
Dansk stil: Analyse og sammenligning af Dronning Magrethes og statminister Lars Løkkes nytårstaler XXX – 28/1-11
Side 3 af 4
en anden, for hvis man nærlæser den nye reform
fra hans parti venstre vil man kunne se flere
interessante ting, for eksempel er det stadig
muligt at få udbetalt sin arbejdsmarkedspension
fem år før pensionsalderen med blot 40% i skat.
Det er tydeligt for en hver at de to taler er helt
forskellige. Dette skyldes blandt andet at
Dronning Magrethe i modsætning til
statsministeren skal holde sig neutral, og derfor
ikke må udtrykke sig politisk.
Hvis vi ser på hvordan de to taler er opbygget,
er der også en stor forskel.
Dronning Magrethes tale er meget velskrevet
med en smuk syntakse med mange ledsætninger
og varieret sprog. Hvorimod at Lars Løkkes tale
mest består af hovedsætninger.
Det er dog også helt forskelligt hvad de to vil
opnå med deres taler. Dronning Magrethes
formål er at evaluere det år, der er gået og
derudfra fortælle folket, hvad hun ønsker af os
alle fremover. Til det gør hun brug af en del
modalverber som udtrykker hvad der er i
fremtiden ''bør'' ske.
Under Lars Løkkes tale hører vi en politiker,
som henvender sig til nationen Danmark i sin
egenskab af fungerende statsminister. Han
bruger mange fremtids bestemmende ord som
for eksempel ''vil'', og han bruger således talen
til at rådgive os om de valg vi står overfor i det
kommende år.
Lars Løkke er meget jordnær i både sit krops-
og talesprog. Statsministeren er os ikke
overlegen, men på niveau med det jævne folk,
og hvis man kigger på ham under talen ligner
han enhver anden mand.
Dronningen derimod har ikke ligeså nemt ved at
jordnær, og kommer dermed til at virke højere
rangeret end os, og selvom hun taler om at ''vi''
alle skal tænke os om, kan det nemt virke som
en øvre magt, der giver en ordre.
Når vi kigger på de to taler og sammenligner
dem, ser vi på appelformerne, og hvordan de
begge to gør brug af dem.
I modsætning til Dronning Magrethe benytter
Lars Løkke en hel del logos. Dette bruges når
han argumentere for sin sag, og ved hjælp af
fagudtryk appellerer han til lytternes fornuft og
logik, dog benytter han ikke for mange svære
ord, da han er bevidst om, at det vil give et
forkert udfald og måske direkte frastøde lytterne.
Både majestæten og statsministeren har en høj
ethos, hvilket får dem til at fremstå som
troværdige personer. Som nævnt tidligere har
begge taler personligt indhold og de stråler
dermed af pathos. Dette appellere til tilhørernes
følelser, og talererne kan bruge det til at skabe
en ønsket stemning.
Når man sammenligner de to taler, er det vigtigt
at tænke over de faste rammer, der er for hver
taler. Endvidere er det også vigtigt at tænke på
hvilke kriterier talererne arbejder under, når
talen skal fremføres.
Statsministerens tale bliver, som de fleste nok
ved, optaget i modsætningen til majestætens tale,
der bliver direkte transmitteret. Dette betyder
selvfølgelig, at der kan opstå fejl undervejs, og
som det er set, kan det ske at dronningen siger et