Studiekompasset.dkKlasse: HTX 1. år · Fag: Teknologi A
Arbejdsmiljø - Håndværk og
Produktion
Teknologi – HTX Aabenraa
[navn fjernet] og [navn fjernet] 1.z
[navn fjernet] og [navn fjernet] Teknologi HTX Aabenraa
1.z DTS
2
Indholdsfortegnelse
1. Indledning .............................................................................................................................. 3
2. Løsning ................................................................................................................................... 4
2.1 Løsning på problemet ....................................................................................................................................... 4
3. Konsekvenser ......................................................................................................................... 4
3.1 Arbejdslivet ........................................................................................................................................................... 5
3.2 Privatlivet .............................................................................................................................................................. 6
3.3 Vores løsning ........................................................................................................................................................ 7
4. Arbejdsulykker ....................................................................................................................... 7
4.1 Arbejdsgrupper – Dødsfald ............................................................................................................................. 8
4.2 Skades område ..................................................................................................................................................... 9
4.3 Sikkerheden på arbejdspladserne .............................................................................................................. 10
5. Produktions forløb ............................................................................................................... 13
5.1 Idefasen ................................................................................................................................................................ 13
5.2 Dokumentation- og Argumentationsfasen .............................................................................................. 13
5.3 Fremstilling af produkt ................................................................................................................................... 14
6. Produkt ................................................................................................................................ 16
6.1 Ændringer ............................................................................................................................................................ 16
6.2 Afprøvning ........................................................................................................................................................... 16
7. Miljø og samfundet .............................................................................................................. 20
7.1 Miljø ....................................................................................................................................................................... 20
7.2 Samfundet ............................................................................................................................................................ 21
7.3 LCA – Livs Cyklus Analyse ............................................................................................................................. 22
8. Argumentation ..................................................................................................................... 25
8.1 Fordele .................................................................................................................................................................. 25
8.2 Ulemper ................................................................................................................................................................ 26
8.3 Men kan man finde løsninger for dette problem? ................................................................................ 26
9. Konklusion ........................................................................................................................... 26
Kilder ....................................................................................................................................... 29
Konsekvenser ............................................................................................................................................................ 29
Arbejdsulykker .......................................................................................................................................................... 29
Produktions forløbet ............................................................................................................................................... 30
Produkt ........................................................................................................................................................................ 30
Miljø og Samfundet .................................................................................................................................................. 30
Konklusion .................................................................................................................................................................. 31
Bilag ............................................................................................................................................................................... 31
Bilag ............................................................................................................................................................................... 32
[navn fjernet] og [navn fjernet] Teknologi HTX Aabenraa
1.z DTS
3
1. Indledning
Danmark har vi et indenfor håndværk et velfungerende arbejdsmiljø. Som gør stor gavn for
det danske marked. Vi fik til opgave at finde et problem indenfor ”Arbejdsmiljø i håndværk og
produktion” som kunne forbedres. Der er mange småting som kan gøres bedre. Så vi valgte at
tage udgangspunkt i, hvad for et problem som kommer hyppigst. Dertil må der siges at
problemet med håndskader er det ikke der man finder de store og hjælpsomme løsninger. Det
forekommer at håndværker og skovarbejder som har problemet med mange håndskader. Det
kan ske at disse arbejder kunne komme glat af sted med en skarpe save, hammer og andre
værtøjer, som kan gøre store skader så deres hænder. Denne problem stilling er også betegnet
fiskeri arbejder, det er tit de kommer ud for ulykken at få forfrysninger som er et problem
blandt fisker. Men i alt dette skal man ikke glemme landmændene som bruger meget af sin tid
på sit landbrug. Dertil bruger en landmand tildeles også meget tid på at reparere eller
forbedre sine maskiner og andre hjælpemidler.
Man tænker sikkert, hvorfor er det noget problem? Der til vil svaret være at der er mange
konsekvenser til problemet. Det vil ikke kun være en skade på hånden der vil gøre ens arbejde
anderledes som også på hjemmefronten. En skade på en ad de kropsdele som vi bruger mest
ville være et tab for mennesket. En håndskade vil måske sikke være så slem en ting men efter
overvejelser vil det ikke være et problem nu men det kan forhindre en i fremtiden.
Vores ide kommer hertil til at hjælpe mange mennesker med deres arbejde nu og med at
beholde deres effektivitet på arbejdet. Oveni alt dette vil det også hjælpe med at undgå
håndskader og dermed også forhindre dem i at miste en del af kroppen som vi bruger meget
der hjemme og arbejdets relateret.
Vi vil gerne gavne mange mennesker så derfor vil vi kombinere forskellige metoder og
hjælpemidler indenfor arbejdsområdet. Det vi vil fortage os, er at det skal kunne kombiner så
mange komponenter som muligt dom oveni kan gavne vores kunde/forbruger.
I denne rapport vil man kunne læse sig frem til informationer om vores produkt. Der vil være
visuelle illustrationer som vil kunne gøre den optimale forståelse af produktet. Det vil også
kunne læses om hvordan vi i gruppen er nået frem til ideen samt hvordan produktet bliver
[navn fjernet] og [navn fjernet] Teknologi HTX Aabenraa
1.z DTS
4
produceret. Hertil vil der også være noget om hvordan det hele kommer til at hænge sammen
i vores samfund og med miljøet.
1
2. Løsning
Håndskader er nok den del på kroppen der får flest skader, overhovedet. Derfor er det vigtigt
med sikkerhed til hænderne og derved at sikre et en stabil og hurtig arbejdes fremgang ude
på byggepladser, om bord på diverse skibe og kuttere, i værkstedet og på alle former for
landbrug, hvor næsten alle fare fra overstående erhverv bliver blandet og alle er til fare for at
skade og sænke en landmand og hans dyrebare tid.
2
2.1 Løsning på problemet
Den ideale løsning til alle disse problemer er en handske der opfylder alle disse erhvervs krav
til sikkerhed og komfort. Fordi alle disse erhverv udøver forskellige trusler mod arbejderne er
en simpel handske langt fra nok. Handsken skal kunne opfylder alle behov uden at være til en
eneste gene til den enkelte arbejder. Derfor har vi i gruppen valgt at handsken skal kunne
tilpasses at den enkelte arbejder og derved kan han indstille, tilpasse og finpudse handsken så
alt passer fuldstændig perfekt til ham.
For at handsken skal kunne tilpasses ned til mindske detalje kræver det er specielt design der
vil tillade den enkelte at flytte rundt på diverse komponenter. Dette gør handsken til en meget
personlig ejendel som hurtigt bliver uundværlig for brugeren.
3
3. Konsekvenser
Der findes konsekvenser ved alt. Derfor vil vi gerne fremhæve konsekvensen ved forskellige
arbejdsårsager som kan forekomme og som kan formindskes med hjælp vores
løsning/produkt. Det er ikke kun i arbejdslivet som der er konsekvenser for, det kommer ikke
kun til at gå ud over arbejdet men også Privatlivet. Dertil vil der også være konsekvenser ved
at fermproducere dette produkt.
4
1
Malene – 1. Indledning
2
Ole – 2. Løsning
3
Ole – 2.1 Løsning på problemet
4
Malene – 3. Konsekvenser
[navn fjernet] og [navn fjernet] Teknologi HTX Aabenraa
1.z DTS
5
3.1 Arbejdslivet
Hvis man går ind under arbejdsskadestyrelsens og arbejdstilsynets hjemmeside vil man
kunne finde frem til, hvor mange skader der rent faktisk sker på hænderne på en alminlig
arbejdsplads. Arbejdsskadestyrelsen og arbejdstilsynet har undersøg, hvor mange skader der
sker på en arbejders hænder og håndled samt fingrene. Efter at have læse og set, hvor mange
skader der sker, må vi træde i kraft. Der tænker vi over, hvilke konsekvenser det har givet
vedkommende.
Ud fra, hvad arbejdsskadestyrelsen og arbejdstilsynet har fundet her til at en ad de skader
som forekommer op menneskes krop er en håndskade. For denne del af kroppen er en lille
ting som vi ikke regner med har en stor betydning men, det har det.
Figur 1. Illustration af skades område
Figur 2. Tabel over arbejdsulykker som er blevet anmeldt i
[navn fjernet] og [navn fjernet] Teknologi HTX Aabenraa
1.z DTS
6
I arbejdslivet sker der mange skader. På figur 2. kan man se fra perioden , hvor
mange anmeldte arbejdsulykker der er sket. Der er blevet at en rød streg under de områder
der havde med en hånd, håndled eller fingrene.
Der kan ses at i perioden er der forekommet 1.062 amputationer af fingrene, hvor
i 2007 er sket den største sum med 211. Amputation af hånd er i den 5 årig periode sket 13
gange, hvor i 2009 er sket 6 gange. Sårskader på fingere i perioden er på 19.909 skader, hvor
i år 2007 der skete 3.903 skader alene men, der kan ses at i år 2005 meget tæt på med 3.871
skader. Sårskader på hånd og håndled ligger på 6.722 skader, hvor i 2006 er den største dele
med 1.280 skader.
Man kan også se på tabelen at med årenes løb er skaderne blevet formindsket. Det kan ses ved
at i år 2008 er alle skaderne i alt på 49.519 skader. Som er i perioden er det år som
der er sket de fleste skader. Hvis man tager i forhold til 2010 som ligger på 44.392 skader så
kan man se en rimelig stor skaden er blevet formindsket. Det kan skyldes forholdende på
arbejdspladserne er blevet bedre og vores sygehus sygstem er blevet bedre. Det vil også siges
at vores behandlingsformer er blevet bedre.
Dette er et uddrag af, hvilke konsekvenser det kan have for arbejderen. Det vil oveni ikke kun
have en effekt på hans arbejdsliv men også privatlivet. Den store sandsynlighed er at man
som arbejder sener hen får problemer eller vil kunne miste til job. Derfor er det vigtigt at vi
passer på vores hænder og fingre.
5
3.2 Privatlivet
Privatlivet er også en af de poster, hvor konsekvenserne kan have en stor indflydelse. Ikke
kun fysiks men også psykisk. Da det ikke kun er at have mistet en hånd eller finger som kan
tage en ned men også det psykiske der køre i ens hoved. Det kan kommer mange småting som
man pludselig ikke kan mere uden at man skal igennem nogen ting. Der skal også tages
hensyn til diverse ting, hvis man planlægger fremtidige ting. Det skal heller ikke lyde som om
man ikke kan noget men man skal tænke over man bliver mærket for livet.
Det de fleste gør når man kommer ud for en arbejdsulykke, er at anmelde den til
arbejdsskadestyrelsen og arbejdstilsynet. Det er op til en fagforening for at få en erstatning til
vedkommende som nu er blevet skadet.
5
Malene – 3.1 Arbejdslivet
[navn fjernet] og [navn fjernet] Teknologi HTX Aabenraa
1.z DTS
7
Dette vil kunne have konsekvenser på mange ting i ens privatliv. Det vil ikke kun gå ud over
personen selv men også over familien og personens mulighed for arbejdes mulighed. Dette
kommer også an på, hvilken og, hvor stor en påvirkning skaden har på personen.
6
3.3 Vores løsning
Dette vil omhandle, hvordan og, hvilke konsekvenser det have at fremstille vores
løsning/produkt. Der vil være mange udgifter ikke kun økonomisk set med også, hvis man ser
det med de grønne miljø briller på.
Dette er økonomisk et stort projekt. Til dette projekt vil der skulle mange forskellige
komponeret da vi vil udarbejde så mange hjælpemidler som muligt. Der skal både udgifter til
at få fremstille disse forskellige fabrikker og de forskellige kemikalier som skal brugets. Dette
vil komme til at koste en masse penge. Selv vores projekt at vi betalt 171 kr. for kevla
handskerne. Dertil vi der komme sytråd, batterier, varmeanlæg og meget mere.
Det er ikke kun økonomien som har en stor konsekvens ved at få dette produkt fremstillet.
Det vil også have en indflydelse på miljøet og samfundet, hvor konsekvensen vil være at det
vil nok komme til at forurene og det vil komme masse produktion. Det vil derfor somme til at
have en effekt på miljøet og samfundet.
Denne løsning vil også kunne skabe nogle konsekvenser for, os som sidder og udvikler
produktet. Det er og vil opstår nogle problemer som kan skabe konsekvenser for udviklingen.
I vores planlægning har vi i løbet af projektet lavet om og ændret i plannerne. Da begrund af
tidsmangel, har svært ved at nå det vi har sat os for.
7
4. Arbejdsulykker
Arbejdsulykker i alt er rimeligt udbredt i Danmark. Arbejdet kan sommetider gå galt og det er
specialet indenfor arbejdsområdet som har noget at gøre med håndværk. Det ses at der skal
mange arbejdsulykker indenfor området og det skal skyldes mange ting. Vi har sat også for at
under stege, hvor mange ulykker der sker indenfor håndværksarbejdernes område. Det er
også sådan at vi vil sætte fokus på det skade område vi har valg at udarbejde en løsning til,
som er hånden/ håndledet.
6
Malene – 3.2 Privatlivet
7
Malene – 3.3 Vores løsning
[navn fjernet] og [navn fjernet] Teknologi HTX Aabenraa
1.z DTS
8
Det er tal på at området med håndværk, skovbrug, landbrug og fiskeri er der, hvor der sker de
fleste ulykker. Arbejdstilsynet har ud fra alle anmeldelser på forskellige arbejdsulykker. Og
dette omhandler også de arbejdsulykker som medførte til døden. Der imod er det ikke for
vores skades område der sker de fleste ulykker.
8
4.1 Arbejdsgrupper – Dødsfald
Figur 3. Tabel over arbejdsulykker som er blevet anmeldt i forskellige branchegrupper i 2007-
2012
Der ses her på tabelen ovenfor, at indenfor de opdelte grupper som arbejdstilsynet at har
tildelt landbrug, skovbrug og fiskeri er der, hvor der er sket flest dødsfald. Som der kan ses på
tabelen er det i år 2012 der er sket 11 dødsfald ud af 47 dødsfald som er blevet anmeldt i
perioden
Den anden gruppe hvor der er sket mange dødsfald er opførelse og nedrivning af byggeri, det
vil vi mene også at det indgår under håndværker området. I denne gruppe er der sket 32
dødsfald i det hele som er blevet anmeldt. Det er sådan at ud af de 32 dødsfald er der i år 2007
er der sket den største del af dødsfaldene i den periode og det er på hele 8 mand der måtte
lade livet til håndværkarbejdet.
At de der i gruppen landbrug, skovbrug og fiskeri alene er 47 personer som har mistet livet er
ikke specielt godt. Det er også derfor vi har valg at arbejde indenfor denne arbejdsgruppe. Det
8
Malene – 4. Arbejdsulykker
[navn fjernet] og [navn fjernet] Teknologi HTX Aabenraa
1.z DTS
9
er udelukket at få denne måling til at blive mindre. Derfor vil vi gøre det klart at sikkerheden
skal forbedres og derfor kan vil vi også gøre noget ved dette.
Der kan ved disse undersøgelser og mange dødsfald konstanters at denne arbejdsgruppe er
meget præget af mennesker der mister livet. Det vil altså sige at de denne periode er der
mange der har mistet livet på grund af deres arbejde. Og derfor må vi sige at det er en
arbejdes gruppe, hvor der skal tages hånd om sikkerheden omkring arbejdet er skal udføres.
Samtidig vil vi lige påpege at vi ikke nøjagtig ved, hvordan personerne er døde under deres
arbejde og derfor er det svært at sige det er lige er et specifik problem. Det skal også siges at
vi ikke ved om dødsfaldene har noget med sikkerhedsproblemer at gøre. Overordnet skal
sikkerheden bare være i top og gøres bedre.
9
4.2 Skades område
Skades området som vi har valg at arbejde med er hånden, håndled og finger. Da vi kan se på
forskellige tabeller at der sker mange skader på dette område.
Figur 4. Tabel over Anerkende arbejdsulykker i tidsrummet
9
Malene – 4.1 Arbejdsgrupper – Dødsfald
[navn fjernet] og [navn fjernet] Teknologi HTX Aabenraa
1.z DTS
10
Figur 5. Tabel over anerkendelsesprocenten for arbejdsulykker i tidsrummet
I disse to tabeller vil man kunne se hvor mange arbejdsulykker som er blevet anderkendt i
tidsrummet Det vil sige at man kan se, hvor mange anmeldelser der kommet på
de forskellige områder på kroppen. Det kan ses at området arme, hænder og finger er et
område med de høje tal og procenter. Det ligger i procenter i mellem 82% - 84% og det er
meget. Det kan forekomme at denne skade ikke har nogen form for konsekvens for personen
men det er tråds salt en arbejdsulykke.
10
4.3 Sikkerheden på arbejdspladserne
Hvert år dør ca. 2,2 millioner mennesker i verdenen pga. arbejdsulykker eller
erhvervssygdomme. Dette tal oversteg endda det årlige tal af ofre i krig, ifølge en rapport fra
den Internationale Arbejdsorganisation (ILO), som blev offentliggjort i Genéve. Derfor
opfordrer ILO alle arbejdsgivere til at forbedre arbejdsvilkårene i deres virksomhed.
Men som mange statistiker vider, sker de fleste arbejdsulykker i forberedelsen og salg af kød
pga. håndteringen af knive. Årsagen til de fleste skader på hånden er maskiner som f.eks.
knoglebåndsaven.
Men selvfølgelig er det i mange tilfælde arbejderen selv da der er et forkert adfærd og
uopmærksomhed:
Arbejderne bruger ikke alt sikkerhedsudstyr der står til rådighed.
10
Malene – Skades område
[navn fjernet] og [navn fjernet] Teknologi HTX Aabenraa
1.z DTS
11
Der bliver ikke slukket for maskinerne ved rengøringen.
Arbejderne har ikke nok grip på hænderne ved brug af knive.
Knivene opbevares ikke som der forlanges.
Skæresikkerhed:
Skærefaste handsker – som regel lavet af et tekstilstof – tilbyder beskyttelser mod ren
skæring og bliver mange gange brugt ved rengøring og udskiftningen af maskinens knive /
klinger, som anvendes i maskinerne.
På dette piktogram karakteriseres skæreresistente handsker:
Billede 1. Skæreresistente handsker af kevlar.
Stikkeresistente sikkerhedshandsker :
For alle arbejder hvor der kan regnes med stik har man brug for en sikkerhedshandske som
består af metalring fletning (se billede 2. og billede 3.). Disse handsker bestående af enkelt
svejsede ring tilbyder den optimale beskyttelse til hånden.
Når man skal til at købe disse handsker er det vigtigt at få dem i de rigtige størrelser, da de
ellers ikke kan byde den optimale sikkerhed.
Billede 2. Sikkerhedshandske lavet af metal ringfletning med korte manchet til beskyttelsen af
pulsårene med silikone-stivelse.
Billede 3. Sikkerhedshandsker med lange manchet (underarmsbeskyttelse). Produktet har ingen
syninger, har vulkaniserede bånd og er blevet styrket med silikonegummi som er med til styrke-
og holde manchetten i den oprindelige form.
Skader på underarmen er som regel meget alvorlige da der her er mange sener og arterier der
kan komme til skade. Når pulsåren i underarmen kommer til skade er der akut livsfare. Derfor
[navn fjernet] og [navn fjernet] Teknologi HTX Aabenraa
1.z DTS
12
skal der altid stå sikkerhedshandsker med manchetter (der dækker hele underarmen) til
rådighed når det er et arbejde med risiko for skader på underarmen og selvfølgelig skal disse
også bruges af arbejderne.
Afhængigt af hvor farligt arbejdet er, kan der varieres på længderne af manchetterne og
materialet (se billede 2. og billede 3.).
Findes der en effektiv løsning på mangel af sikkerhed?
Der findes mange muligheder at forbedre sikkerheden inde for arbejdsmiljøjet, men den mest
effektive måde er at udvikle et produkt som både håndværkere, fiskere, etc. kan bruge. Det er
derfor vi bestemte os for at udvikle sikkerhedshandsker som kan anvendes i alle områder.
Vores handsker vil nok påvirke arbejdsmarkedet, da det bliver mere sikkert og der vil være
flere mennesker der kunne tænke sig at udøve dette arbejde.
Men der er også mange andre fordele ved dette produkt:
Mindre arbejdskræfter: Der bliver ikke brug for så mange arbejdskræfter længere, da
der kun skal anvendes et produkt og man derfor kan opnå mere i en kort tid.
Stigende arbejdsproduktivitet: Man skal bruge mindre tid på at skifte
sikkerhedsudstyret.
Stigende omsætning: Da der produceres mere i kort tid, tjener man også mere i denne
tid.
Mindre omkostninger, da der kun købes et sikkerhedsprodukt: Der ikke længere brug
for mange enkelte sikkerhedsprodukter, da vores handske omfatter alle områderne.
Sikkerhed for brug af det rigtige produkt i den pågældende situation: Man bruger altid
det rigtige sikkerhedsellement som man har brug for i den pågældende situation.
Færre lagerkapacitet: Da der kun anvendes et produkt er der ikke længere brug for et
lige så stort opbevaringssted.
[navn fjernet] og [navn fjernet] Teknologi HTX Aabenraa
1.z DTS
13
Færre sikkerhedskurser: Da det kun er et produkt der skal anvendes til alle situationer
er det ikke nødvendigt at sende medarbejderne til de pågældende sikkerhedskurser.
11
5. Produktions forløb
5.1 Idefasen
Vi kom på idéen da vi var i gang med at vælge vores oplæg. I erhvervs livet er der nemlig
mange der får skader på hænderne, det behøver ikke være store skader, det kan også sagtens
være de små som bare sænker arbejdet en smule. Idéen er en handske som med udskiftelige
komponenter kan tilpasses enhver arbejdes form, hvad en om faren er rifter, mindre hamre,
store knive, kulde, spidse søm, store save, mindre flammer osv.
Vi var i gruppen meget hurtigt enige om at handsken var en super idé og at det klart var noget
brugbart. Idéen med handsken var at vi ville lave en handske som skulle gøre arbejdet
hurtigere fremfor at sænke det som andre sikkerheds handsker. Komfort og sikker var det vi
blev enige om at fokusere på, da vi mener dette er det vigtigste når arbejdet skal gøres hurtigt
og sikkert.
12
5.2 Dokumentation- og Argumentationsfasen
Vi har denne fase skulle tage højde for en masse ting. Det vil sige at vi har tænkt over hvad der
skulle i rapporten og hvad der skulle augmenteres og dokumenteres. Denne fase har også
gjort os kloge på hvordan vores produkt skal kunne fungere. Det er også denne fase at vi har
fokus på nogen andre områder en hvis vi kun skulle have lavede et produkt.
Denne fase har vi skulle have fokus på nogle forskellige punkter. Vi har delt rapporten op i
forskellige overskrifter. De overordnede overskrifter lyder:
Skader og hvad der med følger
Produktet og forløbet
Miljøet og samfundet
11
Yasmin – Sikkerheden på arbejdspladerne
12
Ole – Idefasen
[navn fjernet] og [navn fjernet] Teknologi HTX Aabenraa
1.z DTS
14
Her efter har vi så skrevet og taget billeder så dokumentationen bliver så optimalt.
13
5.3 Fremstilling af produkt
Underfremstillingen af produktet har vi haft mange problemer. Til dette er der flere årsager.
Den første er nok dårlig planlægning. Fordi vi ikke har overhold vores første tidsplan, så er vi
faldet langt tilbage i projektet med at lave rapport i stedet for at begynde på produktet. Dette
har ført til at produktet er blevet opført under hasteværk.
Som skelet for handsken har vi købt en kevlar/læder handske, der allerede opfylder nogle af
de ønsker vi havde angivet såsom, Vandtæthed, kevlar i inder handsken og komfort i
inderhandsken. Dertil vil vi så tilføre lynlåsen, så den bliver tilgængelig imellem inder og yder
handsken. Vi vil også lave handsken så der er et varmeanlæg indbygget.
Varmen skal transporteres via varme tråde fra en gammel brød rister.
Billede 4. Dette er brødristeren da vi har fjernet varmetråden
Vi er blevet enige om at handsken skal have disse varmetråde syet på. Så derfor er inder
handsken blevet taget ud og bliver påmonteret bagefter med lynlås.
13
Malene – Dokumentation- og Argumentationsfasen
[navn fjernet] og [navn fjernet] Teknologi HTX Aabenraa
1.z DTS
15
Billede 5. Inder handsken, hvor varmetråden er ved at blive monteret
Varmetråden bliver syet i hånden som det er vist på billedet overfor.
14
Billede 6. Det endelige resultat af inder handsken
14
Ole – Fremstilling af produkt
[navn fjernet] og [navn fjernet] Teknologi HTX Aabenraa
1.z DTS
16
6. Produkt
6.1 Ændringer
Det er sådan at vi har valgt at ændre lidt i vores planer, hvis man tager i forhold til vores
PPPT. Det skyldes til dels at vi her været lidt for ambitiøst en målsætning i forhold til tiden
som vi fik til rådighed. Der vil vi også kun kunne bebrejde os selv af planlægningen. Det er
sådan at vi har fundet en anden løsning nu, hvor vi måtte ændre.
Det vi har ændret er at vi ikke nå og får lavet denne brynjehandske som var beregnet til når
man skal benytte de store davemaskiner.
15
6.2 Afprøvning
Afprøvnings fasen fylder rigtig meget i et projekt som dette, da det er vigtigt at vide om de
materialer man har med at gøre også har de ønskede egenskaber. Dette har vi også benyttet
os af med de materialer og halv færdige produkter som vi har bestilt hjem. De halvfærdige
produkter består at et sæt læder handsker med et kevlar væv inden under. Dette bevirker at
man ikke kan skære igennem det.
Billede 7. Afprøvning af Kelva handske
På billedet overfor ses hvordan hobby kniven
ikke kan skære gennem handsken.
Dog har kevlar vævet et par svagheder i
forhold til knive. Og dette problem er ikke
noget læderet hjælper særlig meget på.
15
Malene – Ændringer
[navn fjernet] og [navn fjernet] Teknologi HTX Aabenraa
1.z DTS
17
Billede 8. Afprøvning af Kevla handske
På billedet overfor ses at knive med en spids ende kan penetrere både læder og kevlar vævet
på indersiden. I dette projekt har vi ikke nok tid til at gøre noget ved det eller trælse og
irritable problem, dog en tynd plade fast kevlar eller kulfiber have været en eminent løsning
på fx håndryggen.
Handsken skulle også have varme indlæg på indersiden af handsken. Varmen skulle være
drevet af elektricitet, i form af 9 volts batterier. Vores første tanke var en dække inder
handsken til med aluminiums tape eller alufolie. Aluminiums tape blev medbragt hjemmefra
og afprøvet med hensyn til modstand. Høj modstand=stor mængde elektrisk energi
omdannelse til varme energi. Derfor blev vores aluminiums tape afprøvet med et ohm meter
og derefter med almindelig jævnstrøm for at teste om der var nogen form for varmedannelse
vi kunne bruge i vores produkt.
[navn fjernet] og [navn fjernet] Teknologi HTX Aabenraa
1.z DTS
18
Billede 9. Afprøvning af aluminiums tape
På billedet overfor ses afprøvnings fasen af aluminiums tapen der blev med bragt hjemme fra.
Aluminiums tapen opfyldte ikke vores ønsker med hensyn til modstand og energi
omdannelse, vi havde forestillet os at bruge. Forklaringen på dette er at aluminium har en
meget høj elektrisk lede evne og derfor en meget lav modstand, hvilket bevirker at der er en
lav energi omdannelse.
[navn fjernet] og [navn fjernet] Teknologi HTX Aabenraa
1.z DTS
19
Figur 6. Udregning på aluminiums tape
Figur 7. Udregning på resistensen
Figur 8. Udregning på brødristeren
Vores næste tanke kommer fra en tip vi har hørt ude byen. DTS foreslog at vi fandt en
hvilken som helst ting der varmede ting op på en eller anden facon med en varme tråd. Vores
tanker fad derefter på en brød rister. Under brødristerens varme plader befinder der sig nogle
varme ledninger eller rør. Disse har en stor modstand og ved en høj spænding som de 230
volt der kommer ud af stikkontakten, kan de lave store energi omdannelser. Men fordi vores
handske kun køre med 9 volt, så vil spændingen være 25,5 gange mindre og det samme vil
varmen. Derfor vil handsken ikke riste dine hænder til toast når du har dem på.
16
16
Ole - Afprøvning
[navn fjernet] og [navn fjernet] Teknologi HTX Aabenraa
1.z DTS
20
7. Miljø og samfundet
7.1 Miljø
Produktionen af vores handske vil selvfølgelig give en vis skade på miljøet og den vil til en vis
grad gavne samfundet.
Miljøet ville blive påvirket af den industrialisering der kommer til at foregå der hvor
produktionen bliver sat i gang. Opførelsen af fabrikken vil kræve plads, plads hvor der måske
var en plantemiljø før. Ja måske var der noget dyre liv der fik en stor procentdel af bestandens
føde og næring på den pågældende plads. For at fabrikken kan opføres skal der skaffes store
maskiner der først skal fragtes til den pågældende plads. Så skal træerne ryddes først, dette
udleder CO
2
fra eventuelle motorsave eller måske endda langt mere avancerede, større og
mere forurenende maskiner. Samtidig med at disse maskiner udleder kuldioxid, så vil de
træer der stod der før, ikke kunne konvenere kuldioxiden med fotosyntese mere.
Dette er alt sammen på en meget lille skala og det drejer sig måske kun om, skal vi sige tre
hektar jord (100mX300m=30000m
2
) og dette vil jo have en minimal påvirkning på miljøet. Så
kunne man jo være fristet til at sige at, ”Jamen det er jo kun en lille fabrik”, eller ”Naboen
skulle jo alligevel plante nogle nye træer”. Men sagen er den at én fabrik med succes, hurtigt
bliver til tre fabrikker her hjemme i Danmark og minimum lige så mange i Kina eller et andet
land mod øst.
Nå ja, vor herre bevares? De kinesere fyrre jo alligevel så meget? Det kan vel ikke skade at de
får, lad os sige ti fabrikker der laver vores handske. Deres luft er jo i forvejen så fyldt med
kuldioxid og deres spildevand er jo allerede en stor losseplads af kemikalier. Og de danske
fabrikker er jo så miljø venlige. Sagen er dog den at en forurening af luften i Kina vil påvirke
hele verden. Og det er ikke kun Kina med de ti fabrikker der laver vores handske, men de tre
fabrikker der står her hjemme i Danmark, forurener jo lige så meget hver især.
Hvis vi dog vælger at se lidt mere lokalt på problemet, så kan vi jo antage at produktionen
ikke vil blive solgt til udlandet. Så har vi de tre fabrikker her hjemme der alle tre har indtaget
3 hektar rødgransskov hver. Her efter kan vi så antage at en fabrik udleder 30 tons kuldioxid
hvert år. Kunne de træ hektar nåleskov måske have konventret de 30 tons kuldioxid til ren ilt
og næringsstoffer til træet?
[navn fjernet] og [navn fjernet] Teknologi HTX Aabenraa
1.z DTS
21
På tre hektar skov er der 30.000 kvadrat meter. Vi kan der efter antage at en rødgran kræver
4 kvadratmeter jord hvert. Det vil sige at vi har 7500 træer på de tre hektar.
Et rødgranstræ i 20 års alderen kan hvert år optage 0,016 tons kuldioxid
7500 X 0,016=120tons kuldioxid. Fra de 30 tons vores fabrik udleder hvert år, da kunne
træerne have optaget 400% af det. Dette er dog ikke muligt mere da de træer nu er væk.
Hvis man der efter regner med at der til transport bliver kastet 50 tons kuldioxid op i luften
hvert år. 30+50-120??? Ja dette tal kunne jo stadig tydeligvist være blevet dækket at de tre
hektar granskov. Og ikke nok med det, men så var der tre fabrikker.
17
7.2 Samfundet
Samfundet vil også blive gavnet idet at tre nye fabrikker åbner op for en række nye arbejdes
pladser. Først og fremmest vil der være brug for et hoved kontor med en direktør, en
bestyrelse og et antal kontor folk. Der vil også blive brug for en arbejdsgiver på hver fabrik.
Han vil have ansvaret for hvem der ansættes på den enkelte fabrik og ansvaret for
dagsordenen. Så vil der på hver enkelt fabrik være brug for et antal fabriksarbejdere. Her er
ungarbejdere også en mulighed til en andel af arbejdet. Og så til sidst vil der eventuelt kunne
ansættes en rengørings assistent, hvis ikke at en ungarbejder kan klare dette. Der vil også
være brug for transport af vare og materieler. Dette vil kræve omkring en chauffør pr. Fabrik,
samt hans store varebil/lille lastbil.
Figur 9. Illustration af arbejdsfordelingen i vores produkt arbejdssamfund
17
Ole – Miljø
Hovedkontor
7
arbejdespladser
1. Fabrik
15
arbejdespladse
2 rengørings
assistenter
1 lastbil Chaufør
2. Fabrik
14
arbejdespladser
2 rengørings
assistenter
1 lastbil chaufør
3. Fabrik
17
arbejdespladser
2 rengørings
assistenter
1 lastbil chaufør
[navn fjernet] og [navn fjernet] Teknologi HTX Aabenraa
1.z DTS
22
Ud over at produktionen af handsken vil være til fordel for samfundet, så vil handsken i sig
selv også gavne samfundet. Handsken er skære sikker og forbyggende overfor forfrysninger.
Dette betyder at folk på arbejdes pladser kan give sig minimum 10% mere end før og
fortsætte 10% længere ind i vinteren begynder og starte 10% før vinteren er slut.
Det at handsken er skære sikker, vil betyde f.x. at hvis en tømre er ved at skære rockwool ud
til en mur, så behøver han ikke være bange for at skære sig i fingrene og kan derfor arbejde
hurtigere med en bekymring mindre. Hvis det oveni købet er koldt, måske under fryse
punktet endda, så vil handsken med sit varme anlæg også eliminere bekymringen for
forfrysninger og kolde fingre idet hele taget, da dette ikke er en rar møde at arbejde på.
En fisker ville også få stor gavn af disse handsker, af hensyn til det varme anlæg den kan
forsynes med og dens vandtæthed, være til stor gavn for fiskere. En fisker kan idet kolde
halvår udsættes for forfrysninger, hvilket ikke ligger i en fiskeres interesse, da hænderne
konstant skal bruges og en forfrysning vil ødelægge hele arbejdes gangen for den enkelte
fisker. Dette kan undgås med vores handske. Handsken vil sikre en mere sikker og
komfortabel arbejdes gang.
18
7.3 LCA – Livs Cyklus Analyse
Vi har i dette projekt også lavet et livs cyklus analyse også kendt som LCA. Det er her vi har
udarbejdet, hvor vores elemeter til produktet kommer fra og, hvor det ender hen.
Det kan ses at det starter ved solen, alt starter ved solen. Det er sådan at vores jern også
kommer fra det ydre rum så derfor har vi også en start fra en stjerne lang væk. Stjernen
eksplodere så der kommer stoffet Fe(jern) ud. Dette bliver stof bliver optaget og brugt til at
fremstille materialet jern. Stoffet bliver sammen med jernmalt smeltet om til jern.
Det jern skal så lavet til små ringe og flettes sammen til brynje som har udformningen til en
handske.
På den anden side har vi solen som har udformet jorden til vores brug men, det er også solen
der giver næring til at vi på jorden kan fremstille træ. Det skal vi så bruge gummitræ og
18
Ole – Samfundet
[navn fjernet] og [navn fjernet] Teknologi HTX Aabenraa
1.z DTS
23
bolmuldsplanter. Siruppen fra gummitræerne kommer fra de store plantager nede i det
sydlige Amerika, i Brasilien. Vi for fragtet vores bomuld fra nogen af de små bønder i Indien.
Siruppen fra gummitræerne bliver i vores frabrik lavet om til gummi, der bliver tilført nogen
kemikalier. Ved hjælp fra kemikalierne vil molekylerne i gummi binde sig sådan at det
kommer i den rigtig egenskaber som, den beskyttende over flade som skal støbes som en
hånd til handsken.
Bomuldet bliver sendt til vores fabrik, hvor det bliver lavet som til fint bomuldsstof som
efterfølgende kan bruges til handsken. Bomuldet blive vævet om til stof, det vi går efter er at
det skal være behagligt for huden og at det har en tæthed og åndbarhed i stoffet så varmen
ikke fiser ud og at det er kan komme luft ind til hånden så den kan ånde frit.
Disse forskellige komponenter som vi i vores to fabrikker er blevet fremstillet vil så skal
fragtes til det samme fabrik, hvor de så vil blive til den endelige handske. I denne fabrik vil
handsken blive syet sammen og lavet tilsvarende gummibeskyttelse til så det har den perfekte
udformning. Der vil også laves brynje som skal udformes så de vil passe perfekt som et
komponent til handsken. Samtidig bliver der lagt et varme anlæg ind i handsken. Til sidst vil
vi have vores endelige produkt.
Den færdige handske bliver fabrikeret og send til vores butikker rundt i verden. Her vil vores
kunder os er tømre, mure og industri arbejder samt andre former for hånværksarbejder.
Kunderne vil købe vores handske og bliver meget glade for holdbarhed og kvalteten i
handsken. Efter ca. små 50 år vil handsken havde tjent sin pligt og derfor vil smidt ud og brugt
som genbrug. Da de er flere komponenter vil jern dele bare vil sendt tilbage og smeltet som på
vores jern fabrik. Hvis man ser på den anden del som vil blive brændt og der vil vi komme til
at udelede CO
2
som stiger op i luften og vil stige i nu længer op og op u rummet.
19
LCA – Handsken
19
Malene – LCA – Livs Cyklus Analyse
[navn fjernet] og [navn fjernet] Teknologi HTX Aabenraa
1.z DTS
24
Figur 10. Vores LCA i billedeform.
Figur 11. Vores LCA skitse
[navn fjernet] og [navn fjernet] Teknologi HTX Aabenraa
1.z DTS
25
8. Argumentation
8.1 Fordele
I sikkerhedsindustrien er der et alt for stort udvalg af enkelte sikkerhedsprodukter og mange
gange bliver der derfor truffet det forkerte valg ved køb af et produkt for den pågældende
arbejds-aktivitet/situation. Men hvis man kunne finde en løsning for dette problem, som vi
med vores produkt gør, er der en større chance for at få det rigtige produkt, da dette kan
anvendes på alle områder.
En anden fordel er at man ikke længere har brug for så mange arbejdskræfter og på denne
måde sparer en masse omkostninger og man kan opnå mere i en kort tid, da man ikke er nød
til at skifte sikkerhedsprodukter. En anden fordel er, at firmaet har færre omkostninger og har
ikke længere brug for et så stort lagerkapacitet, da der kun skal købes et enkelt
sikkerhedsprodukt som kan bruges på alle områder. Selvfølgelig vil der opstå en stigende
omsætning da der kan arbejdes maget effektivt på kort tid.
Der vil heller ikke længere være brug for så mange sikkerhedskurser for arbejderne, da de
kun skal lære at håndtere dette ene produkt.
Men selvfølgelig skal der være en høj efterspørgsel for dette produkt inden det kunne gå i
produktion.
Rigtigt sikkerhedsudstyr til den pågældende situation/aktivitet
Ikke længere brug for så mange arbejdere
Færre omkostninger
Større arbejdseffektivitet
Stigende omsætning
Der er ikke længere brug for så mange sikkerhedskurser
Mindre lagerkapacitet
Billede 10.
20
20
Yasmin – Fordele
[navn fjernet] og [navn fjernet] Teknologi HTX Aabenraa
1.z DTS
26
8.2 Ulemper
Selvfølgelig vil der altid opstå problemer/ulemper ved nye produkter, som man først skal
finde en løsning for. F.eks. vil der ved dette produkt frafalle en masse arbejdspladser og
institutioner som tilbyder disse sikkerhedskurser for firmer, vil heller ikke have den samme
omsætning som før i tiden. De vil have færre kunder og have en lavere værdig/stilling i
samfundet. Måske er det endda muligt at firmaerne selv udfører disse sikkerhedskurser.
Der vil frafalde en masse arbejdspladser
Der er ikke længere brug for så mange sikkerhedskurser
21
8.3 Men kan man finde løsninger for dette problem?
Ja, selvfølgelig kan man det. En af løsningerne opstår af sig selv, da der vil komme nye firmaer,
der er med til at fremstille sikkerhedshandsken. På denne måde kan manglen på
arbejdspladser reduceres.
22
Billede 11.
9. Konklusion
Danmark har inde for håndværk et velfungerende arbejdsmiljø som gør stor gavn for det
danske marked. Da vi med denne opgave skulle finde en løsning for et problem i dette miljø,
valgte vi at bearbejde det problem som optræder hyppigst. Dertil må der siges at problemet
håndskader ikke er det man finder hjælpsomme løsninger til. Det forekommer meget tit at
håndværkere kommer galt afsted med en skarp sav, hammer og andre værktøj. Men ikke kun
håndværker har problemet håndskader, også fiskere lider under dette problem. De kommer
tit ud for ulykker som f.eks. forfrysninger, som er meget stort problem. Men i alt dette må man
ikke glemme landmændene som bruger meget af deres tid med at reparere eller forbedre
deres maskiner og andre hjælpemidler.
21
Yasmin – Ulemper
22
Yasmin – Men kan man finde løsninger for dette problem?
[navn fjernet] og [navn fjernet] Teknologi HTX Aabenraa
1.z DTS
27
Man tænker sikker, hvorfor er det noget problem? Der vil svaret være at der er mange
konsekvenser til problemet. Det vil ikke kun være en skade på hånden der vil gøre ens arbejde
anderledes som også på hjemmefronten. En skade på en af de kropsdele som vi bruger mest
vil være et tab for mennesket.
Efter at have fundet og udvalgt dette emne, besluttede vi os for, at udarbejde en ide til et
produkt. Vi var meget hurtige enige om, at det skulle være sikkerhedshandsker. Men hvilken
slags?
Vi kom alle med gode forslag, men mange af produkterne blev allerede fremstillet. Så havde vi
ideen om at sammensætte alle disse enkelte komponenter og lave det til et produkt.
Vi har udviklet et produkt der kan anvendes af alle der har brug for mere sikkerhed til
hænderne når de arbejder i kulden eller med skarpe genstande. Vores ide er med til at hjælpe
mange mennesker med deres arbejde og med at holde deres effektivitet på arbejdet. Oveni alt
dette vil det også hjælpe med at undgå håndskader og dermed også forhindre dem i at miste
en del af kroppen som vi bruget meget derhjemme og arbejdets relateret.
Med vores produkt vil vi gøre gavn for så mange mennesker som muligt, idet vi kombinerer
mange sikkerhedsprodukter og på denne måde kan dække mange arbejdsrelaterede områder.
Vi har prøvet at finde materialer der er meget robuste, for at man kan få gavn af dem i mange
år, uden at de har et tab i kvaliteten.
Hvad har vi lært og hvad kan vi konkludere med?
Hele projekttiden var præget af informationssøgning og undersøgelser for at finde ud af
hvilke produkter der var bedst egnede, da de også skal være pålideligt under store
belastninger.
Vi har lært at der er en stor mangel på sikkerhedsprodukt som kan dække flere områder.
Firmaerne er nød til at købe mange forskellige produkter, som kræver større lagerkapacitet
og de spilder kostbar tid når de er nød til at skifte sikkerhedsudstyr for hver
arbejdsbegivenhed.
Mange gange er det også grunden til, at medarbejderne ikke gør brug af disse produkter og på
denne måde opstår der mange gange disse arbejdsulykker.
Vi har med dette produkt fundet en god løsning for dette problem, da arbejderne på denne
måde ikke behøver at skifte sikkerhedsudstyret og kan konyentrere sig på det arbejde de er i
gang med.
[navn fjernet] og [navn fjernet] Teknologi HTX Aabenraa
1.z DTS
28
Produktet kan bruges af håndværkere, fiskere, landmænd og alle andre, som har brug for
mere sikkerhed på arbejdspladsen.
Firmaerne kan arbjde mere effektivt og laver en større omsætning i kort tid.
Alt i alt har vi udviklet et produkt der er meget vigtigt for samfundet da det kan lave stor
forskel på arbjdseffektiviten.
23
23
Yasmin – Konklusion
[navn fjernet] og [navn fjernet] Teknologi HTX Aabenraa
1.z DTS
29
Kilder
Konsekvenser
Link: http://www.ask.dk/da/Selvbetjening/Beregn-selv/menberegner.aspx
Forfatter: Ukendt
Stige: Forside - Arbejdsskadestyrelsen » Selvbetjening » Beregn selv »
Sidste ændrings dato: 14 marts 2012
Figur 1.
Link: http://www.ask.dk/da/Selvbetjening/Beregn-selv/menberegner.aspx
Figur 2.
Link: http://arbejdstilsynet.dk/~/media/at/at/07-arbejdsmiljoe-i-tal/02-
arbejdsskader/aarsopgoerelser/anmeldtearbejdsulykker20102udgpdf.ashx
Arbejdsulykker
Link: http://medien-e.bghw.de/m22/m22.htm
Forfatter: Ukendt
Stige: Startseite →Medienangebot der BGHW → BGHW-Kompakt 22: Sicher arbeiten in der
Fleischvorbereitung und an der Bedientheke
Billede 1., 2. Og 3.
Link: http://medien-e.bghw.de/m22/m22.htm
Link: http://arbejdstilsynet.dk/~/media/at/at/07-arbejdsmiljoe-i-tal/02-
arbejdsskader/aarsopgoerelser/aarsopgoerelse%202012-ulykker%20pdf.ashx
Forfatter: Arbejdstilsynet
Figur 3.
Link:http://arbejdstilsynet.dk/~/media/at/at/07-arbejdsmiljoe-i-tal/02-
arbejdsskader/aarsopgoerelser/aarsopgoerelse%202012-ulykker%20pdf.ashx
[navn fjernet] og [navn fjernet] Teknologi HTX Aabenraa
1.z DTS
30
Figur 4. Og 5.
Link:http://www.ask.dk/~/media/ASK/pdf/statistik/Arbejdsskadestatistik2012endelig%20
2pdf.ashx
Produktions forløbet
Billede 4., 5. Og 6.
Taget af Ole
Produkt
Billede 7., 8. Og 9.
Taget af Ole
Figur 6., 7. Og 8.
Lavet i Mapel 17
Miljø og Samfundet
Link: http://www.skoveniskolen.dk/default.asp?m=-1&a=2127
Forfatter: Malene Bendix, redaktør og skribent for Skoven i Skolen
Link:
http://www.denstoredanske.dk/Natur_og_miljø/Botanik/Malvales_(søjleblomstrede)/bomul
d/bomuld_(Produktion,_handel_og_forarbejdning)
Forfatter: Den Store Danske
Link:
http://www.denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Kemi/Kunststoffer,_polymerk
emi,_plast_og_gummi/gummi
Forfatter: Den Stor Danske
Link:
http://www.planteforskning.dk/nyheder_og_debat/baeredygtig_produktion_af_bomuld_men_
hvordan
Forfatter: Inga C. Bach
[navn fjernet] og [navn fjernet] Teknologi HTX Aabenraa
1.z DTS
31
Dato:
Link: http://www.michelin.dk/daek/laes-del/grundviden-om-daek/dyrkning-af-
gummitraeer
Forfatter: Michelin
Figur 9.
Lavet af [navn fjernet]
Figur 10.
Lavet af [navn fjernet]
Konklusion
Billede 10. Og 11.
Stemningsbilleder
Bilag
Bilag 1., 2., 3., 4. Og 5.
PPPT
Forfatter: [navn fjernet] og Yasmin
[navn fjernet] og [navn fjernet] Teknologi HTX Aabenraa
1.z DTS
32
Bilag
[navn fjernet] og [navn fjernet] Teknologi HTX Aabenraa
1.z DTS
33
[navn fjernet]!&!Yasmin!! Teknologi! HTX!4!Aabenraa!
1.z! ! DTS!
!
2!
PPPT#
Problemanalyse##
I! erhvervslivet! sker! der! mange! forskellige! skader.! En! af! de! største! skader! sker ! på!
arbejdspladserne!hvor!hænderne!bl iver!brugt.!Vi!vil!komme!men!nogle!eksempler!på!hvor!
disse!skader/!problemer!finder!sted.!!!
!
Fiskeri:!
I!fiskeri!arbejdsområdet!er!det!største!delen!af!skaderne!er!forfrysninger!i!de!kolde!måneder.!
Det!skal!siges!at!fikser!næsten!kun!arbejder!med!de res!hænder.!Derfor!vil!det!være!sådan!at!
forfrysninger!ku n!vil!formindske!deres!arbejde!i!de!kolde!måneder.!Der!vil!også!kunne!ske!
andre!skader!men!vi!tager!så!bare!udgangspunkt!i!problemet/skaden!forfrysning.!!
!
Håndværker:!!
Ordet!håndværker!siger!lidt!sig!selv!at!hænderne!er!en!stor!del!af!arbejdet.!Skaden!ville!være!
hvis!saven!smuttede!eller!hammeren!hamrede!det!forkerte!sted.!Dermed!beskadige!ens!hånd.!
Derfor!vil!vi!udvinde!et!produkt!som!kan!mindske!deres!problem/skade.!
!
Industrien:!
I!industrien!indgår!der!også!en!del!arbejde!med!deres!hænder!og!arbejde!med!store!maskiner!
hvor!der!kan!ske!skader!på!hænderne.!Samtidig!vil!det!kunne!forekomme!at!varme!er!en!stor!
del!af! arbejdet! og! derfor! kunne! de! f å! brandskader.! Der! vil!vi! har! fokus! på! de! forskellige!
problemer!der!kan!ske!i!industrien.!!
!
Landbrug:!!
Alt!i!alt!vil!landbrug!gå!under!alle!disse!andre!arbejdsområder,!da!landmanden!i !stor!stil!laver!
det!meste!af!deres!håndværks!arbejde!selv.!Derfor!vil!man!også!kunne!bruge!vores!produkt!i!
dette!område.!
!
Vi!har!lavet!til!dette!også!lavet!et!problemtræ!som!vi!har!gået!udgangspunkt!i!sikkerheden!og!
velfærdet!omkring!håndarbejde.!!
!
!!Figur&1.&Problemtræ!!
[navn fjernet] og [navn fjernet] Teknologi HTX Aabenraa
1.z DTS
34
[navn fjernet]!&!Yasmin!! Teknologi! HTX!4!Aabenraa!
1.z! ! DTS!
!
3!
Problemformulering#!
På!dette!problem!vil!vores!løsni ng!være!at!lave!en!handske!med!udskiftelige!komponenter.!Alt!
i!alt!er!problemet!at!det!sker!for!mange!skader!på!d e!arbejder!som!bruger!deres!hænder!med!
til!deres!arbejdsområde.!Skaderne!!kunne!ende!med!at!blive!så!store!at!det!kunne!formindske!
deres!arbejdseffektivitet.!Det!vil!også!kunne!gøre!at!ens!skade!vil!kunne!gå!ud!over!person!nu,!
ved!at!miste!jobbet!eller!måske!ens!fremtid!hvor!skaden!også!kan!have!indflydelse.!!
Derfor!vil!vi!sammensætte!en!handske!der!vil!kunne!tilpasses!til!den!enkelte!arbejders!behov.!
Hvis!man!er!en!fisker!vil!man!kunne!påføre!handskens!indre!et!varme!anlæg!der!køre!på!
batterier!og!som!er!forseglet!indvendigt,!så!regn!og!havvand!ikke!kan!påvirke!anlægget.!
Hvis!man!derimod!er!tømmer!og!gerne!vil!undgå!tømmerlus!og!at!save!sig!i!fingrene,!vil!du!
kunne!lægger!stål!indlæg!ind!i!handsken!på!de!ønskede!steder,!så!det!passer!den!enkelte!
persons!behov,!så!det!vil!påvirke!hans!arbejdes!fremgang!så!positivt!som!muligt.!!
!
Problemafgrænsning##
Projektet!handler!om!at!sikre!arbejdernes!hænder!og!derved!gøre!deres!arbejdes!plads!mere!
effektiv.!Dette! kan!hjælpes! af!vores! handske! med! udskiftelige!kompone nter.! Vi! vil! i! dette!
projekt!lave!en!analyse!over!diverse!hånd!skade!på!henholdsvis:!landbrug!og!Tømmer.!!
Derud!over!vil!vi!lave!et!produkt!af!henholdsvis!en!handske!til!hver!af!disse!erhverv!og!også!
komponenter!til!f.eks.!fiskeri!og!industri,!hvis!dette!ligger!inden!for!opnåelig!tidsramme.!
!Vi!kræver!i!dette!projekt!at!vi!kan!nå!at!fremstille!en!handske!til!henholdsvis!Landbrug!og!
tømmer!branchen!til!det!givne!bud get!og!hvad!vi!ellers!har!til!rådighed!hjemmefra.!!
Vi! kræver! at! vores! rapport! at! den! opfylder! de! krav! der! er! stillet! os! f.eks.! at! vi! får!
dokumenteret,!inddraget!andre!fag!osv.!
!
Tidsplan##
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
#
[navn fjernet] og [navn fjernet] Teknologi HTX Aabenraa
1.z DTS
35
[navn fjernet] og [navn fjernet] Teknologi HTX Aabenraa
1.z DTS
36
[navn fjernet]!&!Yasmin!! Teknologi! HTX!4!Aabenraa!
1.z! ! DTS!
!
5!
!
Størrelse!på!handsken:!7,5!49!i!handskestørrlser!!
!
Materialeliste##
Kevlar!stof!20000!mm
3
#
Stof!bomuld!20000!mm
3!
Fint!og!tyndt!velcro!12000!mm
3
!
Stålplade!1mm!tykt!!
Lynlås!2x100!mm!!
2!Varmepuder!!
Sy!tråd!!2000!mm!!
10!sek!lim!1!tube!!
Ståltråd!1000!mm!!
!
Symaskine!!
Vinkelsliber!
Niptang!!
Nål!
Saks!!
!