[navn fjernet] Kemi Aspirin
Aspirin en pille mod pine
Aspirin, også kendt som acetylsalicylsyre, er et lægemiddel, der bliver brugt mod mode-
rat smerte og sænkning af feber
Vi har kendt til smertestillende medicin siden
400 år før Kristi fødsel, i det gamle Græken-
land. Man ordinerede et pulver lavet af pile-
bark, som var et effektivt middel mod smerte
og feber. Det tog omkring 2000 år at finde ud
STX 2.g
tive.
I 1828 udvandt en tysk farmakolog ved navn
Johann Buchner, nogle krystaller fra pilebar-
ken. Han kaldte krystallerne Salicin, dog var
det hårdt for maven at håndtere Salicin.
I 1853 løste Frédéric Gerhardt problemet, han
fortyndede Salicin med natrium og acetylklo-
rid, han ville dog ikke markedsføre det nye
lægemiddel og lod det ligge. Den tyske kemi-
ker Felix Hoffmanns far led af leddegigt, han
blev behandlet med et stof kaldt salicylater,
det virkede, men maven havde svært ved at
bearbejde det.
Felix Hoffmann ville prøve at finde en mere
skånsom måde, og det lykkedes ham i 1897.
Han arbejdede videre med Gerhard’s formler
og fik dannet et stof, der var stabilt og i ren
form.
I 1899 udviklede Felix Hoffmann i samar-
bejde med lægemiddelvirksomheden Bayer sit
stof og Aspirin blev et registreret varemærke,
da det blev godkendt i Tyskland og derefter i
USA. Aspirin startede med at blive solgt som
pulver, men blev hurtig lavet om til tabletter.
Acetylsalicylsyre blev brugt i en del år, før
man enlig fandt ud af, hvordan det fungerede.
1 Her ses en tidslinje over Aspirin historie
[navn fjernet] Kemi Aspirin
Først 74 år efter acetylsalicylsyre’s opdagelse,
løser den engelske farmakolog John Vane gå-
den bag stoffet, og finder ud af, at det aktive
stof hæmmer signalstoffet prostaglandin, og
dermed er det smertehæmmende. I 1981 får
John Bane Nobelprisen for opdagelsen.
Blodets pH værdi er 7,4, det vil sige når
acetylsalicylsyre kommer ind i blodet afgi-
ves en hydron til blodet, og går dermed over
til en baseform, som hedder acetylsalicylat.
Acetylsalicylat er let opløseligt i vand og der-
med også i blod.
Aspirin kaldes også for et ASA. Det virker
mod lette til moderate perifere smerter og fe-
ber.
Selv i dag finder man stadig nye og gavnlige
virkninger af Acetylsalicylsyre. Studier viser,
at Acetylsalicylsyre har en effektiv forebyg-
gende virkning på patienter med forhøjet
blodtryk. Aspirin er et perifert-virkende stof,
det vil sige at stoffet kommer rundt i hele ner-
vesystemet, og dermed ud til det sted i krop-
pen, hvor det gør ondt. Syregrupperne i denne
situation har derfor en stor rolle. Mavesækken
har en pH værdi mellem 1 og 3, det vil sige at
Acetylsalicylsyre er en syreform. Det vil sige
at stoffet kun er
lidt opløseligt i
vand.
I stedet for kan Acetylsalicylsyre trænge
igennem de upolære cellemembraner, som ud-
gør mavesækkens vægge, og dermed kan ace-
tylsalicylsyre trænge ud i blodet. Når acetyl-
salicylsyren trænger ud i blodet afgiver det en
hydron, og går der med over til en baseform,
og ændrer dermed navn til acetylsalicylat.
Acetylsalicylat er i modsætning til acetylsali-
cylsyre let opløselig i vand, der med kommer
det med rundt i blodet og frem til der hvor
smerten er.
Grunden til at den hedder acetylsalicylsyre er
CH
3
CO gruppen, som hedder acetyl.
Grunden til man kalder acetylsalicylsyre det
man gør, er at der er en CH
3
CO gruppe som
hedder acetyl. Acetylsalicylsyre er både en
carboxylsyre og en ester. Esteren dannes ved
kondensationen af eddikesyre med phenol-
gruppen i salicylsyre.
2 Her ses reaktionen mellem acetylsalicylsyre og hydroxid. Acetylsalicylsyre af-
giver en hydron, og der bliver dannet vand og acetylsalicylat og det kaldes der
med en konditions reaktion.
3 Her ses reaktionen mellem salicylsyre og ethansyreanhydrid.
[navn fjernet] Kemi Aspirin
I de senere år har det vist sig, at aspirin, også
kan forebygge forskellige kræft former,
blandt andet: Tarmkræft, lungekræft, bugspyt-
kirtelkræft samt kræft i spiserør og mavesæk.
Det der sporede forskerne ind på, at aspirin
kunne være kræftforebyggende, var de to
store amerikanske undersøgelser - Nurses
Health Study og Male Physician Health
Study. Aspirin virker hæmmende på cellede-
ling og nydannelse af blodkar. De 2 ting skal
kræftceller bruge for, hvis de skal sprede sig.
Man er meget i tvivl om hvilken dosis, aspirin
skal doneres i, for at have en kræftforebyg-
gende effekt, og det bør også nævnes, at
denne dosis skal tages dagligt. Hvis man ser
tilbage på de gamle neurologiske undersø-
gelse blev der brugt 300 mg, til gengæld var
de kardiologiske gennemført med 150 mg.
Det har taget en del år for forskerne, at blive
enige om hvilken dosis man skal bruge, men
man har set på den tilgængelige viden, og er
blevet enige om, at man højst bruger en dosis
på 150 mg. Det menes dog, at 75 mg er nok til
at forebygge forskellige former for hjerte/kar-
sygdomme.Det siges at jo mindre dosis, jo
færre bivirkninger. Sundhedsstyrelsen anbefa-
ler, at mennesker, som lider af bl.a. von Lei-
den-syndrom, som er en gen mutation, på den
ene allele, skal indtage 75 mg aspirin eller
også kaldt hjertemagnyl dagligt, som forebyg-
gelse mod thrombedannelse.
Litteraturliste
Hagerup, A. (2015, januar 4). Berlingske. From
www.b.dk:
http://www.b.dk/danmark/droemmen-
om-vidunderpillen
Jensen, K. B. (2005). Isis Kemi B. Viborg: Nørhaven
Book.
Knudsen, J. P. (2015, Januar 4). irf.dk. From
Acetylsalicylsyre 100 år :
http://www.irf.dk/download/pdf/pli/2pli
98.pdf
www.menneskerogmedicin.dk. (2015, Januar 4).
From menneskerogmedicin.dk:
http://www.menneskerogmedicin.dk/vid
ensbank/fortaellinger-fra-a-
aa/acetylsalicylsyre
4 Her ses en aspirin pille