1
Guldnotat: Analyse af statsministerens
nytårstale 2013
PRÆSENTATION AF TALEN ....................................................................................... 1
TALENS OPBYGNING OG INDHOLD .......................................................................... 1
ARGUMENTATION ................................................................................................... 2
VURDERING AF TALEN ............................................................................................. 4
PERSPEKTIVERING ................................................................................................... 5
Formålet med dette guldnotat er at give dig hjælp og inspiration til at
skrive din analyse. Det gør vi ved at vise en række eksempler på ting,
som du evt. kan inddrage i din opgave.
Husk: Guldnotatet er kun til inspiration, og du skal selv skrive din egen
opgave uden at kopiere eller genskrive noget fra dette dokument.
Derimod må du gerne finde inspiration i guldnotatet til, hvad du kan
komme ind på i netop din analyse.
Hvis du har brug for yderligere hjælp til at analysere en nytårstale, kan du
læse Studiekompassets vejledning her.
Præsentation af talen
Tale: Statsministerens nytårstale, transmitteret direkte fra Marienborg
Slot d. 1. januar 2013.
Taler: Helle Thorning-Schmidt, Danmarks statsminister og formand for
Socialdemokratiet.
Modtager: Danmarks befolkning.
Tradition: Statsministerens nytårstale er en årlig tradition, som blev
indledt i 1940 af Thorvald Stauning.
Talegenre: Blanding mellem en lejlighedstale og en politisk tale.
Hvis du vil vide mere om de forskellige talegenrer (lejlighedstalen, den
politiske tale og den informative tale), så se mere her.
NB: Talen er oprindeligt fremført mundtligt. Derfor vil der være virkemidler,
som statsministerens kan have benyttet sig af i situationen, fx hendes
kropsprog, som ikke er fanget på skrift. Retoriske virkemidler som pauser og
ironi kan ligeledes gå tabt, når talen optræder i en skriftlig form i stedet for i
sin oprindelige mundtlige form. Det er vigtigt at være opmærksom på, da
disse virkemidler kan have stor indflydelse på overbevisningskraften i en tale.
Talens opbygning og indhold
Statsministerens tale er opbygget af en række emner, som tilsammen udgør
talen. Emnerne er:
Indledning (exordium)
- Det danske fællesskab
- Den økonomiske krise
- Opfordring til danskerne – vi skal stå sammen (narratio)
2
Vende forandringer til muligheder (argumentatio)
- Oliekrisen
- Teknologiske forandringer
- Forandret familiemønster
Foreløbig opsummering
Uddannelse
- Bedre uddannelse i folkeskolen
- Unge mennesker bør have en uddannelse
- De studerende skal hurtigere gennem studierne
EU-fællesskabet
Vækst og eksport
Tak til udsendte soldater og deres familier
Direkte henvendelse til danskerne (peroratio)
- Opsummering af talens indhold
- Afslutter talen (Godt nytår!)
Hovedbudskabet i talen
Helle Thorning-Schmidts hovedbudskab med sin nytårstale er, at vi danskere
ved fælles hjælp skal arbejde os ud af den økonomiske krise. Vi skal forblive
optimistiske og tro på, at der kommer et godt resultat ud af det hårde slid.
Argumentation
En tale er en situation, hvor en taler forsøger at overbevise eller overtale en
gruppe mennesker om et bestemt synspunkt. Ved at analysere taler kan vi
dermed finde frem til formålet med talen og de midler, som taleren benytter
sig af i forsøget på at opnå tilslutning til sine budskaber.
Brug af 1. person flertal skaber fællesskabsfølelse
Helle Thorning-Schmidt gør hovedsageligt brug af en inkluderende tone i
talen ved at sige ”vi” og ”vores”:
”Vi danskere er grundlæggende optimister. Vi tror på, at hårdt arbejde
betaler sig. Vi tror på, at vi kan komme videre ved en fælles indsats. Vi
tror på, at Danmark er et godt og solidarisk land, som er værd at
kæmpe for”.
”Vi skal holde fast i det, som har gjort os til noget særligt. Vores
fællesskab”.
På denne måde samler hun den danske befolkning som ét fællesskab og
forsøger at vække nationalfølelsen i os ved at understrege, hvad der
karakteriserer os danskere. Det ’samlende’ element er et typisk genretræk
for denne type tale.
Brug af anafor slår budskaberne fast
Helle Thorning bruger adskillige steder i talen den form for gentagelse, der
kaldes anafor. Det betyder, at dét eller de samme ord går igen i begyndelsen
af en række sætninger:
”Vi tror på, at hårdt arbejde betaler sig. Vi tror på, at vi kan komme
videre ved en fælles indsats. Vi tror på, at Danmark er et godt og
solidarisk land, som er værd at kæmpe for”.
Ved at indlede flere sætninger på samme måde slår Thorning-Schmidt
budskabet fast med syvtommersøm. Det gør det samtidig også lettere for
publikum at huske talen og budskabet efterfølgende.
3
Identifikation med publikum vha. personlige eksempler
Flere steder i talen drager Thorning-Schmidt paralleller til sit eget privatliv, fx
når hun siger:
”Da jeg var barn, havde vi en sort telefon med en drejeskive. Den stod
på bordet i entreen. Og man måtte ikke tale for længe i den”.
”Jeg tror ikke, at jeg er den eneste mor, der – nogen gange forgæves -
forsøger at tale med om apps, twitter og instagram”.
På denne måde får publikum nemmere ved at identificere sig med Helle
Thorning-Schmidt som privatperson frem for som statsminister og formand
for Socialdemokratiet. Hun skaber altså en relation til publikum ved at slå på
minder og erfaringer, som andre danskere vil have til fælles med hende.
Dermed fremstår Thorning-Schmidt mere troværdig og tillidsvækkende, fordi
hun kan identificere sig med den almindelige dansker.
Opbygger etos ved at vise omsorg og forståelse
Helle Thorning-Schmidt forsøger flere steder at vise sig som den
omsorgsfulde og forstående leder:
”Men der er også nogen, der møder det nye år med bekymring. Det
forstår jeg godt”.
”Vi skal bringe Danmark sikkert gennem krisen. Og alle skal med”.
Hun benytter sig dermed af etosappel, fordi hun pointerer, at hun har
forståelse for befolkningens tanker og holdninger og ønsker at hjælpe alle
sikkert gennem krisen. På den måde forsøger hun at demonstrere, at hun er
en god leder, som er til at stole på.
Patosappel – det negative skal vendes til noget positivt
Helle Thorning siger, at vi skal se det positive ved de umiddelbare negative
situationer, som fx i forbindelse med oliekrisen i 70’erne:
”Krisen kom udefra. Den satte den vestlige verden i stå. Men i
Danmark satte den også gang i nye idéer og fremsynede beslutninger.
Vi fik termostater på radiatorerne. Vi isolerede husene. Vi blev gode til
at bruge vindens muligheder”.
”For vi danskere vender forandringer til muligheder”.
Hun fremstiller eksempler, som demonstrerer, at der gennem tiden er
kommet positive ting ud af kriseperioder. På den måde forsøger hun at
vække en form for optimisme i modtageren, og derved benytter hun sig af
patosappel.
Peptalk – vores værdier er værd at kæmpe for
Statsministeren påpeger, hvad vi er gode til, og hvad der er godt ved at være
dansker – fx vores værdier:
”Vi brugte oliekrisen til at gøre os klar til fremtiden. Vi er dygtige til at
tage den nye teknologi til os. Og vi gør op med fordomme, så der er
plads til alle.”
”Vi skal holde fast i det, som har gjort os til noget særligt. Vores
fællesskab”.
”Lighed. Frihed. Tryghed. Det er de grundlæggende værdier, som vores
fællesskab bygger på. Og jeg er overbevist om, at netop vores stærke
fællesskab er vores bedste kort, når vi skal igennem krisen”.
4
Talen fremstår dermed som en form for peptalk, som opildner danskerne til
at stå sammen for at skabe forandring og bevare det samfund og de værdier,
vi har.
Brug af billedsprog og metaforik understreger pointer
Flere steder i talen benytter Helle Thorning-Schmidt sig af billedsprog og
metaforer, når hun forsøger at konkretisere eller understrege en pointe, fx:
”Det vigtigste for, at det kan lykkes, er selvfølgelig skolens lærere. I er
skolens hjerte. Jo mere tid børnene tilbringer sammen med jer, jo
dygtigere bliver de”.
”Vi har taget et ansvar, hver især og sammen. Det skal vi gøre igen. Vi
skal have styr på vores fælles husholdningskasse”.
I det første citat bruges metaforen (som her er understreget) til at
understrege lærernes vigtige rolle i folkeskolerne. I det andet citat bruges
metaforen til at gøre den danske samfundsøkonomi, der kan virke som en
abstrakt størrelse, lettere at forstå for publikum.
Vurdering af talen
I dette afsnit får du hjælp til, hvordan du på baggrund af din analyse kan lave
en vurdering af talen. Det kan fx være en god idé, at du stiller dig selv
følgende spørgsmål:
Formår statsministeren at appellere til sit publikum?
Formår Thorning-Schmidt at skabe kontakt til publikum, og hvilke
virkemidler benytter hun sig af for at gøre det, fx appelformerne (etos,
logos og patos)?
Hvordan fremstiller hun sig selv, og hvordan virker det i talen?
Hvilken effekt har de eksempler, som Thorning-Schmidt fremstiller, på
publikum?
Lever talen op til genrekravene for nytårstalen?
Lever talen op til de genrekrav, der gør sig gældende for lejlighedstalen,
og hvordan kommer de til udtryk?
Hvilken rolle spiller det politiske element i talen? Hvordan kommer det til
udtryk, og har det nogen effekt på talen generelt?
Er talen overordnet set vellykket?
Formår Helle Thorning-Schmidt at gøre talens overordnede budskab
tydeligt for danskerne (der kan godt være flere budskaber)?
Hvad er Thorning-Schmidts mål med talen, og hvordan forsøger hun at
overbevise publikum?
Mener du, at talen helt overordnet set er vellykket? Hvorfor?
5
Perspektivering
Som en afrunding på din opgave kan du evt. perspektivere statsministerens
nytårstale til:
Dronningens nytårstale fra 2013
- Hvordan adskiller de to taler sig fra hinanden?
- Hvordan ligner de to taler hinanden?
- Er der forskel i de appelformer og virkemidler, de to talere benytter
sig af?
Helle Thorning-Schmidts nytårstale fra 2012
- Hvordan er denne tale sammenlignet med den første nytårstale,
Thorning-Schmidt holdt?
- Overvej, at hun kun havde været statsminister i tre måneder, da hun
holdt sin tale dengang.