- 1 -
Badminton: Analyse af afsæt og smash
1) Bevægelsesanalyse af forspringshoppet fra spillecentrum i badminton.
Led
Ledtype
Bevægelse
Hofteled
Ægte led. Kugleled
Hofteleddet bøjes, her bruges lændehoftebens-
musklen og det lige hoved på den firhovede
knæstrækker (billede 2-3). Her strækkes hofte-
leddet, sædemusklen laver en koncentrisk
kontraktion (4-5). Kugleledet kan bevæges i tre
akser.
Knæled
Ægte led. Hængselled
Knæleddet strækkes (1-2). Det bøjes (2-3), og
strækkes igen (4-5). Hængselsleddet bevæges
omkring en akse, der står vinkelret på knoglen.
Ankelled
Ægte led. Hængselled
Ankelled i venstre fod strækkes (1-2). Bøjes (2-3).
Strækkes (4-5).
Muskel
Udspring
Fæste
Virkemåde
Den tohovede
lægmuskel
Over knæet på lårbenets
bagside.
Fortsætter i
achillessenen, som
fæster i hælbenet.
Dynamisk ekscentrisk
kontraktion (1-2).
Koncentrisk (2-3)
Ekscentrisk (3-5)
Den firhovede
knæstrækker
”Hovedet” fæster på
hoftebenet. De tre andre,
på lårbenet.
På skinnebenet under
knæet.
Dynamisk koncentrisk
kontraktion (1-2).
Ekscentrisk (3-4).
Koncentrisk (4-5).
Den store sædemuskel
På bagsiden af hofte- og
lårbenet.
På ydersiden øverst
på lårbenet.
Dynamisk koncentrisk
kontraktion (1-2).
Ekscentrisk kontraktion
(2-3). Koncentrisk
kontraktion (4-5)
Den brede rygmuskel
Trontappene på de 6
På overarmsbenets
Koncentrisk (1-2)
- 2 -
nederste brysthvirvler,
lændehvirvlerne samt
bækkenkanten.
forside.
Excentrisk (3-4)
Koncentrisk (4-5)
Lænde-
hoftebensmusklen
Lændehvirvlens inderside
Øverst på lårbenets
forside
Ekscentrisk (1-2).
Koncentrisk (2-3).
Ekscentrisk (4-5).
Hasemusklerne
Hoftebenets underside og
bagside
Hæfter med to
kraftige sener på
underbenet.
Den får knæleddet til at
bøje sig.
Ekscentrisk (1-2).
Koncentrisk (2-3).
Ekscentrisk (3-4).
Koncentrisk (4-5)
Flyndermusklen
Bagsiden af skinnebenet
og spoleben.
Den smelter sammen
med den tohovede
lægmuskel i
achillessenen, som
fæster i hælbenet.
Dynamisk ekscentrisk
kontraktion (1-2).
Koncentrisk (2-3)
Ekscentrisk (3-5)
2) Forspændingens betydning for musklernes kraftudvikling:
Forspænding er når en muskel spændes i en modsatrettet bevægelse, denne bremses lige inden den
egentlige muskelbevægelse udføres. Forspændingshoppet (1.a) indledes med et lille hop bagud,
hvor der sættes af på venstre ben (billede 1-2), hvorefter knæ og hofte bøjes. Dette er en
modbevægelse i den modsatte retning af hvad man ønsker, nemlig at lave et afsæt der strækker
knæet i fremadrettet bevægelse. Man får pga. forspændingen mere kraft på bevægelsen. I
forbindelse med Smashslag (1.b), lægges kroppen vægt og kraft bagud, for herefter at blive brugt i
en bevægelse fremad.
Et afsæt eller et smash er ydre mekaniske forhold. For at opnå en maksimal ydre effekt, er det
vigtigt også at tilpasse og kombinere de indre mekaniske forhold optimalt. De indre forhold er
musklernes kontraktionshastighed, musklens egen udgangslængde før kontraktion, vinklen musklen
arbejder ved, denne har betydning for vægtstangsforholdet.
Ved en forspænding udnyttes en kombination af hastighed, ekscentrisk arbejde og forhøjet
udgangslængde. Vi kan udfra figuren i bilag 2, se at den største kraft opnås når musklen er strakt til
- 3 -
120 % af sin udgangslængde, det vil sige lidt over ligevægtslængden. Derfor har forspændingen
betydning for musklens kraftudvikling, den bliver altså højere hvis den eksempelvis har været strakt
umiddelbart før den trækker sig sammen, end i sin ligevægtslængde.
3) Grundtræningsprogram i vægttræningscenter på ugentlig basis, for at forbedre afsæt og
smashslag:
Hvordan skal Jesper træne?
For at forbedre afsæt og smashslag, vil jeg mene at det er vigtigt at have fokus på at forbedre
muskelstyrke og eksplosiv styrke. Eksplosiv styrke er særlig vigtigt, for at kunne lave et hurtigt
afsæt og dermed et bedre smash. Her skal belastningen være ml. 70-75 %, øvelserne skal gentages
2-5 gange, man har 3-4 sæt og pauserne varer 4 min. Men eksplosiv styrke er ikke nok alene, det er
også vigtigt at øge muskelstyrken. Muskelstyrken er vigtig i forhold til at have et godt og kraftfuldt
afsæt. Her træner man kun over 1-3 gentagelser, men til gengæld med en belastning på 80-100 %,
2-3 sæt og pauser på 3 min. For ikke at risikere belastninger af muskler og led, skal han kun træne
2-3 gange om ugen. Hvis han træner ved høj intensitet skal han træne i ca. 60 min. (figur 2.2.10).
Pausernes længde:
Ved træning af muskelstyrke og eksplosiv styrke, ligger pauserne mellem 3-4 min. Man har her fået
opbygget sine iltlagre og ATP + CP lagre, så man igen har energi til at fortsætte træningen (figur
1.1.30).
4) Hvilke fysiologiske forbedringer vil Jesper opnå på sigt?
Ved at have fokus på muskelstyrken, forbedrer Jesper sin evne til at udvikle en maksimal kraft ved
sammentrækning af muskelfibrene. Efter længerevarende træning vil muskelfibrene begynde at
vokse, og deres koncentrationen af de proteiner, som laver en sammentrækning øges, så de kan
udvikle mere kraft. Desuden opnår han en kraftigere signalering fra nervesystemet til musklerne.
Og ved at forbedre hans eksplosive styrke, dvs. evnen til at accelerere gennem en bevægelse, opnår
han en hurtigere aktivering af muskelfibrene.
5) Alternativ træning af hoppehøjde til hopsmash. Fordele og ulemper ved træning i vægttrænings-
center:
- 4 -
For at forbedre Hoppehøjen udenfor et vægttræningscenter, kan man benytte sig af funktionel
styrketræning. Funktionel styrketræning er tilpasset den enkelte personen, i forhold til idrætsgren,
alder, køn, og tid.
Hoppehøjden kan øges ved at belaste benmusklerne. Dette vil eksempelvis kunne gøres ved at binde
en lang elastik til nogle ripper, man kan nu holde fast i elastikken og sætte fra på ripperne.
Ved at træne i et vægttræningscenter, vil man effektivt kunne træne musklerne over forholdsvis kort
tid. Men er man ikke opmærksom på hvilken belastning musklerne maksimalt kan klare, vil der
være stor risiko for at musklerne bliver overbelastet og skadet, i forhold til alternative og mere
skånsomme træningsmetoder.