[navn fjernet] 2005
3.x
1
Arbejdsspørgsmål til 2. Mosebog kap. 19-20.
Teksten:
Kap. 19. Åbenbaringen på Sinaj.
v1 I den tredje måned efter at israelitterne var draget ud af Egypten, netop den dag kom de til Sinajs ørken.
v2 De brød op fra Refidim og kom ind i Sinajs ørken og slog lejr i ørkenen. Dér slog Israel lejr over for
bjerget, v3 og Moses gik op til Gud. Herren råbte til ham fra bjerget og sagde: »Dette skal du sige til Jakobs
hus og forkynde for israelitterne: v4 I har selv set, hvad jeg gjorde mod Egypten, og hvordan jeg bar jer på
ørnevinger og bragte jer herhen til mig. v5 Hvis I adlyder mig og holder min pagt, skal I være min ejendom,
ene af alle folkene, for hele jorden tilhører mig. v6 I skal være et kongerige af præster og et helligt folk for
mig. Dette er, hvad du skal sige til israelitterne.« v7 Moses kom tilbage og kaldte folkets ældste til sig og
forelagde dem alt det, Herren havde befalet ham, v8 og folket svarede alle som én: »Alt, hvad Herren
befaler, vil vi gøre.« Moses bragte folkets svar til Herren.
v9 Herren sagde til Moses: »Jeg vil komme til dig i en tæt sky, for at folket kan høre mig tale med dig og for
al fremtid stole på dig.« Moses fortalte Herren, hvad folket havde sagt, v10 og Herren sagde til Moses: »Gå
ned til folket; du skal hellige dem i dag og i morgen, og de skal vaske deres klæder. v11 De skal holde sig
rede til i overmorgen, for i overmorgen vil Herren i hele folkets påsyn stige ned på Sinajs bjerg. v12 Du skal
spærre af for folket hele vejen rundt og sige til dem, at de skal vogte sig for at gå op på bjerget eller blot røre
ved foden af det. Den, der rører ved bjerget, skal lide døden; v13 men ingen hånd må røre ham; han skal
stenes eller skydes. Hvad enten det drejer sig om et dyr eller et menneske, må det ikke leve. Når
vædderhornets lange tone lyder, må man gå op på bjerget.«
v14 Så kom Moses ned fra bjerget til folket; han helligede folket, og de vaskede deres klæder. v15 Og han
sagde til dem: »Hold jer rede til i overmorgen; hold jer fra kvinder!«
v16 Da det blev morgen den tredje dag, kom der lyn og torden; en tung sky lagde sig over bjerget, og der lød
kraftig klang af horn, så hele folket i lejren skælvede af rædsel. v17 Men Moses førte folket ud af lejren, hen
imod Gud, og de stillede sig op ved foden af bjerget. v18 Hele Sinajs bjerg var hyllet i røg, fordi Herren var
steget ned på det i ild, og røgen steg til vejrs som røgen fra en smelteovn. Hele bjerget skælvede af stor
rædsel, v19 og hornklangen blev kraftigere og kraftigere. Moses talte, og Gud svarede ham, så det kunne
høres. v20 Herren steg ned på Sinajs bjerg, på toppen af bjerget; han kaldte Moses op på toppen af bjerget,
og Moses gik derop. v21 Herren sagde til Moses: »Gå ned og advar folket mod at trænge sig frem til Herren
for at se ham, for så vil mange af dem miste livet. v22 Selv præsterne, der må træde frem for Herren, skal
hellige sig, for at Herren ikke skal bryde løs mod dem.« v23 Moses svarede Herren: »Folket kan ikke
komme op på Sinajs bjerg, for du har jo selv advaret os og sagt, at vi skulle afspærre bjerget og hellige det.«
v24 Men Herren sagde til ham: »Gå nu ned, og kom så herop sammen med Aron! Præsterne og folket må
ikke trænge sig frem for at komme op til Herren, for så bryder han løs mod dem.« v25 Så gik Moses ned til
folket og sagde det til dem.
Kap. 20. De ti bud.
v1 Gud talte alle disse ord: v2 »Jeg er Herren din Gud, som førte dig ud af Egypten, af trællehuset.
v3 Du må ikke have andre guder end mig.
[navn fjernet] 2005
3.x
2
v4 Du må ikke lave dig noget gudebillede i form af noget som helst oppe i himlen eller nede på jorden eller i
vandet under jorden. v5 Du må ikke tilbede dem og dyrke dem, for jeg, Herren din Gud, er en lidenskabelig
Gud. Jeg straffer fædres skyld på børn, børnebørn og oldebørn af dem, der hader mig; v6 men dem, der
elsker mig og holder mine befalinger, vil jeg vise godhed i tusind slægtled.
v7 Du må ikke bruge Herren din Guds navn til løgn, for Herren vil aldrig lade den ustraffet, der bruger hans
v8 Husk sabbatsdagen og hold den hellig. v9 I seks dage må du arbejde og gøre alt, hvad du skal; v10 men
den syvende dag er sabbat for Herren din Gud. Da må du ikke gøre noget som helst arbejde, hverken du selv
eller din søn eller datter, din træl eller trælkvinde eller dine husdyr, og heller ikke den fremmede i dine byer.
v11 For på seks dage skabte Herren himlen og jorden og havet med alt, hvad de rummer, men på den
syvende dag hvilede han. Derfor har Herren velsignet sabbatsdagen og helliget den.
v12 Ær din far og din mor, for at du må få et langt liv på den jord, Herren din Gud vil give dig.
v13 Du må ikke begå drab.
v14 Du må ikke bryde et ægteskab.
v15 Du må ikke stjæle.
v16 Du må ikke vidne falsk mod din næste.
v17 Du må ikke begære din næstes hus. Du må ikke begære din næstes hustru, hans træl eller trælkvinde,
hans okse eller æsel eller noget som helst af din næstes ejendom.«
v18 Hele folket oplevede tordenbragene og lynglimtene og hornklangen og så bjerget hyllet i røg. Da rystede
de og blev stående på lang afstand, v19 og de sagde til Moses: »Du skal tale til os, så lytter vi; men Gud må
ikke tale til os, for så dør vi.« v20 Men Moses sagde til folket: »I skal ikke være bange! Gud er kommet for
at sætte jer på prøve, og for at I kan frygte ham, så I ikke synder.« v21 Mens folket blev stående på lang
afstand, nærmede Moses sig mulmet, hvor Gud var.
Spørgsmål til kap. 19.
1. Forklar så detaljeret som muligt hvordan teksten illustrerer begrebet ”det hellige” og – i
forlængelse heraf – begreberne ”mana” og ”tabu”.
Hellige ting er omgivet med forbud, og er ting som adskiller sig fra dagligdagens ting.
(hverdagslivet kaldes profana). I teksten er Moses budbringer mellem Gud og de almindelige
mennesker.
Mødet med noget helligt giver et religiøst menneske en helt bestemt følelse, det kaldes for den
numinøse følelse, som betyder, at man på samme tid føler stærk fascination og frygt.
Begrebet det hellige kan være mange ting:
Hellige tidspunkter: Hviledagen – sabbatten – den 7. dag, den skal man komme i hu, altså respektere,
fordi det er Guds ord. Desuden er den tid hvor folket skal rense sig også et helligt tidspunkt, da de skal
gennemgå et ritual, hvor de renser sig og deres klæder.
[navn fjernet] 2005
3.x
3
Hellige steder: Der er forskellige hellige steder i teksten: Bjerget (Den der rører ved bjerget, skal lide
døden),
Hellige genstande: Der er flere forskellige genstande som betragtes som hellige i denne tekst. Først og
fremmest buds-tavlerne, som er Guds regler til folket, givet direkte af ham til Moses. Hvis en mand
skulle være så dumdristig at han rørte bjerget, måtte ingen mand røre ham, altså er han blevet til en
farlig genstand for de andre. (tabu).
Hellige handlinger: Renselsen af folket inden Moses gik op på bjerget,
Mana: Kan betyde hellig, kraftfyldt, sjæl, ånd og medicin Den overnaturlige kraft som tillægges steder
eller ting (amuletter bl.a.) og som man bærer eller tilbedes for at vinde en fysisk gevinst. F.eks.
Et langt liv, styrke, hurtighed mv.
Det stærkt manafyldte er tabu for almindelige mennesker: Folket må ikke så meget som røre ved
bjerget, og da slet ikke prøve på at se Gud, kun Moses må tale og se Gud. Gud er det største af
det største her, og er derfor usandsynligt manafyldt. Derfor er han tabu for folket.
Tabu: Det betyder noget bl.a. urørlig, noget farligt og forbudt. Folket skal tro på Guds ord. De må
ikke tvivle på hans kraft, og samtidig må de ikke prøve at opsøge ham, fordi Guds mana ikke sendes
videre når man rører ham – det er hans ånd (hans bud) som er de(t) vigtige. Se ovenforstående.
2. Hvorfor skal folket vaske deres klæder før Guds (”Herrens”) åbenbaring, og hvorfor skal de
holde sig fra kvinder? Da ”mødet” med Gud er en usædvanlig hellig handling, skal den indledes
med hellige ritualer. Dette indebærer at man skal være helt og aldeles ren. Både udenpå og inden i.
Hvis mændene er sammen med kvinder op til den hellige handling, er de ikke længere rene.
Kvinderne ses på som værende urene, og selvom man ikke fysisk kan sige at mændene bliver urene
indeni, har de dog modtaget noget af den pågældende kvindes urenhed. Den (deres mana) har altså
”smittet af” på den pågældende mand, hvilket betyder at han skal igennem en renselsesseance for at
blive ren igen både fysisk og psykisk. Og det kan godt tage noget tid. Og derfor ikke er klar til det
hellige ritual til tiden.
3. Nærlæs versene om selve åbenbaringen (19, v.16-19) og overvej hvilken type guddom der
optræder her. Overvej paralleller i andre religioner.
(Vær opmærksom på at den guddom som optræder her i teksten er en ganske anden slags gud
end den almægtige skabergud som vi allerede har mødt i 1. Mosebog kap. 1. Teksten her (2
Mosebog kap. 19-20) er en ældre tekst med en ældre type gudeopfattelse.)
[navn fjernet] 2005
3.x
4
Den almægtige skabergud kigger på hele verden udefra, er distanceret og skildres som en ånd. Man
skal altså ikke nogensinde tænke på at se ham, fordi ham svæver rundt over det hele og kan ikke ses.
Man skal tro, fordi han er god og stor. Der er i 2. Mosebog tale om en gud som indgyder frygt hos
folket, ved at benytte sig af forskellige overnaturlige kræfter (lyn og torden, ild) – tre ting som selv den
dag i dag stadig skaber frygt og bange anelser. Hvor den almægtige skabergud er distanceret fra
mennesket, er Gud i 2. Mosebog meget ligefrem, (og måske endda en smule kongelig) og han taler til
menneskene og indgyder dem med frygt, så de respekterer og ikke trodser ham.
4. Versene om Guds åbenbaring (v. 16-19) giver et fingerpeg om hvordan der blandt naturfolk
opstår tro på en gud. Overvej hvordan.
Selvom de ikke har frygtelig megen forstand på naturvidenskab, er det klart at de dog vil vide hvordan
naturen fungerer, og hvorfor der sker de ting der sker. Så hvis en mand har set et træ vælte og regnen i
samme sekund ”gik i gang”, kan han have lavet en sammenkobling mellem de to.
Spørgsmål til begge kapitler:
5. De to kapitler omhandler en pagtslutning, dvs. en gensidig aftale om at indgå et forbund,
mellem Gud og det israelitiske folk (jøderne). Nærlæs teksten og afgør hvilke forpligtelser
såvel som rettigheder/fordele pagten indebærer for hver af de to parter.
Rettigheder/ Fordele:
Forpligtelser:
Gud:
Han får alene den overordnede magt over
folket. (alt hvad Herren befaler, vil vi
gøre)
Han kan til enhver tid straffe en af
jøderne hvis de ikke følger hans regler, og
gør som han siger.
Jøderne:
De må ikke:
- Have andre guder
- Ikke dyrke afguder
- Bruge Guds navn til løgn
De skal:
- Komme hviledagene i hu
- Ære deres forældre
- Ikke begå drab
- Ikke begå ægteskabsbrud
- Ikke stjæle
- Ikke vidne falsk mod din næste
- Ikke begære sin næstes hus (mv.)
[navn fjernet] 2005
3.x
5
Gud får alene den overordnede magt over
folket. (alt hvad Herren befaler, vil vi
gøre)
6. Overvej på hvilke punkter teksten kan betragtes som en myte.
Hvis Gud rent faktisk findes rent fysisk, betyder det at vi burde kunne se ham, hvis vi vil. At Gud er et
symbol på vores tro, og at vi er nød til at tro på ham for at kunne se/mærke ham, gør at det hele
omspindes med en form for fortryllende kraft, hvilket gør det svært at definere hvad og hvor Gud
befinder sig. Desuden kan det betragtes som en myte, når der er tale om overnaturlige kræfter, altså at
der står skrevet at Herren steg ned i ild, og at han bruger lyn og torden mv. som var de redskaber. At
ingen andre kan beherske disse ting, gør dem overnaturlige.
Spørgsmål til kap. 20.
7. Man plejer ofte at underinddele de ti bud i to grupper, nemlig v. 3-11, og v.12-17. Giv en
begrundelse for denne inddeling.
Du må ikke have andre guder
Du må ikke dyrke afguder
Du må ikke bruge Guds navn til løgn
Du skal komme hviledagene i hu
Disse bud omhandler Gud, og hans eneståenhed. For at Gud vil være sikker på at han alene har den
spirituelle magt over jøderne, sætter han disse bud, så folket ikke finder andre Guder, men
respekterer ham som den eneste.
Du skal ære deres forældre
Du må ikke begå drab
Du må ikke begå ægteskabsbrud
Du må ikke stjæle
Du må ikke vidne falsk mod din næste
Du må ikke begære sin næstes hus (mv.)
Disse bud handler om velfærd og forhold menneskene imellem. At folket ikke kun respekterer gud,
men også hinanden.
[navn fjernet] 2005
3.x
6