
[navn fjernet] 1.y Frederiksborg Gymnasium Den 18. juni 2008
- 3 af 4 -
Ved at bygningen er så stor, er den symbol på den magt, som kirken havde i
middelalderen. Troen på Gud fyldte meget i de fleste menneskers liv, og kirkens mænd
havde stor magt.
Bygningen er som sagt i sit hele monumental, men kapellerne rundt i kirken er lavet i et
mere menneskeligt målestoksforhold og virker derfor mere intime. Proportionerne giver
en meget højtidelig, magtfuld og harmonisk stemning. Vi er i Guds hus, og der er en som
passer på os deroppe et eller andet sted. Men samtidig har han en magt, som vi ikke må
glemme. Han er hævet over os mennesker, og vi bøjer os for ham.
I kirken er der alter, tårne osv. – det viser, at det er et guddommeligt sted. Der er en
masse religiøse motiver i kirken, faktisk er der mere end 80 kristne motiver i de farvede
ruder. Fx er der Jesus, der hænger på korset, og Jomfru Maria.
Lyset i kirken er meget specielt og giver en symbolsk og hellig stemning, da det
strømmer ind af de flotte mønstrede vinduer. Lyset blev betragtet som Guds lys. Det var
derfor med til at gøre kirkerummet helligt. Det var typisk for middelalderens gotiske
kirker med glasmosaikker.
DEN SOCIALANALYTISKE METODER
Notre Dame blev som sagt bygget i Middelalderen fra år 1163 til 1345 og ligger på Ile de
la Cite i Seinen. For mere end 2000 år siden var der et lille tempel på stedet. Templet
var bygget af Asterix’ forældre, men dette rev romerne ned og byggede et tempel for
Jupiter. Senere blev Notre Dame bygget på stedet, som altså i forvejen kunne siges at
være en hellig plads.
Middelalderen var kirkens periode i arkitekturhistorien. Troen på Gud fyldte meget i de
fleste menneskers liv, og kirkens mænd havde stor magt. Desuden havde kirken penge til
at sætte prægtige bygningsværker i gang. Bygninger, som skulle ære Gud, og som skulle
vise almindelige mennesker Guds storhed. Så det var altså kirkens mænd, der var
afsendere af Notre Dame. Mere præcist var det Alexander 3., der lagde den første sten
til kirken i 1163. Men da kirken er bygget over flere generationer, er der ikke bare én
arkitekt og bygherre. De nuværende brugere af Notre Dame har ikke haft nogen
indflydelse på bygningen, da det er mange generationer siden, den blev bygget.
Kirken ligger i meget smukke omgivelser i et latinerkvarter i Paris. Kvarterets beboere
anvender den ved særlige lejligheder og de daglige 4 messer, og derudover er kirken
også en turistattraktion, hvor turister betaler for at komme ind. Selvfølgelig lægger
kirken op til en katolsk livsstil, men den trækker også mange turister til sig, som bare er
interesserede i at se den, fordi den er et varemærke for Paris. Derudover er det jo også
fra denne kirke, at historien ”Klokkeren fra Notre Dame” stammer fra.
Udover de 4 daglige messer og turistfremvisninger, så bruges kirken også ved andre af
Frankrigs store højtideligheder, fx takkegudstjenesten efter befrielsen i 1944 og Charles
de Gaulles begravelse i 1970.