Dansk A HHX – Skriftlig eksamen – 16. december 2016 – Opgave 3
Void
En stor og traumatisk del af livet er, når man mister nogen eller noget, som man har kært. Måske derfor er
tab blevet behandlet i adskillige tekster gennem tiden. Helt tilbage i oldtidens Grækenland satte Euripides
fokus på tabet med værket ”Medea”, og op gennem tiden er tendensen fortsat. I 1595 var det William
Shakespeare, der satte fokus på det tragiske tab i ”Romeo og Julie”, og igen i 2017 fulgte Naja Marie Aidt
trop med ”Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage”. Disse værker sætter fokus på den sorg, man
oplever i forbindelse med et tab, hvad enten tabet er til døden, eller der er tale om tabet af livet, som man
kender det. Men hvordan opleves tabet på afstand, når smerten er mere end blot et par dage gammel?
Dette spørgsmål forsøger Milad Alami og Aygul Bakanova at besvare med kortfilmen ”Void” fra 2014.
”Void” foregår på en færge på vej til Bornholm. Daniel og Amir falder i snak, efter at Amir har virket
HHX 3. år
Sent på aftenen forsøger Daniel at få Amir til at tage med ned i kahytten, for at Amir kan have sex med
Daniels kone. Konen er angiveligt i kahytten. Amir lader sig modvilligt overtale, men da de kommer ned i
kahytten, er der ingen hustru at finde. Det går op for Amir, at Daniels kone ikke er på færgen, og Daniel
begynder at græde.
Kortfilmen starter med at vise en sort skærm (00:40). Mens seeren kun ser det sorte, høres lyden af færgen
og måger. Miljøet i ”Void” opleves altså med hørelsen, inden den konkrete lokalitet afsløres. Lyden af
færgen er høj og giver en dyster stemning til filmen. Ved at lade filmen udspille sig på en færge, sikrer
instruktørerne sig, at miljøet er meget indskrænket. Færgen er midt på havet og er dermed helt isoleret.
Sammen med de høje lyde giver det en klaustrofobisk følelse hos seeren, der bliver opmærksom på, at der
ikke er nogen vej væk fra færgen. Da billedet af Daniel på dækket toner frem på skærmen, er billedet stadig
mørkt. Det bidrager til den dystre stemning og understøtter altså lyden. Selv inde på færgen er billederne
mørke. Det bevirker, at ansigterne på Daniel og Amir træder frem, og seeren lægger ekstra mærke til deres
ansigtsudtryk. Samlet set skaber færgen dermed et mørkt og anspændt miljø, som giver seeren
fornemmelsen af, at der er fare på færde.
”Void” er bygget kronologisk op og viser begivenhederne i den rækkefølge, de foregår i. Der benyttes
langsom kontinuitetsklipning, der medfører, at seeren kun sjældent lægger mærke til, at der klippes. På den
måde skabes en troværdig og realistisk kortfilm. Kun to gange får seeren oplevelsen af, at klippene springer
mere end et par minutter i den fortalte tid. Det sker, da Daniel og Amir går fra at sidde ved et bord til at
spille på færgens spillemaskiner (07:29), og igen da de har bevæget sig fra spillemaskinen og ud på
Dansk A HHX – Skriftlig eksamen – 16. december 2016 – Opgave 3
toiletterne (07:40). Scenen i midten, 7:29-40, adskiller sig fra filmens resterende scener på flere punkter.
Modsat de andre scener, er den meget kort. Det medfører, at de øvrige scener fremstår mere realistiske,
hvorimod den korte scene kommer til at ligne en drøm eller et minde. Den efterfølgende scene på toilettet
starter med et nærbillede af Daniels ansigt, mens han stirrer ud i luften. Derved kan den korte scene ses
som en del af Daniels tilbageblik på aftenen. Derudover skiller den korte scene sig ud ved ikke at være mørk
i farverne, den er i stedet rødt belyst. Røde farver kan symbolisere fare, og den røde scene kan dermed
betyde, at konflikten eller problemstillingen i filmen nu trappes op. Den røde scene passer dermed ind i
filmens plot, fordi Daniels mørke sind primært kommer til udtryk, efter den korte, røde scene har udspillet
sig. Scenen deler altså ”Void” op i to dele. Den første del, hvor Daniel og Amir lærer hinanden at kende, og
hvor seeren endnu ikke kender til Daniels sindstilstand, og den anden del, hvor Daniels sande situation
langsomt kommer til udtryk. Umiddelbart efter den 11 sekunders lange scene spørger Daniel, om Amir vil
med ned i kahytten til hans kone. Derfra opdager Amir sandheden om Daniel. Den røde scene kan derfor
også ses som point of no return eller et varsel om, at plottet nu tager en drejning.
Selvom Amir og seeren opdager Daniels sindstilstand efter den røde scene, oplyses det på intet tidspunkt,
hvem Daniel egentlig er, eller hvad der er sket med ham og hans kone. Eksempelvis får seeren ingen
baggrundsinformation om Daniel, og hans familieforhold, profession og sociale status er ukendt. Det
eneste, som fremstår sikkert, er, at Daniel har, eller har haft, en kone, og at han tit tager færgen til
Bornholm. Det kommer til udtryk, da han siger, at færgen er meget stille på den pågældende aften, men
”om sommeren er der helt vildt gang i den” (02:53). I starten af ”Void” virker Daniel som en normal mand,
der tager kontakt til Amir for at slå tiden på færgen ihjel. Dog får seeren gennem kortfilmen større og større
indblik i, hvad der gemmer sig under overfladen. Fornemmelsen starter allerede, da Daniel og Amir snakker
sammen for første gang. Den kommer dog ikke på baggrund af noget, som Daniel siger, men i stedet fordi
den reallyd, der er på færgen, er skruet så højt op, at den kommer til at virke som en effektlyd. Lyden
skaber altså en speciel stemning omkring Daniel. Indtrykket af at noget er galt, bekræftes senere, da vi ser
et nærbillede af Daniel på toilettet, stirrende tomt ud i luften (07:40). Igen skabes indtrykket ikke af en
handling eller en udtalelse, men i stedet af et filmisk virkemiddel, der fremhæver hans følelser. Havde
beskæringen i scenen været anderledes, så Daniels ansigt ikke havde været i fokus, havde seeren ikke fået
samme indblik i hans psyke.
Daniels personlighed og historie kommer dog også indirekte til udtryk gennem Daniels udtalelser. F.eks.
taler han primært om sin kone i datid og før nutid i den sidste del af filmen. Da Daniel spørger Amir, om han
vil ned i kahytten til konen, siger Daniel, at de ”(…) har gjort det masser af gange. Hun elskede det” (10:15).
Ved at bruge ordet ”elske” i datid, viser han, at han selv er klar over, at konen ikke er på færgen, og at den
Dansk A HHX – Skriftlig eksamen – 16. december 2016 – Opgave 3
leg, som de sandsynligvis plejede at lege, nu er fortid. Daniel viser et billede af sin kone til Amir da de stadig
sidder og drikker alkohol, og Amir giver Daniel ret i, at hun er smuk. Efter dette kigger Daniel på billedet, og
siger så: ”Jeg kan godt lide denne her færge” (06:22). Det virker umiddelbart som et bizart emneskift, men
sammenholdt med, at Daniel og konen sandsynligvis plejede at lege en leg med folk som Amir på færgen,
kan udtalelsen tolkes sådan, at han er på færgen for at mindes sin kone. Færgen var noget specielt, de
havde sammen, og nu prøver han at genopleve dette.
Stemningen som skabes i ”Void” er meget vekslende. De mørke scener og brugen af lyden fra færgen
skaber en fornemmelse af fare. Denne fornemmelse understøttes af de lange klip og nærbilleder, der giver
seeren mulighed for at se Daniels tomme ansigtsudtryk. Seeren har dermed hele tiden en fornemmelse af,
at noget er galt. Dog brydes den dystre stemning af og til af latter. Det sker f.eks. da Daniel afslører, at han
ikke er bøsse (04:34), og når Daniel spørger ind til Amirs ”type” (06:56). Den vekslende stemning viser et af
temaerne i ”Void”, nemlig forholdet mellem en persons overflade og det indre. På overfladen er Daniel helt
almindelig. Man har fornemmelsen af, at noget lurer, men denne fornemmelse bliver gang på gang fejet
væk af deres grin. Den positive stemning er altså med til at opretholde Daniels facade overfor Amir.
Facaden krakelerer dog i slutningen af kortfilmen, og Daniels skrøbelige jeg afsløres. I den røde scene siger
Amir til Daniel, at han ”bringer uheld” (07:32). Dette er sagt i forbindelse med deres spil, men kan også
være et symbol på, at Daniel har noget at gøre med hans kones fravær. Sætningen bliver således et udtryk
for Daniels dårlige samvittighed og for ”Void”s hovedtema: tab.
Det er uklart, hvilken form for tab Daniel har været igennem. Seeren ved altså ikke, om han har været ude
for skilsmisse, om hans kone er død, eller om noget helt tredje er hændt. Dog står det klart, at Daniel har
oplevet tabet som traumatiserende, og man kan gisne om, at han føler, at han selv er skyld i tabet. Seeren
kender ikke historien, hvilket kan være et tegn på, at den konkrete hændelse ikke er vigtig for kortfilmens
budskab. I stedet kan hovedformålet med ”Void” være, at sætte fokus på de følelser og den tomhed, som
opstår efter tabet. Titlen understøtter budskabet, da ”Void” er engelsk for ”tomhed” eller ”uden indhold”.
Således bliver kortfilmen et udtryk for en specifik sindstilstand, nemlig følelsen af tomhed eller ”void”.
Milad Alami og Aygul Bakanova viser altså ikke blot seeren et billede af en mand, der har været udsat for
tabet af sin kone, men også den sindsstemning som Daniel befinder sig i. For at understrege stemningen i
filmen benytter de sig af lange klip og nærbilleder, så det er muligt at se hovedpersonens ansigt, samt
mørke billeder og en dyster stemning. Seeren kender ikke omstændighederne for Daniels tab, hvilket
adskiller ”Void” fra andre værker om samme tema, såsom ”Medea” eller ”Har døden taget noget fra dig så
giv det tilbage”. Den specifikke årsag til sorgen er ukendt, og ”Void” tegner ikke et billede af en dramatisk
hændelse. Kortfilmen vil altså ikke vise en specifik fortælling, hvor hovedpersonens liv ændres drastisk, som
Dansk A HHX – Skriftlig eksamen – 16. december 2016 – Opgave 3
i så mange andre litterære værker. Det ses ved, at Daniels karakter ikke ændres i kortfilmen. Hans sande jeg
er nemlig statisk og lurer under overfladen allerede i starten af filmen. I stedet fokuseres der i ”Void” på,
hvordan tomhed føles, og hvad følelsen af tab kan gøre ved et menneske. ”Void” viser altså
sindsstemninger frem for personer og har et budskab om, at mennesker er mere komplicerede, end de ser
ud til at være på overfladen.