Side 1 af 4
Anna Sophie Hedvig
Den mest kendte modstandsgruppe i Danmark er ”Hvidstengruppen”, som under besættelsen i Danmark
bl.a. modtog ammunition og sprængstof fra engelske fly, men der var også modstandsfolk, som gjorde
modstand gennem litteraturen. En af disse modstandsmænd var Kjeld Abell (), som netop
udtrykte sine antifascistiske og antinazistiske holdninger i skuespillet Anna Sophie Hedvig fra 1938. Kjeld
Abell var kulturradikalist og skrev bl.a. beredskabslitteratur, som var indirekte propaganda mod nazismen.
Stykket Anna Sophie Hedvig er delt op i tre akter. I første akt antydes hovedkonflikten, og nøglepersonerne
præsenteres. Handlingen starter in medias res og foregår i en stue, som ifølge første akts
regibemærkninger giver indtryk af, at det er velhavende mennesker med en pæn, men ligegyldig smag, der
bor der. En ung mand og en unge pige er gået ind i den forkerte lejlighed, fordi der er kortslutning i hele
bygningen. I en stol finder de en sovende stuepige, Marie, som sidder med sit overtøj på og har pakket sin
kuffert. I et flashback fortæller hun, hvad der er sket. Fruen i husets kusine, Anna Sophie Hedvig (ASH),
kommer uanmeldt på besøg. Imens fruen og ASH får kaffe, fortæller ASH, at skolen, hvorpå hun arbejder,
havde brug for en ny bestyrerinde, men historien bliver hurtigt afbrudt af telefonen. Det er manden i huset,
der ringer for at fortælle, at direktør Hoff og Hr. og Fru. Karmach kommer til middag. Ligeledes kommer
deres søn, John, og hans kone. Da faderen kommer hjem, er der straks dårlig stemning mellem ham og
John, så han forsvinder ind for at skifte tøj. John kigger i aftenavisen, og i den er der et billede af en ung fyr,
der skal skydes. Så kommer gæsterne, og de smalltalker lidt, inden de skal til bords. I slutningen af første
akt drejer scenen, og den førnævnte fange står foran en mur, mens nogle soldater spiller.
I anden akt uddybes konflikten, og stykkets klimaks nås. Middagen er lige blevet færdig, og selskabet
sidder og drikker kaffe foran kaminen i stuen. Der opstår hurtigt en diskussion mellem Hoff og John, og
samtalen ledes ind på dét at slå ihjel. Hoff påstår, at ingen i selskabet ville kunne slå ihjel, men ASH
modsiger ham. Hun fortæller, at de skulle have ny bestyrerinde på skolen, og det stod mellem Frøken Smith
og Fru Møller. Fru Møller havde de bedste eksaminer, så hun var førsteprioritet, selvom hun var ond mod
børnene. Især en elev, Ester, kunne Fru Møller ikke fordrage, så da hun kom ind på lærerværelset med en
bog, der ifølge hende indeholdt beviser til at få Ester bortvist fra skolen, følte ASH, at hun måtte gøre
noget. Hun tog hen på skolen om aftenen for at snakke med Fru Møller, og hele episoden fortælles herefter
i et flashback, som starter ud med, at Anna Sophie Hedvig sidder og græder på lærerværelset, da Ester
kommer for at snakke med Fru Møller. ASH spørger, hvorfor Ester skrev det brev, som Fru Møller fandt i
bogen. I brevet stod der mellem linjerne, at Ester havde et forhold til en af lærerne på skolen, men det
havde hun kun skrevet for at vise, at Fru Møllers fantasi løb løbsk, fordi hun var imod Ester. Fru Møller viste
Side 2 af 4
det til Frøken Smith, men hun ville ikke læse det, da det var en krænkelse af privatlivet, så Fru Møller
mente, at hun både kunne få smidt Ester ud og sørge for, at Frøken Smith ikke blev bestyrerinde. Da ASH
prøvede at tale Fru Møller til fornuft, ignorerede Fru Møller hende, og hun skubbede hende derfor ned ad
en trappe. Så drejer scenen, flashbacket er forbi, og selskabet sidder i dagligstuen. Hoff vil gå til politiet,
men John forsvarer ASH’s handlinger.
I tredje akt afrundes konflikten. Mændene diskuterer, hvad de skal stille op med de informationer, de lige
har fået. Så bliver alt mørkt pga. kortslutningen, og da Marie får tændt nogle lys, er Hoff forsvundet fra
selskabet. John og faderen indleder en heftig diskussion, og moderen tilslutter sig John. Så ringer det på
døren, og politiet kommer for at hente Anna Sophie Hedvig. Flashbacket stopper, og nu er det kun Marie og
det unge par, der sidder i stuen. John kommer hjem fra politistationen og tilslutter sig, og da han kigger i
avisen, får han igen øje på billedet af den unge fyr, der skal skydes. Scenen skifter, og nu står ASH og
snakker med denne fyr. Tæppet falder, lige da der høres skud.
Anna Sophie Hedvig er en lærerinde i 50’erne på en pigeskole i provinsen. I starten beskrives hun som en
trist, kedelig, ældre dame, men i takt med at historien skrider frem, ændres denne opfattelse. Hun handler
spontant, da hun føler, at hendes ”lille verden” er truet. I hendes verden er Fru Møller den onde, da hun er
autoritær, ond mod børnene og nyder at tage deres frihed. Fru Møller er også forhadt af de andre lærere,
men ingen tør gå imod hende, og derfor føler ASH, at hun må gøre noget. Hun siger:
”det var som om jeg pludselig fra min lille verden så ind i den store - den fra aviserne - den vi
hører om og taler om - men som er så langt borte - den verden, hvor det ikke er mord at slå
ihjel - hvor en enestes mening skal være alles mening - - det var hende, der ville angribe min
verden - måtte jeg ikke forsvare den - inden hun angreb? - - - Må vi ikke forsvare vores små
verdener - ? Er det ikke dem, der tilsammen er den store” (s. 53 l. 33 - s. 54 l. 5).
Ud over at hun her forsvarer sin handling, sættes den lille verden ind i en større ramme. Den lille verden er
ASH’s historie og livssyn, og den store ramme er, hvad der sker på det internationale plan i denne periode.
Den autoritære Fru Møller kan nemlig sammenlignes med Hitler.
Selvom Anna Sophie Hedvig retfærdiggør sin handling, har det været en grænseoverskridende oplevelse
for hende, og selve mordet oplever hun som en slags ”ud af kroppen”-oplevelse, som hun stadig er i chok
over. Da Ester siger til ASH, at hun ikke kan have været sig selv, svarer ASH: ”- nej - det var jeg heller ikke -
jeg stod hele tiden ved siden af - men det var mine hænder, der greb fat i hende - jeg har aldrig grebet i et
Side 3 af 4
menneske - fornemmelsen sidder i mine fingre endnu” (s. 54 l. 8-12). Anna Sophie Hedvig tager et
eksistentielt valg, og det må hun tage konsekvensen af, selvom det måske var det rigtige at gøre.
John går mod normerne, og dette er til stor vrede hos forældrene, som ikke vil falde uden for de pæne
rammer. Han har et forholdsvist socialistisk og humanistisk livssyn, og bl.a. derfor ender han i en stor
diskussion med den borgerlige og konservative direktør Hoff, som er en højtstående og kynisk person inden
for forretningsverdenen. Da Anna Sophie Hedvig har fortalt om drabet på Fru Møller, støtter John hende
som den eneste. Han mener, at hendes handling er meget ren, i modsætning til Hoffs handlinger, som ikke
specificeres yderligere. John ser en tydelig parallel mellem Fru Møller og direktør Hoff, idet han siger: ”Se,
hvor han trækker sig tilbage - se, hans øjne - det er fru Møllers øjne - han og fru Møller er to alen af eet
stykke - det er derfor han forsvarer hende så kraftigt - det er selvforsvar” (s. 65. l. 24-28). Dette er også
grunden til, at Hoff vil have ASH i fængsel. John er en hykler (ifølge Hoff), da han snakker om at gå til oprør,
men ikke reelt gør det. Dette kan være Kjeld Abells kritik af kulturradikalisterne og sig selv, hvis han har
brugt John som sit eget talerør.
Fruen og faderen er vil ikke falde uden for normerne, og under middagen og den efterfølgende kaffe prøver
de begge to for alt i verden at undgå konflikter mellem John, Hoff og ASH. Dette lykkes ikke. Til gengæld
kommer der et familieopgør mellem faderen og John. Faderen mener, at John er respektløs over for ham,
og faderen siger, at han har givet John alt, men John svarer, at han også har givet ham slaphed,
overlegenhed og forkælethed, som ifølge John, var det der holdt ham på plads og tvang ham til at blive.
Dette kunne være en reference til, at Hitler sørgede for arbejdspladser og bedre levevilkår til den del af
befolkningen, han accepterede, og som han støttede. Hvis de gjorde modstand, ville de miste disse
privilegier og kunne risikere at blive slået ihjel. Faderen har altid haft magt over John og fruen, men pga.
ASH vågner de op og gør oprør. I starten støtter fruen faderen, men hun ender med også at gøre modstand
i sin egen lille verden og holder derfor med John.
I stykket er det grundlæggende tema det eksistentielle valg. Anna Sophie Hedvig tager et eksistentielt valg,
idet hun forsvarer sin verden ved at skaffe Fru Møller af vejen, men hun må tage konsekvenserne og gå i
fængsel. Derudover stiller stykket nogle temaer op over for hinanden, f.eks. retfærdighed over for
uretfærdighed, godt over for ondt og magt over for afmagt. Dermed får Kjeld Abell læseren/tilskueren til at
tage stilling til, om man må dræbe i en højere sags tjeneste. Følgende citat, hvor ASH taler til Ester, stiller
også et etisk spørgsmål, om man har lov til bare at behage sin samvittighed, når man kan se, at andre
mennesker kommer til at lide:
Side 4 af 4
”Ester, det nytter ikke at være allright - det er næsten det værste man kan være - de andre
kæmper jo med helt andre midler - og så sidder man bare og er allright - men til fordel for
hvem - kun for sin egen samvittighed - har man lov til det - imens bli’r ens verden jo ødelagt -
og der bli’r indført metoder og ting og sager, som man har modarbejdet hele sit liv” (s. 50 l.
35-32).
Grundlæggende gør Kjeld Abell oprør mod nazismen og fascismen i dette stykke, og budskabet er, at man
skal gøre modstand. At lærerne ikke ville gøre oprør mod den autoritære Fru Møller, selvom de hadede
hende, kan være forfatterens måde at gøre op med den danske passivitet over for den fremstormende
nazisme. Dette ses også i følgende udtalelse fra John: ” (…) og så har man ikke andet at gøre, end igen at
lade hænderne falde ned i skødet og med stumme øjne betragte det resultat, som humanitet og passivitet
har ført til - bare det så kun gik ud over en selv, men det gør det ikke - det går ud over alle” (s. 63 l. 21-26).
Her understreges det førnævnte etiske spørgsmål også. Kjeld Abell lægger stor vægt på dén uselviske
handling, at modstandsfolkene dør, for at verden kan blive bedre, og sympatien ligger klart hos dem. Dette
kommer tydeligt til udtryk i afslutningsmonologen, hvor ASH bl.a. siger:
”Er det ikke vidunderligt og dejligt, at tilværelsen, ligemeget hvordan den ser ud, alligevel kan
få nogen til at dø for sig - det er, som om I dør for at leve - det er jeres tro, der holder liv i
verden og får den til at være li’så purung som altid - I sidder ikke stille og slår jer til tåls med,
at der engang kommer en tid, hvor det er forkert at slå ihjel - hvor ingen behøver at dø for
andre og tro blindt uden at vide - I kæmper for den fremtid - når I dør, er det for at gøre den
mulig - I siger ikke, at det ikke kan nytte - ved, at det nytter” (s. 79 l. 32 - s. 80 l. 7)
Kjeld Abells budskab er, at man skal gøre modstand, men da det er den unge pige og unge mand, der er
nøglepersoner i indledningen og afslutningen, kunne det betyde, at Kjeld Abell mener, at det er i høj grad
ungdommen, der skal tage ansvaret for fællesskabet og gøre modstand.
Teksten kan perspektiveres til samtiden, idet den spanske borgerkrig raserede, samtidigt med at den
fascistiske Mussolini sad på magten i Italien, og nazistiske Hitler sad på magten i Tyskland. Anna Sophie
Hedvig repræsenterer modstandsfolkene, som gør oprør mod disse kræfter, og Fru Møller repræsenterer
formodentligt Hitler. I 1930’erne fik den kulturradikalistiske strømning stor kraft, og kulturradikalismen
gjorde op med samfundets normer og traditionsbundne tankesæt, hvilket der også tydeligt ses eksempler
på i teksten, idet fruen, John og ASH gør modstand, og bryder de pæne rammer. Ligeledes kan teksten
Side 5 af 4
perspektiveres til Du må ikke sove af Arnulf Øverland fra 1937, da denne også har budskabet ”Gør
modstand”. Øverland gør også op med det sovende samfund, som forholder sig passivt over for den
storpolitiske konflikt, der raser i Europa.
Kjeld Abell så farerne ved den frembrusende nazisme og fascisme, som hærgede i Europa. Han var bestyrtet
over, at Danmark forholdt sig så passivt og ikke kæmpede for de demokratiske idealer. Med stykket Anna
Sophie Hedvig opfordrer han derfor befolkningen til at gøre modstand.