Analyse af Baby Love
- [navn fjernet]
[navn fjernet] blev dannet i 1959, den gang hed gruppen Primettes og bestod
da af fire teenage piger. Denne pige gruppe fik i begyndelsen af 1961, en
kontrakt op at køre med Motown (Motown står bag en masse kendte navne som
Ray Charles, Jackson Five, Stevie Wonder, Lionel Richie m.m). Medlemmerne i
[navn fjernet] var [navn fjernet] og [navn fjernet] (16-17 år).
Motown brugte meget tid på at forme disse unge teenagepiger, dette i form af
scenetræning, danselektioner osv.. Først i 1964 begyndte man at producere
[navn fjernet] og dette gav op til flere første pladser på poplisten, de følgende
tre år.
Sangen ”Baby Love” er fra 1964 og dette nummer, blev et af de største hits [navn fjernet]
kom ud med. Dette nummer består af en intro på fem takter, syv
rundgange på hver tolv takter og en lille overledning efter fjerde rundgang, her
moduleres en halv tone op. Tonearten er C-dur og den går i 4/4, tempoet er
120/130. Toneomfanget går fra et højt B
b
til et dybt C. Hvis man ser inde i
sangen og tager en takt ud, vil der oftest være toner fra C-dur treklangen, dog
aldrig alle tre. Hvis vi kigger på spring i sangen, er det største spring vi kommer
ud for, fra c-a (optakt til takt 16: ”To
make
you stay...” ). I sangen bliver der
lagt meget vægt på at gentage toner, dette er meget med til at gøre sangen til
en ørehænger. De toner der bliver brugt, ligger meget tæt på hinanden.
De instrumenter der optræder i introen er vibrafon, klaver, bas, klap og
trommer. Derefter går den over i i et omkvæd (A-stykke) hvor der er sang, kor,
bas og trommer. Der ligger en vokal hookline i starten af rundgangende, denne
hookline består af en meget simpel nedgang på tre toner. Solisten varierer med
hensyn til rytme, toner og tekst. Klaveret holder en beat rytme med akkorder,
dette på alle fire slag. Bassen derimod har en rå lyd, med en tung
beatmarkering. Derudover kommer der en saxsolo, dette er en barytonsax, og
er den største sax man kan få, og den er genial at bruge i et nummer, som
dette. Den har en rå dyb klang og klinger derfor godt med bassen og klaveret.
Den kommer med en solo og senere lidt sax fills.
I løbet af denne melodi hører man en masse gentagelse, disse gentagelser
bliver gjort mere spændende ved hjælp af få små variationer.
Hvis vi kigger på korarrangementet ligger det i starten unisont med vokalen,
der er dog enkelte variationer. I 6. takt begynder vokalen og koret på call-
response, stadig med små variationer. De siste to takter går koret over og
følger samme rytme som vokalen (2-stemmigt).
Harmonisk analyse:
| Dm | B
b
| G F | C | C || C | C
7
| A
7
| Dm | Dm | C | F
6
| C | F
6
| C | F C/e| Dm
7
G |
| Sp | DD | D S | T | T || T | T
7
| (D
7
)-> | Sp | Sp | T | S
6
| T | S
6
| T | S T
3
| Sp
7
D |
Harmonikken i sangen har en meget sjov effekt, hvis vi foreksempel ser på
introen og akkorderne der: | Dm | B
b
| G F | C | C |. Dm og B
b
hører umiddelbart
ikke hjemme i C-dur, dem forbinder man normalt med D-mol eller B-dur, men i
takt tre sker der noget. I takt tre drejer den sig over i C-dur, med akkorderne G,
F og C. Dette er Dominant, Subdominant og Tonika i en C-dur.