Dansk stil: Analyse og sammenligning af Dronning Magrethes og statminister Lars Løkkes nytårstaler XXX – 28/1-11
Side 1 af 4
Hvad skal gøres om i 2011?
¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯
STX 2.g
Hvis vi spørger Dronning Magrethe
skal vi alle sammen blive mere
udadvendte og åbne overfor vores
medborgere, men hvis vi spørger
statsminister Lars Løkke Rasmussen
er det afskaffelse af efterlønnen der er
det helt store emne i 2011.
I 1941 holdte majestæten for første gang
nytårstale, og siden 1946 har det også været en
tradition ved hvert årsskifte, at den siddende
statsminister får et kvarters tale tid transmitteret
via landsdækkende radio og senere tv. De to
taler vækker hvert år stor opsigt og kommer ud
til et stort publikum, og interessen er steget
endnu mere i og med, at bookmakerne nu også
har gjort det muligt at sætte penge på, hvad
Dronning Magrethe for eksempel nævner i
hendes tale.
Dronning Magrethe starter sin tale personligt
ved kort at fortælle om hendes minder fra år
2010. Året 2010 var selvfølgelig meget præget
STX 2.g
tilbage på med stor glæde over hvor meget hele
landet hyllede hende.
Men den glade tone bliver straks herefter ændret
til en mere alvorlig.
Som vi alle ved har Danmark i år 2010 været et
land ramt af den økonomiske krise, men hendes
kongelige højhed gør os alle opmærksom på, at
den økonomiske krise har ramt mindre hårdt i
Danmark, da vi har haft velstand og opsparing
at tære på. Hun mener altså at det er
fællesskabet der bærer os frem når tiderne er
hårde. Dette betyder dog ikke, at vi skal læne os
tilbage og bare nyde godt af velstanden. Ifølge
Dronning Magrethe er danskerne nemlig
begyndt at være egoistiske og mistroiske
overfor hinanden. Hun udtrykker hendes
bekymring således:
''Men er der i disse år tegn på, at vi er blevet
mere egoistiske, at vi er blevet tilbøjelige til
først og fremmest at kræve ind og sikre os, at vi
hver især får det, vi selv mener at have krav
på?''
Indirekte opfordrer hun altså danskerne til at
vende tilbage til fællesskabet hvor alt ikke
handlede om dit og mit men om velstand og
hinanden. Hun tydeliggøre dette til sidst i talen
hvor hun opsummere hendes budskab: ''I gode
tider skal vi huske på, at medgang ikke er nogen
selvfølge, og at der altid er nogle, for hvem
hverdagen kan være trang. Når tiderne er dårlige,
skal vi ikke glemme vort gode humør, og at et
smil er med til at bære os gennem hverdagen,
også når den er grå.''
Dronning Magrethe ønsker at vi alle sammen
skal have som nytårsforsæt at være ydmyg
overfor hinanden i fremtiden. Hvilket
Dansk stil: Analyse og sammenligning af Dronning Magrethes og statminister Lars Løkkes nytårstaler XXX – 28/1-11
Side 2 af 4
forhåbentligt vil sikre os et endnu bedre
samfund.
Vores dronning formår både at vinde vores
hjerter ved at fortælle om hendes egne
oplevelser med hendes familie, som
hun gør i starten af talen, men også
ved at tale om soldaterne i
Afghanistan, som må fejre nytår langt
væk.
Selvom hun er i stand til at berøre os,
er hun også i stand til at give os en
kærlig lussing, når hun mener at vi er
på vej ud af kurs.
Lars Løkke gør brug af samme teknik
som Dronning Magrethe brugte til at
fange lytterne, nemlig at starte talen personligt.
Han fortæller om hvordan hans familie flyttede
fra Arbejdernes Andelsboligforening i Vejle til
Græsted, hvor han gik i folkeskole og senere
blev familiens første student.
Lars Løkke taler ligesom Dronning Magrethe
også om det danske fællesskab. Ligeledes mener
Lars Løkke også, at vi ikke bare skal læne os
tilbage og nyde det gode samfund, men aktivt
bidrage til det. Han kommer fra et politisk parti
som ønsker flad skat, og velfærden skal dermed
ikke financierers af de rigeste i samfundet. I
stedet fremlægger han et forslag om afskaffelse
af efterlønnen, som er en velfærdsordning, der
giver mulighed for tilbagetrækning fra
arbejdsmarkedet 5 år før folkepensionsalderen.
Ordningen blev vedtaget i 1979 da man dengang
gerne så, at de ældre trak sig tilbage fra
arbejdsmarkedet og dermed gav plads til de
unge. Den gang blev ordningen lavet for at
sænke ungdomsarbejdsløsheden.
Men Lars Løkke mener altså at tiderne er
ændret, og folk således skal blive så længe på
arbejdsmarkedet som muligt.
En
af
Lar
s
Lø
kke
s
arg
ume
nter
for at
afskaffe efterlønnen lyder således:
''For det første koster efterlønnen 16 milliarder
kroner hvert år. Det svarer til udgifterne til
240.000 folkeskoleelever eller 40.000
plejeboliger eller mere end tre nye
supersygehuse. Om året! Hvert år!''
Lars Løkke gør brug af samme trick som
nazisterne gjorde i 2.verdenskrig.
Det nazisterne gjorde var at lave matematik
opgaver til skolerne, om hvor dyrt det var for
samfundet at passe for eksempel psykiske syge.
På den måde fik nazisterne indirekte de
udvidende elever til at mene at psykiske syge
var dårlige for samfundet og skulle udryddes.
Dog vil Lars
Løkke ikke
afskaffe
efterlønnen
fra en dag til
Dansk stil: Analyse og sammenligning af Dronning Magrethes og statminister Lars Løkkes nytårstaler XXX – 28/1-11
Side 3 af 4
en anden, for hvis man nærlæser den nye reform
fra hans parti venstre vil man kunne se flere
interessante ting, for eksempel er det stadig
muligt at få udbetalt sin arbejdsmarkedspension
fem år før pensionsalderen med blot 40% i skat.
Det er tydeligt for en hver at de to taler er helt
forskellige. Dette skyldes blandt andet at
Dronning Magrethe i modsætning til
statsministeren skal holde sig neutral, og derfor
ikke må udtrykke sig politisk.
Hvis vi ser på hvordan de to taler er opbygget,
er der også en stor forskel.
Dronning Magrethes tale er meget velskrevet
med en smuk syntakse med mange ledsætninger
og varieret sprog. Hvorimod at Lars Løkkes tale
mest består af hovedsætninger.
Det er dog også helt forskelligt hvad de to vil
opnå med deres taler. Dronning Magrethes
formål er at evaluere det år, der er gået og
derudfra fortælle folket, hvad hun ønsker af os
alle fremover. Til det gør hun brug af en del
modalverber som udtrykker hvad der er i
fremtiden ''bør'' ske.
Under Lars Løkkes tale hører vi en politiker,
som henvender sig til nationen Danmark i sin
egenskab af fungerende statsminister. Han
bruger mange fremtids bestemmende ord som
for eksempel ''vil'', og han bruger således talen
til at rådgive os om de valg vi står overfor i det
kommende år.
Lars Løkke er meget jordnær i både sit krops-
og talesprog. Statsministeren er os ikke
overlegen, men på niveau med det jævne folk,
og hvis man kigger på ham under talen ligner
han enhver anden mand.
Dronningen derimod har ikke ligeså nemt ved at
jordnær, og kommer dermed til at virke højere
rangeret end os, og selvom hun taler om at ''vi''
alle skal tænke os om, kan det nemt virke som
en øvre magt, der giver en ordre.
Når vi kigger på de to taler og sammenligner
dem, ser vi på appelformerne, og hvordan de
begge to gør brug af dem.
I modsætning til Dronning Magrethe benytter
Lars Løkke en hel del logos. Dette bruges når
han argumentere for sin sag, og ved hjælp af
fagudtryk appellerer han til lytternes fornuft og
logik, dog benytter han ikke for mange svære
ord, da han er bevidst om, at det vil give et
forkert udfald og måske direkte frastøde lytterne.
Både majestæten og statsministeren har en høj
ethos, hvilket får dem til at fremstå som
troværdige personer. Som nævnt tidligere har
begge taler personligt indhold og de stråler
dermed af pathos. Dette appellere til tilhørernes
følelser, og talererne kan bruge det til at skabe
en ønsket stemning.
Når man sammenligner de to taler, er det vigtigt
at tænke over de faste rammer, der er for hver
taler. Endvidere er det også vigtigt at tænke på
hvilke kriterier talererne arbejder under, når
talen skal fremføres.
Statsministerens tale bliver, som de fleste nok
ved, optaget i modsætningen til majestætens tale,
der bliver direkte transmitteret. Dette betyder
selvfølgelig, at der kan opstå fejl undervejs, og
som det er set, kan det ske at dronningen siger et
Dansk stil: Analyse og sammenligning af Dronning Magrethes og statminister Lars Løkkes nytårstaler XXX – 28/1-11
Side 4 af 4
årstal forkert. Endvidere er det også
bemærkelsesværdigt at statsministeren sidder
med sin tale i fysisk form foran sig, selvom han
kan se talen på en skærm. Dette er selvfølgelig
et helt bevidst virkemiddel, og det gør det
nemmere for ham at kigge op hele tiden i
modsætning til Dronning Magrethe, der bliver
nødt til at kigge ned på hendes papir.
Ved årsskiftet var det 39. gang at Dronning
Margrethe holdte nytårstale og kun anden gang
for statsminister Lars Løkke. Tilhørerne, som
også så Lars Løkkes tale ved sidste årsskifte, er
dog vidner til at han har udviklet sig på området
og i modsætning til sidste år, sad han knap så
hængende og foroverbøjet første nytårsdag i år.