3., 5., og 7. strofe er digtets ”ude” beskrevet,
mens digtets ”hjemme” er beskrevet i 2., 4., 6. strofe. I ”Ude” kommer naturalismen og
den moderne virkelighed til udtryk, som er kontrast til ”hjemmets” romantiske
livsfølelse. Der er ikke et egentligt handlingsforløb i digtet, men nærmere en række
beskrivelser af forfatterens iagttagelser af naturens selvvilje og romantikkens opstillede
perfektionisme.
Digtets indre komposition består af skift mellem ude og hjemme, hvor fokusset skiftevis
flyttes. Dette medfører også skift i læserens indre stemning og syn på digtet. I ude
stroferne er et uvejr beskrevet. Han bruger virkelighedsnære synonymer såsom
”fugleskræmsel” og ”lig” og bruger ord som fx: ”kragesjælen” til at beskrive det gamle. I
2. strofe slår Drachmann over i overfladisk hygge, som består af hjemmeidyl. I 3. strofe
hopper forfatteren igen over i realismen, men tager nu fat i kirken og ordensmagten. Han
hylder ikke kirken og præstegården, som man ville have gjort i romantikken, men
[navn fjernet] Dansk stil 27. januar 2009
2
fortæller derimod oprørsk at ”præstegaardstaget blev revet i stykker”
1
. I strofe 6 og 7
bliver digtet afsluttet. Som afslutning dør romantikken: ”Men desværre, den lille
krepered.”
2
Og det moderne gennembrud fødes: “Den nye Forløser fødes”
3
.
Forfatteren har valgt at første og sidste strofe skal omhandle ude. Dette gør, at læseren
netop er opmærksom på ude delen, hvilket har været hans mening. Han er en tydelig
tilhænger af det moderne, samtidig med at han vil gøre læseren opmærksom på et opgør
med f.eks. kristendommens regler ex: ”Og Præsten blev kastet i Kjole sort, Mod et
Plankeværk, som var tjæret” Hvor han provokerer romantikkens lyrik. Til at provokere
romantikkens overglade syn, har Drachmann brugt ironi til at beskrive hjemmet. Ex:
”Der var Diskussion over dannede Temaer, Der var Valg mellem Hare- og Dyresteg”
4
.
Her bruger han ordet dannede til at beskrive det ironiske situation, da en diskussion over
noget så lige gyldigt ikke er dannet. I alle af hjemmets strofer er en ironisk indvending.
Digtet er en skildring af et sanse-, følelses- og tankemæssig oplevelse, der formår at
udtrykke et øjebliksbillede af subjektive oplevelser af naturen og hjemmets facade. Til at
udtrykke dette, forbruger han sig af metaforer ex: ”Og fra Havet meldtes Orkaner”
5
.
Havet er for Holger Drachmann et hovedmotiv, som symboliserer det frie, uafhængige
liv. Han bruger også billeder til at skelne de romantiske digtere fra de moderne. Som Fx:
er ”fugleskræmsel paa Pælen” en romantisk digter, mens ”Kragerne” er de moderne
digtere. Kragerne bruger han til at hakke det gamle traditionelle fugleskræmsel ned. Til
beskrivelse af digtets fysiske miljø benytter Drachmann sig også af metaforer og
besjælinger, som er med til at gøre teksten levende. Ex: ”Buskene svajed som flagrende
Faner, I skoven styrted de stolteste Træer, Og fra Havet meldtes Orkaner”
6
Dette
illustrere Holger Drachmanns meget detaljerede måde at skrive på. Citatet indeholder en
masse naturbeskrivelser, som desuden formår at personificere dem og give dem en sjæl.
Hele vejen igennem digtet bruger han kontraster. Ude beskriver splittelsen, natur, det
1
Strofe 3, vers 8.
2
Strofe 6, vers 8
3
Strofe 7, vers 4
4
Strofe 2, vers 7-8
5
strofe 3, vers 4
6
strofe 3, vers 2-4
[navn fjernet] Dansk stil 27. januar 2009
3
gamle, uro, opgør med normerne og det ukontrollerede, der har kontrast til hjemmets
harmoni, familietryghed, det vante, det afdæmpede, der perfekte og det idylliserede.
I dette digt stiller Holger Drachmann naturen overfor det harmoniske. Han skaber med
sine beskrivelser af naturen kaos og virkelighed. I stedet for at udstille naturen som noget
perfekt, viser han, at naturen har sin egen vilje. ”Ude var der saa streng en Dyst, Uvejret
tog sine Tag med Skoven, Stormen peb, saa det var en Lyst, Og leged Tagfat med
Voven”.
7
”Ude var der så vild en Krig”,
8
Ude var det en Kampens Dag”,
9
”flagrende
Faner”, ”..paa krigerisk Vis”, ”Ude blæstes der lydt: Allarm!”. Disse metaforer er
associationer om krig, som er rettet mod romantikkens udstillede hverdag. I strofe 6, hvor
hjemmet er beskrevet, afsluttes strofen med et barn der dør. Han lukker det dårlige ude
ved kun at nævne det i et enkelte vers. Det er her hans mening, at vise hvordan
romantikken lukker af for det negative og udstiller en falsk verden. Når han beskriver ude
skriver han i et vildt sprog, mens hjemmesproget er mere idyllisk og kunne egentlig
synges.
I digtet er der ingen indlysende fortæller, men alligevel afsløres hans eksistens. Han
udtrykker sine oplevelser af ude og hjemme, samtidig med at han afslører sine holdning
ved hjælp af en ironisk fortælling af hjemmet og at udstille et ude, der ved hjælp af
naturen, går sine egne veje. Holger Drachmann skrev dette digt i overgangen fra
romantikken til det moderne gennembrud. Han var til hænger af det moderne
gennembrud, og det var med dette digt, hans mening at vise at naturen ikke altid var som
romantikere gerne ville se den. Han bruger naturen til at forme miljøet på en sådan måde,
at den bliver troværdig i stedet for udstillet.
At Holger Drachmann på denne tid vælger at skrive et sådan digt, er for at gøre opgør
med romantikkens stolthed og overidylliserede udstilling af hverdagen. Han vil skelne
mellem de to perioder og gøre opmærksom på at det realistiske også skal ses. Han bruger
naturalismen til at udtrykke dette, da man på denne tid går fra at mennesket af styret af
7
Strofe 1, vers 1-4
8
Strofe 1, vers 5
9
Strofe 3, vers 5
[navn fjernet] Dansk stil 27. januar 2009
4
sjælelige kræfter til en mere materialistisk opfattelse. Her er mennesket styret af
biologiske, psykologiske og økonomiske love. Fra en mere åndrig opfattelse af livet,
kommer der med naturalismen en mere mekanisk opfattelse, hvor sjælen i stedet opfattes
som en proces: ”Tonerne elektriserede Sjælen”
10
Holger Drachmann har opstillet to helt forskellige verdner, for at gøre os opmærksomme
på, at selvom harmonien hersker et sted, kan kaos og undergang eksistere på samme tid. I
romantikken ligger man skjul på problemerne, mens Drachmann sætter problemer under
debat og gør op med kirkens love og regler. Han vil med dette forsone de to forskellige
verdener og udvide vores horisont. ”Ude blæstes der lydt: Allarm! Det var, som skulde en
Verden ødes, Og som skulde fra selve Naturens Barm Den nye Forløser fødes... og jeg
rev den bulede Hat fra sin Knag Og sprang gennem Hjemmets klinede Rude; Jeg hørte
dem skælde paa min Bag, Men- Jeg stod nu en Gang der ude.”
11
Med dette citat forsoner
han mennesket og naturen. Fortælleren ændre sin synsvinkel ved at sige ”jeg” og bliver
til en eksplicit fortæller. Her tilkendegiver han sig selv som den egentlige fortæller, der
udtrykker sine egentlige meninger.
10
Strofe 4, vers 2
11
Strofe 3