2i
Vandringen til Emmaus
Fra: Lukasevangeliet
1
kapitel 24, v. 13-35.
Evangelium betyder det ”gode budskab”, og de 4 evangelier beretter primært om Jesu undervisning,
liv og død og beretter om kristendommens udbredelse efter Jesu død. Man kan altså sige, at det er
en biografi om Jesus. Det gode budskab er, samlet set, at Jesus af Nazaret er Kristus, Guds søn.
F.eks. står der: ”Dette er begyndelsen til evangelier om Jesu Kristus, Guds søn” (Makus kap 1.1)
Derudover indeholder evangelierne myter, f.eks. de overnaturlige elementer, f.eks. da Jesus
genopstår på den 3. dag, der er også historiske fortællinger. Derfor kan vi gå ud fra at ”Vandring af
Emmaus” indeholder noget af det ovenstående.
Resumé:
Vi befinder os i Jerusalem, på selve påskedag, hvor Jesus Kristus stod op af graven efter at have
været dømt til korsfæstelse af Pontius Pilatus, hvorefter han begraves.
I ”Vandringen til Emmaus” hører vi om om at Jesus 3 dage efter korsfæstelsen viser sig for 2 af
disciplene, for at overbevise dem om at han virkelig er genopstået. Disciplene kan umiddelbart ikke
genkende ham, og Jesus lader derfor som ingenting og fortæller dem ikke, at netop han er Jesus
Kristus. Derefter udlagde Kristus, Moses og alle profeterne for dem og hvad der stod om ham i
Skrifterne. Måske som en ”ledetråd”? Men heller ikke da genkendte de ham. Da de næsten var
fremme ved landsbyen, var det blevet aften og disciplene holdt ham tilbage og ville have at han
skulle blive hos dem. Mens de sider ved spisebordet, velsigner brødet (nadveren). Da genkendte
disciplene Jesus og han blev usynlig for dem. Disciplene ærgrede sig og brød med det samme
tilbage til Jerusalem for at finde de andre 11 disciple, og fortæller dem således hvad der er sket.
Analyse:
Jesus Kristus’ jordliv er forbi, han er opstået fra graven, men er ikke steget til himmels til Gud, og
han har endnu ikke sendt Helligånden til sine apostle.
Vandringen ud af Jerusalem er svært for os at sætte os ind i. Alt hvad disciplene – og mange andre
– havde håbet på var nu blevet en tung rejsebyrde for dem. Meget var sket på få dage, og hans død
1
Synoptisk evangelium (sammen med evangelierne, Markus, Matthæus). Synoptisk vil sige, at de nogenlunde har det
samme stof, koposition og ofte samme forumleringer.us
2i
lagde håbet øde. Alle havde forventninger til Jesus fra Nazareth og de havde al grund til at føle sig
forkastet. Jesus havde helbredt lige fra syge til gamle, fx helbredte han officers tjener i kapernaun
uden at have nogen form for fysisk kontakt. Jesus havde talt og fortalt så meget: Om Guds Gode
Rige og om Menneskesønnens dag: Når vi lever livet med Menneskesønnens dag for øje, undslipper
vi ikke domme. Dette dog ikke i kraft af vores egen retfærdighed el. vha. de gode gerninger vi har
gjort i livet. Men kun fordi Jesus tog vores skyld fra os. Denne dag bliver den store og velsignede
dag, som bringer Guds rige i herlighed. Denne dag vil guds magt være synlig og det vil vise sig, at
alt det Jesus sagde var sandt. Han er Guds søn, og han er den salvede Messias som man længe
havde profiteret om i Det Gamle Testamente (GT) – især i Kong Davids bog.
Da disciplene går og drøfter sammen, kommer Jesus, ”Men deres øjne holdtes til, så de ikke
genkendte ham” (v16). Dette kan ses som, at både vi, Gud og djævlen kan lukke vores øjne så vi
ikke ser eller forstår sandheden – selvom den står os lige for næsen af os. Derudover ses også
ironien i historien, da de 2 disciple ikke kan forstår at der er nogen – nej, at der overhoved er én –
der kan komme fra Jerusalem og ikke have fået noget at vide om Jesus’ korsfæstelse. Da disciplene
så svare Jesus: ”Det med Jesus fra Nazaret, som var en profet, mægtig i gerning og ord over for Gud
og hele folket” viser det sig, at grunden til at han var sat på jorden nu var lykkedes: han leverede sit
budskab og det var tydeligvis synligt for alle nu.
Disciplene kunne ikke genkender Jesus, selv efter han udlagde Moses og alle profeterne for dem og
hvad der stod om ham i Skrifterne. Når folk er døde, forventer man ikke ligefrem at møde dem på
vejen. Men Jesus havde jo netop sagt, at han ville genopstå (se Matt. 28. 2-20), så hvorfor tvivlede
de på det hele? De havde ikke forstået ”opstandelsesbudskabet” som Jesus kom med. Hvilket vi
også ser her: ”Og vi havde håbet, at det var ham, der skulle forløse Israel”(v21).
Altså havde nadveren en stor betydning, da befrielse fra synd og død er i sammenhæng med
opstandelsesmiraklet.
Da Jesus bliver tilbudt at overnatte hos disciplene, tager han ved et stykke brød og velsigner det og
giver dem det. Det er først her at deres øjne åbnes og de genkender ham, således står der skrevet:
”Da åbnedes deres øjne, og de genkendte ham; må så blev han usynlig for dem” (v31). Først her
indså de at nederlaget havde ført til sejr, og at den sorg de havde båret på ryggen nu måtte vige
pladsen for glæden og livet. Disciplene troede fordi de så Jesus, men Jesus sagde engang at de
2i
salige er de som tror uden at se. Vers 32: må vise, at vores menneskelige hjerter fyldes allermest
med liv når vi er tættes på Jesus Kristus.
Budskab:
Budskabet i teksten, er sådan et budskab, som løber igennem hele biblen. Et budskab om en frelser
som kommer og genskaber kontakt mellem Gud og mennesket. Dette ses fra v.25-27:
v25 Da sagde han til dem: »I uforstandige, så tungnemme til at tro på alt det, profeterne har talt.
v26 Skulle Kristus ikke lide dette og gå ind til sin herlighed?« v27 Og han begyndte med Moses
og alle profeterne og udlagde for dem, hvad der stod om ham i alle Skrifterne.
Der forsøges altså at få os mennesker til at forstå, at tingene ikke altid er som de ser ud til at være.
Måske vil Gud have os til, at forstå at der også foregår flere ting – både i den himmelske og vores
verden, en hvad vi ummidelbart ser. Derudover kan man også komme ind på temaer som ”Messias-
tanken”, da Jesus netop tolker skrifterne i Det Gamle Testamente for de 2 disicple, for Jesus ses
netop som profetiernes opfyldelse i kristendommen.
Hovedtemaet i teksten er derfor Genopstandelsen. Dette er noget af det mest centrale i
kristendommen, da man tror på at alle mennesker skal opstå på Dommedagen. I dag bruges den dels
ved gudstjenester om søndagen etc.
Litterær karakteristisk
Der er tale om en myte, altså en religiøs fortælling om Jesus Kristus og hans handlinger.
Begreber:
Nadveren, genopstandelse, profeti (deres betydning er nævnt i teksten)