Analyse af Vredens børn (uddrag)

Dansk: Analyse af ”Vredens børn”

Analyse af ’’Vredens børn’’

I denne analyse vil der blive analyseret et uddrag af Jeppe Aakjærs roman ”Vredens Børn”, fra

året 1914. Romanen er skrevet i en tid, hvor de første fagforeninger etablerede sig, dog kun i

byerne og ikke ude på landet. I denne tid var folkene ude på landet ikke med i modernitetens

udvikling, dette er det store tema i romanen

. Romanen ”Vredens Børn” skabte så stor debat,

at offentligheden betragtede den som bevismateriale i sagen imod storbøndernes kummerlige

behandling af tyendet. Romanen var også årsag til, at der blev stiftet en landarbejderforening

og en tyendekommision. Romanen skabte så stor politisk debat, at man ændrede tyendeloven.

Loven angav hvilke rettigheder samt pligter bønderne og deres ansatte havde til hinanden.

Jeppe Aakjær voksede selv op på en fattig gård, derfor måtte han tidligt ud at tjene

. Jeppe

Aakjær er især kendt for sin lyrik , hvor hans politiske ideologi kommer til udtryk i hans socia-

listiske kampsange, herunder kan nævnes ”Muld og malm” og ”Tyendesang”

Uddraget starter in medias res, da den starter hårdt og lige på(s. 1 l. 1). Dette gør, at man får

en stor betydning af vide allerede i første linje, nemlig at Per atter drev om bag laden med

hans bedrøvelse. Jeppe Aakjær har anvendt en personbundet tredjepersonsfortæller, hvilket

betyder at handlingen opleves udefra mens læseren har adgang til Pers følelser og tanker(s. 1

l. 3). Dette giver en forståelse af hvordan per oplever hele situationen på gården(s. 1 l. 15-16).

Handlingen i uddraget er kronologisk, dog kommer Per til at tænke på fortiden på side 2 linje

31-32. Dette minde er et meget ubehageligt minde for Per, mindet viser noget om hvor hård

en barndom han har haft. Uddraget af denne roman er meget beskrivende, fx: ”I dette para-

doks af et soverum sad da i aften en 10-12 mandlige skintinger og gjorde sig det hjemligt” (s. 1 l.

31-32).

Man kan sætte dette uddrag ind i berettermodellen. Anslaget er allerede på første side linje 1-

6. Her hører man om brøl og latter, der kommer fra malkepige-huset. Dette skaber en større

spænding. Allerede her har man lyst til at læse videre i en fart. Præsentationen starter på side

http://www.litteratursiden.dk/analyser/aakjaer-jeppe-vredens-boern

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/jeppe-aakjaer-/

Saxo & Co., 2003

Dansk: Analyse af ”Vredens børn”

1 på linje 6-30, her kan man læse om hvilke mænd og tjenestepiger, der er med i uddraget

samt hvordan forholdene for arbejderne er. Derefter kommer uddybningen på side 1 linje 26-

34. Her læser man om hvordan forholdene er for tjenestepigerne og mændene samt hvordan

mændene behandler tjenestepigerne, her stiger spændingen. Point of no return er på side 2

linje 27 hvor Per beslutter sig for at gøre noget ved sagen. Konfliktoptrapningen begynder på

side 2 linje 36. Her prøver Per at få mændene til at tænke sig om og holde op. Men denne op-

fordring fra Per, synes mændene ikke godt om. Klimaks udbryder da forvalteren træder ind

ad døren på side 2 linje 9, herefter sparker forvalteren Per i lysken og dette udvikler sig til et

slagsmål. Da sprang Birgitte ud af vinduet(s. 3 l. 1) og her kommer udtoningen, hvor de finder

hende.

Sproget er i et meget normalt stilleje. Oprindelig var hele romanen skrevet med en jysk dia-

lekt. Det meste af denne dialekt er skrevet om, for at få folk i dag til at forstå teksten. Der bli-

ver anvendt lidt direkte tale med jysk dialekt, fx på side 2 linje 43 og på side 4 linje 7-8. At dia-

lekten stadig indgår lidt i teksten, giver et bedre virkelighedsindtryk, end hvis den var fjernet

helt. Teksten er fra 1904 som er i slutningen af det moderne gennembrud. Selve handlingen er

omkring kvindernes stilling ude på landet. Dette passer godt med det moderne gennembrud,

kort sagt så fremlagde man virkeligheden i denne tid, dette kan der læses mere om længere

nede i analysen. Hermed er fortællertiden og den fortalte tid den samme. Handlingen foregår

over en aften/nat, fra Per går hen til vinduet og til at karlene finder Birgitte igen.

Gården hvor Per arbejder er en stor bondegård, hvor forvalteren har mange ansatte. Dette er

klart overklassen ude på landet. De ansatte kommer fra underklassen, de arbejder under

kummerlige forhold. Det var typisk, hvis man var ugift, at man arbejdede sådan et sted. I ro-

manen hører vi om, på side 1 linje 26-29, hvor trang pladsen er i soverummet, og hvor dårlig

en lugt der er fra kostalden. Hele plottet med, at der bliver horet på livet løs, er også et tegn på

underklasse, de er styret af deres id(s. 2 l. 8-10). Mændene afreagerer på denne måde. De er

måske frustreret over deres plads i samfundet eller har et ulykkeligt ægteskab. Overskriften

er en initial determinant, da mændene højest sandsynlig gør nogle af tyende gravide, og disse

børn er skabt i vrede, derfor er romanen kaldet: ”Vredens børn”. Per er meget bedrøvet og

nysgerrig(s. 1 l. 1-3). En grund til at han er bedrøvet er at hans eneste lykkeblomst, har forval-

teren haft seksuel omgang med(s. 3 l. 25). Han har oplevet og set meget, men denne elskovssti

Dansk: Analyse af ”Vredens børn”

var dog det værste, han nogensinde havde set(s. 1 l. 17). Dette viser, at Per har været igennem

meget. Det er måske også det, der får ham til at gribe ind, da han synes at horriet bliver for

meget(s. 2 l. 27-30). Han har en stor samvittighed, det er også en af grundene til, at han griber

ind og beskytter pigerne(s. 2 l. 27-30). Til gengæld giver Per mændene dårlig samvittighed,

ved at nævne deres døtre (s. 2 l. 34-35). Per giver forvalteren en på trynen, da Per har fået et

spark af forvalteren(s. 3 l. 16-20). Før denne episode har Per været fremstillet som en meget

rolig person, men i denne situation er han ude i en melodramatisk handling, da han ellers al-

drig kunne finde på at være voldlig. Dette er altså en følelsesmæssig handling fra Pers side,

faktisk ønsker Per at forvalteren dør(s. 3 l. 23). Noget kunne tyde på, at han har et godt øje til

en af pigerne, der hedder Anna. Hendes duft sidder stadig i forvalterens jakke, måske er Anna

en af tyende på gården (s. 3 l. 30). Per er meget aggressiv overfor forvalteren, det kommer

måske også af, at han har trådt på hans eneste lykkeblomst, altså udnyttet Anna(s. 3 l. 25).

Forvalteren er en meget selvisk person, som kun tænker på sig selv og sin bedrift. Dette

kommer til udtryk på side 3 linje 12-14. Han mener åbenbart at køernes søvn er vigtigere end

pigernes stolthed og uskyld. Han er karakteriseret som en normal stormandsbonde i det mo-

derne gennembrud.

Der er mange bipersoner i dette uddrag. Der er alle tyende, som er i en klar underklasse. De

bliver udnyttet og har ingenting at sige på gården (s. 2 l. 8-10). ”Det var en elskovssti, trådt af

natlige bejlere, dels fra selve gården, dels fra det omkringliggende bondeland”(s. 1 l. 11-12), det-

te citat fortæller hvordan tyende blev udnyttet. Pigerne bliver også spillet om, præmien her er

elskovsydelser, dette er en stor undertrykkelse af hunkønnet(s. 1 l. 38). En af pigerne bad

endda for sin uskyld(s. 2 l. 18-20). I romanen bliver der beskrevet en bleg husmandsdatter,

som var blevet ansat, og lige fra hun kom på gården, havde hun gået og været bange for det

voldsomme liv omkring hende(s. 2 l. 21-23). Dette viser hvordan arbejdspigernes forhold var i

det moderne gennembrud. Der er også en del mænd, som er på besøg hos pigerne, nogle af

dem har endda selv børn og er gift, men blev lokket af den kære brandevin(s. 1 l. 14). Tyende

bliver ikke anset for at være vigtige, derfor lever de under kummerlige forhold(s. 1 l. 17-25).

Mellem tyende var der et vis hierarki, da den sidste tilkomne skulle sove på den dårligste

plads(s. 1 l. 26-30). De besøgende mænd er som skrevet en blanding af gifte mænd og arbej-

dere. Disse mænd udnytter pigerne, men har alligevel lidt fornuft, da de ønsker at slagsmålene

ikke er med knive (s. 3 l. 7-8). Birgitte er en af tyende, hun får nok af alt horeriet og slagsmå-

Dansk: Analyse af ”Vredens børn”

lene og løber væk, hun vil bare dø(s. 4 l. 17). Dette er en psykisk reaktion fra hendes side. Hun

vil hellere dø end at blive udnyttet på den måde. På sidste linje side 4 står der: ”Kun i øjnene

vedblev det resten af hendes liv, at flakke som små krusede fjordbølger, der hverken ved ud eller

ind”, denne sætning fortæller os, at pigerne ikke havde nogen, at snakke med om deres frygt

og ubehagelige oplevelser. På linje 11 side 4 står der: ”Da mændene kom til, lå hun på fjord-

spejlet, som en hvid vingeskudt fugl”, dette er billedsprog. Fuglen, som har fået et skud i sin

vinge, symboliserer at Birgitte er ligeså godt stillet som en vingeskudt fugl, fuglens redskab er

vingerne mens Birgittes redskab er hendes værdighed. Hun mener, at hendes liv er fjordens

altså, at det er meningen, at hun skal drukne, men nu hvor de ikke vil lytte til hendes bønner,

så må hun tage livet tilbage(s. 4 l. 18-19). Denne analyse af personerne viser en klar klassefor-

skel samt forhold mellem personerne. Karlene udnytter tyende, og over dem alle er forvalte-

ren. Tyende kan tydeligvis ikke lide at arbejde på gården, men dette er en nødvendighed, for

at de ikke skal sulte. Tyende lever under kummerlige forhold og bliver ikke regnet for noget.

Det store problem og hovedtema i teksten er kvindernes stilling i samfundet og landtyendets

håbløse livs- og arbejdsforhold. Dette store emne kritiserer Jeppe Aakjær i hans roman. I dette

uddrag bliver tyende ikke regnet for meget kun som arbejdsheste og som en tilfredsstillelse

for mændene. Kvinderne må gå med deres frygtlige oplevelser selv. I 1906, hvor denne roman

er skrevet, var det en meget stor problematik ude på gårdene. Arbejdsforholdene for de ansat-

te var kummerlige, fagforeningerne var ikke kommet ud til landet endnu. Kvindernes sæde-

lighed var i stor debat i denne tid. I 1885 opstod Kvindelig Fremskridtsforening og i 1989 op-

stod Kvindevalgretsforeningen. Problemet med disse foreninger var, at de ikke endnu var nå-

et ud på landet

. Kvindefrigørelsen var en forening, som skabte stor debat. De kæmpede for

ligestilling. Dette var en hård kamp, da den gængse holdning var, at manden og kvinden var

født ulige, dette er en direkte modsætning til vore dages opfattelse af kvinden og manden. I

romanen hører vi om, hvor bange en af pigerne var for at miste sin uskyld. Dette er der en god

grund til, da man så ethvert kvindevæsen, som ikke var jomfruelig indtil ægteskabets begyn-

delse, som et misfoster. Man kunne risikere, at ingen mand ville giftes med en, hvis man ikke

http://www.denstoredanske.dk/Dansk_litteraturs_historie/Dansk_litteraturs_historie_3/Kvi

ndernes_moderne_gennembrud

Dansk: Analyse af ”Vredens børn”

havde sin uskyld

. Med alle disse perspektiveringer til det moderne gennembrud, vises at ro-

manen er en klar skildring af tyendes kår på landet i det moderne gennembrud. I det moderne

gennembrud skrev og malede man tingene og forholdene, som de var. Man pyntede ikke på

sandheden for at mildne den ligesom i romantikken. Det er denne roman også et klart bevis

på. I denne roman bliver der ikke lagt skjul på nogen grusomme detaljer.

Uddragets budskab er at kvinders kår var helt urimelige i datidens Danmark ude på landet.

Per, som arbejder på gården, prøver at gøre op med udnyttelsen af kvinder. Han greb ind, da

han syntes, at udnyttelsen blev for meget, dette lykkedes ham dog ikke. Det siger noget om

hvor svært det var for almindelige folk at gøre op med denne problematik. Ingen arbejdere

havde lyst til at gøre noget ved den urimelige sag, de mistede deres arbejde, hvis de satte sig

imod normerne. Hvis man læser videre i romanen, kunne man forestille sig, at Per også mister

sin stilling hos bonden, da han havde været oppe og slås med ham. Alt i alt er uddraget en klar

skildring fra datidens kår på landet.

http://www2.aasg.dk/asgaf/dansk/periode/modgennembrud/baggrund.html