Studiekompasset.dk-760454
Studiekompasset.dk-760454
Jeppe,
Dette dokument er en personlig udgave hentet fra Studiekompasset.dk, og det er ikke tilladt at dele dokumentet med andre.
Teknologi B
Maria, Stine, Lærke & Nikoline
2.A HTX Frederikshavn
Teknologi B - eksamensprojekt
d.11/5.2012
Arbejdsmiljø: Den o!entlige sektor
Studiekompasset.dk-760454
Studiekompasset.dk-760454
Jeppe,
Dette dokument er en personlig udgave hentet fra Studiekompasset.dk, og det er ikke tilladt at dele dokumentet med andre.
Titel:" " Arbejdsmiljø: Den o!entlige
" " sektor
Projekt:" " Arbejdsmiljø
Projekt periode:" 11.5.2012
Tilsynsførende: " Steen Stougaard (SST)
Jens Jensen (JEJ)
Projekt gruppe:" EUCNord – HTX – 2.A
Udarbejdet af:" [navn fjernet]
Suhr Kristensen, Stine Mølvang
Fabricius Petersen og Lærke
Hedely Jansen.
Eksemplarer i alt: " 3
Rapport sider:" 29
Antal bilag sider:" 10
Teknologi B Eksamensprojekt ! 11. maj 2012
2
Lærke Hedely Jansen
Stine Mølvang Fabricius Petersen
Nikoline Suhr Kristensen
Maria Væver Olsen
Abstract
This project is about work invironment.
In our group, we have chosen to focus on
the public sector and hygiene on
hospitals. Our product is a holder for
paper journals, which is meant to keep
the paper journals away from the patients
and their bacteria.
This report contains information about
the public sector, biological and mental
work invironment and also results from a
test that we made, where we asked some
nurses and doctors to answer some
questions about bacteria spreading on the
hospital. This report also contains
information about how we constructed
our product from the first sketches, the
time in the workshops, to the end testing
results. MEKA schedules were created to
find out how much energy is used making
this product from cradle to grave.
Studiekompasset.dk-760454
Studiekompasset.dk-760454
Jeppe,
Dette dokument er en personlig udgave hentet fra Studiekompasset.dk, og det er ikke tilladt at dele dokumentet med andre.
Indhold
Forord 6
Indledning 7
Problemformulering 8
Biologiske arbejdsmiljøpåvirkninger 9
Infektion på hospitaler 10
Psykisk arbejdsmiljø 11
Psykiske arbejdspåvirkninger på hospitaler 11
Kortvarig stress 12
Langvarig stress 12
Fysiske symptomer 12
Psykiske symptomer 12
Stress på arbejdspladsen 12
Redegørelse 13
1. Idearbejde 14
2. Udarbejd flere løsningsforslag 14
...................................................................................................................Løsningsforslag 1: 14
...................................................................................................................Løsningsforslag 2: 14
...................................................................................................................Løsningsforslag 3: 14
Løsningsforslag – plus og minus 15
3. Valg af løsning 17
4. Konstruktionsarbejdet 17
Funktion 17
Ergonomi 18
Form og design 18
Materialeliste 18
Materialebeskrivelse 19
Teknologi B Eksamensprojekt ! 11. maj 2012
3
Studiekompasset.dk-760454
Studiekompasset.dk-760454
Jeppe,
Dette dokument er en personlig udgave hentet fra Studiekompasset.dk, og det er ikke tilladt at dele dokumentet med andre.
Plexiglas 19
Rustfrit stål 19
5. Visualisering af konstruktion. 19
Skitser 20
Inventor 21
Beregning 23
Konstruktionsprocessen 24
6. forsøgsfasen 26
Formål 26
Hypotese 26
Fremgangsmåde 26
Forsøgsopstilling 27
Målte resultater 27
MEKA-skema for stativet 28
MEKA-skema for plexiplade 31
Vurdering 33
Fordele 33
Ulemper 33
Spørgeskemaundersøgelse 33
Konklusion 36
Kildekritik/Litteraturliste 37
Bilag 1 39
Bilag 2 41
Bilag 3 42
Bilag 4 43
Bilag 5 44
Bilag 6 45
Teknologi B Eksamensprojekt ! 11. maj 2012
4
Studiekompasset.dk-760454
Studiekompasset.dk-760454
Jeppe,
Dette dokument er en personlig udgave hentet fra Studiekompasset.dk, og det er ikke tilladt at dele dokumentet med andre.
Bilag 7 46
Bilag 8 47
Bilag 9 48
Bilag 10 49
Teknologi B Eksamensprojekt ! 11. maj 2012
5
Studiekompasset.dk-760454
Studiekompasset.dk-760454
Jeppe,
Dette dokument er en personlig udgave hentet fra Studiekompasset.dk, og det er ikke tilladt at dele dokumentet med andre.
Forord
Arbejdsmiljø: Den offentlige sektor, er udarbejdet af fire studerende fra Teknisk Gymnasium
Frederikshavn: Maria Olsen, Stine Petersen, Nikoline Kristensen og Lærke Jansen. Rapporten er
lavet som et teknologi B eksamensprojekt, og tager som overordnet emne udgangspunkt i den
offentlige sektors arbejdsmiljø. Her under er opgaven afgrænset til arbejdsmiljøet på de danske
sygehuse, med fokus på bakteriespredning i forbindelse med patientjournalerne. I forbindelse med
opgavens fokuspunkt skal der lyde en særlig tak til Bodil Suhr, sygeplejerske på Hjørring sygehus,
for at gøre os opmærksomme på et muligt problem inden for bakteriespreding i forbindelse med
patientjournalen. Der udover skal også Sonja Dall, hygiejnesygeplejerske på sygehus Vendsyssel
takkes, for at give os andre perspektiver på vores overordnede problemstilling. Til sidst skal der
lyde en tak til de sygeplejersker og læger der her hjulpet os med at dokumentere vores
problemstilling, ved at besvare vores udsendte spørgeskema.
Som løsning på vores problemstilling er der blevet udviklet et produkt, som skal kunne hjælpe med
at løse problemet omkring bakteriespredning i forbindelse med patientjournalen. Her til er der
blevet udviklet en journalholder, der skal monteres for enden af patientens seng, så lægerne og
sygeplejerskerne her kan lægge patientjournalen, så den på den måde ikke kommer i direkte kontakt
med patienten og patientens mulige infektioner.
Opgaven er omfattende og indholder MEKA-skemaer der viser energiomsætningen for produktets
livscyklus, samt nøje inventor tegninger der viser hvordan produktet fremstilles. Samtidig
indeholder denne rapport dokumentationer for bakteriespredningen på sygehusene samt hvilke
påvirkninger arbejdsmiljøet kan have på de ansatte.
Teknologi B Eksamensprojekt ! 11. maj 2012
6
Studiekompasset.dk-760454
Studiekompasset.dk-760454
Jeppe,
Dette dokument er en personlig udgave hentet fra Studiekompasset.dk, og det er ikke tilladt at dele dokumentet med andre.
Indledning
Hvordan definerer man hvad arbejdsmiljø er? Videncenter for Arbejdsmiljø skriver på deres
hjemmeside:“Arbejdsmiljø er et samspil af de relationer, påvirkninger og vilkår, som mennesket
arbejder under. Det er også den tekniske og sociale udvikling af arbejdspladsen, som kan bidrage
til det enkelte menneskes sikkerhed på kort sigt samt til menneskets fysiske og psykiske sundhed på
længere sigt.”
1
Arbejdsvilkårene på arbejdspladsen kan påvirke nogle mennesker, som værende belastende, hvor
det for andre vil være stimulerende. Det er derfor nødvendig at tilpasse arbejdsvilkårene til den
enkelte arbejders forudsætninger, så det giver arbejderen mulighed for at have indflydelse på
arbejdssituationen.
Arbejdsmiljølovgivningen beskriver arbejdsvilkårerne således, at arbejdet skal kunne udføres fuldt
ud forsvarligt sikkerheds- og sundhedsmæssigt.
Arbejdsmiljøloven slår også fast i § 1, at der ved loven tilstræbes at skabe:
1. Et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der til enhver tid er i overensstemmelse med den tekniske
og sociale udvikling i samfundet, samt
2. Grundlag for, at virksomhederne selv kan løse sikkerheds- og sundhedsspørgsmål med
vejledning fra arbejdsmarkedets organisationer og vejledning og kontrol fra Arbejdstilsynet
De påvirkninger et menneske kan blive udsat for eller påføre andre på arbejdspladsen opdeles ofte i
syv forskellige områder:
• Fysiske
• kemiske
• ergonomiske
• biologiske
• sociale
• psykiske
• ulykker
2
Den case vi har valgt at arbejde med er den offentlige sektor, hvor bl.a sygehusene hører under. Så
lad os lige få helt styr på, hvad den offentlige sektor egentlig er:
Den offentlige sektor består af tre dele - staten, kommuner og regioner. I Danmark er vi kendt for at
have en stor offentlig sektor, der står for den del af samfundets økonomi, som sørger for en masse
produktionsgoder og serviceydelser til borgerne. Denne del af samfundsøkonomien styres under
ledelse af nogle politikere.
3
Det problem vi har valgt og arbejde med under den offentlige sektor, er bakteriespredning på
sygehusene. Dette emne hører under de biologiske og psykiske påvirkninger på arbejdspladsen. Vi
har valgt at vores fokus skal ligge på sygehusenes papirjournaler. Vi har fra ansatte på sygehuset
fået en viden om hvordan papirjournalerne ofte bliver smidt på patienters senge i forbindelse med
besøg af læger og sygeplejersker.
Teknologi B Eksamensprojekt ! 11. maj 2012
7
1
http://www.arbejdsmiljoviden.dk/Viden-om-arbejdsmiljoe/Hvad-er-arbejdsmiljoe []
2
http://www.arbejdsmiljoviden.dk/Viden-om-arbejdsmiljoe/Hvad-er-arbejdsmiljoe []
3
http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/Samfund_og_statistik/
den_offentlige_sektor []
Studiekompasset.dk-760454
Studiekompasset.dk-760454
Jeppe,
Dette dokument er en personlig udgave hentet fra Studiekompasset.dk, og det er ikke tilladt at dele dokumentet med andre.
Det er klart at dette på et sygehus kan være et problem da der kan være en hvis smittefare både for
andre patienter men også for personale, da papirjournalen kommer i kontakt med det sengetøj
patienten også er i kontakt med i længere tid ad gangen.
Når journalen derefter kommer i kontakt med andre patienters journaler, kan bakterierne sprede sig.
Dette vil så resultere i, at når den næste patientjournal tages frem vil der være en risiko for, at
bakterierne kan overføres til patienten, hvilket kan få alvorlige konsekvenser alt efter hvor
modstandsdygtig patienten er, eller hvor farlige bakterierne og virusserne er.
Som en mulig løsning på problemet har vi valgt at konstruere en journalholder, som kan sidde fast
på enden af sengen.
Produktet skal være i et let rengørligt materiale og med få riller, så vi sikrer os at den bliver så ren
som mulig ved desinficering. Desuden vil vi lave den i et materiale der kan komme i en almindelig
opvaskemaskine, da disse ofte bliver anvendt på sygehusene til ekstra grundig rengøring af
redskaber.
Hvis man skal tænke ud i fremtiden hvor papirjournalerne højst sandsynligt ikke bliver brugt mere
og er blevet erstattet af elektroniske journaler, som kan vises på computere og tablets, vil vores
produkt også være anvendeligt til disse.
Vi ved at vores problem eksisterer da regionerne, Dansk Selskab for Patientsikkerhed og
TrygFonden for første gang nogensinde har foretaget en undersøgelse af patientsikkerheden i
Danmark.
Undersøgelsen viste, at hver 4. patient som er indlagt på et dansk sygehus, enten bliver udsat for
fejlmedicinering, får en infektion, et liggesår eller lignende.
Det er vist, at op imod 20.000 patienter på landsplan får f.eks. et liggesår, som forlænger deres
indlæggelse med i alt 182.000 sengedage, hvilket svarer til den årlige aktivitet på et mellemstort
sygehus.
4
Problemformulering
I dette projekt sætter vi fokus på bakteriespredning på de danske sygehuse. Vi vil ind og kigge på
hvordan bakteriespredningen er med til at påvirke det biologiske og psykiske arbejdsmiljø på
sygehusene. Samtidig vil vi finde en løsning på problemet omkring bakteriespredning i forbindelse
med papirjournalerne, hvor sygeplejerskerne og lægerne smider patienternes journal på deres senge
og på den måde tager bakterierne med videre når de forlader patientens stue. Ud fra dette har vi
udarbejdet en række spørgsmål, som vi vil besvare igennem vores problemanalyse.
Hvad er biologiske påvirkninger?
Hvad er psykiske påvirkninger?
Hvordan kan psykiske påvirkninger føre til stress?
Hvad er bakterier?
Hvordan spredes bakterier?
Teknologi B Eksamensprojekt ! 11. maj 2012
8
4
http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2012/04/18/061629.htm []
Studiekompasset.dk-760454
Studiekompasset.dk-760454
Jeppe,
Dette dokument er en personlig udgave hentet fra Studiekompasset.dk, og det er ikke tilladt at dele dokumentet med andre.
Biologiske arbejdsmiljøpåvirkninger
Biologiske arbejdsmiljøpåvirkninger defineres som påvirkninger der forårsages af levende
organismer. Disse levende organismer kan f.eks. være dyr, planter, mikroorganismer samt produkter
fra organismer. Ansatte i mange forskellige erhverv udsættes for farlige biologiske risikofaktorer,
som smitsomme sygdomme. De biologiske påvirkninger, der kan være i de forskellige erhverv kan
ses i tabellen her under.
5
I tabellen kan man i den røde ramme se hvilke biologiske arbejdsmiljøpåvirkninger der kan finde
sted på et hospital. Her er det resistente mikroorganismer, som kommer fra hospitalets patienter der
kan smitte hospitalets personale. Personalet på et hospital er altså i risikofare for at blive smittet
med forskellige sygdomme, pga. af mikroorganismer.
En mikroorganisme defineres som en cellulær eller ikke-cellulær mikrobiologisk enhed. En
mikroorganisme er i stand til at opformere eller overføre genetisk materiale. De ses typisk som
bakterier, virus, svampe og protozoer(et encellet dyr).
Mikroorganismerne klassificeres i fire risikogrupper(1, 2, 3 og 4), alt efter hvilken evne de har til at
fremkalde infektionssygdomme.
I risikogruppe 1 finder vi de mikroorganismer der ikke fremkalder infektioner.
I risikogruppe 2 finder vi de mikroorganismer der fremkalder infektioner, men som normalt kan
behandles tilfredsstillende. Der er her tale om infektioner som hud- og tarminfektion.
I risikogruppe 3 og 4 finder vi de mikroorganismer der kan give alvorlige infektioner og som kan
have en dødelig udgang. Der findes her ingen effektiv forebyggelse eller behandling af disse.
Forskellen mellem gruppe 3 og 4, er risikoen for spredning i samfundet.
6
Begrebet mikroorganismer forbindes ofte med bakterier. En bakterie er en encellet mikroorganisme,
som er i stand til at formere sig selvstændigt, ved at dele sig. Under bakteriens levetid, er den i
stand til at dele dens arvemateriale med andre bakterier. Dette arvemateriale kan f.eks. bestå af
Teknologi B Eksamensprojekt ! 11. maj 2012
9
5
http://arbejdsmiljonet.dk/biologiske_faktorer.htm []
6
Sikkerheds bestemmelse ved arbejde af Gunner Lind og P. Stoltz-Andersen s.1016
Kilde: http://arbejdsmiljonet.dk/biologiske_faktorer.htm []
Erhverv
Biologiske påvirkninger
Kloakarbejde
Affald, forrådnelsesprodukter
Affaldshåndtering
Affald forrådnelsesprodukter
Landmænd
Affald, allergifremkaldende afgrøder, dyrehår
Slagteriarbejdere
Smittefarlige mikroorganismer fra kød
Hospitalspersonale
Smitte fra syge patienter, herunder resistente mikroorganismer
Laboratoriepersonale
Smittefarlige mikroorganismer og genteknologisk modificerede
organismer
Arbejde på arbejdspladser
med ventilationssystemer
Svampevækst i ventilationssystemet med afgivelse af sporer m.m.
Studiekompasset.dk-760454
Studiekompasset.dk-760454
Jeppe,
Dette dokument er en personlig udgave hentet fra Studiekompasset.dk, og det er ikke tilladt at dele dokumentet med andre.
resistans overfor antibiotika, samt nye sygdomsfremkaldende egenskaber.
Bakteriernes farver og former kan variere meget afhængig af, hvilken type bakterier der er tale om.
Dette er illustreret på nedenstående billeder der viser to bakterietyper:
På trods af, at nogle bakterier kan høre til i de grupper af mikroorganismer der, som tidligere nævnt,
er i gruppe 3 eller 4, som kan koste den person der rammes af dem livet, findes der også mange
bakterietyper, som er gavnlige og ligefrem nødvendige for at vi mennesker kan leve. Eksempler på
disse bakterier er f.eks. mælkesyrebakterier, som hjælper fordøjelsen, samt bakterier på huden, som
forhindrer påvirkning udefra af skadelige bakterier.
7
Infektion på hospitaler
De mikroorganismer vi finder på de danske hospitaler er som oftest mikroorganismer fra
risikogruppe 1 og 2. For at en infektion kan opstå skal der være tre væsentlige faktorer til stede. Der
skal være en smittekilde, en smittevej og en smittemodtager. På billedet her under er de tre faktorer
illustreret.
Teknologi B Eksamensprojekt ! 11. maj 2012
10
7
http://www.sygeforsikr []ing.dk/default.aspx?ID=299 []
Kilde: Infektionshygiejne personalevejledning Region Hovedstaden s. 4-6
Studiekompasset.dk-760454
Studiekompasset.dk-760454
Jeppe,
Dette dokument er en personlig udgave hentet fra Studiekompasset.dk, og det er ikke tilladt at dele dokumentet med andre.
Kontaktsmitte er en er de væsentlige smitterisikoer, når man snakker smitte fra patient til personale.
En indirekte kontaktsmitte sker via et mellemled. Smitten overføres fra smittekilden til f.eks. en 3.
person eller genstand(evt. patientjournalen), og derefter til smittemodtageren.
En anden væsentlig smitterisiko er luftbåren smitte. Luftbåren smitte kan ske via dråbekerner. De
mikroskopiske dråbekerner opstår når vi taler, nyser eller hoster. Disse dråbekerner kan indeholde
virusser og give infektioner, hvis de indhaleres af en modtagelig person.
En anden luftbåren smitte er den der kaldes støvbåren smitte, hvor mikroorganismer kan overleve i
støv. Når støvet så hvirvels op i luften, kan mikroorganismerne indhaleres og kan give en infektion
ved modtagelige personer.
8
Psykisk arbejdsmiljø
Psykisk arbejdsmiljø kan være svært at definere helt. Men det handler grundlæggende om at opleve
en form for velvære og balance på arbejdspladsen. Et godt psykisk arbejdsmiljø er når man trives på
arbejdspladsen, samt når der er balance mellem de ressourcer og de krav man som ansat bliver
stillet overfor.
9
Psykiske arbejdspåvirkninger på hospitaler
Psykiske påvirkninger eller belastninger kan forekomme ved alle arbejdsprocesser. Men når man
kigger på de danske sygehuse er det de følgende arbejdssituationer, hvor problemerne oftes op står:
•
Når der ikke er ressourcer nok til at udføre den opgave, som den ansatte er blevet stillet overfor.
•
Når der arbejdes under tidspres.
•
Når en ansat skal udføre flere forskellige opgaver på samme tid.
•
Når det er vanskeligt eller umuligt for en ansat at prioritere mellem opgaverne, pga. af der ikke er
lavet overordnet prioritering.
•
Når der er uklarhed omkring hvilke opgaver de ansatte hver især skal udføre.
•
Når arbejdet består af en tæt og langvarig kontakt med en patient der har svære helbredsmæssige,
personlige eller sociale problemer.
•
Når arbejdet byder på kontakt med mennesker fra fremmede kulturer med anden kultur og sprog.
•
Når den ansatte ikke selv har indflydelse på deres arbejde.
•
Når arbejdet indebære risiko for vold eller trusler om vold. (Typisk i arbejde med misbruger eller
på psykiatrisk afdeling)
Tager disse psykiske belastninger overhånd kan dette betyde, at de mennesker som er udsat for det
bliver ramt af psykiske lidelser, deriblandt stress, som er en lidelse der ofte ses på arbejdspladser
med meget travlhed.
Stress kan defineres som en lidelse, som udløses af travlhed. Der findes to typer af stress: kortvarig
stress og langvarig stress.
Teknologi B Eksamensprojekt ! 11. maj 2012
11
8
Infektionshygiejne personalevejledning Region Hovedstaden s. 4-6
9
http://www.lederne.dk/sundhedsledelse/Temaer/trivsel/Hvaderpsykiskarbejdsmiljoe.htm []
Studiekompasset.dk-760454
Studiekompasset.dk-760454
Jeppe,
Dette dokument er en personlig udgave hentet fra Studiekompasset.dk, og det er ikke tilladt at dele dokumentet med andre.
Kortvarig stress
Kortvarig stress opleves, når kroppen i en udfordrende situation hvor det er nødvendigt, bliver bragt
i en form for alarmberedskab. Der bliver sat gang i det autonome nervesystem, som er med til at
producere og sende hormonerne adrenalin og kortisol rundt i vores krop, med det formål at skærpe
vores sanser og gøre det lettere at udføre en handling. Efter dette korte øjeblik, slapper kroppen af
igen.
Langvarig stress
Når et menneske rammes af langvarig stress, er det fordi at de situationer, der gør kroppen stresset,
bliver ved med at være der, og dermed forhindrer kroppen i at slappe af. Dette kan vare i uger,
måneder og endda år. Da kroppen ikke er skabt til, at sanserne konstant skal være skærpede pga.
stresshormoner, er dette meget skadeligt og opslidende, fordi behovet for mad og søvn bliver
undertrykt.
10
Der er både fysiske og psykiske symptomer på stress:
Fysiske symptomer
Nogle af de typiske fysiske symptomer på stress er bl.a.: Muskelspændinger, hjertebanken, knugen i
brystet, migræne, uro i kroppen, ændret appetit og besvimelse.
Psykiske symptomer
Nogle af de typiske psykiske symptomer på stress er bl.a.: Koncentrationsbesvær, irritabel, lettere
til tårer, aggressiv, mindre social, lav selvtillid, angst og depression.
11
Stress på arbejdspladsen
Når der tales om stress på arbejdspladsen, kan det inddeles i to hovedgrupper: Den positive stress og
den negative stress.
Den positive stress er den form for stress der opleves, når der på arbejdspladsen er travlt, og man
som medarbejder mærker, at adrenalinindholdet i blodet er lidt højere end normalt. Følelsen svarer
til, at være enten tilskuer eller deltager ved en stor sportskamp eller lignende, med en masse
spænding, intensitet og god stemning. Man er fokuseret på at udrette noget godt.
Den negative stress er, når stressfølelsen tager over, og dermed får én til at miste overblikket og
blive ufokuseret på selve arbejdet. Dette gør, at man som medarbejder sakker bagud i forhold til de
andre, da man ikke får noget ordentligt udrettet.
12
Teknologi B Eksamensprojekt ! 11. maj 2012
12
10
http://www.frastresstiltrivsel.dk/HvadErStress/Bagomstress/stress-symptomer []
11
http://www.stresseksperterne.dk/stresseksperterne/viden-om/stress-symptomer.html []
12
http://www.unicoaching.dk/stress-paa-arbejdspladsen.htm []
Studiekompasset.dk-760454
Studiekompasset.dk-760454
Jeppe,
Dette dokument er en personlig udgave hentet fra Studiekompasset.dk, og det er ikke tilladt at dele dokumentet med andre.
Redegørelse
Ser man på den undersøgelse der er omtalt i indledningen, der har vist at hver 4. patient der er
indlagt på et dansk sygehus får en ny infektion under indlæggelsen, giver det et klart indtryk af, at
der på de danske sygehuse er plads til forbedringer indenfor det biologiske arbejdsmiljø. Selvom
undersøgelsen ikke siger noget om, hvor ofte en ansat på et sygehus bliver udsat for en infektion
efter at have opholdt sig på arbejdspladsen, kan det ikke udelukkes, at der må være en klar risiko for
at komme i unødig kontakt med de skadelige mikroorganismer på trods af, at der selvfølgelig er
fokus på hygiejne på et sygehus.
Dette kan også give anledning til at overveje, om denne risiko for bakteriespredning fra patient til
personale kan have en negativ indflydelse på det psykiske arbejdsmiljø for de ansatte.
Det er klart at bakteriespredning er et meget omfattende problem, som formentlig ikke kan løses
ved opfindelse af ét enkelt produkt, men det er muligt at mindske det på nogle områder.
Det er på baggrund af dette, at vi har valgt at fokusere bakteriespredning i forbindelse med
papirjournalen. Vi vil ind og undersøge hvorvidt personalet på de danske sygehuse ser det som et
problem, at der er risiko for bakteriespredning når de er i kontakt med papirjournalen.
Teknologi B Eksamensprojekt ! 11. maj 2012
13
Studiekompasset.dk-760454
Studiekompasset.dk-760454
Jeppe,
Dette dokument er en personlig udgave hentet fra Studiekompasset.dk, og det er ikke tilladt at dele dokumentet med andre.
1. Idearbejde
Før vi går i gang med produktet har vi overvejet hvad vi vægter højest til vores produkt. Dette har
vi her opstillet i et skema for at skabe et større overblik.
2. Udarbejd flere løsningsforslag
Løsningsforslag 1:
•
Stativet laves med en hæve/sænke funktion.
•
Hylden sidder helt fast på stativets krop.
•
Dobbeltkroge til at sidde fast på sengen med.
•
Stativet laves i kirurgisk stål.
•
Hylde laves i plexiglas.
Løsningsforslag 2:
•
Stativet laves uden hæve/sænke funktion.
•
Hylden sidder helt fast på stativets krop.
•
Silikoneremme holder stativet fast på sengen.
•
Stativet laves i rustfrit stål.
•
Hylde laves i plexiglas.
Løsningsforslag 3:
•
Stativet laves uden hæve/sænke funktion.
•
Hylden sidder på et kugleled.
•
Enkelt krog med gummilag til at holde stativet fast.
•
Prototype af stativet laves i plastik og nylon.
•
Hylde laves i plexiglas.
Teknologi B Eksamensprojekt ! 11. maj 2012
14
Vægtning af journalholder
1
2
3
4
Funktionsdygtig
X
Design
X
Hygiejnevenlig
X
Miljøvenlig
X
Udformning
X
Studiekompasset.dk-760454
Studiekompasset.dk-760454
Jeppe,
Dette dokument er en personlig udgave hentet fra Studiekompasset.dk, og det er ikke tilladt at dele dokumentet med andre.
Løsningsforslag – plus og minus
Før vi vælger hvilket løsningsforslag vi skal gå med, opstiller vi her et skema med de forskellige
forslags positive og negative sider, for at finde ud af hvilket forslag der er mest optimalt.
Løsningsforslag
-
+
Stativet laves med en hæve/
sænke funktion.
Da hospitalssenge allerede er
udstyret med en hæve/sænke
funktion, ville det være en
overflødig egenskab, da stativet
allerede ville stå i en passende
højde efter at sengen er
reguleret. Desuden ville der
nemt kunne samle sig snavs i
revner hvor det er muligt at
regulere højden.
Stativet laves uden hæve/
sænke funktion.
Uden hæve/sænke funktionen
slipper man for unødigt snavs i
revner. Derudover skal man ikke
tænke på at indstille stativet.
Hylden sidder helt fast på
stativets krop.
Når hylden sidder fast ville der
ikke være mulighed for at
indstille vinklen sådan at man
bedst muligt kan se på journalen
uden at skade sin nakke.
Hylden sidder på et kugleled.
På et kugleled har man
mulighed for at indstille hylden
sådan at man bedst muligt kan
se sin journal, uden at skulle
overbelaste sin nakke.
Dobbeltkroge til at sidde fast
på sengen med.
Dobbeltkroge i stål ville være
for glatte og ville dermed ikke
kunne holde stativet oppe pga.
for lidt friktion.
Silikoneremme holder stativet
fast på sengen.
Det ville blive meget besværligt
at skulle holde stativet oppe og
samtidigt spænde remmene.
Derudover ville det ikke være
sikkert at stativet ville kunne stå
oprejst da silikone er et blødt
materiale.
Umiddelbart ville remme være
en god ide, da der er stor
friktion mellem silikone og stål
Teknologi B Eksamensprojekt ! 11. maj 2012
15
Studiekompasset.dk-760454
Studiekompasset.dk-760454
Jeppe,
Dette dokument er en personlig udgave hentet fra Studiekompasset.dk, og det er ikke tilladt at dele dokumentet med andre.
Løsningsforslag
-
+
Enkelt krog med gummilag til
at holde stativet fast.
En enkelt kraftig krog med et
gummilag, vil være i stand til at
holde stativet oprejst pga. høj
friktion. Derudover er det en
simpel måde at sætte stativet
fast på.
Stativet laves i kirurgisk stål.
Kirurgisk stål er en speciel
legering der ikke sådan lige er
til at få fat på i den mængde vi
skal bruge til vores produkt og
stadig holde os inden for vores
økonomiske begrænsninger.
Stativet laves i rustfri stål.
Rustfrit stål er svært for os at
arbejde med når vi skal
fremstille en prototype af vores
produkt.
Rustfrit stål er det oplagte
materiale til vores stativ da det
er et materiale der nemt kan
vaskes og ikke er alt for dårligt
for miljøet.
Prototype af stativet laves i
plastik og nylon.
Plast bliver hurtigt slidt (ridset
etc.) og der kan derfor samle
snavs, derfor er det her kun
anvendeligt til prototypen.
Plast og nylon er nemt for os at
arbejde, med og derfor kan
produktet lettere udformes.
Hylde laves i plexiglas.
Plexiglas er nemt at vaske både
ved desinficering med hånd og
maskinvask.
Teknologi B Eksamensprojekt ! 11. maj 2012
16
Studiekompasset.dk-760454
Studiekompasset.dk-760454
Jeppe,
Dette dokument er en personlig udgave hentet fra Studiekompasset.dk, og det er ikke tilladt at dele dokumentet med andre.
3. Valg af løsning
"
•
Til fremstillingen af vores journalholder har vi valgt, at gøre det ud fra løsningsforslag 3.
•
Denne har vi valgt ud fra forskellige overvejelser, omkring hvor vidt de forskellige løsninger
har været mulige at udfører.
•
En overvejelse har været om løsningen er mulig at gennemfører på den tid der afsat til
projektet. Dette har vi vurderet at det sagtens kan. I den løsning vi har valgt arbejder vi bl.a.
med plastik da det er lettere at arbejde med.
•
Inden vi besluttede os for hvilken løsning vi ville vælge, havde vi undersøgt om det var
muligt at anskaffe de forskellige materialer til fremstilling af journalholderen. Til
løsningsforslag 3 var dette relativt nemt, da alt hvad vi skulle bruge var at finde på skolen.
•
I forhold til de økonomiske rammer har det været forholdsvist nemt for os, at holdes os
inden for disse, da alle vores materialer har været at finde på skolen og dermed ikke har
kostet os noget.
•
Til udarbejdningen af vores produkt i praksis, altså ikke prototypen, men det rigtige produkt,
skulle stativet laves i rustfrit stål, da det nemt kan gå i opvaskemaskinen, hvilket er vigtigt
for hospitalssektoren. Hylden skulle stadig laves i plexiglas.
4. Konstruktionsarbejdet
Funktion
Her er opstillet en oversigt over hvordan produktet bruges.
Teknologi B Eksamensprojekt ! 11. maj 2012
17
Journalholdere
n placeres på
sengen
Journalen
lægges i
holderen
Hylden
indstilles til
bedst mulig
synsvidde for
brugeren
Journalen
bruges
Journalen tages
af holderen
Journalholdere
n tages af
sengen
Studiekompasset.dk-760454
Studiekompasset.dk-760454
Jeppe,
Dette dokument er en personlig udgave hentet fra Studiekompasset.dk, og det er ikke tilladt at dele dokumentet med andre.
Ergonomi
•
Produktet er tiltænkt folk der arbejder indenfor sygehusvæsenet, som f.eks. sygeplejersker
og læger.
•
Det er meningen at produktet nemt skal kunne transporteres rundt, men primært at det
sikkert og stabilt kan holde en patientjournal inde på stuerne, for at undgå at den kommer i
kontakt med sengetøj, patienter etc.
•
Produktet er lavet så det kan sættes på en standard hospitalsseng.
•
Produktet er lavet sådan at det er så sikkert som muligt.
Form og design
Prototypen af vores produkt er lavet i PVC plast, plexiglas og nylon. Det rigtige produkt skal laves i
rustfrit stål og plexiglas, dette har vi valgt da det skal være diskret simpelt design der helst ikke skal
være alt for iøjefaldende da det er dens funktion der er det vigtigste, så derfor ville et alt for
prangende produkt ikke passe ind. Da det også skal matche andre elementer på hospitalet, er det
simple design den bedste løsning. Der er ikke så mange detaljer på vores produkt som er der for
syns skyld, da for mange ujævnheder ville kunne samle skidt og snavs.
Materialeliste
Prototype:
1stk Nyloncylinder D:40mm H:100mm
1stk Nyloncylindere D:30mm H:20mm
1stk PVC rør YD:43mm ID:40mm
1stk plexiglasplade 230x300mm
1stk PVC plastplade ca 1000x500mm
Silikonesprøjte (klar)
Rigtige produkt:
1 stk rustfrit stålcylinder D:40mm H:50mm
1 stk rustfrit stålcylinder D: 30mm H:20mm
1stk rustfrit stålrør YD:43mm ID:40mm
1stk plexiglasplade 230x300mm
1stk rustfrit stålplade ca 1000x500mm
Silikonesprøjte (klar)
Teknologi B Eksamensprojekt ! 11. maj 2012
18
Studiekompasset.dk-760454
Studiekompasset.dk-760454
Jeppe,
Dette dokument er en personlig udgave hentet fra Studiekompasset.dk, og det er ikke tilladt at dele dokumentet med andre.
Materialebeskrivelse
Plexiglas
Plexiglas også kaldet akrylglas eller polymethylmethakrylat (PMMA), dannes ved hjælp af
polymerisation, hvor monomerer, små molekyler, kemisk bindes sammen og omdannes til
polymerer, kan både være en naturlig eller kunstigt fremstillet kemisk forbindelse der ofte er meget
stor både kædemæssigt og ”vægt”mæssigt. Her er polymeren et produkt af estere fra akrylsyre og
methakrylsyre
13
Plexiglas er hårdt og har en stor modstandsdygtighed over for slag, lys, vand, vejr og ældning,
hvilket gør det oplagt til brug til produktudvikling.
Udover vores produkt bliver plexiglas ofte anvendt i byggeindustrien, vinduer, ovenlys, flyvinduer,
skudsikre skærme, belysning og meget mere.
14
Rustfrit stål
Austenitisk stål er en ud af fem ståltyper, som hører ind under rustfri stål. Man kalder det for rustfri
stål, fordi ståltypen indeholder mere end 12 % chrom. Chromindholdet går ind og påvirker stålene,
så de danner en meget tynd beskyttende oxidfilm(oxidfilm er en tynd overflade der er på ståltypen,
så der ikke udskilles stoffer), som der gør at stålene har en meget bedre bestandighed og har et
neutralt forhold til miljøet. Rustfri stål er derimod ikke bestandigt overfor syre og havvand.
Austenitisk stål har et chromindhold på 18% og nikkelindhold på 8%. Denne slags stål har en stærk
hårdhed og styrke, i forhold til de andre slags rustfrie ståltyper.
15
5. Visualisering af konstruktion.
Før vi kunne konstruerer vores produkt skulle vi lave en del forarbejde. Dette inkludere
skitsetegning, både håndtegnede og computerlavede, en smule beregninger, samt undersøge teori
omkring gnidningskrafter og kugleled.
Skitserne viser vores ideer om hvordan vores enkelte komponenter og færdige produkt kommer til
at se ud. De skal samtidigt hjælpe os til at finde ud af præcist hvilke materialer der skal til for at vi
kan få vores produkt konstrueret på den måde som vi har forestillet os.
Teknologi B Eksamensprojekt ! 11. maj 2012
19
13
http://www.knockhardy.org.uk/sci_htm_files/08poly.pdf ! []
14
http://www.findx.dk/GLAS/GLAS_Akrylglas.html[]
15
http://www.damstahl.dk/da-DK/Blue-IQ/Viden-om-rustfri/Hvad-er-rustfrit-staal/Austenitisk--rustfrit-
staal.aspx[]
Studiekompasset.dk-760454
Studiekompasset.dk-760454
Jeppe,
Dette dokument er en personlig udgave hentet fra Studiekompasset.dk, og det er ikke tilladt at dele dokumentet med andre.
Skitser
Det første vi lavede var håndtegnede skitser.
Teknologi B Eksamensprojekt ! 11. maj 2012
20
Skitse 1
Første skitse vi lavede var over vores første
ide med en hæve/sænkefunktion der mindede
om et løbehjul. Vi startede ud med en vission
om at den skulle stå på 2-3ben med kroge.
Skitse 2
I den næste skitse har vi reduceret antallet af ben
til ét, stadig med hæve/sænkefunktion og hylden
fastsat på stativet.
Skitse 3
I den tredje skitse har vi fjernet hæve/
sænkefunktionen, og fået inspiration fra et
kugleled til at regulere vinklen på hylden.
Skitse 4
På fjerde skitse har vi kommet med forskellige
ideer til hvordan journalholderen skulle sættes
fast på sengen.
Studiekompasset.dk-760454
Studiekompasset.dk-760454
Jeppe,
Dette dokument er en personlig udgave hentet fra Studiekompasset.dk, og det er ikke tilladt at dele dokumentet med andre.
Inventor
For at få et indblik i hvordan vores produkt ville kunne komme til at se ud i praksis i de rigtige
materialer, har vi lavet skitser i programmet inventor, hvor vi har designet hver eneste komponent
for så at sætte dem sammen til sidst. Her er en oversigt over hvordan det har kunnet lade sig gøre:
Skitse 5
Vores sidste skitse forestiller vores produkt når det er færdigt. Vi har holdt os til
kugleleddet, krogen i bunden, og ingen hæve/sænke funktion.
Teknologi B Eksamensprojekt ! 11. maj 2012
21
Hylden
Den første og mest simple komponent til
vores produkt, er blevet lavet sådan at vi
har tegnet omridset af hylden set fra
siden, angivet målene ved hjælp af
”dimensions”, og brugt ”extrude” til at
få den i 3D. Så har vi brugt ”convert to
sheet metal” og ”sheet metal defaults” til
at angive hvilket materiale der blev
brugt.
Hægterne
Dernæst lavede vi tegninger af hægterne der sidder i
kugleleddet. Først tegnede vi et grovt omrids af
hægtens form, hvor vi så brugte ”dimensions” til at
angive de korrekte mål. Vi brugte ”extrude” til at lave
dem i 3D. Værktøjet ”create 2D sketch” blev så brugt
på hægtens overflade for at markere hullets centrum
med et punkt, så hullet kom til at sidde præcist og ens
på begge hægter. På modsatte sider brugte vi så
værktøjet ”fillet” for at lave den runde kant i hullet
hvor kuglen skal køre på. Så har vi brugt ”convert to
sheet metal” og ”sheet metal defaults” til at angive
hvilket materiale der blev brugt.
Studiekompasset.dk-760454
Studiekompasset.dk-760454
Jeppe,
Dette dokument er en personlig udgave hentet fra Studiekompasset.dk, og det er ikke tilladt at dele dokumentet med andre.
Cylinder rør
De tre cylindere der indgår i vores produkt er lavet næsten ens. Den høje med
en bue i bunden blev oprindeligt tegnet som en firkant med buen i bunden, mål sat på, gjort i 3D
og så har vi brugt ”fillet” til at gøre den rund. Til den mellem cylinder er der såmænd tegnet en
cirkel der er lavet i 3D. Fælles har de at der er brugt ”create 2D sketch” for at markere deres
centrum, hvorefter der er lavet hul i dem, Iden store et hul der går hele vejen igennem den, og i
den mellem et lille hul der passer til kuglen. Den lille er bare en cirkel der er lavet i 3D. Til alle
er der brugt ”Convert to sheet metal” og ”sheet metal defaults” til at angive hvilket materiale
der blev brugt.
Teknologi B Eksamensprojekt ! 11. maj 2012
22
Krog
Først blev krogens omkreds
lavet, målene blev sat på og så lavet til 3D
med ”extrude”. ”Convert to sheet me-tal”
og ”sheet metal defaults” blev brugt til at
angive hvilket materiale der blev brugt.
Kugle
Halvdelen af kuglens omrids blev
tegnet og fik angivet mål. Så brugte vi ”revolve” om
midteraksen hvilket gav den en 3D kugleform.
”Convert to sheet metal” og ”sheet metal defaults”
blev brugt til at angive hvilket materiale der blev
brugt.
Småtingene
De mindste komponenter på vores produkt er den lille plade under hylden samt de klips der
holder kugleledet stramt. Ved begge er det bare deres omrids der er tegnet og så gjort til 3D og så
”Convert to sheet me-tal” og ”sheet metal defaults” til at angive hvilket materiale der blev brugt
til dem.
Studiekompasset.dk-760454
Studiekompasset.dk-760454
Jeppe,
Dette dokument er en personlig udgave hentet fra Studiekompasset.dk, og det er ikke tilladt at dele dokumentet med andre.
Beregning
En enkelt matematisk beregning har været nødvendig for at kunne lave vores produkt.
Dette skyldes at vi kender diameteren og målene på alle vores komponenter fra start, så beregninger
har ikke været nødvendige. Dog har vi, for at lave krogen, været nødt til at beregne omkredsen af en
hospitalssengs ramme. Dette har vi gjort ved at bruge omkredsligningen for en cirkel O=∏*D. Ved
at spørge ind til dem vi har haft kontakt med fra forskellige sygehuse har vi fået diameteren, så det
er meget ligetil.
Så har vi bare trukket 2cm fra så det blev en krog istedet for en ring. Så vores krogs længde =
8,21cm
Teknologi B Eksamensprojekt ! 11. maj 2012
23
Samlingen
Samlingen af produktet i inventor foregik over tre omgange. Samling af hovedet, stativet og så
samlingen af disse to.
Kugle elementet blev først placeret i den mellem cylinders hul, hvorefter disse to blev
placeret i den store cylinders hul i den ende hvor der ingen bue er. Dette blev gjort vha. ”con-
strain”. Derefter blev krogen sat på også med ”constrain”, her blev ”move” også brugt da krogen
ellers ikke kunne sidde til i begge sider.
De to hægter blev samlet af den lille firkantede klods der ligger oven på den skrå del
af dem, den bløde side af deres huller vender ind mod hinanden. Den lille cylinder placeres
imellem hægterne over hullerne for at støtte og holde dem sammen. Pladen lægges oven på. alt
dette også gjort med ”constrain”
Hovedet af holderen placeres således at mellemrummet mellem hullerne i hægterne
bliver fyldt ud af kuglen på stativet sådan at vi har et kugleled. Dette gøres med ”constrain”,
”move” og ”change angle”
Studiekompasset.dk-760454
Studiekompasset.dk-760454
Jeppe,
Dette dokument er en personlig udgave hentet fra Studiekompasset.dk, og det er ikke tilladt at dele dokumentet med andre.
Konstruktionsprocessen
Konstruktionsforløbet
Teknologi B Eksamensprojekt ! 11. maj 2012
24
Vi starter ud med at få formet ”hovedet” på
vores stykke nylon, til en rund kugle. Det blev
gjort på en drejebænk.
Hovedet har nu en rund form,
men er meget ru. Vi pudser den
til en glat overflade, med
sandpapir.
Ud fra vores konstruktionstegning, skal
”benet” være længere end den længde vi har
på det nuværende nylon. For at gøre benet
længere anvender vi et plast rør, hvor
nylonen passer ned i. Vi tilpasser røret til den
passende længde og sætter de to dele
sammen.
Det drejene del som skal sidde fast på
nylon hovedet, laver vi af plastik. Først
skære vi figuren ud i to eksemplarer,
hvorefter vi bore et hul i hvert af dem, med
en diameter 26 mm. Som vist på figuren til
venstre.
Da de var savet ud og pudset pæne
i kanterne, lægges der en silikone
ring. (Se figur til højre, den røde
ring)
I mens at silikonen tørrer, skære vi en
klods ud af en rund nylon stang. Klodsen
skal bruges til at holde de to plastik
plader sammen.
Først starter vi ud med at, lime klodsen på
den ene af figurende. Vi lader den tørre og
hærde.(Den på limet klods ses på billedet,
den grønne ring)
Nu er figuren med nylonklodsen hærdet og vi er
klar til at samleholderen. Det gør vi ved at tage
figuren med klodsen og putter lim der på, samtidig
med at den holdes op mod det runde nylon hoved.
Limen er på og vi sætter den anden figur op mod
den anden. Vi limer også en top på, så der er en
overflade som vi senere skal bruge. Vi sætter en
skruetvinge på for at holde det hele sammen.
I mens at hele den funktionsdelen tørre og
hærder, vil vi nu begynde at lave ”foden”.
Foden skal laves så ledes at den bare lige skal
klikkes ned over senge kanten på
sygehussengene.
START
Studiekompasset.dk-760454
Studiekompasset.dk-760454
Jeppe,
Dette dokument er en personlig udgave hentet fra Studiekompasset.dk, og det er ikke tilladt at dele dokumentet med andre.
Teknologi B Eksamensprojekt ! 11. maj 2012
25
For at lave foden skal vi have bøjet et stykke plastik.
Pladen vi skal bukke er 4*8,5 cm. Det gør vi ved at vi
har fundet et rund metal rør, som vi kan bukke
plastikken over. Vi varmer plastikken op med en
varmepistol. På billedet ses det færdige resultat.
På den formede fod, vil vi nu ligge en silikone
masse ind på indersiden. Det vil vi gøre for at der
bliver en større modstand i mellem sengen og
holderen. Det kan også antydes på billedet til
venstre.
Foden er tør og vi limer den fast på det
tilpasset rør. Vi lader det tørre og hærde i
et stykke tid. Se billedet ”fod færdig”.
I mens at silikonen tørre, vil vi
tilpasse den modsatte ende af
røret, så foden får et bedre
greb på røret. Det vil vi gøre
ved at tage foden og ligge den
med et papir og der på tegne
en skabelon som vi kan klistre
på røret, så vi har noget at
skære efter. Skabelonen sidder
på røret og vi begynder at
snitte plastikken af. Nu er det
gjort og vi har et flot resultat.
Se billedet her ved siden af.
Nu er det hele tørt. Vi kan mærke at hovedet,
ikke sidder helt som vi gerne ville have det
til. For at ændre på det skal vi lave to
spender som får hovedet til at sidde bedre
fast på nylon kuglen. Se billedet for et
spænde.
Fod færdig
Nu maler vi det hede hvidt, så der ikke er for
mange synlige ridser som der var i plastikken
og andre ting som godt kunne bruge en
omgang hvid maling.
Målingen er nu tør og vi vil nu i
gang med at lave selv holderen,
hvor journalen skal ligge på. Vi
laver holderen ud af plexiglas, vi
antager nogle mål og skære
plexiglasset ud efter de mål. Nu
vil vi bøje den ene af enderne
ved hjælp af en varmepistol. Den
del ser således ud:
Spænderne limes fast på
holderen. Se på billedet,
spændernes ses i de røde ringe.
Studiekompasset.dk-760454
Studiekompasset.dk-760454
Jeppe,
Dette dokument er en personlig udgave hentet fra Studiekompasset.dk, og det er ikke tilladt at dele dokumentet med andre.
Nu sætter vi plexiglasset på den
øverste del af det drejende hoved,
ved hjælp af lim.
Det helt færdige resultat ser således ud. (se
nedenstående billede)
6. forsøgsfasen
For at afprøve vores produkt har vi forsøgt os med at undersøge hvor meget vægt det kunne bære.
Formål
Formålet med forsøget er at finde frem til hvor meget vægt vores produkt kan holde.
Hypotese
Vi forventer at vores journalholder kan bære så meget papir at hylden er fyldt op.
Fremgangsmåde
- Journalholderen sættes på sengegavlen.
- Mappen sættes på.
- Noteres ned om det kan holde.
- Mappen vejes og vægten noteres.
- Der tilføjes bunkevis papirer i mappen der sættes på
journalholderen.
- Noteres ned om det kan holde, samt vægten af mappe
+ ekstra papir.
- Gentages til der ikke kan være mere på hylden.
Teknologi B Eksamensprojekt ! 11. maj 2012
26
Materialer brugt:
- Bord
- Journalholder
- Mappe
- Papir
- vægt
SLUT
Studiekompasset.dk-760454
Studiekompasset.dk-760454
Jeppe,
Dette dokument er en personlig udgave hentet fra Studiekompasset.dk, og det er ikke tilladt at dele dokumentet med andre.
Forsøgsopstilling
Målte resultater
Vægt [gram]
Kan det bæres?
420,6g
JA
562,3
JA
738,3
JA
875,0
JA
972,8
JA
Desuden har vi afprøvet om man kan vende hovedet i forskellige vinkler, hvilket også er muligt
efter hensigten.
Teknologi B Eksamensprojekt ! 11. maj 2012
27
Studiekompasset.dk-760454
Studiekompasset.dk-760454
Jeppe,
Dette dokument er en personlig udgave hentet fra Studiekompasset.dk, og det er ikke tilladt at dele dokumentet med andre.
MEKA-skema for stativet
Materialefasen
Ressourceforbrug: Her beregner vi Milli-Person-Reserven, mPR der er for vores produkt. Denne
finder vi ved at gange mPR for 1 Kg jern/nikkel/chrom med den vægt de tre materialer udgør af
produktets samlede vægt.
Energi primær: Her beregner vi det energiforbrug der er ved fremstilling af materialerne der skal
bruges til vores produkt.
Råolie: Her beregner vi mPR for den råolie der bruges. Denne finder vi ved at dividere den primære
energi med mPR for olie.
Teknologi B Eksamensprojekt ! 11. maj 2012
28
Materialefase
Produktionsfase
Brugsfase
Bortskaffelsesfase
Transportfase
Materialer
18% Chrom Cr
8% Nikkel Ni
74% Jern Fe
kul
-18% Chrom Cr
-8% Nikkel Ni
-74% Jern Fe
Ressorcefor-
brug
Cr:
0,33Kg*2,3mPR/kg
= 0,759 mPR
Ni:
0,147Kg*9,9mPR/
kg = 1,455 mPR
Fe:
1,358Kg*0,08mPR/
kg = 0,109 mPR
Cr:
-0,759 mPR
Ni:
-1,455 mPR
Fe:
-0,109 mPR
Energi
Primær
Cr:
0,33Kg*60MJ/kg =
19,8 MJ
Ni:
0,147Kg*190MJ/kg
= 27,93 MJ
Fe:
1.358Kg*40MJ/kg
= 54,32 MJ
Chrom
412,917KJ
Nikkel
138,827KJ
Jern
1282,115KJ
Samlede
1833,859KJ
1833,859KJ-54320KJ =
-52486,141 KJ
Cr:
23,877MJ
Ni:
0,823MJ
Fe:
18.462MJ
Samlede:
43,162MJ
Råolie
Cr:
19,8 MJ/1025 =
0,019 mPR olie
Ni:
27,93 MJ/1025 =
0,027 mPR olie
Fe:
54,32 MJ/1025 =
0,053 mPR olie
Cr:
412,917KJ 412,917KJ/
1025 = 0,403 mPR olie
Ni:
138,827KJ/1025 =
0,135 mPR olie
Fe:
1282,115KJ/1025 =
1,251 mPR olie
-52486,141KJ/1025 =
-51,206 mPR olie
43,162MJ/1025 =
0,042 mPR olie
Kemikalier
Nikkel kan være
allergifremkaldende
.
Andet
Her er ikke
nogen form for
energiforbrug.
Studiekompasset.dk-760454
Studiekompasset.dk-760454
Jeppe,
Dette dokument er en personlig udgave hentet fra Studiekompasset.dk, og det er ikke tilladt at dele dokumentet med andre.
Kemikalier: Da nikkel er allergifremkaldende har vi valgt en ståltype med en forholdsvis lavt
indhold af nikkel.
Produktionsfasen
Energi primær: Produktionsfasen består af en opvarmning og en smeltning. For at beregne energien
til opvarmning af metaller, bruger vi følgende formel; Q = m*c*∆t
For at beregne energien brugt på smeltning af metallerne bruger vi metallernes specifikke
smeltevarme og vægten.
Chrom
1907-20 = 1887
449J/(kg*C)*1887*0,33 kg = 279,59679KJ
404 kJ/kg *0,33 kg = 133,32KJ
279,59679+133,32 = 412,917KJ
Nikkel
1452-20 =1432
450J/(kg*C)*1432*0,147 kg = 94,727KJ
300kJ/kg*0,147 kg = 44,1KJ
94,727+44,1= 138,827KJ
Jern
1540-20=1520
452J/(kg*C)*1520*1,358 kg = 933KJ
257,08 kJ/kg *1,358 kg = 349,114KJ
933+349,11 = 1282,115KJ
Samlede:
412,917+138,827+1282,115 = 1833,859 KJ
Råolie: Her beregner vi mPR for den råolie der bruges. Denne finder vi ved at dividere den primære
energi med mPR for olie.
Bortskaffelsesfase
Ressourceforbrug: Her er ressourceforbruget det samme som under materialefasen.
Energi primær: Ved genanvendelsen af metallerne, bruger vi den samme energi som i
produktionsfasen men sparer den energi der er blevet omsat under materialefasen. Der skal altså
bruges den samme mængde energi til omsmeltningen af metalerne som der bruges i
produktionsfasen. Samtidig spare vi den energi der bruges til udvindingen af metallerne, og derfor
trækker vi den energi fra den mængde energi der bruges til omsmeltningen.
Råolie: Her beregner vi mPR for den råolie der bruges. Denne finder vi ved at dividere den primære
energi med mPR for olie.
Teknologi B Eksamensprojekt ! 11. maj 2012
29
Studiekompasset.dk-760454
Studiekompasset.dk-760454
Jeppe,
Dette dokument er en personlig udgave hentet fra Studiekompasset.dk, og det er ikke tilladt at dele dokumentet med andre.
Transportfasen
Energien vi beregner under transportfasen er kun den energi der bliver brugt for at transportere
metalerne fra udgravningsstedet til Frederikshavn.
Energi primær:
Jern
Udvindingen af vores jern foregår i Kryvyi Rih jernmine, som ligger i Ukraine. Her bliver det
samtidig også smeltet til rent jern. Jernet transporteres derefter med lastbil hele vejen op igennem
Europa til Frederikshavn.
16
Fra Kryvyi Rih jernmine til frederikshavn er der 2.719 km
Udfra tabellen her under kan vi se hvor meget energi der bruges når man bruger forskellige
transportformer.
0,005MJ*(1,358Kg*2719Km) = 18,462 MJ
Nikkel
Udvindingen af vores nikkel foregår i Norilsk i Rulands Uralbjerge. Her fra transporters det til
Frederikshavn med tog ca. 7000 km.
17
0,0008MJ*(0,147Kg*7000Km) = 0,823 MJ
Chrom
Udvindingen af vores chrom foregår i Mozambique i Sydafrika. Her fra transporteres det til
Frederikshavn. Vores Chrom skal transporteres ca. 14.311 km med lastbil og ca. 800 km med skib
18
(0,005MJ*(0,33Kg*14.311Km))+(0,001MJ*(0,33Kg*800Km)) = 23,877 MJ
Den samlede energi der bruges for er transporter materialerne til Frederikshavn.
18,462MJ+0,823MJ+23,877MJ = 43,162MJ
Råolie: Her beregner vi mPR for den råolie der bruges. Denne finder vi ved at dividere den primære
energi med mPR for olie.
Teknologi B Eksamensprojekt ! 11. maj 2012
30
16
http://www.denstoredanske.dk/Rejser,_geografi_og_historie/Rusland_og_Centralasien/Ukraine/Krivoj_Rog
[]
17
http://www.nornik.ru/en/investor/fact/ []
18
http://www.denstoredanske.dk/Rejser,_geografi_og_historie/Afrika/Afrika_generelt/Afrika_(Produktion)
[]
Kilde: Håndbog i miljøvurdering af produkter s.84
Studiekompasset.dk-760454
Studiekompasset.dk-760454
Jeppe,
Dette dokument er en personlig udgave hentet fra Studiekompasset.dk, og det er ikke tilladt at dele dokumentet med andre.
MEKA-skema for plexiplade
Materialefasen
Ressourceforbrug: Her beregner vi Milli-Person-Reserven, mPR der er for vores produkt. Denne
finder vi ved at gange mPR for 1 Kg plast med den vægt af den plat vi bruger til vores produkt.
Energi primær: Her beregner vi det energiforbrug der er ved fremstilling af plasten PMMA, som
skal bruges til vores produkt.
Råolie: Her beregner vi mPR for den råolie der bruges. Denne finder vi ved at dividere den primære
energi med mPR for olie.
Produktionsfasen:
Energi primær: Produktionsfasen består af en opvarmning og en smeltning. For at beregne energien
til opvarmning af plasten, bruger vi følgende formel; Q = m*c*∆t
For at beregne energien brugt på smeltning af plasten, bruger vi plastens specifikke smeltevarme og
vægten.
160-20 = 140
1420J/(kg*C)*140*0,248Kg = 49302,4 KJ
25KJ/kg*0,248 = 6,2 KJ
49302,4+6,2 = 49308,6 KJ
Råolie: Her beregner vi mPR for den råolie der bruges. Denne finder vi ved at dividere den primære
energi med mPR for olie.
Teknologi B Eksamensprojekt ! 11. maj 2012
31
Materialefase
Produktionsfase
Brugsfase
Bortskaffelsesfase
Transportfase
Materialer
0,248Kg PMMA plast
-0,248Kg PMMA plast
Ressorcefor
brug
0,248Kg*0,02mPR/Kg
= 0,005 mPR
-0,005 mPR
Energi
Primær
0,248Kg*110MJ/Kg =
27,28 MJ
49302,4+6,2 =
49308,6 KJ
49308,6-27280 =
22028,6 KJ
0,005MJ*(0,248Kg*
291Km) = 0,361 MJ
Råolie
27,28MJ/1025 = 0,027
mPR olie
49308,6KJ/1025 =
48,106 mPR olie
22028,6KJ/1025 =
21,49 mPR olie
0,361MJ/1025 =
0,00035 mPR
Kemikalier
Andet
Her er ikke
nogen form for
energiforbrug.
Studiekompasset.dk-760454
Studiekompasset.dk-760454
Jeppe,
Dette dokument er en personlig udgave hentet fra Studiekompasset.dk, og det er ikke tilladt at dele dokumentet med andre.
Bortskaffelsesfase
Ressourceforbrug: Her er ressourceforbruget det samme som under materialefasen.
Energi primær: Ved genanvendelsen af plasten, bruger vi den samme energi som i produktionsfasen
men sparer den energi der er blevet omsat under materialefasen. Der skal altså bruges den samme
mængde energi til omsmeltningen af plasten som der bruges i produktionsfasen. Samtidig sparer vi
den energi der bruges til fremstillingen af plasten, og derfor trækker vi den energi fra den mængde
energi der bruges til omsmeltningen.
Råolie: Her beregner vi mPR for den råolie der bruges. Denne finder vi ved at dividere den primære
energi med mPR for olie.
Transportfasen
Energien vi beregner under transportfasen er kun den energi der bliver brugt for at transportere
plasten fra fremstillingsstedet til Frederikshavn.
Energi primær: Fremstilling af vores PMMA plast sker i Vejen. Herfra transporteres det med lastbil
til Frederikshavn ca. 291 km.
19
0,005MJ*(0,248Kg*291Km) = 0,361 MJ
Råolie: Her beregner vi mPR for den råolie der bruges. Denne finer vi ved at dividere den primære
energi med mPR for olie.
MEKA-skema samlet
Ud fra vores to MEKA-skemaer kan man nu beregne den samlede mængde energi der bruges til at
fremstille, transportere og bortskaffe det.
54,32 MJ + 1,833859 MJ + -52,486141 MJ + 43,162 MJ = 46,83 MJ
27,28 MJ + 49,3086 MJ + 22,0286 MJ + 0,361 MJ = 98,978 MJ
Den samlede energiomsætning:
46,83 MJ + 98,978 MJ = 145,808 MJ
Efter fremstillingen af vores journalholder laves her en hvid pulverlakering, som er med til at give
en holdbar overflade. Den hvide pulverlakering består af en polyester- og epoxypulvermaling. Vi
har valgt lige præcis denne pulvermaling, fordi vi har været i kontakt med K. R. Hospitaludstyr,
som bl.a laver senge til de danske sygehuse, her lakeret de sengene med denne pulvermaling. Her
fik vi samtidig også at vide at en polyester- og epoxypulvermaling er en af de mest miljøvenlige,
hvilket vi så som et stort plus.
Teknologi B Eksamensprojekt ! 11. maj 2012
32
19
http://www.otv.dk/ []
Studiekompasset.dk-760454
Studiekompasset.dk-760454
Jeppe,
Dette dokument er en personlig udgave hentet fra Studiekompasset.dk, og det er ikke tilladt at dele dokumentet med andre.
Vurdering
Hvis vores journalholder skulle indføres som en form for nyt hjælpemiddel på de danske hospitaler,
vil der både være fordele og ulemper.
Fordele
•
Bakteriespredningen mindskes
•
Bekymringen for bakteriespredning i forbindelse med papirjournalen vil formentlig
mindskes ved de af de ansatte, der ser det som et problem
•
Patientsikkerheden øges i forhold til bakteriespredning
Ulemper
•
Ressourceforbruget, da der jo går råstoffer til fremstillingen af produktet
•
Patientens dyne kan ikke længere hænges henover sengekanten, da produktet skal sidde der
I forhold til vores problemstilling omkring bakteriespredning fra patient til personale, hvor vores
fokus ligger på bakteriespredning i forbindelse med patientjournalen, kan vores produkt medvirke
til at mindske risikoen for bakteriespredning på netop dette område. Vores produkt som er en
journalholder, skal monteres for enden af patientens seng så personalet nu har mulighed for at
fralægge sig patientjournalen uden at den kommer i direkte kontakt med patienten samt de
infektionsbakterier som patienten bærer på.
Vi har i løbet af vores projekt været i kontakt med hygiejnesygeplejerske Sonja Dall(se bilag 4), der
er ansat på Sygehus Vendsyssel. Hun oplyste os om, at papirjournalen på længere sigt helt vil
forsvinde pga. den digitale fremgang vi ser i dag. Papirjournalen vil derfor i fremtiden blive erstattet
af computere og på endnu længere sigt af tablets, som vi f.eks. kender i form af en iPad i dag.
Dette har vi også taget højde for i forhold til fremstillingen af vores produkt, da journalholderen
også vil kunne anvendes som en tabletholder i fremtiden.
Spørgeskemaundersøgelse
I forbindelse med vores projekt har vi i gruppen udarbejdet et spørgeskema som er blevet sendt ud
til forskellige hospitaler i Danmark, med det formål at undersøge hvorvidt de ansatte på
hospitalerne ser bakteriespredningen i forbindelse med kontakt til patientjournalerne, som et
problem.
Spørgeskemaet blevet sendt ud til forskellige hospitaler spredt over hele Danmark. Her ud af har vi
desværre kun fået 14 tilbagemeldninger. Vi har alligevel valgt at medtage resultater, da vi synes at
det til en hvis gad dokumentere vores problem.
Teknologi B Eksamensprojekt ! 11. maj 2012
33
Studiekompasset.dk-760454
Studiekompasset.dk-760454
Jeppe,
Dette dokument er en personlig udgave hentet fra Studiekompasset.dk, og det er ikke tilladt at dele dokumentet med andre.
Teknologi B Eksamensprojekt ! 11. maj 2012
34
Studiekompasset.dk-760454
Studiekompasset.dk-760454
Jeppe,
Dette dokument er en personlig udgave hentet fra Studiekompasset.dk, og det er ikke tilladt at dele dokumentet med andre.
Ud fra resultaterne af spørgeskemaet kan vi konkludere, at der, på trods af de få besvarelser,
alligevel er en væsentlig del af sygehuspersonalet der ser bakteriespredningen som et problem, og
ligefrem anser dette for at være en stressfaktor, samt at de i forbindelse med deres sygedage sagtens
kan se sygehusbakterier som en væsentlig årsag.
Teknologi B Eksamensprojekt ! 11. maj 2012
35
Studiekompasset.dk-760454
Studiekompasset.dk-760454
Jeppe,
Dette dokument er en personlig udgave hentet fra Studiekompasset.dk, og det er ikke tilladt at dele dokumentet med andre.
Konklusion
Ud fra vores problemanalyse kan vi konkludere at:
•
Der findes flere forskellige typer arbejdsmiljø, deriblandt biologisk og psykisk arbejdsmiljø
•
Biologisk arbejdsmiljø defineres som påvirkninger der forårsages af levende organismer,
deriblandt dyr, planter og mikroorganismer, samt produkter fra organismer.
•
De mennesker der er ansat på arbejdspladser hvor levende organismer findes, kan være
udsat for farer, da nogle af disse mikroorganismer kan være sundhedsskadelige og forårsage
infektioner af forskellig grad.
•
Der findes forskellige måder at blive smittet med mikroorganismer på: Luftbåren smitte og
kontaktsmitte ses typisk på et hospital.
•
Psykisk arbejdsmiljø omhandler trivsel på arbejdspladsen samt de ressourcer der er til
rådighed til at løse en stillet opgave.
•
Et dårligt psykisk arbejdsmiljø, kan have alvorlige følger, deriblandt stress, som ses i to
former: kortvarig og langvarig stress.
Teknologi B Eksamensprojekt ! 11. maj 2012
36
Studiekompasset.dk-760454
Studiekompasset.dk-760454
Jeppe,
Dette dokument er en personlig udgave hentet fra Studiekompasset.dk, og det er ikke tilladt at dele dokumentet med andre.
Kildekritik/Litteraturliste
1
http://www.arbejdsmiljoviden.dk/Viden-om-arbejdsmiljoe/Hvad-er-arbejdsmiljoe []
2
http://www.arbejdsmiljoviden.dk/Viden-om-arbejdsmiljoe/Hvad-er-arbejdsmiljoe []
3
http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/Samfund_og_statistik/
den_offentlige_sektor []
4
http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2012/04/18/061629.htm []
5
http://arbejdsmiljonet.dk/biologiske_faktorer.htm []
6
Sikkerheds bestemmelse ved arbejde af Gunner Lind og P. Stoltz-Andersen s.1016
7
http://www.sygeforsikr []ing.dk/default.aspx?ID=299[]
8
Infektionshygiejne personalevejledning Region Hovedstaden s. 4-6
9
http://www.lederne.dk/sundhedsledelse/Temaer/trivsel/Hvaderpsykiskarbejdsmiljoe.htm []
10
http://www.frastresstiltrivsel.dk/HvadErStress/Bagomstress/stress-symptomer []
11
http://www.stresseksperterne.dk/stresseksperterne/viden-om/stress-symptomer.html []
12
http://www.unicoaching.dk/stress-paa-arbejdspladsen.htm []
13
http://www.knockhardy.org.uk/sci_htm_files/08poly.pdf ! []
14
http://www.findx.dk/GLAS/GLAS_Akrylglas.html[]
15
http://www.damstahl.dk/da-DK/Blue-IQ/Viden-om-rustfri/Hvad-er-rustfrit-staal/Austenitisk--rustfrit-
staal.aspx[]
16
http://www.denstoredanske.dk/Rejser,_geografi_og_historie/Rusland_og_Centralasien/Ukraine/Krivoj_Rog
[]
17
http://www.nornik.ru/en/investor/fact/ []
18
http://www.denstoredanske.dk/Rejser,_geografi_og_historie/Afrika/Afrika_generelt/Afrika_(Produktion)
[]
19
http://www.otv.dk/ []
_______________________
1
http://www.arbejdsmiljoviden.dk/Viden-om-arbejdsmiljoe/Hvad-er-arbejdsmiljoe
Kilden ses som troværdig fordi den er lavet i et samarbejde mellem Det National Forskningscenter
for Arbejdsmiljø og beskæftigelsesministeren.
3
http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/Samfund_og_statistik/
den_offentlige_sektor
under normale omstændigheder plejer vi ikke at se denstoredanske som en troværdig kilde, men i
dette tilfælde har flere hjemmesider henvist til denne til deffinition.
5
http://arbejdsmiljonet.dk/biologiske_faktorer.htm
Denne kilde ses som en troværdig kild pga. at man på siden også kan læse at arbejdsmiljønet bl.a
også arrangere møder, konferencer og kurser omkring arbejdsmiljø.
6
Sikkerheds bestemmelse ved arbejde af Gunner Lind og P. Stoltz-Andersen s.1016
Denne bog ses som en troværdig kild da det er en lov og bestemmelse omkring arbejdsmiljø.
7
http://www.sygeforsikr []ing.dk/default.aspx?ID=299
Sygeforsikring Danmark er en officiel forening for sygeforsikring. Deres hjemmeside må derfor
kunne betegnes som værende troværdig.
8
Infektionshygiejne personalevejledning Region Hovedstaden s. 4-6
Kilden ses som troværdig da det er en personalevejledning der er lavet specielt til personalet på
hospitalerne i Region Hovedstaden.
9
http://www.lederne.dk/sundhedsledelse/Temaer/trivsel/Hvaderpsykiskarbejdsmiljoe.htm
Lederen.dk ses som en troværdig kild da, dette er en interesseorganisation, som arbejder med
arbejdsmiljø til dagligt.
Teknologi B Eksamensprojekt ! 11. maj 2012
37
Studiekompasset.dk-760454
Studiekompasset.dk-760454
Jeppe,
Dette dokument er en personlig udgave hentet fra Studiekompasset.dk, og det er ikke tilladt at dele dokumentet med andre.
10
http://www.frastresstiltrivsel.dk/HvadErStress/Bagomstress/stress-symptomer
Fra Stress Til Trivsel er en kampagne iværksat af Videncenter for Arbejdsmiljø med det formål at
informere om hvad stress er, hvorfor det er et problem samt hvordan alvorlig stress kan forebygges.
Videncenter for Arbejdsmiljø er som tidligere nævnt en troværdig kilde.
11
http://www.stresseksperterne.dk/stresseksperterne/viden-om/stress-symptomer.html
Stresseksperterne er et konsulenthus med fokus på det psykiske arbejdsmiljø. De udfører
professionel hjælp til stressramte arbejdspladser. Kilden må derfor siges at være troværdig.
12
http://www.unicoaching.dk/stress-paa-arbejdspladsen.htm
Unicoaching er et coachingfirma der tilbyder personlig professionel coaching. Dette må derfor også
være en troværdig kilde.
13
http://www.knockhardy.org.uk/sci_htm_files/08poly.pdf
Dette er en hjemmeside der viser et udkast fra en engelsk kemilærebog. Derfor finder vi denne kilde
troværdig, da det er en pdf fra en bog der bliver undervist ud fra.
14
http://www.findx.dk/GLAS/GLAS_Akrylglas.html[
Denne kilde er en hjemmeside der udelukkende beskæftiger sig med forskellige glastyper, og da der
også er flere hjemmesider der henviser til den, finder vi den troværdig.
15
http://www.damstahl.dk/da-DK/Blue-IQ/Viden-om-rustfri/Hvad-er-rustfrit-staal/Austenitisk--rustfrit-
staal.aspx
Dette er kilde der lavet af Damstahl a/s. Hjemmesiden beskriver hvilke produkter de producere og
hvad de er lavet af. Siden her er troværdig, fordi at det er arbejderne selv der har skrevet siden og
der er sidst opdateret tid og dato skrevet på de forskellige sider. Hjemme siden henviser ikke til
andre hjemmesider, men derimod er det en evt. bestillings side og er derfor troværdig.
17
http://www.nornik.ru/en/investor/fact/
Nornik er en virksomhed der fremstiller nikkel i Rusland, og derfor ses den som troværdig.
19
http://www.otv.dk/
OTV er en virksomhed der fremstiller PMMA plast og plexiglas og den ses derfor som en troværdig
kilde.
Teknologi B Eksamensprojekt ! 11. maj 2012
38
Studiekompasset.dk-760454
Studiekompasset.dk-760454
Jeppe,
Dette dokument er en personlig udgave hentet fra Studiekompasset.dk, og det er ikke tilladt at dele dokumentet med andre.
Bilag 1
Teknologi B Eksamensprojekt ! 11. maj 2012
39
Studiekompasset.dk-760454
Studiekompasset.dk-760454
Jeppe,
Dette dokument er en personlig udgave hentet fra Studiekompasset.dk, og det er ikke tilladt at dele dokumentet med andre.
Teknologi B Eksamensprojekt ! 11. maj 2012
40
Studiekompasset.dk-760454
Studiekompasset.dk-760454
Jeppe,
Dette dokument er en personlig udgave hentet fra Studiekompasset.dk, og det er ikke tilladt at dele dokumentet med andre.
Bilag 2
Teknologi B Eksamensprojekt ! 11. maj 2012
41
Studiekompasset.dk-760454
Studiekompasset.dk-760454
Jeppe,
Dette dokument er en personlig udgave hentet fra Studiekompasset.dk, og det er ikke tilladt at dele dokumentet med andre.
Bilag 3
Teknologi B Eksamensprojekt ! 11. maj 2012
42
Studiekompasset.dk-760454
Studiekompasset.dk-760454
Jeppe,
Dette dokument er en personlig udgave hentet fra Studiekompasset.dk, og det er ikke tilladt at dele dokumentet med andre.
Bilag 4
Teknologi B Eksamensprojekt ! 11. maj 2012
43
Studiekompasset.dk-760454
Studiekompasset.dk-760454
Jeppe,
Dette dokument er en personlig udgave hentet fra Studiekompasset.dk, og det er ikke tilladt at dele dokumentet med andre.
Bilag 5
Teknologi B Eksamensprojekt ! 11. maj 2012
44
Studiekompasset.dk-760454
Studiekompasset.dk-760454
Jeppe,
Dette dokument er en personlig udgave hentet fra Studiekompasset.dk, og det er ikke tilladt at dele dokumentet med andre.
Bilag 6
Teknologi B Eksamensprojekt ! 11. maj 2012
45
Studiekompasset.dk-760454
Studiekompasset.dk-760454
Jeppe,
Dette dokument er en personlig udgave hentet fra Studiekompasset.dk, og det er ikke tilladt at dele dokumentet med andre.
Bilag 7
Teknologi B Eksamensprojekt ! 11. maj 2012
46
Studiekompasset.dk-760454
Studiekompasset.dk-760454
Jeppe,
Dette dokument er en personlig udgave hentet fra Studiekompasset.dk, og det er ikke tilladt at dele dokumentet med andre.
Bilag 8
Teknologi B Eksamensprojekt ! 11. maj 2012
47
Studiekompasset.dk-760454
Studiekompasset.dk-760454
Jeppe,
Dette dokument er en personlig udgave hentet fra Studiekompasset.dk, og det er ikke tilladt at dele dokumentet med andre.
Bilag 9
Teknologi B Eksamensprojekt ! 11. maj 2012
48
Studiekompasset.dk-760454
Studiekompasset.dk-760454
Jeppe,
Dette dokument er en personlig udgave hentet fra Studiekompasset.dk, og det er ikke tilladt at dele dokumentet med andre.
Bilag 10
Teknologi B Eksamensprojekt ! 11. maj 2012
49