
[navn fjernet] Dansk stil 27. januar 2009
gamle, uro, opgør med normerne og det ukontrollerede, der har kontrast til hjemmets
harmoni, familietryghed, det vante, det afdæmpede, der perfekte og det idylliserede.
I dette digt stiller Holger Drachmann naturen overfor det harmoniske. Han skaber med
sine beskrivelser af naturen kaos og virkelighed. I stedet for at udstille naturen som noget
perfekt, viser han, at naturen har sin egen vilje. ”Ude var der saa streng en Dyst, Uvejret
tog sine Tag med Skoven, Stormen peb, saa det var en Lyst, Og leged Tagfat med
Voven”.
7
”Ude var der så vild en Krig”,
8
Ude var det en Kampens Dag”,
9
”flagrende
Faner”, ”..paa krigerisk Vis”, ”Ude blæstes der lydt: Allarm!”. Disse metaforer er
associationer om krig, som er rettet mod romantikkens udstillede hverdag. I strofe 6, hvor
hjemmet er beskrevet, afsluttes strofen med et barn der dør. Han lukker det dårlige ude
ved kun at nævne det i et enkelte vers. Det er her hans mening, at vise hvordan
romantikken lukker af for det negative og udstiller en falsk verden. Når han beskriver ude
skriver han i et vildt sprog, mens hjemmesproget er mere idyllisk og kunne egentlig
synges.
I digtet er der ingen indlysende fortæller, men alligevel afsløres hans eksistens. Han
udtrykker sine oplevelser af ude og hjemme, samtidig med at han afslører sine holdning
ved hjælp af en ironisk fortælling af hjemmet og at udstille et ude, der ved hjælp af
naturen, går sine egne veje. Holger Drachmann skrev dette digt i overgangen fra
romantikken til det moderne gennembrud. Han var til hænger af det moderne
gennembrud, og det var med dette digt, hans mening at vise at naturen ikke altid var som
romantikere gerne ville se den. Han bruger naturen til at forme miljøet på en sådan måde,
at den bliver troværdig i stedet for udstillet.
At Holger Drachmann på denne tid vælger at skrive et sådan digt, er for at gøre opgør
med romantikkens stolthed og overidylliserede udstilling af hverdagen. Han vil skelne
mellem de to perioder og gøre opmærksom på at det realistiske også skal ses. Han bruger
naturalismen til at udtrykke dette, da man på denne tid går fra at mennesket af styret af
7
Strofe 1, vers 1-4
8
Strofe 1, vers 5
9
Strofe 3, vers 5