Dansk 4. november 2011
Analyse af ”Narret til porno”
Analyse af ”Narret til Porno”
Jeg har set videoklippet ”Narret til porno”, som første gang blev vist i fjernsynet på TV d. 5.
september 2006
1
. Efter at have set dette klip vil jeg nu analysere det, hvor jeg blandt andet
kommer ind på, hvordan man netop kan se, at dette videoklip har tilhører genren dokumen-
tar, og hvilken slags dokumentar det er.
Spørgsmålet er så, hvad er en dokumentar? At dokumentere betyder at bevise, og en doku-
mentarisk film består af scener fra det virkelige liv
2
- det vil sige, at der bliver taget udgangs-
punkt i det virkelig liv, men hvor der bliver iscenesat og gengivet. For at vise at dette er en
dokumentar, vil jeg bruge lede efter nogle bestemte faktakoder
3
. Disse faktakoder er med til
at tydeliggøre, hvad en dokumentar er. I ”Narret til Porno” er der f.eks. en sand historie, det er
et autentisk miljø og autentiske personer. Autentisk betyder, at det er virkelige mennesker og
miljøer, der bliver brugt, det er ikke kulisser, som man bliver nødt til at sætte op. Måden, vi
kan se, det er et autentisk miljø på, er ved, at vi f.eks skriv forkortelser ud. i starten af klippet
kan se, han hvem??kommer gående fra en legeplads, eller vi kan høre og se biler køre forbi
4
-
et sted, jeg synes, det er meget vigtig, er, når de møder Rudy Frederiksen for første gang – lige
da de skal køre efter ham, filmer man med vilje ud af vinduet på skiltet Herning. De bruger det
næsten som et bevis på, at de har været der. Det er også de rigtige mennesker, der bliver vist –
som eksempel kan vi bruge Rudy Frederiksen. Han er jo hovedpersonen i dette klip, og vi får
set ham. Alt dette er korrekt. Men havde du i starten lige forklaret kort, hvad afsnittet drejer
sig om og hvem nøglepersonerne er, så havde ovenstående ikke virket så indforstået. Kan du
se det?
Der er også andre faktakoder, som at det er en sand historie og (næsten) ingen tilbagehol-
delse af viden – selvfølgelig er næsten ikke godt nok, men jeg synes ikke, at der er noget tilba-
geholdelse af viden, da vi følger dem udspionere Rudy, og vi får lov til at se klippene fra det
skjulte kamera. Er det MULIGT ikke at tilbageholde viden om en sag? Ved vi for eksempel no-
get fra RF’s side? Eller hvem muldvarpen er?Vi starter udseendelsen med, at der bliver fortalt,
at Rudy Frederiksen mistænkes for at have sex med mindre årige – dette bliver så bekræftet
1
http://programmer.tv2.dk/operationx/article.php/id-:2006-tilbageblik.html
2
Horsbøl, Gitte og Harboe, Jette Meldgaard, ”den iscenesatte virkelighed. Fra nyheder til reality”, Systime, 1. Uga.,
3. Opl., 2005, side 59
3
Ibid. S. 60
4
http://www.youtube.com/watch?v=kmOspuXrFp0 , 2 minutter og 10 sekunder.
Dansk 4. november 2011
Analyse af ”Narret til porno”
allerede i starten af klippet, hvor der kommer små mellemklip ind af Rudy Frederiksen – som
f.eks. da Rudy viser, hvordan Operation Xs muldvarp skal have sex med ham. Jeg sætter allige-
vel spørgsmålstegn ved denne kode, da der også kommer censurering og forvrængede stem-
mer med ind i klippet
5
, men der er ingen censurering eller forvrængede stemmer på Rudy,
hvilket, jeg synes, er det vigtigste, da han er hovedpersonen i dette klip.fint
Der er også andre faktakoder, som ikke bliver overholdt. Hvis vores klip skulle følge koder-
ne, skulle den bl.a. være kronologisk opbygget, men det vil jeg påstå, at dette klip ikke er. Der
er f.eks. klip fra sidste uges udsendelse, fint som fortæller de nye seere, hvad udsendelsen
handler om, og hvis vi f.eks. tager starten, kommer der allerede brud i rækkefølgen – der
kommer små klip ind af Rudy Frederiksen, der rent faktisk først burde komme senere. De her
klip prøver at fange seerens opmærksomhed for at fortælle dem, at hvis man bliver hængende
på kanalen og følger med, vil der ske noget meget spændende. Dette vil også kaldes for brug af
filmske virkemidler. Filmiske virkemidler er f.eks skriv ud., når der kommer baggrundsmusik,
falsk lys, overgange mmskriv ud. Alt dette er med til at fortælle os, hvilket situation og stem-
ning vi er i. I dette klip er filmiske virkemidler højt prioriteret. Hvis vi igen tager fra starten,
hvor vi ser Morten Spiegelhauer, vores vært, som kommer gående hen mod kameraet. Det er
helt mørkt, men der er lige lidt lys på selve legepladsen. I baggrunden har vi noget mystisk
musik, som skaber denne gådefulde og dramatiske stemning. Senere kommer han ind på et
værelse, hvor han sidder foran en computer og fortæller, hvor farligt internet-verdenen kan
være. For at det ikke skal være kedeligt at høre på, er baggrunden helt mørk, der er kun lys på
hans ansigt, og musikken spiller nu hurtigere end før – alt dette giver jo den enkle seer den
følelse, at internet-verdenen faktisk er et farligt sted. Dette hypnotiserer seeren, uden man
egentlig bemærker det. Filmske virkemidler, subjektivering og identifikationsskabelse hører
til under fiktionskoderne. Jep. Her kunne du eventuelt have konkluderet, at der er tale om en
subjektivering i Operation X – narret…
Man siger, det er i den reneste form for dokumentar, hvor faktakoderne er mest domineren-
de.
6
Grunden til dette er, at en dokumentar tager udgangspunkt i det virkelige liv, og i det vir-
kelige liv har vi hverken musik eller lys til at fortælle os, hvilken situation vi befinder os i. Nu
til dags er det mere reglen, end det er undtagelsen, at faktakoderne blandes sammen med fik-
5
Ibid. 4 minutter og 36 sekunder til og med 6 minutter og 14 sekunder.
6
Horsbøl, Gitte og Harboe, Jette Meldgaard, ”den iscenesatte virkelighed. Fra nyheder til reality”, Systime, 1. Uga.,
3. Opl., 2005, side 60
Dansk 4. november 2011
Analyse af ”Narret til porno”
tionskoderne – det er blevet mere normalt, at udsendelserne prøver at skabe identifikation,
empati og spænding.
Under selve genren dokumentar har vi også to grundtyper: den observerende og den dybdebo-
rende.
Som det ligger i ordet, er den dybdeborende den mere grundige grundtype. Her går man næ-
sten helt under huden på hovedpersonerne, hvilket gør, at man kan skabe empati og identifi-
kationsskabelse, hvor at man hos den observerende har en ”flue på væggen” og en mere over-
fladisk fortælling. ”Narret til porno”, vil jeg helt klart sige, er en dybdeborende dokumentar.
Den skal nemlig være målrettet
7
. Vi har en journalist, som næsten opfører sig som en detek-
tiv. Han undersøger denne her sag meget grundigt, og vi er med til at se hans research. Vi ser
bl.a. et interviewklip fra forrige udsendelse med nogle ofre, og vi ser et kort klip, hvor han in-
terviewer en anonym pige. Dette gør det til en eksplicit fortæller. En eksplicit fortæller bety-
der, at det er værten/journalisten, som fortæller os udsendelsen. Vi seere sidder i Spiegel-
hauers tog, og han fører an. Det modsatte af eksplicit er så implicit. Her er fortælleren ikke
direkte til stede, og man skal føre sig selv frem i udsendelsen. Dette gør altså udsendelsen til
en eksplicit/alvidende fortæller, som kender alle vinklerne, og som fremlægger det til os på en
fangende måde, så det bliver interessant.
8
Udover direkte tale så har vi også et virkemiddel,
som kaldes for voice over med i klippet. Voice over betyder, at en stemme kører over klippen-
de, så vi kan følge med, og vide hvad der sker. Så selvom der ikke er nogen direkte fortæller,
farer vi ikke helt vild, da voice overen guider os frem, til hvor vi befinder os, eller hvad der
sker.
Der findes også et udtryk indenfor dokumentaren, som kaldes for en dokusoap. En soap har et
melodramatisk indhold, en hovedkonflikt (god – ond) og struktur
9
. ”Narret til porno” er en
dokusoap, fordi den først og fremmest har en hovedkonflikt, hvor formålet er at få det løst, og
den forsætter i flere afsnit, men formålet er det samme – at få afsløret nogle skumle ting. Dette
får os til at se flere afsnit, da det fanger vores interesse og opmærksomhed. Men i modsætning
7
Horsbøl, Gitte og Harboe, Jette Meldgaard, ”den iscenesatte virkelighed. Fra nyheder til reality”, Systime, 1. Uga.,
3. Opl., 2005, side 68
8
Ibid. Side 61
9
Ibid. side 68
Dansk 4. november 2011
Analyse af ”Narret til porno”
til fiktion-soap opklares hovedkonflikten i de fleste tilfælde i afslutningen i udseendelsen. Så
det, der fanger os, er, at vi ved, de i sidste ende vil konfrontere bagmanden.
Problemet med en dokusoap er, at man ofte sammenligner det med fiktion-soap, og derfor
bliver det ikke taget seriøst.
10
Sammenligning med ”Pigen med minkpelsen”
Jeg synes, der er tydelig forskel på disse to dokumentarklip. Hvis vi først tager grundtyperne,
så er ”Pigen med minkpelsen” en observerende dokumentar, fordi den ikke går under huden
på personerne. Det er en ”fluen på væggen”- journalistisk, da der ikke er en direkte fortæller.
Vi ser kun samtalen mellem politiet og pigen, og vi ved ikke, hvad pigen eller politiet føler,
hvor vi til gengæld i ”Narret til porno” både kan mærke hvad journalisten mener og kender til
ofrenes følelser.
Hvis vi så tager faktakoderne, kan vi igen se forskellen. ”Pigen med minkpelsen” opfylder
stort set alle faktakoderne. Det er et autentisk miljø - et hotelværelse og hvor vi kan høre tra-
fikken i baggrunden. Der er autentiske personer – vi har politiet og pigen, dog har vi ikke den
sande bagmand, som de ledte efter. Det er en sand historie, kronologisk rækkefølge, og ingen
subjektivering eller identifikationsskabelse. Det, jeg synes, der er det vigtigste, er de filmske
virkemidler. Forskellen på de to klip er stor - i ”Pigen med minkpelsen” bruges der f.eks. ikke
noget baggrundsmusik eller forskellige niveauer af lys. Metoden, producenterne får deres
opmærksomhed sat på de rigtige mennesker, er via filmvinklerne. Vi ser aldrig selve pigen i
normalt perspektiv, og der er hele tiden fokus på politiets arbejde, hvilket også er det vigtige i
denne udsendelse. Det handler ikke om, at pigen har gjort noget forkert eller ej. Det handler
groft sagt om politiets arbejde.
I ”Narret til porno” kan vi tydelig se, at den er subjektiv, da vi allerede i starten får at vide,
hvad klippet handler om. Sådan er det ikke med ”Pigen med minkpelsen”, den er så objektiv,
som den kan være, og det giver os mulighed for at danne vores eget indblik. Gør politiet nu
deres arbejde rigtigt, eller er det helt forkert?
Spørgsmålet er så, om ”Pigen med minkpelsen” nu også er en dokusoap? Svaret til dette
spørgsmål er ja! Selvom producenten afviser denne påstand
11
. For mig er det tydeligt, at vi har
10
Ibid. side 67
Dansk 4. november 2011
Analyse af ”Narret til porno”
med en dokusoap at gøre. Filmholdet har valgt, at de skulle filme netop det. For os seere vil
det virke alt for pudsigt, hvis pigen helt tilfældigt kom gående, hvor filmholdet og politiet alle-
rede var klar. Dog kan man godt blive forvirret, da de er så objektive i denne udsendelse. De
prøver virkelig at ramme virkeligheden godt, for der er ingen journalist, der udspørger eller
leder efter svar. Men så er spørgsmålet - kan man være 100 % objektiv? Lige meget hvad vil
der komme nogle subjektive holdninger, da man skal udvælge hvilke klip eller interviews,
man skal bruge. Denne udsendelse er jo lavet for, at man kan få et indblik i politiarbejdet, og
det gør den en anelse subjektiv.
Konklusion
Ud fra min analyse har vi nu fundet ud af, at der findes flere undergrupper indenfor dokumen-
taren. Vi har den dybdeborende, som søger ind under huden på folk, og den observerende,
som forholder sig objektivt. Ud fra min analyse kan jeg også konkludere, at der er forskellige
måder, man kan få sit emne frem på. Hvad enten du bruger reallyd eller baggrundsmusik,
handler det i sidste ende om at gengive det virkelig liv.
Kildeliste:
- Horsbøl, Gitte og Harboe, Jette Meldgaard, ”Den iscenesatte virkelighed. Fra nyheder til
reality”, Systime, 1. udg., 3. Opl., 2005
Engels, Lars, Historier fra en politistation. Afsnit 2: "Pigen med minkpelsen". DR 2001.
http://www.youtube.com/watch?v=kmOspuXrFp0
http://programmer.tv2.dk/operationx/article.php/id-:2006-
tilbageblik.html
Hvor ER det flot,! Flot sprog, argumentation, brug af viden og dokumentaret med litteraturhenvis-
ninger.
Se mine få bemærkninger angående det indforståede (præsentér bedre i starten), omkring filmIske
(du mangler et i) og forkortelser.
11
Horsbøl, Gitte og Harboe, Jette Meldgaard, ”Den iscenesatte virkelighed. Fra nyheder til reality”, Systime, 1. udg.,
3. Opl., 2005, side 67