Dansk stil
Side 1
Vi har allerede aftalt en pris
Novellen ”Vi har allerede aftalt en pris” er en del af novellesamlingen ”Kilimanjaro, 2005” skrevet
STX 1.g
Katrine Marie Guldager blev født år 1966 og påbegyndte sine litterære værker i 90’erne, hvor hun
skildrede den kaotiske hverdag gennem en række digtsamlinger. Individets disin-tegration i forhold
til globaliseringen i det moderne samfund, skildres tydeligt i alle hendes noveller. Et eksempel på
dette er novellesamlingen ”Kilimanjaro”. Hendes værker i novellesamlingen er af bestående 11
noveller, hvor krydsklipning mellem København og Afrika, formidles i en indirekte kritik af den
vestlige verdens egoisme i form af et virkelighedsrelaterende værk. Individets færden i samfundet
skildres ved sammenflettede hændelser i et univers, hvor to adskilte sfærer aldrig realiseres
1
. Dette
gør sig gældende i novellen ”Vi har allerede aftalt en pris.”
Novellen handler om en mands møde med Afrika. På sin forretningsrejse i Dar es Salam, nyder han
hotelles faciliteter, men da mange ting i løbet af dagen irriterer ham, beslutter han sig for at
udforske byens natteliv. På baren ”New happy bar” har han samleje med en sort kvinde. Kvinden
nægter dog efterfølgende at tage imod hans betaling, hvilket er til stor irritation for ham. I stedet
foreslår hun, at han skal kan komme igen den følgende nat, men han afslår. Ved hotelles pool møder
han en mand, hvilket hurtigt udvikler sig til en snak om prostitution, og den følgende aften beslutter
han sig for at tage hen til baren. Han prøver at gennemføre samleje med den sorte kvinde igen, dog
lykkedes det ikke. Da han næste dag er på vej til et møde, indser han, at han aldrig kan leve blandt
byens myldre, men at vende tilbage er heller ikke en mulighed. Efter mødet bliver han hentet af sin
chauffør, dog brokker chaufføren sig over prisen – men han slår fast, at de allerede har aftalt en pris.
Novellen er kronologisk opbygget og følger et handlingsforløb. Dog er novellen statisk fremstillet,
da observationer og tanker, fylder mere end det dynamiske element, dvs. handlingen. Det statiske
element, ses i form af synsvinklen i novellen, som er 3.person indre-fortæller.
1
http://politiken.dk/kultur/boger/skonlitteratur_boger/ECE123284/koebenhavn-kilimanjaro-tr/
http://www.litteratursiden.dk/anmeldelser/kilimanjaro-af-katrine-marie-guldager
Dansk stil
Side 2
Ved brug af 3.person indre-fortæller, får læseren derfor indblik i hovedpersonens tanker, s.1, l.4
”Havde han i grunden ikke fortjent det, havde han ikke arbejdet hårdt?
Skrivestilen i novellen er præsenteret i et let forståeligt sprog, og består af forholdsvis korte og
alment kendte ord. I novellen bruges der også dialog mellem de få fremtrædende karaktere i
novellen, dog ses den overvejende dialog i hovedpersonens tanker.
I novellen forekommer der billedsprog i form af sammenligning s. 1, l.2 ”Ligesom poolens vand
dagen igennem stod og flød over, flød han over af selvfølelse”. Poolen er et symbol på hans
tilværelse, hvor i han har en overflod af selvfølelse, hvilket han formentlig har opbygget gennem sit
arbejde.
Da miljøet er meget nøgtern beskrevet, er kun de vigtigste ting nævnt. Bl.a. den geografiske
placering nævnes, da novellen udspiller sig i Dar es Salam i Afrika. Miljøet er beskrevet inden for
turistlignende rammer, da hovedpersonen hovedsageligt befinder sig på hotellet. Dog bevæger han
sig til sidst i novellen ud for de turistlignende rammer og indtil byen. I byens mylder er der en
gennemtrængende lugt af rådden frugt og mennesker.
Novellen er bestående af flade karaktere, og vi præsenteres kun for hovedpersonen samt to
bipersoner. Kvinden beskrives som værende sort og går klædt med rød læbestift. Da hun efter
samlejet ønsker at se ham igen, viser hun interesse for hovedpersonen. Den anden biperson er den
danske mand, som fremtræder i en samtale om prostitution. Hovedper-sonen ikke bliver præsenteret
som et detaljeret individ, men nærmere i handlinger og tanker, og jeg har derfor gjort brug af Freuds
personlighedsmodel.
Freuds personlighedsmodel er bestående af over-jeg’et, jeg’et og det’et.
Over-jeg’et defineres som samvittigheden og bære præg af det tillærte, dvs. normer og morale.
Jeg’et symboliserer det ”egentlige” jeg i form af et realitetsprincip, dvs. tanker og fornuft. Det’et
fremtræder som fasen, der styres af lystprincippet. Lystprincippet består af seksuelle og
lystbetonede drifter
2
.
I anslaget præsenteres vi for jeg’et. Han nyder udsigten fra hotelles pool, men da en overflod af
2
Freud og Maslow.pdf
Dansk stil
Side 3
selvfølelse rammer ham, tager over-jeg’et over. Her udgør over-jeg’et det normmæssige korrekte,
altså ”den indre løftet pegefinger”, og han stiller derfor sig selv spørgsmålene; ”Havde han i
grunden ikke fortjent det, havde han ikke arbejdet hårdt? Også servitricens seksuelle hengivenhed
føler han sig fortjent til, da prostitution muligvis ikke er nedværdigende i Afrika.
Dog bliver hans seksuelle drift hurtigt undertrykt af over-jeg’et forestillinger om normer og
værdisæt, og efterlader ham i et negativt humør. Det negative humør skyldes hans
”forsvarsmekanisme” i det ubevidste-jeg, som iværksættes for at regulere den indre konflikt, og
dermed skabe ligevægt mellem over-jeg’et og jeg’et
3
. Forsvarsmekanismen resulterer i forskydning
i forhold til hans vrede, og derfor fremkommer en række hændelser i løbet af dagen, som
irritationsmomenter for ham.
Senere drives han dog af den seksuelle, lystbetonede drift og må give efter for det’et. Dette sker i
form af hans visit hos baren ”New happy bar”, hvor han opnår tilfredsstillelse gennem samlejet med
den sorte kvinde. Da hun nægter at tage imod betaling, fremtræder over-jeg’et endnu gang, men
undertrykkes hurtigt af forsvarsmekanismen, hvilket efterlader ham med følelsen af irritation.
Næste dag møder han en dansk mand ved poolen og snakken leder hurtigt hen på prostitution.
Mandens holdninger til prostitution bekræfter hovedpersonens over-jeg i forhold til morale, og
fremtræder som en ideal-fordring. Dermed skabes der endnu en konflikt mellem over-jeg’et og
det’et, hvilket han igen prøver at fortrænge.
I forsøget på dette, mindes han i stedet hans mangel på socialt behov. Dette sker, da han ringer
hjem, men indser at han kun har sin højgravide eks-kone tilbage. For at opfylde det sociale behov,
søger han i stedet seksuel tilfredsstillelse hos kvinden fra den foregående aften. Her er det’et
dominerende, men i dét samlejet ikke gennemføres, fremtræder over-jeg’et, som det
samvittighedspræget.
Da han efter sit arbejdsrelateret møde, bliver hentet af sin chauffør – brokker han sig over prisen,
men her er jeg’et fremtrædende, og novellen slutter af med sætningen” vi har allerede aftalt en
pris”.
3
http://da.wikipedia.org/wiki/Forsvarsmekanisme
Dansk stil
Side 4
Altså kan det konkluderes at hovedpersonen muligvis føler sig ensom, da han har valgt sit arbejde
frem for sociale relationer. Jeg’et, dvs. fornuften er derfor ikke særlig fremtrædende, men bruges i
stedet til at styrke det’et, hvilket leder til en række indre konflikter mellem over-jeg’et og det’et.
I novellen er der en række temaer, bl.a. nærhed og distance, rigdom og fattigdom, den lille verden
og den store verden. Da der er en forbindelse mellem disse temaer, har jeg valgt at indordne dem
under temaet ”modsætninger.”
Distancen mellem menneskerne og manglen på nærhed, er symboliseret ved den afrikanske og
danske verden. Her er modsætningerne rige og fattigdom, hvide og sorte placeret i samme verden,
men som to versioner af virkeligheden. Ved at drage paralleller til disse to verdener, splittes det
velkendte byrum. Dette skaber en masse muligheder, men ved at lade hovedpersonen gribe disse
muligheder, balanceres der på grænsen til det uselviske og egoistiske. Hvorvidt egoismen eller det
uselviske præger novellen tydeliggøres i hændelsen med kvinden på baren. Er det uselvisk eller
egoistisk at have sex med en kvinde, når intentionen er at nå egen seksuel tilfredsstillelse? Selvom
der fremkommer en betaling i form af penge. Distancen der dermed skabes mellem de to
mennesker, og manglen på konkret nærhed, er et symbol på to sfærer, som aldrig realiseres
4
. Dette
symboliseres i tydeligt i forholdet mellem de indfødte og turisterne. De indfødte og de tilrejsende
lever af og mellem, men ikke med hinanden. Hvilket er et skræmmende eksempel på hvordan vi
mennesker i det moderne samfund, agerer ved siden af hinanden men ikke med hinanden.
Individets disintegration i forhold til det moderne samfund, sættes under kritik i novellen. Grundet
disintegration i fælleskabet, fremstår det enkelte individ som anonym i en overflod af overfladiske
bekendtskaber. Emner som ligegyldighed, anonymitet og sågar ekstrem individualisme belyses i
teksten, og sætter derved spørgsmål ved samfundet. Men har vi overhovedet et samfund?
Spørgsmål som dette, belyses også i novellesamlingen ”København” af Katrine Marie Guldager. De
to novellesamlinger ligner hinanden strukturelt, da begge novellesamlinger begynder med en
allitteration, i form af deres geografiske placering som udgør titlerne. Novellesamlingerne omfatter
11 noveller, som hovedsaligt drejer sig om individets færden i det moderne samfund. Novellerne er
samfundskritiske, og emner som anonymitet skildres i form af de fremtrædende personer i
4
http://www.litteraturnu.dk/univers.php?action=read&id=109
Dansk stil
Side 5
novellerne, da de er navnløse.
I novellesamlingen København beskrives byens gader og steder detaljeret, og byen betragtes ud fra
forskellige synsvinkler. Personerne i novellerne fremstilles som stereotyper af det moderne
samfund. I Kilimanjaro - som refererer til det eksotiske, er der lagt vægt på det statiske, dvs. tanker
og handlinger, som ikke er så fremtrædende i ”København”. Trods det eksotiske navn, optages de
velkendte emner fra ”København” om anonymitet, samfundet og individet i novellesamlingen, dog
skal de ses i et større globalt perspektiv.
Begge novellesamlinger omhandler det aktuelle samfundsproblem, individet i det moderne
samfund, og stiller spørgsmål ved storbyens eksistenser og det globale samfund.
Jeg synes at novellen, har været spændende læsning i forbindelse med de tidligere værker, vi har
arbejdet med. Hendes måde at beskrive spændingen mellem splittelse og enhed i form af
samfundskritiske værker, finder jeg meget interessant. Vi er i en individualistisk guldalder, hvor
man er sin egen lykkesmed. Vi søger at finde lykken i form af materialisme, men hvis denne evige
higen efter materialisme leder til ensomhed og isolation, er det så det værd? Bliver fælleskabet
virkelig udspillet af ekstrem individualisme, hvor vi forsvinder i anonymiteten?